Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 22. april 2021 om Budgetvejledningen, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 204
Offentligt

Samrådstale

Samrådsspørgsmål A til aktstykke 204 om ny

Budgetvejledning 2021

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de væsentligste ændringer, der foreslås i

den nye budgetvejledning og baggrunden for disse?

Svar



Tak for muligheden for at redegøre for ændringerne i Finansmini-

steriets nye Budgetvejledning 2021.



Lad mig til at starte med sætte lidt ord på, hvad budgetvejledningen

egentlig er for en størrelse.



Budgetvejledningen har grundlæggende to formål:

-For det første indeholder den de overordnede regler for, hvordan

statslige institutioner må bruge deres bevillinger

–

dvs. hvad må

man ift. lønudgifter, hvad må man ift. tilskud, it-projekter, bygge-

rier osv.



For det andet indeholder den regler for tillægsbevillinger, når der

ikke i forvejen er hjemmel til en disposition på finansloven. Herun-

der særligt reglerne for at forelægge aktstykker for Folketingets Fi-

nansudvalg.



Budgetvejledningen er egentlig et cirkulære, som jeg har hjemmel

til at udstede som finansminister.



Men det er et cirkulære, som har særlig interesse for Folketingets

Finansudvalg. Dels fordi det beskriver reglerne for aktstykker. Og

dels fordi budgetvejledningen normerer, hvilke investeringer mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 22. april 2021 om Budgetvejledningen, til finansministeren

Side 2 af 8

der skal godkendes af Finansudvalget, og hvilke forelæggelsesgræn-

ser der gælder.



Derfor synes jeg også, at det er positivt at I har taget initiativ til

dette samråd, så vi fra Finansministeriets side kan sætte lidt ord på

ændringerne.



Baggrunden for den nye budgetvejledning er primært, at den sidste

budgetvejledning udkom i 2016. Vi syntes derfor, at der var behov

for en generel opdatering. Ændringerne er store som små og har

forskellig karakter

–

der er ikke et overordnet tema.



Ændringerne afspejler i vidt omfang også de løbende drøftelser,

der er med fagministerierne, som peger på uklarheder og uhensigts-

mæssigheder i regelsættet.

***



Jeg har tænkt mig at gennemgå de seks største ændringer i Budget-

vejledning 2021 i den rækkefølge, de står beskrevet i aktstykket.



Den første store ændring har overskriften:

Retningslinjer for til-

sagn om tilskud og flerårige dispositioner.

Det handler grund-

læggende om, hvordan statslige institutioner skal håndtere forplig-

telser, der medfører udgifter i fremtidige finansår.



Finansloven er som bekendt ét-årig, og derfor er det ikke altid helt

ligetil, hvordan man skal håndtere en udgift der falder i fremtiden.

Vi har derfor forsøgt at gøre reglerne lidt mere tydelige i den nye

budgetvejledning. Mest for at gøre det nemmere for de statslige in-

stitutioner at navigere i.



Vi skelner mellem to typer af forpligtelser, der medfører udgifter i

fremtiden. Den første type er dem, der vedrører kontraktuelle for-

pligtelser, som løber over en flerårig periode - og som de fleste

statslige institutioner bliver nødt til at indgå som led i deres almin-

delige drift. Det kan være for eksempel lønninger, husleje og aftaler

om it-drift. De skal ikke finansieres upfront, da der løbende bliver

afsat bevillinger til ministeriernes og styrelsernes drift på de årlige

finanslove.

Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 22. april 2021 om Budgetvejledningen, til finansministeren

Side 3 af 8



Den anden type af forpligtelser, som vi kigger på, er tilskud der gi-

ves til et konkret formål over en afgrænset periode. Det kan fx

være et tilskud til et projekt, som udføres af en frivillig social for-

ening.



Disse tilskud skal som udgangspunkt finansieres upfront. Dvs. at

man skal afholde den fulde udgift, når man forpligter sig til at be-

tale tilskuddet

–

også selvom tilskuddet først udbetales i fremtiden.

Man giver tilsagn om tilskud, og modtageren har en vished for, at

midlerne bliver udbetalt senere i henhold til aftale.



Hensynet her er, at man så vidt muligt ikke skal forpligte staten til

at holde udgifter på fremtidige finanslove, når det drejer sig om po-

litiske prioriteringer i indeværende finansår. Det kunne jo tænkes,

at fremtidige regeringer eller folketing ønskede at prioritere pen-

gene på anden vis.



Bestemmelserne om flerårige dispositioner og tilsagn om tilskud er

meget anvendte. Det nye med Budgetvejledning 2021 er, at vi har

præciseret forskellen på de to, altså hvornår man anvender det ene

og det andet. Og vi har præciseret, at adgang til at afgive retligt bin-

dende tilsagn

–

der forpligter staten fremadrettet

–

skal opnås ved

særlig bevillingsbestemmelse på finansloven eller i aktstykke.



Endvidere er præciseret, at et retligt bindende tilsagn, hvor hele ud-

betalingen sker i samme år som tilsagnet afgives, kan gives uden

behov for særlig bevillingsbestemmelse. Der har været et vis uklar-

hed om dette i anvendelsen tidligere.

***



Den næste større ændring handler om

regler for udstedelse af ga-

rantier og genudlån.



Disse ændringer følger af de nye principper for håndtering af stats-

lige garantier og genudlån, som blev præsenteret af den daværende

VLAK-regering i 2019, og som er videreført under den nuværende

regering. De er bl.a. blevet fulgt ifm. udstedelse af garantier sfa. co-

vid-19-situationen.

Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 22. april 2021 om Budgetvejledningen, til finansministeren

Side 4 af 8



Jeg vil derfor ikke bruge så lang tid på disse ændringer, men der er

tale om en præcisering af retningslinjerne på området, som sikrer

ensartethed på tværs af ministerier.



Principperne, som nu formaliseres i budgetvejledningen, betyder

bl.a., at statsgarantier og genudlån klart skal afgrænses i beløbsstør-

relse og tid, og at den statsfinansielle risiko ved garantier eller gen-

udlån skal finansieres inden for det statslige udgiftsloft eller ved be-

taling af provision fra modtageren. Det bidrager til en bedre styring

med garantier og genudlån og større transparens om de faktiske

udgifter.



De nye principper følger af anbefalinger fra bl.a. IMF og OECD.

***



Den næste ændring vedrører de

krav, som skal stilles til institu-

tioner, fonde, foreninger mv., som modtager statslige tilskud,

hvor det statslige tilskud udgør mere end halvdelen af institutio-

nens indtægtsgrundlag.



Budgetvejledningens punkt 2.4.9 opstiller en række krav, som stats-

lige institutioner skal stille, når de giver sådanne tilskud.



Flere af disse krav er justeret i den nye budgetvejledning, bl.a. i ly-

set af, at mange af dem har været uændrede i 20 år. Der er altså

grundlæggende tale om et forsøg på at gøre reglerne mere tidssva-

rende.



Fx stilles der nu ikke længere krav om, at den statslige tilskudsgiver

skal godkende tilskudsmodtagerens vedtægter, eller at Finansmini-

steriet skal fastsætte løn- og ansættelsesvilkår for institutionens per-

sonale.



De ændrede krav bidrager dog fortsat til god kontrol med statslige

tilskudsmidler - men på en måde, der er mere smidig for tilskuds-

modtagerne.

Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 22. april 2021 om Budgetvejledningen, til finansministeren

Side 5 af 8



Tilskudsmodtagerne skal fx årligt fremsende budgetter og revide-

rede regnskaber til den statslige tilskudsgiver, og de skal følge rime-

lige lønniveauer svarende til statslige overenskomster.



Vi har også forsøgt at præcisere, hvilke tilskud til drift af øvrige

selvejende institutioner, der er omfattet af bestemmelserne. Der er

ikke ændret på målgruppen som er de institutioner, hvor statslige

driftstilskud har lang varighed og udgør en væsentlig del af ind-

tægtsgrundlaget. Der er alene lavet et mere klar beskrivelse af hvor-

dan det beregnes, om tilskuddet er omfattet eller ej.



Grænsen for tilskuddets mindste størrelse er herudover hævet fra 1

mio.kr. til 5 mio.kr.

***



Det næste punkt vedrører ændrede

regler for fastsættelsen af ge-

byrtakster.



Budgetvejledningen indeholder regler for fastsættelsen af taksten

for omkostningsdækkende gebyrer. Dvs. gebyrer, der er betaling

for en modydelse, og som dermed ikke har karakter af skatter eller

afgifter.



Den løbende fastsættelse af gebyrtakster er ikke helt enkel, for det

er sjældent, at gebyrindtægter i et givent år svarer præcis til de ud-

gifter, som ministeriet har haft til gebyrordningen.



Derfor kan der indimellem være behov for at korrigere for sådanne

ubalancer i de senere år. Enten ved at opkræve lidt højere eller lidt

lavere gebyrer, end man ellers ville have gjort.



Tidligere stod der i budgetvejledningen, at gebyrindtægter og om-

kostninger skulle være i balance over en løbende 4-årig periode fra

og med seneste regnskabsår. Dette har dog i praksis ofte været van-

skeligt at administrere.

Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 22. april 2021 om Budgetvejledningen, til finansministeren

Side 6 af 8



Derfor er ordlyden nu ændret til, at der generelt skal være balance

mellem gebyrindtægter og omkostninger. Og at store afvigelser i

enkelte år skal udlignes inden for en periode på 4 år.



Det er lidt teknisk, hvilke konkrete forskelle dette medfører. Men

det er vores klare opfattelse, at de ændrede retningslinjer gør den

løbende gebyrfastsættelse mere administrativt enkel for ministeri-

erne

–

og selvfølgelig på en måde, der ikke belaster gebyrbetalerne.



Det er et område der har været vanskeligt for fagministerierne at

håndtere i praksis, og vi har derfor også haft en del dialog med de

ministerier, som har mange gebyrordninger ifm. udarbejdelsen af

de nye regler.



Der er også planen at supplere de nye regler med konkrete bereg-

ningseksempler i Vejledning om prisfastsættelse, som udgives af

Økonomistyrelsen, og som er central i administrationen af gebyr-

ordninger.



Herudover er det blevet præciseret, hvornår Finansministeriet skal

–

og ikke skal

–

godkende gebyrændringer.



Endelig er det blevet præciseret, at budgetvejledningens regler om

gebyrfastsættelse altid skal ske inden for rammerne af grundlovens

regler om skatteopkrævning

–

og inden for rammerne af den lov,

der giver hjemmel til gebyropkrævningen. Det er en vigtig pointe.

***



Det næste punkt vedrører en

forhøjelse af forelæggelsesgræn-

serne for Finansudvalget.

Forhøjelserne afspejler for langt stør-

stedelen pris- og lønudviklingen siden grænserne sidst blev forhøjet

i Budgetvejledning 2010.



Grænsen for investeringer på driftsbevillinger, bevillinger af typen

statsvirksomhed og statsfinansierede selvejende institutioner hæves

fra 60 til 70 mio. kr. Grænsen for forelæggelse af leasingaftaler eller

huslejekontrakter med uopsigelighed hæves også fra 60 til 70 mio.

kr.

Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 22. april 2021 om Budgetvejledningen, til finansministeren

Side 7 af 8



For anlægsbevillinger foreslås det, som der også er blevet spurgt

nærmere ind til af Finansudvalget, at grænsen for investeringer hæ-

ves fra 15 til 70 mio. kr.



Det er som redegjort for i svaret til Finansudvalget til en vis grad

historisk betinget, at grænsen er så lav ift. de øvrige forelæggelses-

grænser. Og på en række af de store anlægsområder som Banedan-

mark og Vejdirektoratet, er der særlige bevillingsbestemmelser på

finansloven, der sætter en højere grænse.



Vi synes, at det giver mening at harmonisere grænserne, da der ikke

er en god grund til, at forelæggelsesgrænsen på denne måde skal af-

hænge af bevillingstypen. Fokus må snarere være på projektets

størrelse.



Hvis der er nogle særlige anlægsområder, hvor man fortsat vurde-

rer det hensigtsmæssigt med en forelæggelsesgrænse på 15 mio. kr.,

er det altid muligt at fastsætte dette i en særlig bevillingsbestem-

melse på finansloven.

***



Den sidste af de større ændringer drejer sig om, at der nu stilles

krav om, at

materielanskaffelser

over anlægsbevillinger skal fore-

lægges for Finansudvalget, hvis de er over grænsen på 70 mio. kr.

Der er allerede et sådant krav på Forsvarsministeriets finanslovspa-

ragraf, så i praksis bliver det nu blot formaliseret i budgetvejlednin-

gen.



Materielanskaffelser er en parallel til igangsættelse af bygge- og an-

lægsprojekter og ejendomserhvervelse, der også er reguleret under

punktet anlægsbevillinger.



Der er samtidig indført et nyt punkt, der beskriver hvilke oplysnin-

ger, der skal indgå i aktstykker om materielanskaffelser til Finans-

udvalget

–

fx oplysninger om drifts- og vedligeholdelsesudgifter, ri-

sikofaktorer osv.

***

Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra lukket samråd den 22. april 2021 om Budgetvejledningen, til finansministeren

Side 8 af 8



Det var de væsentligste ændringer i budgetvejledningen. Det kan

bemærkes, at vi foreslår, at budgetvejledningen træder i kraft sna-

rest. Dog undtaget bestemmelserne om tilskud til drift af øvrige

selvejende institutioner, punkt 2.4.9, hvor det giver bedst mening

for tilskudsgiverne- og modtagerne, at dette sker fra finansåret

2022, da der er tale om hvilke krav der stilles i tilknytning til de

statslige driftstilskud.

***



Jeg vil høre om Finansudvalget har spørgsmål til denne gennem-

gang?