Aktstk. 217 Aktstykke om opgravning af mink

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S)
Folketingsår: 2020-21
Status: Tiltrådt

Om aktstykket

Fremsat:
16-04-2021
Afgjort:
07-05-2021
Paragrafområde:
§ 24 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Afgørelse:
Tiltrådt af Finansudvalget den 07-05-2021.

Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på nuværende tidspunkt vurderer, at der i 2021 er behov for at afholde merudgifter på samlet 72,2 mio. kr. til opgravning, transport og forbrænding af minkene.

Ministeren anmoder om tilslutning til at afholde op til 150,0 mio. kr. Ministeren har både i samråd og i offentligheden udtalt, at prisen er beregnet til 72,2 mio. kr., og derfor er Venstre og Dansk Folkeparti uforstående overfor, at der anmodes om 150 mio.kr.

Venstre og Dansk Folkeparti ønsker, at alle dræbte mink bliver behandlet på en miljørigtig måde set ud fra, at de uden miljøgodkendelse blev nedgravet i november 2020. Venstre og Dansk Folkeparti vælger at støtte aktstykket af hensyn til at skabe en hurtig afklaring for beboerne i de berørte områder, men ønsker samtidig, at Finansudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget løbende bliver orienteret, hvis det viser sig at økonomien overstiger de 72,2 mio. kr. med en fyldestgørende redegørelse for merforbruget og årsagerne hertil.

Venstre og Dansk Folkeparti noterer endvidere, at ministeren flere gange under behandlingen af aktstykket har givet ufuldstændige og vildledende oplysninger til Finansudvalget og kan på den baggrund kun udtrykke stor utilfredshed med den behandling Finansudvalget har fået i denne sag.

Filer

Dokumentdato: 07-05-2021
Modtaget: 07-05-2021
Omdelt: 07-05-2021

Tiltrådt aktstykke

20201_aktstk_afgjort217.pdf