Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil oversende det udkast til budgetvejledning som har været sendt i høring og de indkomne høringssvar, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 204
Offentligt

Kapitel 0

Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning

Nyt kapitel

Budgetvejledningen indeholder de generelle regler for statsadministrationens disponering

over de bevillinger, der er givet på de årlige bevillingslove mv.

Herudover indeholder budgetvejledningen regler og retningslinjer for disponering i tilfælde,

hvor den pågældende disposition ikke har hjemmel på de givne bevillingslove, herunder sær-

ligt retningslinjer for udformningen af bevillingsansøgninger til Finansudvalget

–

de såkaldte

aktstykker.

Den foreliggende budgetvejledning afløser Budgetvejledning 2016. Baggrunden for udstedel-

sen af den nye budgetvejledning er en generel opdatering af bestemmelserne i den gæl-

dende budgetvejledning samt ændringer som følge af Cirkulære om ændring af Budgetvej-

ledning 2016 af 18. marts 2019.

Reglerne i

den foreliggende budgetvejledning gælder fra og med finansåret 2021Budgetvej-

ledning 2021 træder i kraft [1. april] 2021.

Punkt

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

har dog først virkning fra fi-

nansåret 2022.

I det følgende beskrives i afsnit I de væsentligste ændringer, der er foretaget i forhold til Bud-

getvejledning 2016. I afsnit II beskrives budgetvejledningens struktur.

I Ændringer i forhold til Budgetvejledning 2016

I.1 Retningslinjer for tilsagn om tilskud og flerårige dispositioner

Det er i punkt 2.2.10 og 2.2.11 uddybet nærmere,

under hvilke forholdhvornår

det er relevant

at yde tilsagn om tilskud hhv. flerårige dispositioner.

Det er således indskærpet, at flerårige

dispositioner som udgangspunkt kun er relevant at anvende til driftsmæssige forhold, mens

et retligt forpligtende tilsagn om tilskud primært

relevant at yde i forbindelse med flerårige

projekttilskud.

Det er endvidere

iunder

punktet

2.2.11

tilføjet, at

retligt forpligtende tilsagn om tilskud står i

modsætning til betingede tilsagn om tilskud, og at det ikke kræver særskilt hjemmel at yde

betingedet tilsagn om tilskud

udgiftsføres løbende og ikke kræver særlig hjemmel.

Der er en-

delig foretaget en

præcisering og

nærmere afgrænsning af, under hvilke betingelser annulle-

rede eller tilbagebetalte tilsagn kan indtægtsføres som en negativ udgift og dermed genan-

vendes.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning

I.2 Nye regler for udstedelse af garantier og ydelse af genudlån mv.

Der er i punkt 2.2.15 indarbejdet nye principper for udstedelse af garantier og ydelse af gen-

udlån. Der stilles således fremadrettet krav om, at der tilvejebringes finansiering svarende til

den statsfinansielle risiko, som er forbundet med garantien/genudlånet. Tilsvarende gælder

for statslige kapitalindskud. Der stilles endvidere fremadrettet krav til fastsættelse af en øvre

garanti-/låneramme på udstedelses-/ydelsestidspunktet foruden en tidsmæssig afgrænsning

af garantien/genudlånet.

For øvrige udlån er det tilføjet i bestemmelsen, at der skal rettes

der

henvendelse til Finans-

ministeriet med henblik på at vurdere behovet for finansiering af den statsfinansielle risiko.

I.3 Ændrede regler ved ydelse af tilskud til drift af øvrige selvejende

institutioner mv.

Der er foretaget en generel justering af de krav, som statslige tilskudsgivere skal stille til de

tilskudsmodtagere, der er omfattet af punkt

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende instituti-

oner mv.

Hidtidige krav om blandt andet godkendelse vedtægter og forelæggelse af investe-

ringer og lejemål for Finansudvalget er udgået, mens der nu skal stilles krav til blandt andet

udarbejdelse af udviklingsplan og årlig oversendelse af budget.

Endvidere er punktets beløbsgrænse forhøjet fra 1 til 5 mio. kr., jf. Cirkulære om ændring af

Budgetvejledning 2016 af 18. marts 2019, og der er foretaget en præcisering af kriterierne

for, hvornår tilskudsmodtagere skal underlægges de i punktet fastsatte krav.

I.43 Ændrede regler for fastsættelse af taksten for gebyrer

Reglerne for fastsættelse af gebyrtakster i punkt 2.3.1 er justeret, således at

det fremgår, at

der

generelt fremadrettet

skal tilstræbes fuld omkostningsdækning for det enkelte gebyrom-

råde

på årsbasis,

mens afvigelser fra det budgetterede resultat skal tilstræbes udlignet over

en periode på maksimalt fire år fra og med regnskabsåret.

Der stilles således ikke længere

krav om, at der skal tilstræbes balance over en

løbende

fireårig periode.

Endvidere er det i den justerede bestemmelse

beskrevetpræciseret,

løbende justeringer af

gebyrtakster i henhold til budgetvejledningens regler ikke kræver Finansministeriets godken-

delse. Varig

underdækning på gebyrordninger

kun

kan

dog kun

forekomme med hjemmel i

særlig bevillingsbestemmelse eller med Finansministeriets godkendelse.

Hertil kommer, at to bestemmelser er udgået fra afsnit 2.3 Særligt om indtægter, således at

det nye afsnit 2.3.1 alene behandler taksten for gebyrer og ikke taksten for afgifter og skatter.

I.54 Forhøjelse af forelæggelsesgrænser for Finansudvalget

Størstedelen af budgetvejledningens forelæggelsesgrænser for Finansudvalget er forhøjet,

således at de omtrentligt afspejler pris- og lønudviklingen, siden grænserne senest blev æn-

dret/indført i budgetvejledningen. Det indebærer

blandt

andet, at forelæggelsesgrænsen for

investeringer i anlægsaktiver over bevillinger af typen driftsbevilling, statsvirksomhed og

statsfinansieret selvejende institution er forhøjet fra 60 til 70 mio. kr. Herudover er forelæggel-

sesgrænserne vedrørende indgåelse af lejeaftaler forhøjet fra 30 til 40 mio. kr.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning

Endelig er forelæggelsesgrænserne for iværksættelse af nye bygge- og anlægsprojekter

samt ejendomserhvervelser over anlægsbevillinger forhøjet fra 15 til 70 mio. kr., hvorved der

er sket en harmonisering med forelæggelsesgrænserne for omkostningsbaserede bevillinger.

I.65 Forelæggelse af materielanskaffelser for Finansudvalget

Der er indarbejdet et nyt punkt

2.8.5 Anskaffelser af materiel mv.,

der stiller krav om forelæg-

gelse af anskaffelser af materielle anlægsaktiver for Folketingets Finansudvalg, hvis anskaf-

felsesudgiften udgør 70 mio. kr. eller derover.

Der er i forlængelse heraf endvidere indarbejdet et nyt

punkt 3.5.2.2 Anskaffelser af materiel

mv.,

hvori fremgangsmåde ved forelæggelse af materielanskaffelser for Finansudvalget er

beskrevet nærmere.

Samtlige forelæggelsesgrænser for Finansudvalget fremgår af bilag 3.

I.76 Andre ændringer

Ud over de ovenfor nævnte ændringer, er der gennemført følgende mindre, men væsentlige,

ændringer i forhold til Budgetvejledning 2016:



Det er i en række punkter præciseret, at hjemmel til at foretage en i punktet beskrevet

disposition opnås ved optagelse af særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærk-

ninger. Dette gælder punkterne

2.2.9.1 Bevillingsoverførsler, 2.2.11 Tilsagn om tilskud,

2.2.13 Forudbetaling og betalingshenstand, 2.2.14 Udlæg, 2.6.5.1 Interne produktions-

omkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn mv.), 2.6.11 Investeringer i anlægs-

aktiver mv., 2.8.1 Anvendelsesområde, 2.10.5 Administrationsudgifter, 2.12.3 Viderefør-

sel af tilsagn

2.12.4 Administrationsudgifter.

I punkt

2.2.7 Betingede bevillinger

er det tilføjet, at det for alle betingede bevillinger gæl-

der, at Folketingets Finansudvalg skal orienteres ved eventuel annullering af godkendte

dispositioner. Formuleringen er endvidere indarbejdet i samtlige punkter, der vedrører

dispositioner, som kræver forudgående godkendelse af Finansudvalget.

Punkt

2.2.9 Overførsel mellem hovedkonti

er opdelt i to underpunkter vedrørende hhv.

bevillingsoverførsler og interne statslige overførsler. Endvidere er retningslinjerne for an-

vendelse af interne statslige overførsler uddybet.

Punkt

2.2.10 Flerårige dispositioner

er ændret, så det fremgår, at hjemmel til flerårige di-

spositioner kan gives ved optagelse af særlig bevillingsbestemmelse i det finansår, hvor

forpligtelsen indgås. Det fremgik tidligere, at hjemmel kunne gives ved tekstanmærkning.

I punkt

2.2.12 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år

er det tilføjet, at mini-

sterierne i forbindelse med gennemførelse af de forudgående udgiftskontroller kan an-

mode Finansministeriet om dispensation til nettoforbrug af opsparing på ministerområ-

det.



Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning



I punkt

2.2.14 Udlæg

er det præciseret, at udlæg også kan ske over for statsfinansierede

selvejende institutioner.

I punkt

2.2.16 Salg af fast ejendom mv.

er indarbejdet de ændringer som følger af Cirku-

lære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18. marts 2019 samt yderligere præcise-

ringer og mindre justeringer af reglerne.

Der er i punkt

2.2.18 It

indarbejdet de ændringer som følger af Cirkulære om ændring af

Budgetvejledning 2016, samt en række yderligere ændringer. Herunder en ændret defi-

nition af it-projekter, således at disse fremadrettet også omfatter planlagte større sam-

menhængende it-udviklingsaktiviteter. Hertil er forelæggelsesgrænsen for it-projekter

over for Statens It-råd hævet fra 10 til 15 mio. kr.

Hertil er der indført en bagatelgrænse

på 1 mio. kr., før der skal udarbejdes et styringsgrundlag for projektet.

I punkt

2.2.18.1.2 Forelæggelse for finansudvalget

er det indskærpet, at væsentlige æn-

dringer,

herunder forsinkelser, skal forelægges snarest, og

senest

tre

måneder efter at

institutionen er blevet bekendt med den forventede ændring/forsinkelse.

I punkt

2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

er det tilføjet, at institutioner, som sælger

varer og ydelser på et marked præget af konkurrence, skal medregne de omkostninger i

prisen, som er nødvendige for at sikre lige konkurrence med private udbydere samt en

passende fortjeneste. Det er samtidig tilføjet, at det akkumulerede resultat som udgangs-

punkt ikke bør være negativt fire år i træk.

I punkt

2.3.5 Modtagelse af gaver

er retningslinjerne for modtagelse af gaver præciseret

for institutioner med hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.

I punkt

2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.

er henvisningen til indhentning af eventuel ud-

talelse fra Kammeradvokaten fjernet.

Der er i punkt

2.4.6 Nedskrivning af fordringer

indarbejdet de ændringer som følger af

Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18. marts 2019.

Endvidere er en

række formuleringer om inddrivelse justeret.

I punkt

2.4.8 Tilskud

er det præciseret, at mindre tilskud, der ønskes opført under bevil-

linger af typen driftsbevilling eller statsvirksomhed, bør budgetteres på særskilte under-

konti.

Der er i punkt

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

indarbejdet en

enkelt ændring som følge af Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18.

marts 2019.

I punkt

2.4.14 Repræsentation

er det præciseret, at afholdelse af repræsentationsudgif-

ter af større omfang eller ekstraordinær karakter kræver hjemmel i anmærkningstekst.

I punkt

2.4.15 Kantiner

er det tilføjet, at

der skal stilles krav om

økologisk

kantinedrift

minimeringe

madspild jf. strategi for grønne offentlige indkøb.



Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning



I punkt

2.4.17 Hensættelser

er det tilføjet, at der kan budgetteres med øvrige hensættel-

ser på udgiftsbaserede bevillinger, såfremt der er tilvejebragt hjemmel hertil i særlig be-

villingsbestemmelse.

I punkt

2.5.3.1. Stillingskontrollens omfang

er det tydeliggjort, at Finansministeriet har

ansvaret for stillingskontrol i staten. Endvidere er der tilføjet flere undtagelser fra stillings-

kontrollen i lønramme 37 under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Punkt

2.6.5 Lønsumsloft

er justeret, så det fremgår, at lønsumsloftet kan forhøjes sva-

rende til nettolønudgifter til nationale eksperter til EU-Kommissionen. Samtidig er det

præciseret, at forhøjelser af lønsumsloftet i medfør af punktets bestemmelser skal opta-

ges på forslag til lov om tillægsbevilling.

I punkt

2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger ved investeringsobjekter (anlægsløn

mv.)

er grænsen for, hvornår det er obligatorisk at medregne anlægsløn mv. ved opfør-

sel af et anlægsaktiv forhøjet fra 10 til 15 mio. kr.

I punkt

2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed

er der tilføjet en kort beskrivelse af begrebet

indtægtsdækket virksomhed.

I punkterne

2.6.8.1, 2.6.9.1 og 2.6.10.1

er det præciseret, at hjemmel til at udføre hhv.

indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret virksomhed samt tilskudsfinansieret

forskningsvirksomhed opnås ved budgettering på særskilt underkonto.

I punkt

2.7.4.1 Bygge- og anlægsprojekter

er det præciseret hvilke udgifter, der må afhol-

des inden forelæggelse af et projekt.

Der er i punkt

2.7.4.2 Ejendomskøb

–salg

indarbejdet de ændringer som følger af Cir-

kulære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18. marts 2019.

Hertil er det tilføjet, at

der skal indhentes udtalelse fra Vurderingsstyrelsen, hvis købssummen udgør 100 mio.

kr. eller derover.

Det tidligere punkt

2.7.5 Indtægtsdækket virksomhed

(Statsvirksomhed) er udgået, jf.

Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18. marts 2019.

I punkt

2.8 Anlægsbevillinger

er der indarbejdet justerede principper for Ny Anlægsbud-

gettering. Der er endvidere foretaget mindre ændringer i strukturen blandt de enkelte un-

derpunkter.

I punkt

2.11.1 Anvendelsesområde

er det præciseret, at budgetvejledningens generelle

regler i punkt 2.1-5 som udgangspunkt gælder for institutioner, der modtager tilskud fra

bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution.

I punkt

2.11.5.3. Bygningsmæssige forhold

er det præciseret, at statsfinansierede selv-

ejende institutioner, som er kunder hos Bygningsstyrelsen, administreres iht. huslejeord-

ningen.



Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning



I punkt

2.11.5.5 It-projekter

er der indarbejdet ændringer som følger af Cirkulære om æn-

dring af Budgetvejledning 2016, samt en ændret definition af it-projekter, således at

disse fremadrettet også omfatter planlagte større sammenhængende it-udviklingsaktivi-

teter, jf. også punkt

2.2.18 It.

I punkt

2.11.5.6 Ejendomskøb

–salg

er det tilføjet, at der ved salg efter offentligt ud-

bud gælder de regler, som er fastsat i cirkulære om salg af statens faste ejendomme

dog

med undtagelse af § 9, stk. 2 og 3 samt § 12.

I punkt

3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet

er udgifter til afskriv-

ning og nedskrivning af fordringer flyttet fra kategorien af dispositioner, som optages på

tillægsbevillingslovforslaget, til kategorien der ikke optages på tillægsbevillingslovforsla-

get. Samtidig er det præciseret, at udmøntning af budgetreguleringer optages direkte på

tillægsbevillingslovforslaget.

I punkt

3.3.1 Dispositioner med Finansudvalgets tilslutning

er det tilføjet, at der ved fore-

læggelse af investeringer og anskaffelser skal medregnes eventuel ekstern medfinansie-

ring i projektudgifterne, i det omfang at staten opnår fuldt ejerskab over det pågældende

aktiv.

Det er i punkt

3.5 Udarbejdelsen af aktstykker

tilføjet, at der kan tages udgangspunkt i

Finansministeriets skabelon for aktstykker, som kan findes på ØAV. Det tidligere bilag 3.

vedrørende punkt e. i aktstykker er af den årsag udgået.

I punkt

3.5.2 Sagsfremstilling (punkt b)

er det tilføjet, at der ved anmodning om fravigelse

af budgetvejledningens regler ikke skal optages en særlig bevillingsbestemmelse i tabel-

form, men alene redegøres for anmodningen.

I punkt

3.6.2 Kategorisering af tillægsbevillingslovforslaget

er det tilføjet, at kategori 4.

Overførsel mellem ministerområder kan anvendes i forbindelse med ressortomlægnin-

ger.

bilag 2. Standardkontoplan

er det præciseret, at standardkontoplanen anvendes ved

budgettering på finansloven og tillægsbevillingsloven.



II Struktur

Budgetvejledningen består af 3 kapitler.

Kapitel 1

gengiver i overordnede træk statsbudgettet, samt de gældende regler vedrørende

udgiftsstyring, herunder budgetkoordinering, udgiftslofter og udgiftskontrol. Endvidere beskri-

ves økonomistyringen, forskellige regnskabstyper, konteringsprincipper og revision. Endelig

beskrives særlige forhold vedrørende tekstanmærkninger.

Kapitel 2

indeholder reglerne om adgangen til i løbet af finansåret at disponere over de givne

bevillinger. Først gennemgås de almindelige bevillingsregler, herunder de bestemmelser, der

Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning

særligt knytter sig til indtægter og udgifter. Dernæst gennemgås de bevillingsregler, der knyt-

ter sig til hver af de syv bevillingstyper: driftsbevilling, statsvirksomhed, anlægsbevilling, lov-

bunden bevilling, reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution og anden bevil-

ling.

Kapitel 3

indeholder reglerne for, hvorledes de givne bevillinger i løbet af finansåret kan æn-

dres, og hvorledes der kan tilvejebringes hjemmel til nye dispositioner, dvs. dispositioner, der

ikke er optaget på finansloven. Endelig indeholder kapitel 3 bestemmelser om, hvorvidt nye

og ændrede dispositioner skal optages på tillægsbevillingsloven eller blot skal registreres i

statsregnskabet.

Bilag 1

er udgået, idet strukturen i Budgetvejledning 2016 er uændret i forhold til Budgetvej-

ledning 2014, hvorfor en konverteringstabel ikke er relevant.

bilag

er der en fortegnelse

over de love, cirkulærer og vejledninger, der henvises til i budgetvejledningen.

Bilag 3

inde-

holder eksempler på udformningen af punkt e (forslaget) i skrivelser til Finansudvalget. I

bBi-

lag

gengivers standardkontoplanen. I

bilag

findes en oversigt over forelæggelsesgræn-

ser vedrørende investeringer.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

1. Bevillingssystemet

Nyt kapitel

1.1 Bevillingslove og bevillingsændringer

Statsbudgettet danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages som finans-

lov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes

anvendelse.

Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevil-

lingslov, og skatterne ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er ved-

taget.

Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: Finanslov, midlertidig bevillingslov (der

fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden

finansårets begyndelse) og tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af bevillinger efter

finanslovens vedtagelse.

Grundlovens §§ 45 og 46

§ 45.

Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før

finansårets begyndelse.

Stk. 2.

Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden

finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.

§ 46.

Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke op-

kræves.

Stk. 2.

Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget

vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

Finanslovforslaget indeholder budgetforslaget for det kommende finansår. Herudover inde-

holder det ikke-bindende budgetoverslag for de følgende tre finansår (budgetoverslagså-

rene), og finanslovforslaget er således udtryk for en budgetlægning, der rækker fire år frem i

tiden.

Finanslovforslagets opbygning er beskrevet nærmere bagerst i finanslovforslaget, hvor der

også findes opslagsvejledning samt en overordnet beskrivelse af statens budgetlægning og

bevillingssystemet.

Den vedtagne finanslov kan senere suppleres ved tillægsbevillingslov.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Der gælder dog herudover den retssædvane, at regeringen i stedet for med mellemrum at fo-

relægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til

de nødvendige ændringer i budgettet. Bevillingsansøgninger til Finansudvalget forelægges i

form af aktstykker. De tiltrådte aktstykker formaliseres senere i en tillægsbevillingslov, der

vedtages efter finansårets udløb og således er en efterbevillingslov.

1.2 Udgiftsstyring

Den overordnede udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner er tilrettelagt ud fra de finanspo-

litiske målsætninger, der

følger af Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt, herunder særligt

finanspagtens artikel 3. Denne artikel bestemmer, at den samlede budgetstilling på de sam-

lede offentlige finanser skal være i balance eller udvise et overskud. Dette kan anses for

overholdt, hvis den årlige strukturelle offentlige saldo udviser et underskud på maksimalt 0,5

pct. af BNP.

Finanspagtens artikel 3 er implementeret ved budgetloven (lov nr. 547 af 18. juni 2012), hvor-

ved der er indført en grundregel om budgetbalance i det danske budgetsystem. Der er også

med budgetloven indført en korrektionsmekanisme, hvorefter finansministeren hvert år i au-

gust måned i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget skal foretage en opgørelse

af den strukturelle saldo for det følgende finansår.

Det er finansministeren, der tilrettelægger udgiftsstyringen i overensstemmelse med de fi-

nanspolitiske målsætninger.

1.2.1 Budgetkoordinering

Finansministeren forestår koordineringen af statens budgetlægning. Finansministeren frem-

sætter regeringens forslag til bevillingslove for Folketinget, ligesom ministerierne skal ind-

hente tilslutning fra Finansministeriet, forinden aktstykker forelægges for Finansudvalget.

De enkelte bevillingsforslag skal udarbejdes på grundlag af et overslag over de forventede

indtægter og udgifter. Som led i koordineringen af budgetlægningen kan Finansministeriet

vurdere prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringens realisme.

Som led i Finansministeriets virksomhed skal forslag til love, administrative forskrifter mv. fo-

relægges for Finansministeriet,

jf. Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag

og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørel-

ser, administrative forskrifter mv.

Ministerierne leverer i maj de samlede bidrag til lovprogrammet. Udarbejdelse og behandling

af lovforslag sker i tæt koordination med finanslovforslaget. Det forudsættes, at finansieringen

af eventuelle merudgifter i forbindelse med lovprogrammet som altovervejende hovedregel

sker i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget. I helt særlige tilfælde kan der afta-

les en alternativ proces med Finansministeriet. Den tætte koordinering mellem lovprogram-

processen og udarbejdelsen af forslaget til finanslov kræver, at de samlede bidrag til lovpro-

grammet, der sendes til Statsministeriet i maj, som altovervejende udgangspunkt er endelige.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Udkast til lovforslag skal på baggrund af ovenstående så tidligt som muligt sendes til Finans-

ministeriet. Hvis lovforslaget vurderes at medføre væsentlige økonomiske, administrative el-

ler personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner anføres dette i be-

skrivelsen af forslagets offentlige økonomiske konsekvenser. Herunder skal der som hoved-

regel være aftalt finansiering af eventuelle merudgifter ved lovforslaget med Finansministeriet

forud for fremsættelsen af lovforslaget.

Hvor det er nødvendigt, forudsættes den påtænkte løsning taget op til forhandling med Fi-

nansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt. Dette gælder tillige, såfremt der under folke-

tingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag.

Udkast til bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv., som har væsentlige økonomiske,

administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner,

skal så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for Finansministeriet. I forbindelse

med forelæggelsen skal der gives oplysning om de økonomiske, administrative og personale-

mæssige konsekvenser samt om, hvorledes disse konsekvenser forholder sig til, hvad der

måtte være oplyst i forbindelse med den pågældende lovs behandling i Folketinget. Herunder

skal der som hovedregel være aftalt finansiering af eventuelle merudgifter med Finansmini-

steriet forud for udsendelsen af bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv.

Udkast til bekendtgørelser mv., der gennemfører, supplerer eller kundgør EU-retsakter, og

som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for

staten, kommuner eller regioner, skal så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for

Finansministeriet. Undtaget herfra er dog bekendtgørelser mv., der angår prisfastsættelser

inden for rammerne af EU’s markedsordninger for landbrugsvarer, toldmæssige præference-

ordninger eller ændring af toldsatser.

Redegørelser, programmer, udvalgsarbejder mv., der har væsentlige økonomiske, admini-

strative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, skal tid-

ligst muligt inden afgivelsen til Folketinget, folketingsudvalg eller offentligheden forelægges

for Finansministeriet. Dette gælder tillige beregninger mv., der ændrer tidligere skøn over lov-

forslags økonomiske, administrative eller personalemæssige virkninger.

Finansministeriet kan i forbindelse med behandlingen af udkast til lovforslag mv.,

jf. ovenfor,

kræve oplyst tekniske beregningsforudsætninger samt andre forudsætninger, der er af betyd-

ning for vurderingen af de økonomiske konsekvenser.

1.2.2 Udgiftslofter

For at leve op til budgetlovens regel om budgetbalance gælder der et udgiftspolitisk styrings-

system med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner (budgetlovens kapitel

3).

Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de årlige udgifter på de loftsbelagte områder. Det

statslige udgiftsloft er delt op i et delloft for driftsudgifter og et delloft for indkomstoverførsler

(budgetlovens § 9).

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Det statslige delloft for driftsudgifter

fastsætter en øvre grænse for de statslige nettodriftsud-

gifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret. Herunder er

bl.a. omfattet tilskud til drift af selvejende institutioner.

Det statslige delloft for driftsudgifter omfatter ikke driftsudgifter til kongehuset og Folketinget,

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, udgifter til kommunal og

regional momsrefusion, udgifter til bloktilskud, budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og tilknyt-

tede puljer og tilskud til kommuner samt bloktilskud og tilknyttede puljer og tilskud til regioner.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

fastsætter en øvre grænse for de statslige udgif-

ter i finansåret til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke udgifter til ledighedsrelaterede ind-

komstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af mod-

tagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler.

For en nærmere beskrivelse af afgrænsningerne henvises til budgetloven.

1.2.3 Den statslige udgiftskontrol

Budgetloven (lovens kapitel 4) indebærer et udgiftspolitisk kontrolsystem i staten med både

en forudgående og en efterfølgende udgiftskontrol.

Den forudgående udgiftskontrol

(budgetlovens §§ 13 og 14) indebærer, at samtlige ministre

efter første og andet kvartal på baggrund af foreliggende regnskabstal, andre foreliggende

oplysninger og et skøn for finansåret foretager en kontrol af, om det pågældende ministerom-

rådes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger.

Hvis en ministers udgiftskontrol viser, at det pågældende ministerområdes endelige regn-

skabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger, skal den pågæl-

dende minister træffe beslutning om at gennemføre foranstaltninger med henblik på at imø-

degå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger,

jf. i øvrigt punkt 3.1.1. Budgetlo-

vens betydning for nye eller ændrede dispositioner i årets løb.

For bevillinger under det statslige

delloft for indkomstoverførsler

indebærer dette en initiativ-

pligt til at få klarlagt, om merudgifter på bevillinger under det statslige delloft for indkomst-

overførsler, der overstiger 5 pct. af den samlede bevilling eller 50 mio. kr., vurderes at være

af midlertidig eller permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente,

omfatter initiativpligten, at ministeren iværksætter diskretionære tiltag, der fremadrettet re-

dresserer merudgifterne. Det omfatter som minimum, at den ansvarlige minister fremsætter

forslag til tiltag, der fremadrettet redresserer udgifterne.

Hvis finansministerens forudgående udgiftskontrol viser, at de endelige regnskabstal for ud-

gifter omfattet af det statslige

delloft for driftsudgifter

for finansåret samlet set kan forventes at

overstige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætter finansministeren inden

30 dage en dispositionsbegrænsning på et samlet beløb svarende til den forventede overskri-

delse af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Den efterfølgende udgiftskontrol

(budgetlovens § 15) indebærer, at finansministeren senest

ved udgangen af 1. kvartal i det nye finansår på baggrund af de foreliggende regnskabstal for

det foregående finansår foretager en kontrol af, om de foreliggende regnskabstal for udgifter

omfattet af det statslige udgiftsloft for det foregående finansår overstiger det statslige udgifts-

loft for det foregående finansår.

Ved generelle overskridelser af

delloftet for driftsudgifter

vil der som udgangspunkt blive

iværksat en automatisk dispositionsbegrænsning på driftsrammen, men finansministeren kan

ligeledes vælge at udstede selektive dispositionsbegrænsninger.

For

delloftet for indkomstoverførsler

gælder, at såfremt finansministerens efterfølgende ud-

giftskontrol viser, at de foreliggende regnskabstal for finansåret overstiger bevillingerne un-

derlagt det statslige delloft for indkomstoverførsler, pålægger finansministeren den ansvarlige

minister en initiativpligt til at få klarlagt, om merudgifterne vurderes at være af midlertidig eller

permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente, omfatter initiativplig-

ten iværksættelse af diskretionære tiltag, der fremadrettet redresserer merudgifterne. Det om-

fatter som minimum, at den ansvarlige minister fremsætter forslag til tiltag, der fremadrettet

redresserer udgifterne.

1.3 Bevillingsstyring

Ministerierne og de øvrige statsinstitutioner kan i løbet af finansåret afholde udgifter og mod-

tage indtægter i overensstemmelse med de givne bevillinger.

En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet

formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og

specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i overensstemmelse med andre

bestemmelser, f.eks. lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.

Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger

anses for givet.

Budgetvejledningen indeholder generelle regler for den statslige administrations disponering

over givne bevillinger i løbet af finansåret. Derudover fastsætter budgetvejledningen, i hvilke

tilfælde der er adgang til at foretage nye eller ændrede dispositioner i forhold til de givne be-

villinger, og hvorledes der i givet fald kan skaffes hjemmel til sådanne nye eller ændrede di-

spositioner.

De specielle forudsætninger for bevillingerne, som fremgår af anmærkningerne til finanslov-

forslaget, de øvrige forarbejder til finansloven og af de aktstykker, der i løbet af finansåret til-

trædes af Folketingets Finansudvalg, danner herudover grundlaget for den statslige admini-

strations økonomiske dispositioner i løbet af et finansår. Bevillingsanvendelsen kan tillige

være reguleret af andre bestemmelser, f.eks. lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern in-

struks.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Finansministeren kan endvidere som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet ud-

stede generelle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifter

udstedes normalt som cirkulærer.

Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, anses adgan-

gen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at den pågældende minister

ved tjenestebefaling kan fastsætte yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, herunder

at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i løbet af finansåret.

Bevillings- og regnskabsprincippet for

driftsbevillinger

statsvirksomheder

følger et

omkost-

ningsprincip,

hvor udgifter indregnes i takt med ressourceforbruget, og indtægter indregnes,

når de er tjent (dvs. arbejdet er udført).

Bevillings- og regnskabsprincipper for

øvrige bevillingstyper

følger hovedsageligt et retser-

hvervelsesprincip, dvs. et

udgiftsprincip.

Efter dette princip indregnes udgifter, når en vare el-

ler ydelse er leveret, et arbejde er udført eller staten har givet et retligt bindende tilsagn om

tilskud eller lignende. Indtægter indregnes, når en vare eller ydelse er leveret eller en til-

skudsfinansieret aktivitet gennemført. Lovbundne udgifter og indtægter samt andre udgifter

og indtægter, der ikke vedrører varer, ydelser eller tilskud mv., indregnes

så snart beløbet

kan opgøres og senest på betalingstidspunktet. Et beløb kan opgøres, når et retsligt krav på

et veldefineret beløb kan gøres gældende, når der eksisterer et krav, der kan gøres gæl-

dende. Det vil sige så snart beløbet på et krav kan opgøres og senest på betalingstidspunk-

tet. Når betalingen finder sted, før der foreligger et krav, indregnes udgiften eller indtægten

dog først, når kravet er gældende.

De nærmere regler for registrering og indregning af udgifter og indtægter fremgår af Finans-

ministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.

Bevillingslovenes opbygning mv. er nærmere beskrevet i Finansministeriets Økonomisk Ad-

ministrative Vejledning (ØAV). ØAV indeholder ud over denne beskrivelse blandt andet en

længere beskrivelse af det statslige regnskabs- og revisionssystem. ØAV er nærmere be-

skrevet nedenfor i

punkt 1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

1.4 Økonomistyring

Inden for de givne udgiftsmæssige og bevillingsmæssige rammer, skal økonomistyring sikre

sammenhæng og gennemsigtighed i styringen. Det gælder styringen af faglige og økonomi-

ske mål og resultater samt styringen af aktiviteter og ressourcer.

Departementer og andre statslige virksomheder er omfattet af kravene til god økonomistyring

i staten, der fremgår af

Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning.

Det indebærer bl.a., at departementer og virksomheder forud for finansåret skal udarbejde

periodiserede grundbudgetter for bevillinger af typen driftsbevilling, statsvirksomhed, reserva-

tionsbevilling, anlægsbevilling og statsfinansieret selvejende institution. For bevillinger af ty-

pen lovbunden bevilling og anden bevilling skal der udarbejdes periodiserede grundbudgetter

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

i det omfang, bevillingen er omfattet af det statslige udgiftsloft. Grundbudgetterne og progno-

serne skal revideres ved kvartalsvise koncernopfølgninger.

Virksomhederne skal foretage måneds- og kvartalsvise budget- og regnskabsopfølgninger på

relevante hovedkonti. Departementet skal endvidere kvartalsvist foretage en budget- og regn-

skabsopfølgning (koncernopfølgning) for alle relevante hovedkonti på ministerområdet.

Departementernes kvartalsvise koncernopfølgning for 1. og 2. kvartal danner grundlag for

den forudgående udgiftskontrol, mens koncernopfølgning 4 danner grundlag for den efterføl-

gende udgiftskontrol i medfør af budgetloven,

jf. afsnit 1.2.3.

1.5 Regnskabsaflæggelse

Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver statslig

virksomhed.

Statsregnskabet opstilles efter samme principper som finansloven og skal efter grundlovens

§ 47, stk. 1 fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. De nær-

mere regler om statsregnskabet er fastsat i lov om statens regnskabsvæsen (statsregnskabs-

loven) og den i medfør deraf udstedte bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen (regn-

skabsbekendtgørelsen).

Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med administratio-

nens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med, at ingen udgift er afholdt eller

indtægt er oppebåret uden hjemmel i en given bevilling.

Statsregnskabet indeholder en opstilling af de givne bevillinger sammenholdt med de regn-

skabsmæssigt opgjorte indtægter og udgifter i finansåret. Endvidere indeholder statsregnska-

bet en opgørelse af statens samlede aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets løb.

For de bevillinger, hvor der efter bevillingsreglerne er adgang til at videreføre mindreforbrug

eller overføre overskud til anvendelse i senere finansår, indeholder statsregnskabet også en

opgørelse af beholdningen af uforbrugt bevilling (bevillingsafregning).

Årsrapporten er den enkelte statslige virksomheds rapportering om årets faglige og økonomi-

ske resultater. I årsrapporten skal virksomheden opstille en resultatopgørelse og balance for

de administrerede driftsområder, foretage en afrapportering vedrørende mål, der er aftalt

med eller fastsat af anden part end virksomheden samt belyse omfanget af administrerede

tilskudsordninger mv.

1.5.1 Ændring af regnskabspraksis

Hvor der i et finansår sker skift af de regnskabsmæssige principper, skal såvel bevilling som

regnskab opstilles efter de nye principper,

jf.

også

punkt 2.2.4 Bevillingsmæssige dispositio-

ner og periodisering.

Endvidere skal ændringen være beskrevet i den finanslov eller det akt-

stykke, der hjemler ændringen. Er ændringen hjemlet ved ændringer i materiel lovgivning,

skal dette angives i anmærkningerne til den bevillingslov, hvor ændringen optages.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Ændringer af regnskabspraksis registreres direkte på balancen uden udgifts- eller indtægts-

virkning efter nærmere retningslinjer fra Økonomistyrelsen.

1.5.2 Håndtering af regnskabsmæssige fejl

Hvis der efter afslutningen af et finansår konstateres væsentlige fejl i det aflagte regnskab,

korrigeres disse ved indregning i det efterfølgende års regnskab. I tilfælde, hvor den konsta-

terede fejl har betydning for bevillingsafregningen, betragtes fejlen som væsentlig og skal

korrigeres. Såfremt korrektion af fejlen medfører behov for tilførsel af yderligere bevilling, skal

dette ske på forslag til lov om tillægsbevilling,

jf. kapitel 3.

Såfremt der som følge af fejlen er

foretaget bortfald af bevilling ved bevillingsafregningen i et tidligere finansår, skal dette ligele-

des korrigeres på forslag til lov om tillægsbevilling. Der er ikke adgang til at foretage bevil-

lingsomflytninger i forbindelse med bevillingsafregningen.

Nærmere vejledning om regnskabsspørgsmål findes i ØAV.

1.6 Revision

Revisionen af statsregnskabet udføres af de af Folketinget valgte statsrevisorer,

jf. grundlo-

vens § 47, stk. 2, og lov om statsrevisorerne,

i samarbejde med rigsrevisor,

jf. lov om revisio-

nen af statens regnskaber mm. (rigsrevisorloven).

Rigsrevisionen reviderer statsregnskabet blandt andet med henblik på udarbejdelse af

Beret-

ning om revision af statsregnskabet.

Rigsrevisionen gennemfører finansiel revision af alle pa-

ragraffer i statsregnskabet,

bortset fra § 3,. der revideres af et privat revisionsfirma.

Derud-

over gennemgås de enkelte ministeriers redegørelser for mer- eller mindreforbrug i forhold til

de på bevillingslovene optagne bevillinger, de såkaldte regnskabsmæssige forklaringer.

På grundlag af beretningen om revisionen af statsregnskabet, de enkeltberetninger, rigsrevi-

soren har udarbejdet i løbet af finansåret, ministrenes redegørelser, rigsrevisorens bemærk-

ninger hertil og statsrevisorernes bemærkninger til sagerne i deres helhed afgiver statsreviso-

rerne en endelig betænkning over statsregnskabet og indstilling om Folketingets beslutning

vedrørende regnskabet,

jf. grundlovens § 47, stk.3.

Betænkningen behandles i Folketingets Finansudvalg, der eventuelt vil indhente supplerende

oplysninger og redegørelser om de af statsrevisorerne fremdragne sager.

Finansudvalget udarbejder forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet. Folketingets

endelige beslutning vedrørende regnskabet vil normalt kunne foretages ca. halvandet år efter

det pågældende finansårs udløb.

1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative

Vejledning

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Finansministeriet udgiver en Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) på

oes-

modst.dk/oekonomi/oeav.

ØAV har til formål at orientere om de gældende reglers indhold, fortolkning, herunder praksis,

om reglernes baggrund og andre forhold, der kan have betydning for forståelsen af reglerne

og deres anvendelse.

ØAV er en vejledning og indeholder således henvisning til eller citat af allerede gældende

regler. ØAV indeholder ikke i sig selv bindende regler, medmindre det er udtrykkeligt angivet

eller følger af andre retsforskrifter, som f.eks. statens kontoplan, der er udstedt i medfør af

regnskabsbekendtgørelsen, at de pågældende dele af ØAV er bindende.

Budgetvejledningen vil i sin helhed findes i ØAV. De cirkulærer, vejledninger mv., der henvi-

ses til i budgetvejledningen, er tilgængelige i ØAV. Endvidere indgår øvrige finansministeri-

elle bekendtgørelser, cirkulærer mv. på det økonomisk administrative område i ØAV.

1.8 Særligt om tekstanmærkninger

På bevillingslovene forekommer ud over bevillingerne et antal tekstanmærkninger.

Tekstanmærkninger er lovbestemmelser. Tekstanmærkninger bruges som et supplement til

den bevillingsmæssige styring, bl.a. i de tilfælde, hvor der i form af en dispositionsramme gi-

ves en bemyndigelse til at

indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere finansår,

jf. punkt

2.2.10 Flerårige dispositionerudstede

garantier,

jf. punkt 2.2.15 Garantier, statsforskrivninger

og udlån mv.

Der kan ved tekstanmærkning på finansloven gives supplerende konkrete bestemmelser til

gældende love. Ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning bør kun finde sted,

såfremt ændringen er tidsbegrænset eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes. Det bør

altid overvejes, om regulering kan ske i lovgivning uden for finansloven. Varige eller generelle

lovændringer bør ikke gennemføres ved tekstanmærkning.

Der kan kun i helt særlige tilfælde ved tekstanmærkning i aktstykker gennemføres fravigelser

eller ændringer af eksisterende materielle bestemmelser i anden lovgivning. De retlige

spørgsmål, der kan opstå i den forbindelse, bør overvejes nøje,

jf. pkt. 3.5.2.5. Aktstykker af

principiel juridisk karakter, herunder materielle tekstanmærkninger i aktstykker.

Lovbestemmelser, der er fastsat ved tekstanmærkning, har kun gyldighed for det finansår,

hvori de er optaget på en bevillingslov. Ønskes en bestemmelse opretholdt i det følgende fi-

nansår, må tekstanmærkningen gentages på den følgende finanslov. Er en dispositions-

ramme, der er fastsat i tekstanmærkning, kun delvis udnyttet i finansåret, må der, hvis den

resterende del af rammen ønskes udnyttet, søges bemyndigelse ved ny tekstanmærkning i

det følgende finansår.

Antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt, og anvendelse af tekstanmærk-

ninger til regulering af bevillingsfremmede forhold må ikke finde sted.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

2. Dispositioner over givne

bevillinger

Nyt kapitel

2.1 Indledning

I kapitel 2 fastsættes:



De almindelige regler om bevillingsmæssige dispositioner

Disponeringsregler om personale og personaleudgifter

Særlige disponeringsregler for de enkelte bevillingstyper

De almindelige regler om bevillingsmæssige dispositioner er opdelt i følgende tre kategorier:



Generelle disponeringsregler

Særligt om indtægter

Særligt om udgifter

Disponeringsreglerne for de enkelte bevillingstyper er knyttet til følgende syv bevillingstyper:



Driftsbevilling

Statsvirksomhed

Anlægsbevilling

Lovbunden bevilling

Reservationsbevilling

Statsfinansieret selvejende institution

Anden bevilling

Det fremgår af finansloven (punkt B. Bevillinger), hvilken bevillingstype en bevilling er henført

under, idet bevillingstypen er anført efter hovedkontobetegnelsen. Hvis ingen bevillingstype

er anført, er der tale om en bevilling af typen anden bevilling.

De almindelige disponeringsregler gælder for alle syv bevillingstyper med de fravigelser, der

gælder for den pågældende bevillingstype.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.2 Generelle disponeringsregler

2.2.1 Bevillingsbegrebet

En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet

formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og

specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet.

Bevillinger gives ved finanslov, midlertidig bevillingslov eller tillægsbevillingslov eller ved til-

slutning fra Folketingets Finansudvalg.

Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger

anses for givet.

Finansministeren kan som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet udstede gene-

relle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifter udstedes nor-

malt som cirkulærer.

Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, anses adgan-

gen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at der ved tjenestebefaling af

den pågældende minister kan fastsættes yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, her-

under at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i løbet af finansåret.

Budget- og regnskabsansvar for en hovedkonto skal altid henføres til en virksomhed.

En virksomhed er betegnelsen for en forvaltningsenhed, hvis ledelse er budget- og regn-

skabsmæssigt ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevillingslovene inden for et minister-

område og eventuelle fællesparagraffer.

Omfatter en virksomhed flere hovedkonti for driftsudgifter, betegnes én af disse som den virk-

somhedsbærende hovedkonto.

I finanslovforslagets anmærkninger til den virksomhedsbærende hovedkonto kan anføres be-

stemmelser og opgørelser, som omfatter flere hovedkonti under virksomheden. Det gælder

blandt andet balanceoplysninger og lånerammer.

2.2.2 Forudgående hjemmel

Den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge forud for gennemførelsen af en disposition.

Da det tilsigtes at gøre finansloven til et fuldstændigt budget for statens indtægter og udgifter

i finansåret, er det hovedreglen, at den forudgående bevillingsmæssige hjemmel for en dispo-

sition tilvejebringes ved bevilling på finansloven.

I en række tilfælde vil der imidlertid i finansårets løb være behov for at gennemføre dispositio-

ner, der ikke har været forudset eller har kunnet forudses under udarbejdelsen af finanslov-

forslaget. Ny bevillingsmæssig hjemmel må i så fald tilvejebringes inden dispositionens gen-

nemførelse,

jf. punkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finans-

året.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

I visse tilfælde vil der dog være hjemmel til umiddelbart at gennemføre sådanne dispositio-

ner,

jf. punkt 3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet.

2.2.3 Almindelige hensyn ved disponering over bevillinger

Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål,

hvortil de er givet, og at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomiske hensyn.

2.2.4 Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering

En bevilling er en bemyndigelse til at afholde udgifter eller modtage indtægter, dvs. til at di-

sponere med udgifts- eller indtægtsmæssige konsekvenser i bevillingsperioden. Endvidere

kan bevillingen være en bemyndigelse til dispositioner, der medfører tilgang eller afgang af

aktiver og passiver.

Dispositionen kan opdeles i følgende led:

På udgiftssiden:



Indgåelse af forpligtelse (kontrahering)

Udgiftens afholdelse

Udbetaling

På indtægtssiden:



Skabelse af fordring

Indtægtens modtagelse

Indbetaling

På balancen:



Indgåelse af forpligtelse

Tilgang/afgang

Indbetaling/udbetaling/hensættelse

Den bemyndigelse, som en bevilling er udtryk for, omfatter alle disse tre led i en disposition.

Afholdelsen af udgifter og modtagelse af indtægter sker dog i en række tilfælde til opfyldelse

af forpligtelser henholdsvis fordringer, der allerede følger af lov (lovbundne bevillinger) eller

er indgået forud for bevillingen med anden hjemmel.

Hvornår en udgift anses for afholdt eller dispositionen registreres på balancen, afhænger af,

om den pågældende bevilling er givet efter omkostnings- eller udgiftsprincipper,

jf. nedenfor.

Den regnskabsmæssige periodisering af indtægter og udgifter skal ske efter samme princip-

per, som ligger til grund for bevillingen.

Nærmere regler om periodisering er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.2.4.1 Periodisering efter omkostningsprincipper

Bestemmelserne om periodisering efter omkostningsprincipper gælder for bevillinger af typen

driftsbevilling og statsvirksomhed.

En udgift anses for afholdt og indgår dermed i bevillings- og regnskabstallene i takt med at en

vare, ydelse eller anden ressource forbruges. Forbrug registreres efter følgende retningslin-

jer:



For varer og ydelser sker registreringen ved leveringen eller arbejdets udførelse.

For varer, hvor der føres separat lager, registreres forbruget i takt med ændringen i lag-

ret.

For materielle og immaterielle aktiver registreres forbruget i takt med afskrivning eller

nedskrivning.

For forpligtelser, der ikke vedrører levering af varer og ydelser, registreres en hensæt-

telse eller kortfristet gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruffet og forpligtel-

sen er sandsynlig og kan opgøres. Der vil senere kunne forekomme reguleringer.

Bevillingen skal således kunne dække forbrug af varer og ydelser, afskrivninger på anlægs-

aktiver og

fremtidige

udgifter for forpligtigelser, der er gældende i finansåret.

Ved offentligt-privat samarbejde kan der være tale om en særlig periodisering,

jf. punkt 2.4.11

Offentlig-Privat Partnerskab

og ØAV.

En indtægt anses for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller ydelser har fundet

sted, og staten har erhvervet en juridisk ret til at modtage betaling for den leverede vare eller

ydelse.

I tilfælde, hvor indtægter ikke hidrører fra levering af varer eller ydelser, skal indregningen

ske, så snart beløbet kan endeligt opgøres og senest på betalingstidspunktet.

Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nær-

mere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denne aktivitet.

Indtægter, der indregnes i takt med udgiftsafholdelsen, indregnes til salgsværdien af det ud-

førte arbejde på basis af en færdiggørelsesgrad.

2.2.4.2 Periodisering efter udgiftsprincipper

Bestemmelserne om periodisering efter udgiftsprincipper gælder for bevillinger af typen an-

lægsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution

og anden bevilling.

En udgift eller indtægt registreres, når et retligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gæl-

dende (retserhvervelsesprincippet).

En udgift anses for afholdt, når levering af en vare eller ydelse har fundet sted, eller et ar-

bejde er udført.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

På tilsvarende måde anses en indtægt for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller

ydelser er effektueret.

Når udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, anses en udgift for af-

holdt eller en indtægt for modtaget, så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstids-

punktet. Eksempler på sådanne udgifter og indtægter er lovbundne udgifter, skatter og afgif-

ter.

Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nær-

mere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denne aktivitet.

Såfremt størrelsen af et betydeligt krav mod staten ikke kan opgøres endeligt inden regn-

skabsårets udløb, skal udgiften registreres i regnskabet for det pågældende finansår på

grundlag af et dokumenteret skøn, således at korrektion af udgiften foretages i det finansår,

hvor kravet kan opgøres endeligt.

2.2.5 Brutto- og nettobevillinger

Bevilling under bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed gives som nettobevilling,

mens bevilling under de øvrige bevillingstyper gives som bruttobevilling.

For nettobevillinger gives bevilling til nettoudgifterne, det vil sige forskellen mellem udgifter og

indtægter. Dette indebærer, at udgifterne kan forøges svarende til merindtægter og tilsva-

rende skal reduceres svarende til mindreindtægter.

For bruttobevillinger gives særskilt bevilling til afholdelse af udgifter og modtagelse af indtæg-

ter. Dette indebærer, at udgiftsbevillingen ikke kan overskrides med henvisning til merindtæg-

ter i forhold til den givne indtægtsbevilling.

Der kan i de særlige bevillingsbestemmelser i anmærkningerne fastsættes regler om adgang

til afholdelse af merudgifter som følge af merindtægter, f.eks. i forbindelse med EU-tilskud.

2.2.6 Likviditet

2.2.6.1 Driftsbevilling og statsvirksomhed

Hovedkonti med bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed er omfattet af den stats-

lige likviditetsordning, medmindre andet fastsættes i anmærkningerne til finanslovforslaget.

Et likviditetsområde svarer som udgangspunkt til en virksomhed og omfatter alle hovedkonti

med driftsudgifter under denne. Det kan i særlige tilfælde aftales, at en virksomhed opdeles i

flere likviditetsområder, f.eks. hvis den har en regional struktur.

Hvert likviditetsområde tildeles et antal likviditetskonti i et betalingssystem administreret af

Økonomistyrelsen. Likviditetsområdet er forpligtet til i videst muligt omfang at have likvide be-

holdninger stående på de af Finansministeriet anviste konti.

I finansårets løb tildeles et likviditetsområde hver måned acontolikviditet på en tolvtedel af

summen af områdets positive nettoudgiftsbevilling. Negative nettoudgiftsbevillinger trækkes

på samme likviditet.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Finansministeriet fastsætter de almindelige forretningsvilkår for ordningen om selvstændig

likviditet, herunder forrentningen af de omfattede likvide konti.

Finansministeriet kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af likviditetsordningen til ad-

ministration af den enkelte virksomheds låneramme,

jf. punkt 2.6.4 Låneramme.

De nærmere regler for likviditetsordningen er fastsat i Finansministeriets cirkulære om selv-

stændig likviditet.

2.2.6.2 Andre bevillingstyper

For hovedkonti med anden bevillingstype end driftsbevilling eller statsvirksomhed gælder, at

disse ikke omfattes af likviditetsordningen. Den administrerende virksomhed tildeles en sær-

lig likviditetskonto, hvorfra betalingerne kan foretages.

2.2.7 Betingede bevillinger

I visse tilfælde er anvendelsen af en bevilling betinget af, at de enkelte dispositioner forudgå-

ende godkendes af Finansudvalget. Dispositioner i henhold til sådanne betingede bevillinger

kan først gennemføres, når denne godkendelse foreligger. Der henvises til

punkt 3.3 Tilveje-

bringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret.

For alle betingede bevillinger

gælder, at Folketingets Finansudvalg skal orienteres ved eventuel annullering af godkendte

dispositioner.

2.2.8 Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne

Anmærkningerne til finanslovforslaget har bl.a. til formål at udgøre beslutningsgrundlaget for

Folketinget under dets behandling af forslaget.

Hvor bevillingen er opført som rammebevilling, er der fri adgang til at disponere inden for be-

villingen i overensstemmelse med bevillingens (hovedkontoens) formål. Specifikationen af

bevillingen i anmærkningerne er i givet fald ikke bindende.

Dette indebærer blandt andet, at de aktivitetsoplysninger, der måtte være givet i anmærknin-

gerne til de enkelte hovedkonti, som udgangspunkt er af orienterende karakter,

jf.

dog

punkt

2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet.

Anmærkninger til en rammebevilling kan dog tillige have

karakter af bindende bevillingsforudsætninger. Eksempler herpå er låneramme, lønsumsloft

samt de særlige bevillingsbestemmelser, der supplerer eller fraviger budgetvejledningens al-

mindelige bestemmelser,

jf. nedenfor.

Derudover kan det fremgå, at der i aktstykker eller

f.eks. politiske aftaler er givet særlige forudsætninger for bevillingsanvendelsen.

Bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed er som udgangspunkt opført som ram-

mebevillinger.

For øvrige bevillinger er udgangspunktet, at anmærkningerne har karakter af bindende bevil-

lingsforudsætninger, med mindre andet fremgår af anmærkningsteksten eller i øvrigt af bevil-

lingens formål.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

I anmærkningerne til finanslovforslaget kan

der

med Finansministeriets tilslutning i et særligt

afsnit anføres særlige bevillingsbestemmelser,

der som

kan supplere eller fravige budgetvej-

ledningens almindelige bevillingsregler.

Anmærkninger til tekstanmærkninger svarer til bemærkninger til andre lovforslag, dvs. de har

karakter af fortolkningsbidrag til lovteksten.

2.2.9 Overførsel mellem hovedkonti

2.2.9.1 Bevillingsoverførsler

Der er som hovedregel ikke adgang til at overføre bevillingsbeløb fra én hovedkonto til en an-

den.

Der kan dog ved en særlig bevillingsbestemmelse være givet hjemmel til at overføre bevil-

lingsbeløb mellem hovedkonti. Der kan ikke herved ske forøgelse af det samlede lønsums-

loft,

jf.

dog

punkt 2.6.5 Lønsumsloft.

En overførselsadgang anført i de særlige bevillingsbestemmelser i anmærkningerne omfatter

ikke bevillinger vedrørende særskilt forudsatte aktiviteter, der i finansårets løb er givet ved

aktstykke. Der kan ikke ske overførsel til eller fra lovbundne eller andre variable bevillinger,

herunder taxameterstyrede bevillinger.

Der er altid adgang til at overføre bevilgede beløb mellem driftsbevillinger og statsvirksomhe-

der, der i anmærkningerne til finanslovsforslaget er henført til samme virksomhed,

jf. punkt

2.2.1 Bevillingsbegrebet.

Der er altid adgang til at overføre bevillingsbeløb til dækning af selvforsikringsskader fra én

hovedkonto til en anden,

jf. punkt 2.4.4 Selvforsikringsudgifter.

Ressortomlægninger og opdeling eller sammenlægning af aktiviteter kan tillige ske ved over-

førsel mellem hovedkonti.

Overførsler mellem hovedkonti skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling.

2.2.9.2 Interne statslige overførsler

Interne statslige overførsler overføres direkte på regnskabet ved anvendelse af standardkonti

33 og 43. De omfatter overførsler uden modydelse i form af varer eller tjenester, f.eks. som

finansieringsbidrag. Interne statslige overførsler bør fremgå af anmærkningerne på finanslo-

ven, men kan dog på rammebevillinger gennemføres efter særskilt aftale mellem statslige

myndigheder i løbet af finansåret. Interne statslige overførsler kan i alle tilfælde kun dispone-

res i overensstemmelse med den afgivende bevillings formål. Overførsel af beløb til anden

anvendelse end bevillingens formål kan kun ske ved bevillingsoverførsel med optagelse på

forslag til lov om tillægsbevilling, jf. punkt 2.2.9. Overførsel mellem hovedkonti.

Overførsel af udgifter til administration fra bevillingstyperne reservationsbevilling og anden

bevilling til en driftsbevilling eller statsvirksomhed sker som en intern statslig overførsel,

jf.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

pkt. 2.10.5. Administrationsudgifter og pkt. 2.12.4. Administrationsudgifter

med hjemmel i

særlig bevillingsbestemmelse i anmærkningerne.

2.2.10 Flerårige dispositioner

Det vil som led i varetagelsen af statslige driftsopgaver ofte være nødvendigt at foretage Di-

spositionerdispositioner,

der indebærer indgåelse af forpligtelser eller skabelse af fordringer

med udgifts- eller indtægtsvirkning i et senere finansår,.

Sådanne flerårige dispositioner

kræ-

ver hjemmel.

Hjemlen kan foreligge i kraft af disponeringsreglerne eller i form af bestemmelser ved lov.

Hjemlen kan også gives ved optagelse af særlig bevillingsbestemmelse i det finansår, hvor

forpligtelsen indgås eller fordringen skabes.

Endvidere kan hjemlen til i et finansår at disponere med udgiftsvirkning i et senere finansår

fremgå af forudsætningerne for bevillingen i det første finansår. Bevillinger til bygge- og an-

lægsarbejder må således anses for givet under den forudsætning, at der kan indgås aftaler,

der medfører anlægsudgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nødvendig af hensyn til

den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift for projektet ikke overskri-

des. Tilsvarende gælder for investeringer i anskaffelser, it-projekter mv. inden for en statslig

virksomheds låneramme.

De samme forudsætninger gælder tillige for antagelse af personale og lignende almindelige,

løbende kontraktforhold.

For driftsbevillinger og bevillinger af typen statsvirksomhed gælder særligt, at der er adgang

til at foretage investeringer, der skal afskrives og dermed har udgiftsvirkning i de efterføl-

gende år, under forudsætning af overholdelse af gældende forelæggelsesregler og den fast-

satte låneramme.

Hjemlen kan også gives ved optagelse af særlig bevillingsbestemmelse i det finansår, hvor

forpligtelsen indgås eller fordringen skabes.

Dette kan f.eks. være relevant i de helt særlige

tilfælde, hvor flerårige dispositioner søges anvendt til andet end driftsmæssige formål.

Hvor der som konsekvens af forpligtelser indgået i et finansår afholdes udgifter i et senere fi-

nansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det finansår, hvor den afholdes, og flerårige

dispositioner skal foretages under hensyntagen hertil.

For

flerårige,

retligt bindende forpligtelser

vedrørende projekttilskud på tilskudsområdet an-

vendes tilsagnsbudgettering udgiftsføres som tilsagn,

jf. punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud

ikke flerårige dispositioner.

2.2.11 Tilsagn om tilskud

Hvor det er nødvendigt at afgive retligt bindende tilsagn om tilskud, der rækker ud over fi-

nansåret, udgiftsføres hele tilsagnsbeløbet i det finansår, hvor tilsagnet gives. Beløb, der ikke

udbetales i tilsagnsåret, hensættes til senere udbetaling på balancen. Udbetalingen i et se-

nere finansår er således ikke betinget af, at der afsættes bevilling i dette finansår.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Afgivelse af et retligt forpligtende tilsagn om tilskud

der rækker ud over finansåret

kræver

hjemmel i

særlig bevillingsbestemmelse

i finanslovens anmærkninger eller i aktstykke.

retligt

forpligtende bindende

tilsagn om tilskud er primært relevant at anvende

ved flerårige

projekttilskud, over for private tilskudsmodtagere, der kan haveog hvor tilskudsmodtageren

har

et særligt behov for forudsigelighed vedrørende tilskudsudbetalinger i efterfølgende fi-

nansår.

Øvrige tilsagn om tilskud udgiftsføres løbende og er således betinget af, at der afsættes be-

villing til formålet i hvert af de pågældende år. Sådanne betingede tilsagn kræver ikke hjem-

mel i særlig bevillingsbestemmelse.

Ved afgivelse af et retligt forpligtende tilsagn om tilskud budgetteres og udgiftsføres hele be-

løbet, der gives tilsagn for, i det år, hvor tilsagnet gives, uanset om en del af udbetalingen fal-

der i senere år. Bevillingen og en eventuel videreførsel udgør således rammen for årets til-

sagn.

Udgiftsførelse ved tilsagn om tilskud står i modsætning til udgiftsførelsen i forbindelse med

flerårige driftstilskud, hvor udgiften udgiftsføres løbende,

jf. punkt 2.2.10 Flerårige dispositio-

ner.

Udgiftsførelse ved tilsagn om tilskud står endvidere i modsætning til udgiftsførelsen i forbin-

delse med

betingede

tilsagn om tilskud, hvor tilsagn om tilskud i efterfølgende finansår gives

under betingelse af, at Folketinget beslutter at afsætte bevilling hertil i de pågældende fi-

nansår. I disse tilfælde udgiftsføres udgiften ligeledes løbende. Afgivelse af et betinget tilsagn

om tilskud kræver ikke hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, der er

optaget i ØAV.

I vejledningen kan der fastsættes obligatoriske fællesregler for administration

af tilskud i statslige ansøgningspuljer.

Justeringer af afgivne forpligtelser

Hvor statens forpligtelse ikke kan opgøres endeligt i finansåret, men afhænger af udviklingen

i eksempelvis rente eller inflation, budgetteres og udgiftsføres på grundlag af et skøn ud fra

langsigtede forventninger til de størrelser, der påvirker statens forpligtelse.

Hvor størrelsen af statens forpligtelse afhænger af vilkårene for tilskudsmodtagers finansie-

ring af aktiviteten, og hvor der er en tidsmæssig forskydning mellem afgivelsen af tilsagnet og

den endelige finansiering af den aktivitet, der ydes tilskud til, udgifts- eller indtægtsføres æn-

dringer i den samlede forpligtelse, når størrelsen af denne kan opgøres og senest i forbin-

delse med den endelige finansiering.

For tilsagnsordninger, hvor der ydes et løbende tilskud over en årrække til aktiviteter finansie-

ret af tilskudsmodtageren, eksempelvis tilskud til renter og afdrag, udgiftsføres der svarende

til nutidsværdien af statens samlede forpligtelse, idet de fremtidige betalinger tilbagediskonte-

res med statens lånerente. I de følgende år udgiftsføres en årlig opskrivning af tilsagnet, der

modsvarer tilbagediskonteringen (diskonteringsudgiften). Størrelsen af diskonteringsrenten

fastsættes på de årlige bevillingslove.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Annullering og tilbagebetaling af tilsagn

Tilsagn, der annulleres, og tilskud der tilbagebetales, kan indtægtsføres som en negativ ud-

gift under den pågældende konto (nettokontering),

såfremt den pågældende tilskudsordning

fortsat er åben for ansøgninger eller tildelinger.

Annulleringer eller tilbagebetalinger der ind-

tægtsføres som en negativ udgift kan ikke disponeres til andre formål end den ordning, inden

for hvilken tilsagnet oprindeligt er givet. Forventes annullerede eller tilbagebetalte midler ikke

at blive genudmøntet, bør disse konteres som en indtægt, der ikke kan genanvendes.

Der henvises i øvrigt til

vejledning om budgettering og regnskabsføring af tilsagnsordninger

på tilskudsområdet,

der er optaget i ØAV.

2.2.12 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år

Der kan til en bevilling være knyttet en adgang til at videreføre over- eller underskud til det

efterfølgende finansår. De nærmere regler herfor er opført under de enkelte bevillingstyper.

For bevillinger med videreførselsadgang, der efter budgetloven hører under det statslige del-

loft for driftsudgifter, gælder, at nettoforbruget af opsparing

samlet set

for ministerområdet

skal være enten neutralt eller negativt. Ved ministerområdets opsparing forstås summen af

videreførsler for udgiftsbaserede bevillinger samt overført overskud for omkostningsbaserede

bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed.

Undtaget herfor er positivt forbrug af opsparing, der er indbudgetteret på specifikke konti på

finansloven.

Der kan i forbindelse med de forudgående udgiftskontroller fremsendes anmodning til Finans-

ministeriet om dispensation til nettoforbrug af opsparing på ministerområdet. Finansministeri-

ets behandling af anmodningerne sker under hensynstagen til det samlede skøn for ministeri-

ernes regnskabstal for finansåret.

Uanset Budgetvejledningens øvrige bestemmelser om videreførselsadgang eller særlige be-

villingsbestemmelser mv. opført på finansloven, kan den enkelte institution kun disponere

med forbrug af opsparing med tilladelse fra departementet.

For anlægsbevillinger og reservationsbevillinger gælder, at adgangen til videreførsel bortfal-

der, hvis der i to år ikke har været givet bevilling på en hovedkonto og heller ikke er blevet

regnskabsført på den pågældende hovedkonto. Tilsvarende bortfalder adgangen til viderefør-

sel, hvis bevillingens formål er udtømt.

2.2.13 Forudbetaling og betalingshenstand

Det bør tilstræbes, at der ikke er væsentlige tidsmæssige forskydninger, mellem det tidspunkt

hvor en udgift afholdes, og udbetalingen, og mellem det tidspunkt hvor en indtægt modtages,

og indbetalingen. Hjemmel til forudbetaling opnås ved særlig bevillingsbestemmelse.

Nærmere retningslinjer vedrørende udbetaling af tilskud fremgår af

Økonomistyrelsens

Vej-

ledning om effektiv tilskudsforvaltning, der er optaget i ØAV.

I vejledningen kan der fastsæt-

tes obligatoriske fællesregler for administration af tilskud i statslige ansøgningspuljer.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.2.14 Udlæg

Hvor der ikke er tilvejebragt hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse i anmærkningerne, kan

der kun lægges beløb ud for anden statslig, kommunal eller regional myndighed, herunder for

statsfinansierede selvejende institutioner.

2.2.15 Garantier, statsforskrivninger og udlån mv.

Garantier og statsforskrivninger kan kun udstedes med hjemmel i lov eller tekstanmærkning.

Allerede udstedte garantier og statsforskrivninger kræver ikke hjemmel i lov eller tekstan-

mærkning. Om indfrielse af garantier og statsforskrivninger henvises til

punkt 2.4.2 Indfrielse

af garantier og statsforskrivninger.

Ved udstedelse af en ny garanti eller ydelse af et nyt genudlån skal der tilvejebringes finan-

siering svarende til den beregnede statsfinansielle risiko ved garantien/genudlånet. Finansie-

ringen kan blive tilvejebragt i form af garant-/låneprovision fra modtageren, statslig finansie-

ring inden for det statslige delloft for driftsudgifter eller en kombination heraf. Ved statslige ka-

pitalindskud skal der også tilvejebringes finansiering svarende til den beregnede statsfinan-

sielle risiko. For bevillingsmæssig håndtering og fastsættelse af den statsfinansielle risiko ret-

tes henvendelse til Finansministeriet.

Ved udstedelse af en ny garanti eller ydelse af et nyt genudlån skal der desuden fastsættes

begrænsninger af garantien/genudlånet, herunder:



En klar beskrivelse af

formål og anvendelsesområde

En øvre

garanti-/låneramme

(herunder evt. profil for indfasning)

optagelses- og tilbagebetalingsperiode

for genudlån og lånegarantier eller en

gyldighedsperiode

for garantier.

Statslige udlån der ikke har karakter af genudlån kan kun ydes fra udgiftsbaserede bevillinger

og kræver hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse. For disse typer af udlån rettes der hen-

vendelse til Finansministeriet med henblik på at vurdere behovet for finansiering af den stats-

finansielle risiko.

Såfremt der ved gennemførelse af ovenfor nævnte dispositioner er en klar forventning om et

fremtidigt statsligt tab, bør det overvejes at udgiftsføre et tilskud frem for at afholde løbende

udgifter til den beregnede statsfinansielle risiko.

Der henvises endvidere til lov om bemyndigelse til optagelse af statslån og lov om provision

af visse lån optaget med statsgaranti.

2.2.16 Salg af fast ejendom mv.

2.2.16.1 Salg af fast ejendom

Udgangspunkt for salg af fast ejendom

Salg af fast ejendom skal ske ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme

A/S). Indskud i Statens Ejendomssalg A/S sker via salg/overdragelse til Finansministeriet

(som udgangspunkt til bogført værdi). Finansministeriet indskyder herefter ejendomme i Sta-

tens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) til apportindskudsværdien. Indskud kan ske

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

uden forelæggelse for Finansudvalget, hvis apportindskudsværdien for den enkelte ejendom

er under 5 mio. kr.

Salg af fast ejendom efter offentligt udbud

Hvor vægtige grunde taler for, at en fast ejendom sælges uden indskud i Statens Ejendoms-

salg A/S, skal dette godkendes af Finansministeriet samt forelægges Folketingets Finansud-

valg,

og der skal indhentes udtalelse fra Vurderingsstyrelsen.

Ejendommen sælges i så fald

som udgangspunkt efter offentligt udbud. Der findes følgende undtagelser fra kravet om Fi-

nansministeriets godkendelse og forelæggelse for Folketingets Finansudvalg af salg efter of-

fentligt udbud:



Finansministeriets godkendelse og forelæggelse for Folketingets Finansudvalg af

salg efter offentligt udbud kræves ikke, hvis salgssummen omregnet til kontantsum

ikke overstiger 5 mio. kr., og handelsvilkårene er godkendt af Vurderingsstyrelsen.

For Bygningsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Forsvarsministeriet og Naturstyrel-

sen kræves der ikke forelæggelse af salg efter offentligt udbud for Finansudvalget,

hvis salget sker til højestbydende, salgssummen omregnet til kontantsum ikke over-

stiger 60 mio. kr., og handelsvilkårene er godkendt af Vurderingsstyrelsen. Finans-

ministeriets godkendelse kræves, når salgssummen omregnet til kontantsum over-

stiger 5 mio. kr.



Salg af fast ejendom efter offentligt udbud skal ske i overensstemmelse med cirkulære om

salg af statens faste ejendomme.

Salg af fast ejendom på anden vis end ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S eller efter of-

fentligt udbud

Der kan sælges på anden vis end ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S eller efter offent-

ligt udbud, såfremt dette er mere fordelagtigt for staten (f.eks. i tilfælde af et højere nettopro-

venu eller ved salg til en statsinstitution, en kommune, en region eller en institution omfattet

af bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution). Alle salg uden indskud i Statens

Ejendomssalg A/S eller uden offentligt udbud skal godkendes af Finansministeriet samt fore-

lægges Folketingets Finansudvalg. Sådanne salg kan dog ske uden godkendelse fra Finans-

ministeriet og forelæggelse for Finansudvalget, hvis salgssummen omregnet til kontantsum

ikke overstiger 1 mio. kr., der ikke forefindes andre oplagte tilbudsgivere, og handelsvilkårene

er godkendt af Vurderingsstyrelsen. Krav om godkendelse fra Finansministeriet og forelæg-

gelse for Finansudvalget gælder også i de tilfælde, hvor der f.eks. sker udstykning, udmatri-

kulering eller arealoverførsel

af ejendomme eller grunde, så og

de udstykkede

dele ejen-

domme eller grunde har en samlet værdi på 1 mio. kr. eller deroverhver især ikke opfylder

betingelserne herfor, men hvor dette gælder for den samlede ejendom eller grund.

Eksempler på tilfælde, hvor der kan sælges uden indskud i Statens Ejendomssalg A/S

Salg efter offentligt udbud eller salg på anden vis (dvs. salg på anden vis end ved indskud i

Statens Ejendomssalg A/S eller efter offentligt udbud) kan under hensyntagen til bestem-

melserne i ovenstående afsnit være relevant ved salg af følgende særlige ejendomme:



Fast ejendom, der er beliggende på Færøerne, i Grønland eller i udlandet

Landbrugsejendomme og

–jorder

Forsøgsejendomme

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger



Skov- og naturområder

Ubebyggede arealer uden for større byer

Øvelsesterræner

Mindre bygninger med lave markedsværdier og uden udviklingsmuligheder, som

er placeret på ovenstående arealer (f.eks. bunkere, skure, skovridderboliger

mv.)

Salg af sådanne ejendomme kan f.eks. ske gennem en lokal ejendomsformidler, eller for

så vidt angår landbrugsejendomme mv. gennem Landbrugsstyrelsen,

jf. i øvrigt nedenfor

om salg af landbrugsejendomme mv.

Tabel 2.1

Beløbsgrænser for forelæggelse for Finansministeriet og Folketingets Finansudvalg

Bygningsstyrelsen, Slots- og

Kulturstyrelsen,

Forsvarsministeriet og

Naturstyrelsen

Mio. kr.

Øvrige statslige institutioner

Finansministeriet

Indskud i Statens Ejendomssalg

A/S

Offentlig udbud

Salg på anden vis

Folketingets Finansudvalg

Indskud i Statens Ejendomssalg

A/S

Offentligt udbud

Salg på anden vis

Der henvises til punkt 2.11.5.6 Ejendomskøb og

–salg

(under statsfinansieret selvejende

institution) for regler gældende for salg af fast ejendom fra statsfinansierede selvejende in-

stitutioner.

2.2.16.2 Øvrige regler ved salg af fast ejendom

Indtægter og salgsudgifter

Indtægter ved ekspropriation af statslig ejendom kan modtages uden forelæggelse for Fi-

nansudvalget mod optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling. Tilsvarende gælder, hvor et

salg træder i stedet for ekspropriation.

Salgsudgifter ved ejendomssalg kan optages på forslag til lov om tillægsbevilling. Efter fra-

drag af direkte salgsudgifter og efter nulstilling af ejendommens bogførte værdi tilgår netto-

indtægter vedrørende ejendomssalg statskassen.

Dispositioner, der medfører en mindre salgsindtægt end forudsat ved bevillingen, kan kun

gennemføres i det omfang, det ved bevillingen er forudsat, at dele af salgsindtægten er an-

slået.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Finansministeren kan i forbindelse med indskud i Statens Ejendomssalg A/S af fast ejendom,

hvis apportindskudsværdi ikke overstiger 5 mio. kr., erhverve aktier i Statens Ejendomssalg

A/S.

Salg af landbrugsejendomme mv.

Lov om landbrugsejendomme indeholder særlige regler for erhvervelse af og omlægning af

jorder mellem landbrugsejendomme. Ved salg af landbrugsjorder, herunder arealer, der kan

anvendes til græsning mv., der er beliggende i landzone,

jf. lov om planlægning,

og som ikke

i forvejen er undergivet landbrugspligt, skal det fremgå af salgsbetingelserne, at arealerne

skal afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme mv. Der er fastsat nærmere reg-

ler herom i cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Hvor der ikke på det pågældende

ministerområde er erfaring inden for køb og salg af landbrugsejendomme, søges rådgivning

hos Landbrugsstyrelsen.

Salg til en statsinstitution

Ved salg af fast ejendom fra en statsinstitution til en anden statsinstitution, skal salget som

udgangspunkt ske til den bogførte værdi. Salg mellem statsinstitutioner til bogført værdi skal

alene godkendes af Finansministeriet.

Salg til en kommune eller en region

Ved salg af en ejendom til en kommune, en region eller en institution omfattet af bevillingsty-

pen statsfinansieret selvejende institution, indsættes i salgsaftalen en gevinstklausul om, at

staten modtager halvdelen af differencen mellem den nuværende salgspris og den højere vi-

deresalgspris, såfremt ejendommen videresælges helt eller delvist inden 10 år fra den aftalte

overtagelsesdato for en højere pris end den kontante salgspris. Gevinstklausulen skal tingly-

ses.

Vederlagsfri overdragelse

Ved vederlagsfri overdragelse af en ejendom, skal det i overdragelsesaftalen fastsættes, at

staten skal tilbydes at overtage ejendommen på samme vilkår som den er overdraget, når

modtageren ikke længere vil gøre brug af ejendommen. Vilkårene for handlen skal tinglyses.

Ubenyttede ejendomme

Statsinstitutioner, som ikke anvender eller ikke forventer at anvende en ejendom til formål,

som det påhviler den pågældende institution at varetage, skal tidligst muligt indberette dette

til Bygningsstyrelsen og overveje salg.

Statsstøtte

Det skal sikres, at salg af en fast ejendom ikke indebærer statsstøtte,

jf. Europa-Kommissio-

nens meddelelse om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af

jord og bygninger (EFT C 209 af 10.7.1997).

2.2.17 Selvforsikring

Der må ifølge cirkulære om selvforsikring i staten mv. ikke tegnes forsikring,

med mindre

dette er hjemlet i cirkulæret eller ved særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærk-

ninger.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Institutionerne skal i forbindelse med deres økonomiforvaltning overveje deres risikostyring,

herunder overveje de administrative rutiner i institutionen, der anvendes til kontrol af risici

med henblik på at eliminere og begrænse tab.

2.2.18 It

Der gælder særlige regler for afholdelse af udgifter i staten til it-projekter, it-anskaffelser og

drift og vedligehold af it-systemer,

jf. nedenfor.

2.2.18.1 It-projekter

It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af

standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger.

En reinvestering i en it-løsning udgør et it-projekt, såfremt reinvesteringen er forbundet med

et væsentligt omfang af nyudvikling. Ved it-projekter forstås endvidere planlagte større sam-

menhængende it-udviklingsaktiviteter,

uanset at de ikke benævnes som it-projekter.

It-projekter kan gennemføres på en driftsbevilling eller en bevilling af typen statsvirksomhed.

Der henvises til punkt 2.11.5.5

It-projekter

vedrørende gennemførelse af it-projekter i statsfi-

nansierede selvejende institutioner.

Ved opgørelsen af et projekts samlede udgifter skal medregnes udgifter til analyse, anskaf-

felse og gennemførelse, herunder udgifter til leverandører og rådgivere samt internt medgå-

ede lønudgifter. Der medregnes alle udgifter frem til projektorganisationen nedlægges. Hvis

et selvstændigt aktiv idriftsættes inden nedlæggelse af projektorganisationen, medregnes

efterfølgende

driftsomkostningerne

til systemet

dog ikke i de samlede projektudgifter. Rente-

udgifter indgår heller ikke i opgørelsen af projektets samlede udgifter. Hvis en it-udviklingsak-

tivitet ikke har en tidsmæssig afgrænset udviklingsperiode, så opgøres de samlede udgifter

over en fireårig periode opgjort efter ovenstående definition.

2.2.18.1.1 Anvendelse af statens it-projektmodel og risikovurdering ved Statens

It-råd

Ved gennemførelse af it-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter udgør 15 mio. kr.

eller mere, anvendes statens it-projektmodel. For disse it-projekter skal der foretages en risi-

kovurdering ved Statens It-råd,

jf. Cirkulære om Statens It-råd.

Behandling af it-projekter er

beskrevet i

It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd,

som er

optaget i ØAV.

Der kan ikke afholdes udgifter til aktiviteter, der knytter sig til gennemførelsesfasen, før pro-

jektet er blevet risikovurderet af Statens It-råd, og der er etableret en baseline for projektet

ved Statens It-råd.

Ved gennemførelse af it-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter udgør mindre end

15 mio. kr., stilles der ikke krav til anvendelse af statens it-projektmodel.

For projekter over 1.

mio. kr. skal Dog gælder det, at

der

dog

som minimum

skal

etableres et styringsgrundlag til-

svarende

Pprojektgrundlaget

i statens it-projektmodel,

men forenklet og i omfang afstemt

med projektets størrelse.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

It-projekter, hvis samlede budgetterede udgifter initialt vurderes at udgøre mindre end 15 mio.

kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 15 mio. kr. eller derover, skal anvende statens

it-projektmodel samt risikovurderes ved Statens It-råd.

For en nærmere beskrivelse af statens it-projektmodel og regler for afholdelse af udgifter til it-

projekter, henvises der til

Vejledning til statens it-projektmodel,

som er optaget i ØAV.

2.2.18.1.2 Forelæggelse for Finansudvalget

It-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter udgør 70 mio. kr. eller derover, skal i til-

læg til behandlingen i henhold til punkt 2.2.18.1.1 forelægges Finansudvalget, inden et udbud

offentliggøres. Der kan afholdes udgifter til idéfase, analysefase, kravspecifikation og forbere-

delse af udbud mv. forud for forelæggelse for Finansudvalget, så længe de samlede udgifter

hertil ikke overstiger 70 mio. kr. Der henvises til

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker.

Såfremt de budgetterede udgifter til flere indbyrdes afhængige it-projekter, herunder i et pro-

gram, samlet overstiger 70 mio. kr. skal disse forelægges Finansudvalget. Tilsvarende gæl-

der, såfremt et it-projekts ibrugtagning i øvrigt er afhængig af en samtidig eller senere gen-

nemførsel af et eller flere andre it-projekter. Forelæggelsen sker så vidt muligt sammen med

øvrige it-projekter, der gennemføres samtidig.

It-projekter, hvis samlede budgetterede udgifter initialt vurderes at udgøre mindre end 70 mio.

kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 70 mio. kr. eller mere, skal forelægges Finans-

udvalget snarest muligt efter, at myndigheden er blevet bekendt med fordyrelsen.

Som led i forelæggelsen for Finansudvalget fastlægges en tidsplan for efterfølgende oriente-

rende aktstykker. Finansudvalget skal som minimum orienteres på følgende tidspunkter:



Orientering om resultatet af det gennemførte udbud mv. samt projektstatus i øvrigt.

Orientering i forbindelse med nedlukning af projektorganisationen om den afsluttede im-

plementering samt projektstatus i øvrigt.

Orientering om projektets drift og gevinstrealisering ca. ét år efter nedlukning af projekt-

organisationen.

Såfremt der påregnes forsinkelser i forhold til ovennævnte tidsplan på 3 måneder eller mere,

orienteres Finansudvalget herom. Orienteringen skal ske snarest og senest 3 måneder efter,

at institutionen blev bekendt med den forventede forsinkelse.

Væsentlige ændringer undervejs i projektet forelægges Finansudvalget. Forøgelser af de

for-

ventede,

samlede udgifter med 10 pct. eller derover er altid væsentlige ændringer. Forven-

tede forsinkelser

af projektets idriftsættelse, som har væsentlig betydning for opfyldelsen af

projektets formål, eller for overholdelse af lovbestemte frister, er altid væsentlige ændringer.

Forelæggelse af væsentlige ændringer skal ske

snarest og

senest tre måneder efter, at insti-

tutionen blev bekendt med, at der

vil er forekommetske

en væsentlig ændring.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Ved alle væsentlige ændringer i it-projekter, der tidligere har været forelagt Finansudvalget,

udarbejder Statens It-råd en vurdering af projektets status og fremdrift, som vedlægges i for-

bindelse med forelæggelse af et opfølgende aktstykke for Finansudvalget.

Ved annullering af godkendte it-projekter skal Finansudvalget orienteres.

2.2.18.2 It-anskaffelser

Hvis de samlede udgifter til en it-anskaffelse beløber sig til 70 mio. kr. eller derover, skal der

foretages en risikovurdering ved Statens It-råd,

jf. Cirkulære om Statens It-råd.

Behandling og

definition af it-anskaffelser er beskrevet i

It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgiv-

ning ved Statens It-råd.

Der gælder de samme regler for opgørelsen af udgifter som for it-pro-

jekter.

2.2.18.3 It-systemer

Myndigheder skal foretage porteføljestyring af statslige it-systemer,

jf. Vejledning til model for

porteføljestyring af statslige it-systemer,

der er optaget i ØAV samt udarbejde og indsende en

it-handlingsplan mv. til Statens It-råd med henblik på review, såfremt et eller begge af føl-

gende kriterier er gældende:



Myndighedens årlige it-omkostninger er 30 mio. kr. eller derover.

Myndigheden har et eller flere samfundskritiske it-systemer i sin it-systemportefølje.

Der henvises til

It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd,

som er optaget i ØAV.

Digitaliseringsstyrelsen kan efter en konkret vurdering afgøre, om en myndighed skal omfat-

tes af kravene, uanset om ovenstående kriterier er opfyldt.

It-systemporteføljen omfatter alle de it-systemer, som myndigheden er systemejer for, og

som er taget helt eller delvist i brug. Dette gælder også it-systemer, hvor myndigheden har

systemejerskabet, men hvor systemet forvaltes af en ekstern part.

2.2.19 Bevillingsparagraffen

Finanslovens § 45 (bevillingsparagraffen) - indeholder en bemyndigelse til i finansåret at di-

sponere med hensyn til udgifter og indtægter, som følger af nye love, der vedtages i tiden fra

15. oktober i året forud for finansåret til udløbet af finansåret.

Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag

tydeligt fremgår af de pågældende love eller deres forarbejder, f.eks. bemærkningerne til lov-

forslaget, fremsættelsestalen, besvarelsen af udvalgsspørgsmål eller betænkninger afgivet af

de pågældende folketingsudvalg. Finansieringen af lovforslaget skal være aftalt med Finans-

ministeriet, inden lovforslaget fremsættes.

Forøgelse af antallet af stillinger i lønramme 37 og derover kan dog kun ske med Finansmini-

steriets forudgående tilslutning,

jf. punkt 2.5.3 Finansministeriets stillingskontrol.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.3 Særligt om indtægter

2.3.1 Fastsættelse af taksten for gebyrer

Opkrævning af et gebyr for myndighedsudøvelse kræver hjemmel i eller i henhold til lov eller

tekstanmærkning. Taksten skal fastsættes i overensstemmelse med hjemmelsloven og

grundlovens § 43.

Taksten for gebyrer mv., der ikke har skattemæssig karakter, skal administrativt fastsættes

således, at der

årligt

tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det

pågældende gebyrbelagte område. Mindst en gang årligt vurderes det,

blandt andet

på bag-

grund af seneste års regnskab

eller det forventede resultat af årets regnskab,

om omkostnin-

gerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance.

Væsentlige ubalancer mellem

indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over

en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke

over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance.

Der henvises til

Vejledning om prisfastsættelse,

som er optaget i ØAV for nærmere regler

om, hvilke typer af omkostninger der skal medregnes

samt rammer for gebyrjusteringer mv.

Hvis regnskabet for det enkelte gebyrbelagte område afviger fra det budgetterede i et væ-

sentligt omfang, skal afvigelsen tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år fra og

med regnskabsåret.

Løbende justering af gebyrtakster i henhold til ovenstående retningslinjer kræver ikke Finans-

ministeriets godkendelse.

Varig uUnderdækning

på gebyrordninger,

som ikke sker med henblik på at udligne tidligere

års overdækning,

kan kun forekomme med hjemmel i særlig bevillingsbestemmelser eller

med Finansministeriets godkendelse.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor udligning af tidli-

gere års underdækning ønskes opgivet.

Overholdelse af ovenstående træder ikke i stedet for de begrænsninger, der følger af grund-

lovens § 43 eller den lov, der hjemler opkrævningen.

2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

For institutioners salg af varer og ydelser gælder som udgangspunkt, at prisen på den en-

kelte vare og ydelse fastsættes således, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for pri-

vate eller offentlige konkurrenter, og således at omkostningerne dækkes.

Såfremt institutionen har monopol eller befinder sig i en monopollignende situation, udgør

den pris der sikrer dækning af omkostningerne samtidig et maksimum for prisfastsættelsen

på den pågældende vare eller ydelse, når afsætningen sker i Danmark.

Hvor institutionen afsætter varer eller ydelser på et marked præget af konkurrence, kan ind-

tægterne herved overstige omkostningerne. Der skal således medregnes de omkostninger i

prisen, som er nødvendige for at sikre lige konkurrence med private udbydere, ligesom der

skal indregnes en fortjeneste, svarende til hvad der vil være sædvanligt for en privat udbyder.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

I de tilfælde hvor det er muligt at identificere en markedspris, udgør denne dog institutionens

minimumspris. Det akkumulerede resultat bør som udgangspunkt ikke være negativt fire år i

træk for hver enkelt type af vare eller ydelse.

Der kan gøres undtagelse herfra i særlige tilfælde. Dette gælder områder, hvor en fuldt dæk-

kende prisfastsættelse ville hindre formålet med ydelsen, og hvor f.eks. sociale, miljømæs-

sige eller lignende hensyn konkret tilsiger en lavere omkostningsdækning.

Institutionen undersøger, om varen eller ydelsen skal pålægges salgsmoms.

Der henvises til

Vejledning om prisfastsættelse,

som er optaget i ØAV.

2.3.3 Leje og forpagtningsafgifter

Lejeindtægter og forpagtningsafgifter skal under hensyn til de gældende lovbestemmelser om

lejeregulering og lignende fastsættes således, at det bedst mulige økonomiske resultat op-

nås. Det skal i denne forbindelse påses, at leje- og forpagtningsafgifter løbende reguleres i

overensstemmelse med ændringerne på markedet, og lejereguleringer skal løbende gen-

nemføres, hvor lejelovgivning og lignende giver mulighed for det.

Det bør overvejes at foretage annoncering af ledige lejemål mv.

Landbrugsstyrelsen (Miljø-

Fødevareministeriet) kan rådgive om bortforpagtning af land-

brugsarealer.

Vejledning om fastsættelse af leje og vilkår for lejemål vedrørende kontor- og arkivlokaler kan

søges hos Bygningsstyrelsen (Transport-

og Boligministeriet).

Der gælder særlige regler for de statslige ejendomsvirksomheders lejefastsættelse.

2.3.4 Salg af brugt materiel

For salg af brugt materiel gælder, at der skal søges opnået det størst mulige provenu. Dette

kan ske ved offentlig auktion eller ved salg på anden måde, hvor det kan godtgøres, at prisen

svarer til markedsprisen, f.eks. ved at der foreligger et kontrolbud.

2.3.5 Modtagelse af gaver

Hvor der til modtagelsen af en gave er knyttet vilkår, som pålægger institutionen særlige for-

pligtelser i relation til disponeringen over bevillingen, eller hvor gaven har en værdi på 5 mio.

kr. eller derover og udgør mere end 5 pct. af institutionens budgetterede bruttodriftsudgifter

under den almindelige virksomhed, skal der indhentes forudgående tilslutning fra Finansmini-

steriet. En statsfinansieret selvejende institution,

jf. punkt 2.11 Statsfinansieret selvejende in-

stitution,

skal indhente forudgående tilslutning fra ressortministeriet.

Tilslutning til modtagelse af private gaver skal

dog

ikke søges for fuldt eksternt finansierede

anskaffelser, som ikke påvirker institutionens driftsomkostninger uanset beløb.

Tilslutning til

modtagelse af private gaver skal ikke søges, såfremt institutionen har, eller hvor der på fi-

nansloven er

hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed,

og tilsagnet om

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

en gave vedrører en anskaffelse med henblik på anvendelse til ikke-kommercielle forsknings-

aktiviteter

jf. punkt 2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter.

2.4 Særligt om udgifter

2.4.1 Udgifter som følge af EU-retsakter

Udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende bevillinger. Finansudvalget orienteres om væsentlige merudgifter.

Modtages EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af tilsvarende udgifter ud over finanslovens

bevillinger, kan indtægterne modtages og udgifterne afholdes ud over de givne bevillinger.

2.4.2 Indfrielse af garantier og statsforskrivninger

Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter til indfrielse af garantier og statsforskrivnin-

ger.

Der rettes henvendelse til Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt med henblik på

den bevillingsmæssige håndtering.

2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.

Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudselige udgifter, som staten ved dom tilpligtes

at betale. Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, skal Finansmini-

steriet orienteres på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering inden for minister-

området,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.

Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter, som det må anses for overvejende sand-

synligt, at staten i tilfælde af en retssag vil blive dømt til at betale. Udgifterne afholdes inden

for den pågældende bevilling. Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevil-

ling, skal ministeriet, inden udgiften afholdes, forelægge Finansministeriet et forslag til finan-

siering inden for ministerområdet,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for

driftsudgifter.

2.4.4 Selvforsikringsudgifter

Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudselige udgifter til mindre skader, der skyldes

brand, tyveri, hærværk eller anden skade på bygninger, løsøre mv., hvor der som følge af

statens selvforsikringsprincip ikke er tegnet forsikring,

jf. punkt 2.2.17 Selvforsikring.

Der kan

herunder afholdes nødvendige mindre udgifter til afhjælpende foranstaltninger med henblik

på at begrænse skadens omfang. Udgifterne afholdes som udgangspunkt inden for den på-

gældende bevilling.

Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, er der adgang til overførsel

fra en anden hovedkonto inden for ministerområdet.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Ved mere omfattende skader med væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres

på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering inden for ministerområdet,

jf. punkt

3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.

Er der tale om totalskade, eller er skaden så omfattende, at der kan opstå spørgsmål om væ-

sentlige ændringer af bygninger eller anlæg eller driften heraf, kan der kun disponeres med

særskilt forudgående tilslutning fra Finansudvalget.

2.4.5 Bevarelse af statsaktiver

Som led i administrationen af statens aktiver kan det være nødvendigt at afholde udgifter til

hel eller delvis bevarelse af aktiver, f.eks. udgifter, der afholdes med henblik på at hindre akti-

vets undergang, udgifter ved tvangsfuldbyrdelse af statslige krav (arrest og udlæg) eller ud-

gifter, som kan opstå i forbindelse med realisation af en ejendom, der er overtaget på tvangs-

auktion.

Hvor sådanne udgifter er uforudselige, kan de afholdes ud over de givne bevillinger.

Er der er tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på det tidligst mu-

lige tidspunkt med forslag til finansiering,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under dellof-

tet for driftsudgifter.

2.4.6 Nedskrivning af fordringer

Restancer inddrives af Gældsstyrelsen som restanceinddrivelsesmyndighed,

jf. lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige.

Fordringer overgivet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal nedskrives på

baggrund af restanceinddrivelsesmyndighedens oplysninger om, hvor sandsynligt det er, at

fordringer kan

opkrævesinddrives.

Restanceinddrivelsesmyndigheden fremsender oplysninger herom til fordringshaver umiddel-

bart i forlængelse af, at fordringer er modtaget til inddrivelse. Herudover skal restanceinddri-

velsesmyndigheden minimum en gang om året fremsende oplysninger om sandsynligheden

for

opkrævning inddrivelse

af offentlige restancer til fordringshaverne.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden meddeler, at inddrivelse er ophørt, skal fordringer

nedskrives fult udafskrives i regnskabet.

For fordringer, som ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal udgiften til

nedskrivning afholdes, når

inddrivelse opkrævning

af kravet vil være forbundet med ufor-

holdsmæssigt store omkostninger, eller er konstateret udelukket, f.eks. på baggrund af et

konkursdekret.

Øvrige fordringer kan nedskrives, når der er indikationer på, at fordringshaver ikke vil modtage

det fulde skyldige beløb.

Er der tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på det tidligst mulige

tidspunkt med forslag til finansiering,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet

for driftsudgifter.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

De konkrete retningslinjer for håndtering af afskrivning og nedskrivning af fordringer er be-

skrevet på ØAV i vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og

udlån.

2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms

Afgiftspligtigt salg skal momsregistres i overensstemmelse med bestemmelserne i momslo-

ven. Udgifter til købsmoms vedrørende det afgiftspligtige salg refunderes af Skattestyrelsen

efter bestemmelserne i momsloven.

Udgifter til købsmoms vedrørende ikke-afgiftspligtige ydelser behandles på følgende måde:

Bevillinger til drifts- og anlægsudgifter samt bevillinger, der udmøntes som tilskud til statsfi-

nansierede selvejende institutioner, gives uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberetti-

get købsmoms.

Bevillinger til tilskud til Kofoeds Skole, Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for

Menneskerettigheder gives også uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettiget købs-

moms i det omfang, tilskuddene anvendes til køb af varer og ydelser.

Udgifter til dansk købsmoms optages i disse tilfælde som refusionsberettiget, ikke-fradrags-

berettiget købsmoms på regnskabet, herunder hvis virksomhedens aktiviteter er omfattet af

momslovens § 13, dog med følgende undtagelser:

Købsmoms på udgifter til anskaffelse, leje og drift af personkøretøjer indrettet til befor-

dring af højest 9 personer kan ikke refunderes.

Købsmoms på udgifter til kantinetilskud kan ikke refunderes.

Købsmoms på udgifter til frugtordninger kan ikke refunderes.

Købsmoms på udgifter til fortæring på restaurant, kro, cafeteria o.lign. kan refunderes

med 25 pct.

Undtagelsesbestemmelserne i punkt 1-4 følger undtagelsesbestemmelserne i momsloven.

Såfremt der sker ændringer i momsloven på områder, der svarer til de 4 undtagelser, gælder

disse ændringer også for refusionsmoms.

På hotelregninger uden specifikation af udgiften til morgenmad ydes ingen momsrefusion,

med mindre det fremgår, at morgenmaden er gratis.

For indtægtsdækket virksomhed, der har ikke-afgiftspligtigt salg til andre statsinstitutioner in-

den for ministerområdet, kan der på regnskabet optages de hertil knyttede udgifter til ikke-

fradragsberettiget købsmoms under institutionens ordinære virksomhed,

jf. punkt. 2.6.8.4

Budget og regnskab.

Udgifter for ikke fradragsberettiget købsmoms kan refunderes, når finansieringen af udgif-

terne sker via modtagne tilskud, jf. pkt.

2.6.9.3 Budget og regnskab

2.6.10.4 Budget og

regnskab.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Udgifter til udenlandsk købsmoms kan ikke refunderes.

Kan der ikke opnås refusion for udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, konteres udgif-

ter til køb af momsbelagte ydelser inkl. moms.

Statsfinansierede selvejende institutioner omfattet af Bekendtgørelse om momskompensation

for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse, erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl. afregner moms i henhold til

reglerne heri. For øvrige selvejende institutioner finansieret via bevillingstypen statsfinansie-

ret selvejende institution tilrettelægger ressortministerierne refusionsordninger efter aftale

med Finansministeriet.

På grundlag af institutionernes regnskabsmæssige registrering af købsmomsen overføres

regnskabstallet til finanslovens § 35, hvor det samles for staten som helhed.

2.4.8 Tilskud

Tilskudsordninger bør som udgangspunkt budgetteres særskilt på finansloven. Større til-

skudsordninger, der retter sig til en bredere kreds, bør budgetteres på selvstændige bevillin-

ger, mens mindre tilskud kan optages under en drifts- eller statsvirksomhedsbevilling.

Tilskudsordningens indhold skal beskrives nærmere i anmærkningerne.

Hvor der under bevillinger af typen driftsbevilling eller statsvirksomhed ønskes hjemmel til af-

holdelse af mindre tilskud, bør disse budgetteres på særskilte underkonti, medmindre der er

tale om tilskud nært tilknyttet institutionens drift som f.eks. kantinetilskud eller medlemskon-

tingenter, eller der er tale om tilskud, der ikke har kunnet forudses, og hvis samlede sum ud-

gør højst 1 mio. kr.

Der henvises til Økonomistyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, der er optaget i

ØAV.

I vejledningen kan der fastsættes obligatoriske fællesregler for administration af tilskud

i statslige ansøgningspuljer.

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

Tilskud til drift af statsfinansierede selvejende institutioner opføres under bevillingstypen

statsfinansieret selvejende institution,

jf. punkt 2.11 Statsfinansieret selvejende institution.

Visse selvejende institutioner er ikke omfattet af bevillingstypen statsfinansieret selvejende

institution, og tilskud til disse øvrige selvejende institutioner er omfattet af nedenstående samt

disponeringsreglerne for den pågældende bevillingstype, hvorunder tilskuddet er opført.

I forbindelse med, at der ydes tilskud til driften af

øvrige

selvejende institutioner,

der ikke er

opført under bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution, samt til

fonde, foreninger

mv., skal der af tilskudsgiveren stilles relevante krav til tilskudsmodtageren, der kan sikre en

god tilskudsforvaltning under hensyn til tilskuddets art og formål.

Hvis tilskuddet udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes

vedvarende

at dække

over

halvde-

len

eller mere

tilskudsmodtagerens institutionens

ordinære

driftsudgifterdriftsindtægter

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

(hvori ikke medregnes projektindtægter) i en periode på fire år eller mere,

skal der stilles føl-

gende krav:



Tilskudsmodtageren skal udarbejde en udviklingsplan/handleplan/strategi for modta-

gerens indsats de kommende fire år, som er i overensstemmelse med tilskuddets for-

mål. Tilskudsmodtageren skal som minimum hvert fjerde år fremsende en statusrap-

port eller anden skriftlig beretning vedrørende indsatsen til tilskudsgiveren.



Ressortmyndigheden Tilskudsgiveren skal godkende vedtægter og løbende

orienteres

vedtægtsændringer samt om ændringer i

institutionens dispositionsberettigede per-

soner.

Tilskudsmodtageren skal i slutningen af kalenderåret indsende et bestyrelsesgodkendt

budget for det efterfølgende år.

Indgåelse af lejemål med uopsigelighed på over 10 år og anlægsudgiftslignende investe-

ringer over 15 mio. kr. skal forelægges Finansudvalget.

Det kan efter forhandling mellem vedkommende ministerium og Finansministeriet be-

stemmes, at tilskuddet skal anvendes i overensstemmelse med de regler, der gælder for

driftsbevillinger.

Regnskaber skal revideres af en

statsautoriseret godkendt

revisor,

registreret revisor

eller

Rigsrevisionen.

Tilskudsmodtageren er forpligtet til senest 1. april at indsende et regnskab

for det foregående år samt revisionsprotokol til tilskudsgiveren. Tilskudsgiveren skal infor-

meres, hvis tilskudsmodtageren skifter revisor.

Tilskudsmodtageren skal forpligtes til at følge lønniveauerne i de statslige overens-

komster for tilsvarende arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangspunkt

ydes efter statens laveste takst.



Skatteministeriet fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår for institutionens personale, medmindre

andet fastsættes eller godkendes af Skatteministeriet.



Institutionen skal anvende de statslige regnskabsregler efter Finansministeriets bekendtgørelse om sta-

tens regnskabsvæsen mv., medmindre andet aftales mellem vedkommende minister og finansministe-

ren eller fremgår af områdelovgivning.



Der

bør udtrykkeligtskal

tages stilling til, i hvilket omfang tilskudsmodtageren er under-

lagt

budgetvejledningens regler mv., herunder

de regler der gælder for driftsbevillin-

ger, samt 2) de statslige regnskabsregler efter Finansministeriets bekendtgørelse om

statens regnskabsvæsen mvreglerne om selvforsikring og de økonomiske konsekvenser

heraf.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger



Institutionen Tilskudsmodtageren

skal i vedtægterne have bestemmelser om nettoformu-

ens overgang til staten eller til et

af tilskudsgiveren

godkendt formål i tilfælde af institutio-

nens ophør.

De nævnte krav skal stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil kunne ændres,

stiller hindringer herfor.

Hvor særlige hensyn f.eks. vedrørende opfyldelsen af formålet med

en tilskudsordning, kan begrunde fravigelser fra ét eller flere krav, skal dette konkret aftales

med Finansministeriet.

Eventuelle fravigelser fra ovennævnte krav, der ikke fremgår af anden lov, skal anføres i an-

mærkningerne til finanslovforslaget.

2.4.10 Leasing (Leje)

Aftaler om leasing kan kun indgås, hvis der er væsentlige og åbenbare økonomiske fordele

ved leasing i stedet for køb. Sådanne aftaler kan indgås, selv om leasingperioden strækker

sig ud over finansåret.

Der skelnes mellem operationel og finansiel leasing. Der gælder følgende generelle be-

grænsninger i brugen af leasing:



Aftaler om leasing af aktiver som er omfattet af de fællesstatslige, centralt koordinerede

aftaler indgået af Økonomistyrelsen eller andre, jf. § 2 i cirkulære om indkøb i staten

(indkøbscirkulæret), må ikke indgås. Eksisterende aftaler skal udfases på økonomisk

forsvarlig vis, så snart det er muligt.

Aftaler om finansiel leasing, som reelt erstatter køb eller anlæg, kan som udgangspunkt

ikke indgås.



Leasingaftaler (operationel leasing) med en samlet kontraktsum på 70 mio. kr. eller derover

skal forelægges Finansudvalget,

jf.

også

punkt 2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv.

(un-

der driftsbevilling). Indgåelse af en leasingaftale med en uopsigelighed på 10 år eller mere

kræver Finansudvalgets tilslutning, såfremt statens forpligtelse opgjort for hele uopsigelig-

hedsperioden under ét udgør 40 mio. kr. eller derover.

Indgåelse af aftaler om finansiel leasing kræver forelæggelse for Finansudvalget uanset be-

løbsstørrelse.

I praksis er det ofte vanskeligt at skelne mellem forskellige typer af leasing, herunder operati-

onel leasing og finansiel leasing. Nedenfor opstilles retningslinjer, som skal bruges ved skel-

nen mellem operationel og finansiel leasing.

Operationel leasing foreligger, hvor leasinggiver udlejer sine aktiver direkte til leasingtager,

og er i realiteten en almindelig lejeaftale. Leasinggiver køber og beholder ejendomsretten til

det leasede aktiv i hele leasingperioden og bærer den finansielle risiko forbundet med lea-

singaftalen. Leasingtager påtager sig ingen risiko forbundet med udstyrets værdi ved leasing-

periodens udløb. Vedligeholdelsespligten påhviler således leasinggiver og ikke leasingtager.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Efter leasingperiodens udløb afleveres det leasede aktiv tilbage til udlejer. Aftaler om operati-

onel leasing vil ofte være kendetegnet ved, at leasingperioden er væsentligt kortere end akti-

vets levetid.

Udbudsretligt er aftaler om operationel leasing at sidestille med køb af varer

og skal derfor

ske under overholdelse af reglerne i udbudsloven.

Der henvises

i øvrigt

til

de nærmere regler

om annoncering og udbud, som er fastsat i

Finansministeriets cirkulære om udbud

og udfor-

dring

af statslige drifts- og anlægsopgaver. Dette gælder også regnskabsmæssigt, hvor lea-

singydelser vedrørende aftaler om operationel leasing udgiftsføres i resultatopgørelsen, i takt

med at de afholdes, med mindre et andet systematisk grundlag bedre afspejler det tidsmæs-

sige forbrug af de ydelser, som leveres. Hvis leasingaftalen er uopsigelig, skal leasingforplig-

telsen opføres som en note til balancen.

En aftale om finansiel leasing er typisk kendetegnet ved, at leasinggiver fungerer som finan-

sieringsselskab og udlejer et aktiv, som leasingtager på forhånd har identificeret hos en leve-

randør.

Finansiel leasing er kendetegnet ved, at alle væsentlige risici og fordele, som er forbundet

med ejendomsretten til et aktiv, er overført fra leasinggiver til leasingtager. Således indgår

der typisk i aftaler om finansiel leasing en aftale om aktivets restværdi (materiale værdi) ved

leasingperiodens udløb samt en bestemmelse om, at leasingtager skal overtage aktivet, eller

at leasingtager på leasinggivers anfordring er forpligtet til at anvise en køber til aktivet efter

leasingperiodens udløb. Alternativt dækker leasingperioden størstedelen af aktivets brugstid,

i hvilken henseende det er uden betydning, om ejendomsretten overgår eller ikke overgår ved

leasingperiodens udløb.

Aftaler om finansiel leasing er typisk uopsigelige af denne grund eller kan kun opsiges før tid

mod betaling af en ekstra præmie. På grund af bestemmelserne om aktivets restværdi ved

leasingperiodens udløb erstatter aftaler om finansiel leasing reelt køb eller anlæg. Dette for-

øger statens finansieringsudgifter, og aftaler om finansiel leasing kan derfor som udgangs-

punkt ikke indgås.

2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab

Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) er en organisationsform, hvor design/projektering, etable-

ring, drift og vedligeholdelse i forbindelse med en offentlig opgaveløsning er samlet i én kon-

trakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør, hvori der også indgår et element af

privat finansieringsrisiko.

Organisering via OPP anvendes, såfremt det samlet set vurderes økonomisk fordelagtigt.

Der skal i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter under hensyntagen til bl.a. byggesa-

gens størrelse, karakter og kompleksitet, foretages en systematisk vurdering af, om opgaven

skal gennemføres som et OPP.

OPP-aftaler kan have forskellige udformninger, men er kendetegnet ved, at staten påtager

sig forpligtelser af forskellig karakter over en forholdsvis lang tidshorisont, der kræver særskilt

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

hjemmel. Det gælder for eksempel en længerevarende leje, uopsigelighed af aftalen, en evt.

tilbagekøbspligt, forskellige former for garantistillelse mv.

En OPP-aftale vil derfor som udgangspunkt skulle forelægges for Folketingets Finansudvalg

forud for aftalens indgåelse med henblik på at opnå de fornødne bevillingsmæssige hjemler,

jf.

bl.a.

punkt 2.2.10 Flerårige dispositioner, punkt 2.4.10 Leje (leasing), punkt 2.6.11 Investe-

ringer i anlægsaktiver mv., punkt 2.6.12 Leje af fast ejendom og punkt 2.7.4.3. Indgåelse af

huslejekontrakt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udviklet en standardmodel, der kan

anvendes af offentlige myndigheder, som ønsker at indgå et offentlig-privat partnerskab. Mo-

dellen er tilgængelig via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside (www.kfst.dk).

Den regnskabsmæssige behandling af bevillingen vil bero på en konkret vurdering af sam-

mensætningen af en række elementer i den enkelte OPP-aftale, jf. Økonomistyrelsens nær-

mere retningslinjer om den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing, der er

optaget i ØAV.

2.4.12 Udbud

Opgaver, som udføres af en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution, og

som vil kunne udføres af eksterne leverandører, skal som udgangspunkt med passende mel-

lemrum sendes i udbud eller på anden måde markedsvurderes efter gældende udbudsregler.

Udbudte opgaver skal udliciteres, hvis det gennem udbud godtgøres, at det alle forhold taget

i betragtning er det mest økonomisk fordelagtige

De nærmere regler herom er fastsat i Finansministeriets

cirkulære om udbud af statslige

drifts- og anlægsopgaver

(udbudscirkulæret),

der bl.a. indeholder regler om kontrolbud og

fastsætter, i hvilke tilfælde udbudte opgaver skal udliciteres.

Hvis en institution udbyder en opgave og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at ud-

føre opgaven, skal opgaven udføres som indtægtsdækket virksomhed,

jf. punkt 2.6.8 Ind-

tægtsdækket virksomhed.

Der henvises i øvrigt til

punkt 2.4.13 Indkøb.

2.4.13 Indkøb

På en række områder indgås centralt koordinerede indkøbsaftaler. De statslige institutioner

har pligt til at anvende disse centralt koordinerede aftaler i forbindelse med køb af varer og

tjenesteydelser, der er omfattet heraf, hvis dette fremgår af den pågældende aftale.

Visse selvejende institutioner kan vælge at anvende de centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Dette fremgår i givet fald af den pågældende aftale.

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets

cirkulære om indkøb i staten,

der bl.a. indeholder

regler, der forpligter statsinstitutioner til at anvende andre nærmere angivne aftaler end de

nævnte centralt koordinerede aftaler.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.4.14 Repræsentation

Repræsentationsudgifter af større omfang eller af ekstraordinær karakter bør ikke afholdes,

uden at der er tilvejebragt hjemmel hertil i anmærkningstekst på finansloven.

Der må ikke anvendes statsmidler til indkøb af tobaksvarer til brug ved møder eller til repræ-

sentative formål.

For så vidt angår ministerrepræsentation mv. henvises til Statsministeriets

Vejledning om mi-

nisterens udgifter

samt Statsministeriets

Vejledning om en ny åbenhedsordning

om ministres

udgifter og aktiviteter.

2.4.15 Kantiner

Ved kantinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede lokaler på eller i tilknytning til ar-

bejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i en virksomhed eller som

besøger eller har ærinde i virksomheden. Der kan etableres kantine på statslige tjenesteste-

der og i statsfinansierede selvejende institutioner, hvor der er et rimeligt behov for at give per-

sonalet, uddannelsessøgende, besøgende mv. adgang til at købe tilberedt mad, forfrisknin-

ger og kioskvarer, såfremt det må antages, at kantinen kan drives økonomisk forsvarligt.

Kantinevirksomheden baseres på selvbetjening fra skranke og på selvafrydning fra gæster-

nes side.

Hvis der etableres en kantine, skal denne drives på et forretningsmæssigt grundlag, men skal

samtidig holde et prisniveau, der svarer til niveauet i andre private og offentlige kantiner. Hvis

det er nødvendigt at yde et tilskud til kantinedriften for at opnå dette, kan udgiften hertil afhol-

des af institutionen. Tilskuddet kan bl.a. gives til dækning af en del af de med kantinens drift

forbundne lønudgifter. Tilskuddet kan ikke gives til råvareindkøb.

Der skal ved førstkommende lejlighed stilles krav om, at maden skal indeholde mindst 60 pct.

økologi, svarende til sølvniveau for Det Økologiske Spisemærke. Der skal endvidere være

krav til leverandøren om at minimere madspil fra kantinedrift samt en som minimum årlig må-

ling og afrapportering af madspild.

Derudover skal det være muligt lokalt at efterspørge sundere- og mere klimavenlige måltider.

Kantineleverandører skal derfor være i stand til at levere f.eks. en eller flere ugentlige kødfrie

dage, okse- eller lammekød højst én dag om ugen eller retter med bælgfrugter, grøntsager

og fuldkorn dagligt, såfremt det efterspørges lokalt.

Inventar, udstyr og øvrigt løsøre, der stilles evt. vederlagsfrit til rådighed af institutionen, for-

bliver statens ejendom og vedligeholdes for institutionens regning.

Kantinevirksomheden bør søges etableret således, at staten bortset fra forpligtelser i medfør

af kantinetilskud mv. ikke pådrager sig noget økonomisk ansvar for kantinens driftsmæssige

resultat eller noget erstatningsansvar for skader i forbindelse med kantinedriften. Dette hen-

syn skal normalt søges tilgodeset ved med mellemrum at udbyde kantinedriften med henblik

på bortforpagtning til en selvstændig entreprenør eller en forening oprettet af personalet.

Hensynet kan også tilgodeses ved etablering af en catering-baseret kantine. Ved etablering

af en catering-baseret kantine skal der ligeledes holdes et prisniveau, der svarer til niveauet i

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

andre private og offentlige kantiner. Hvis det er nødvendigt at yde et tilskud til kantinedriften

for at opnå dette, kan udgiften hertil afholdes af institutionen. Tilskuddet bør fastsættes på et

niveau, der ikke overstiger tilskuddet i sammenlignelige statslige kantiner. Dette bør sikres

ved ordningens opstart samt ved senere justeringer af tilskuddet. Der henvises

i øvrigt

til

det

gældende regelsæt i

vejledningen til virksomheder på

Skattestyrelsens Skatteforvaltningens

hjemmeside, hvor information om kantineordninger kan findes under punktet personalegoder.

Såfremt kantinen ikke drives som en del af den pågældende institution, men eksempelvis er

overladt til en selvstændig entreprenør, bør vilkårene for kantinedriften være skriftligt fastlagt.

Såfremt kantinen enten er et nødvendigt led i udøvelsen af virksomheden på det pågæl-

dende tjenestested eller må anses for naturligt forbundet med virksomhedens karakter, kan

kantinen etableres eller opretholdes som en del af den pågældende institution. Etablering af

en sådan kantine kan kun ske, såfremt det kan godtgøres, at dette alle forhold taget i betragt-

ning er mere økonomisk fordelagtigt end etablering af en kantine, der drives af en selvstæn-

dig entreprenør eller personaleforening.

Kantiner, der væsentligst har til formål at betjene institutionens kunder, besøgende og lig-

nende

–

hertil ikke henregnet uddannelsessøgende eller institutionsanbragte

–

bør tilstræbe,

at den del af kantinens virksomhed, der hidrører fra udefrakommende kantinegæster, økono-

misk hviler i sig selv, således at samtlige kantineudgifter dækkes af priserne.

I institutioner af internatkarakter kan der være fastsat priser for bespisning af klienter samt

evt. personale, såfremt deltagelse i spisning har tjenstlig karakter, som er lavere end niveauet

i andre private og offentlige kantiner.

2.4.16 Ministerbiler og andre tjenestebiler

Statens tjenestebiler må kun anvendes til tjenesterelaterede formål. For så vidt angår mini-

strenes anvendelse af ministerbiler henvises til Statsministeriets

Vejledning om ministerens

udgifter.

Anskaffelse af ministerbiler sker i samråd med Finansministeriet. Ministerbiler er tjenestebiler

med chauffør. Den enkelte minister kan inden for sit område fastsætte nærmere regler om

anskaffelse af og brugen af tjenestebiler i øvrigt.

Staten er selvforsikrende og der tegnes ikke kasko- eller ansvarsforsikring for tjenestebiler

ved benyttelse i Danmark. Dog tegnes ansvars- og kaskoforsikring for ministerbiler. Ved kør-

sel i udlandet kan der tegnes ansvarsforsikring og øvrige forsikringer, som er påkrævet i det

pågældende land.

2.4.17

HensættelserHensatte forpligtelser

Udgifter til hensættelser omfatter henholdsvis hensættelser til afgivne tilsagn samt øvrige

hensættelser.

Hensættelser til afgivne tilsagn budgetteres og udgiftsføres i det år, hvor tilsagnet gives,

jf.

punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Øvrige hensættelser omfatter midler til dækning af forpligtelser, der er opstået i indeværende

eller tidligere år, og hvor det er sandsynligt, at forpligtelsen udløses, men hvor den præcise

størrelse og/eller afviklingstidspunktet for forpligtelsen er ukendt. Der skal for omkostningsba-

serede bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed budgetteres med hensættelser

til sådanne forpligtelser, hvis forpligtelsen ud fra et væsentlighedssynspunkt må anses at

have betydning for institutionens økonomiske drift, jf. de nærmere retningslinjer herom på

ØAV. Der kan budgetteres med øvrige hensættelser på udgiftsbaserede bevillinger, såfremt

der er tilvejebragt hjemmel hertil i særlig bevillingsbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til Økonomistyrelsens vejledning om

Den regnskabsmæssige håndte-

ring af hensatte forpligtelser.

2.5 Personale og personaleudgifter

Den almindelige bevillingsmæssige styring af personaleforbruget omfatter styring af lønudgif-

ter og stillinger.

2.5.1 Lønudgifter

Som lønudgift betragtes:



Al betaling for personlige arbejdsydelser fra enkeltpersoner udført som led i et tjeneste-

eller ansættelsesforhold.

Arbejdsbestemte tillæg til ansatte (tillæg der ydes som følge af arbejdets særlige beskaf-

fenhed/særlige forhold, hvorunder arbejdet udføres).

Naturalydelser til ansatte (vederlag for arbejdsydelse i form af andet end penge, og for

hvilke der ikke sker fradrag i lønnen).

Særskilt vederlæggelse, der omfatter betaling, herunder feriegodtgørelse, til ikke-stats-

ansatte og (undtagelsesvis) til statsansatte for sæde i kollegiale organer, udvalg, kom-

missioner, nævn og råd mv.

Ikke-momsbelagte ydelser, hvis ydelsen medfører ret til feriegodtgørelse.

Regelmæssigt tilbagevendende og løbende opgaver, f.eks. konsulentopgaver, der udfø-

res af (ikke-momsregistrerede) enkeltpersoner efter en fast aftale herom.



Uden for lønudgifter falder:



Arbejdsydelser, der af udøveren præsteres som erhvervsmæssig (momsregistreret) virk-

somhed, eller som af statsinstitutionen kan optages på standardkonto 22. Andre ordi-

nære driftsomkostninger.

2.5.2 Lønsumsloft

For driftsbevillinger er der fastsat et lønsumsloft. Nærmere regler om lønsumsloftet er fastsat

punkt 2.6.5 Lønsumsloft.

2.5.3 Finansministeriets stillingskontrol

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.5.3.1 Stillingskontrollens omfang

Finansministeriet

har ansvaret for stillingskontrol i staten.s Sstillingskontrollen

indebærer, at

oprettelse af visse stillinger skal godkendes af Finansministeriet.

Stillingskontrollen omfatter:



Tjenestemandsstillinger eller tjenestemandslignende stillinger klassificeret i lønram-

merne 37 og derover.

Overenskomststillinger klassificeret i lønramme 37 og derover, bortset fra professorer,

docenter, docent ph.d.’er, ingeniørdocenter, stabsobducenter og vicestatsobducenter

lønramme 37 på området under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Stillinger i løngruppe 1-4 i Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten.

Stillinger på individuelle lønvilkår, der er henført til lønramme 37 eller derover

af Finans-

ministeriet i forbindelse med godkendelse af ansættelsen,

jf. punkt 2.5.4 Personalesam-

mensætning og ansættelsesformer.



Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten omfatter chefstillinger i departementer,

styrelser og direktorater, der tidligere blev klassificeret i lønramme 37-40 (afgrænset i afta-

lens bilag 1). Med rammeaftalen placeres stillingerne i løngruppe 1 til og med 4. For nærmere

beskrivelse af indhold og omfang henvises til Finansministeriets cirkulære om Rammeaftale

for kontraktansættelse af chefer i staten.

2.5.3.2 Oprettelse og klassificering af stillinger

Anmodning om oprettelse af nye stillinger samt forlængelser af midlertidige stillinger i løn-

ramme 37 og derover eller i rammeaftalens løngruppe 1-4 skal sendes til Finansministeriet til

godkendelse. Der skal ved alle anmodninger anvendes et særligt skema, som kan findes på

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside (www.medst.dk). I skemaet anføres

bl.a. følgende oplysninger til brug for behandlingen af forslaget:



Udviklingen i arbejdsopgaver, som begrunder ansøgningen

Hvordan og hvor opgaverne evt. hidtil er blevet varetaget

Organisationsbeskrivelse for hele virksomheden hidtil og efter ansøgningen

Oplysninger om status for eventuelle ledige stillinger i henhold til Finansministeriets stil-

lingsregister

Placering i organisationsstrukturen

Funktions- eller stillingsbeskrivelse

Forslag til stillingsbetegnelse og lønramme

Behandlingen af anmodninger sker to gange årligt

–

i forbindelse med forslag til finansloven

samt i forbindelse med ændringsforslag til finansloven. Ønsker et ministerium at anmode om

oprettelse af en stilling uden for disse terminer, skal ministeriet begrunde, hvorfor anmodnin-

gen ikke kan vente til næste ordinære ansøgningsrunde.

Når stillingsoprettelsen er godkendt af Finansministeriet, skal lønnen fastsættes.

For stillinger i lønramme 37 eller derover i institutioner, der ikke er omfattet af rammeaftalen

og stillinger i løngruppe 3 og 4 i institutioner, der er omfattet af rammeaftalen, fastsættes løn-

rammelønnen eller grundlønnen ved klassificering i Finansministeriet.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

For stillinger i løngruppe 1 eller 2 i institutioner, der er omfattet af rammeaftalen, aftales

grundlønnen mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte efter rammeaftalens

regler.

Finansministeriet fører en oversigt over godkendte stillinger i lønramme 37/løngruppe 1 og

derover, der efter ovenstående regler er oprettet under de enkelte ministerier. Hver oprettet

stilling er i registeret anført med stillingsnummer, der meddeles af Finansministeriet. Dette

nummer skal anvendes ved anvisning af løn til stillingsindehaveren, idet stillingen ellers vil

fremstå i registeret som ubesat. Et ubesat stillingsnummer skal nedlægges med mindre det

planlægges genbesat.

Ønskes en eksisterende stilling anvendt til et nyt formål inden for ministerområdet, gælder

følgende:



For stillinger i lønramme 37 eller derover, der ikke er omfattet af rammeaftalen og stillin-

ger i løngruppe 3 og 4, der er omfattet af rammeaftalen, skal der foretages fornyet klassi-

ficering i Finansministeriet.

For stillinger i løngruppe 1 og 2, der er omfattet af rammeaftalen, foretages ikke fornyet

klassificering. Lønfastsættelse sker mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte an-

satte efter rammeaftalens regler.

En eksisterende stilling i lønramme 37/løngruppe 1 eller derover kan altid anvendes i en

lavere lønramme.



De enkelte ministerier har ansvaret for at meddele Finansministeriet eventuelle ændringer så-

som omklassificeringer eller stillingsnedlæggelser, således at registeret til enhver tid udviser

et retvisende billede af stillingsnormeringen. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets vej-

ledning om stillingsnummer og stillingskontrol

(www.oes.dk).

2.5.3.3 Overførsel af stillinger

Overførsel af stillinger i lønramme 39 eller derover mellem hovedkonti følger reglerne for

overførsel af bevilling,

jf. punkt 2.2.9 Overførsel mellem hovedkonti.

Stillinger i lønramme 37 og 38, henholdsvis rammeaftalens løngruppe 1 og 2 kan anvendes

frit inden for ministerområdet.

2.5.4 Personalesammensætning og ansættelsesformer

Den disponerende administrative ledelse fastlægger personalesammensætningen inden for

rammerne af et eventuelt lønsumsloft og det godkendte antal stillinger.

For at sikre opfyldelsen af særlige formål, hvortil en bevilling måtte være givet, kan Finansmi-

nisteriet bestemme, at der inden for givne bevillinger er pligt til at opretholde bestemte nor-

meringer, som ikke må ændres til andre kategorier af personale eller friholdes. Dette kan

f.eks. gælde lære-, elev- og praktikstillinger.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

I Finanslovens anmærkninger optages oplysninger om ministeriers og styrelsers samlede

personaleforbrug opgjort i årsværk. Retningslinjerne for udarbejdelsen af disse opgørelser

findes i ØAV.

Det påhviler ministerierne at sikre, at der opretholdes den fornødne personalemæssige fleksi-

bilitet under hensyntagen til:



Den mulige udvikling i opgavernes art og de heraf følgende krav til personalesammen-

sætningen

Den forventede udvikling i lønsumsloftet som angivet i finanslovens anmærkninger

Den forventede naturlige afgang og den mulige tilbagevenden af medarbejdere på orlov

Overenskomstansatte, tjenestemænd og andre personalegrupper ansættes på løn- og an-

sættelsesvilkår, der er fastsat af Skatteministeriet eller af de enkelte ministerier og styrelser

efter bemyndigelse fra Skatteministeriet.

Reglerne om anvendelse af ansættelsesformer fastsættes af Skatteministeriet. Ansættelse

som tjenestemand kan ske i det omfang, det er fastsat i Skatteministeriets cirkulære om an-

vendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken. I øvrigt anvendes overens-

komstansættelse i det omfang, området er overenskomstdækket.

Ved ansættelse på individuelle lønvilkår skal lønvilkår godkendes af Finansministeriet, hvis

den samlede løn

eksklusiv

pension

svarer til eller overstiger

lønrammelønnen

for en tjeneste-

mandsstilling i lønramme 37. Henføring til lønramme foretages af Finansministeriet i forbin-

delse med godkendelsen,

hvilket bestemmer om ansættelsen er underlagt stillingskontrol.

2.5.5 Udlån af medarbejdere

Der anvendes en af følgende fremgangsmåder, når en statsansat udfører arbejde for en an-

den statslig styrelse som led i sit tjenstlige arbejde:



Arbejdet udføres som merarbejde i et omfang, der begrunder merarbejdsvederlag. Ve-

derlagets størrelse fastsættes af "udlånsstyrelsen".

Der foretages en omklassificering af den pågældende stilling, så længe hvervet udføres.

Den ansatte frigøres for en del af sine normale arbejdsopgaver, så længe hvervet vare-

tages, og "udlånsstyrelsen" ansætter kompenserende arbejdskraft.



Uanset valg af fremgangsmåde skal udlånsstyrelsen have refunderet den til udlånet knyttede

merudgift fra hvervsstyrelsen.

2.5.6 Udgifter til kurser mv.

Til opbygning og vedligeholdelse af statsansat personales kvalifikationer kan anvendes mid-

ler af institutionernes driftsbevilling til kurser mv.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.6 Driftsbevilling

2.6.1 Anvendelsesområde

Bevillingstypen driftsbevilling anvendes, hvor bevillingsformålet fortrinsvis søges opnået ved

statslig driftsvirksomhed, dvs. gennem ansættelse af personale og afholdelse af de hermed

forbundne udgifter, herunder køb af varer og tjenesteydelser, anskaffelse af materiel og drift

af bygninger.

Mindre tilskud i nær tilknytning til driften kan optages under driftsbevillingen (eksempelvis

medlemsbidrag til organisationer eller undervisningsinstitutioners tilskud til elevekskursioner).

Der henvises til

punkt 2.4.8 Tilskud.

Hvor der som udløber af den virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres forretningsmæs-

sige aktiviteter, afholdes de udgifter og modtages de indtægter, der er forbundet dermed, ef-

ter de særlige regler om indtægtsdækket virksomhed.

Hvor der ud over den almindelige virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres ikke-kommer-

cielle aktiviteter finansieret af gaver, royalties eller tilskud mv., afholdes de udgifter og modta-

ges de indtægter, der er forbundet dermed, efter de særlige regler om tilskudsfinansierede

aktiviteter eller tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.

Alle de under driftsbevilling opførte aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksomhed, til-

skudsfinansierede aktiviteter og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, henhører under in-

stitutionens budget- og regnskabsmæssige ledelse.

2.6.2 Nettobevilling og rammebevilling

Driftsbevillingen gives som en rammebevilling,

jf. punkt 2.2.8 Bevillingsforudsætninger i an-

mærkningerne.

Driftsbevillingen er en nettobevilling,

jf. punkt 2.2.5 Brutto- og nettobevillinger,

hvilket indebæ-

rer, at merindtægter i forhold til det budgetterede giver adgang til at afholde merudgifter, så

længe den på finansloven fastsatte nettoudgiftsbevilling ikke overskrides,

jf. dog punkt 2.6.4

Låneramme, punkt 2.6.5 Lønsumsloft og punkt 2.6.7 Uforbrugt bevilling.

Tilsvarende vil min-

dreindtægter indebære, at der skal udvises modsvarende mindreudgifter.

2.6.3 Egenkapital

Egenkapitalen er tilknyttet den virksomhedsbærende hovedkonto,

jf. punkt 2.2.1 Bevillingsbe-

grebet,

og indgår som en del af balancen i virksomhedens regnskab. Egenkapitalen består af

forskellen mellem aktiverne og forpligtelserne og sikrer dermed, at aktiver er lig passiver for

balancen som helhed.

Egenkapitalen omfatter følgende poster: reguleret egenkapital, reserveret egenkapital og

overført overskud.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Den regulerede egenkapital er den kapital, som staten har skudt ind i institutionen. Modpo-

sten på balancen til den regulerede egenkapital er en statsforskrivning. Værdien af den regu-

lerede egenkapital og dermed også statsforskrivningen svarer til udsvingsgrænsen for institu-

tionernes akkumulerede underskud

jf. punkt 2.6.7.3 Behandling af over- og underskud.

Reserveret egenkapital skal anvendes som modpost til ikke-operationelle statslige aktiver,

f.eks. nationalejendom, fredede arealer, infrastruktur eller lignende, såfremt disse er medta-

get i virksomhedens balance. Disse områder er dog kendetegnet ved at være undtaget fra de

omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper, hvorfor de sædvanligvis vil være op-

ført i en selvstændig balance.

Overført overskud er virksomhedens akkumulerede overskud efter der er foretaget bortfald i

forbindelse med bevillingsafregningen,

jf. punkt 2.6.7.3 Behandling af over- og underskud.

For de fleste virksomheder vil egenkapitalen bestå af reguleret egenkapital og overført over-

skud. Hvis det overførte overskud bliver negativt, trækker virksomheden således på den re-

gulerede egenkapital.

Det bemærkes, at betegnelsen

”statsforskrivning” i denne bestemmelse er et budgetteknisk

begreb, som vedrører en post på balancens aktivside. Begrebet har således ikke sammen-

hæng med begrebet statsforskrivning i

punkt 2.2.15 og punkt 2.4.2 om garantier og statsfor-

skrivninger.

2.6.4 Låneramme

For hver virksomhed fastsættes i anmærkningerne til finansloven en låneramme.

Lånerammen angiver den øvre grænse for virksomhedens langfristede gæld. Virksomhedens

udnyttelse af lånerammen opgøres som værdien af virksomhedens immaterielle og materielle

anlægsaktiver bortset fra donerede og finansielt leasede anlægsaktiver.

Der må ikke foreligge et overtræk på lånerammen ved regnskabsårets udløb. I årsrapporten

redegøres for overholdelsen af lånerammen.

Hvor der som konsekvens af investeringer foretaget inden for lånerammen afholdes udgifter i

senere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det år, hvor den afholdes,

jf. punkt

2.2.10 Flerårige dispositioner.

Der er overførselsadgang for låneramme mellem hovedkonti, hvis der i de særlige bevillings-

bestemmelser i finanslovens anmærkninger er givet hjemmel til at overføre bevillingsbeløb

mellem de pågældende hovedkonti. Overførsler af låneramme mellem hovedkonti skal opta-

ges på forslag til lov om tillægsbevilling.

Saldoen for virksomhedens langfristede gæld, dvs. finansiering af anlægsaktiver og af bygge-

og it-projekter under opførelse samt forpligtelser vedrørende donationer, leasing mv., må ikke

overstige værdien af virksomhedens materielle og immaterielle anlægsaktiver.

De nærmere regler for likviditetsordningen, herunder lånerammen, er fastsat i Finansministe-

riets

cirkulære om selvstændig likviditet,

som er optaget i ØAV.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.6.5 Lønsumsloft

For driftsbevillinger er der fastsat et lønsumsloft, der omfatter hovedkontoens bruttoforbrug af

løn fratrukket refusioner.

Lønsumsloftet omfatter også lønudgifter til institutionens egne anlægsprojekter samt øvrige

aktiverede lønudgifter under driftsbevillingen (anlægsløn),

jf. punkt 2.6.5.1 Interne produkti-

onsomkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn mv.).

Fradrag for anlægsløn påvirker

derfor ikke institutionens udnyttelse af lønsumsloftet. Interne medgåede lønomkostninger

medregnes dermed i udnyttelsen af lønsumsloftet i takt med at omkostningerne afholdes

(dvs. når arbejdet udføres).

Lønudgifterne kan overstige finansårets lønsumsloft, hvis overskridelsen kan inddækkes af

tidligere års akkumulerede mindreforbrug.

Lønudgifter under indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter samt lønudgif-

ter til medarbejdere udlånt til statslige selskaber mv. mod lønrefusion er ikke omfattet af løn-

sumsloftet.

Ved nettolønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-kom-

missionen mv. kan lønsumsloftet forhøjes tilsvarende. Der henvises til Finansministeriets cir-

kulære om lønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-Kom-

missionen, EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet.

Der er adgang til at overføre lønsumsloft mellem hovedkonti, hvis der i de særlige bevillings-

bestemmelser i finanslovens anmærkninger er givet hjemmel til at overføre bevillingsbeløb

mellem de pågældende hovedkonti. Overførsler af lønsumsloft mellem hovedkonti skal opta-

ges på forslag til lov om tillægsbevilling.

Lønsumsloftet kan forhøjes, hvor der sker overførsel til dækning af administrationsudgifter,

jf.

punkt 2.10.5 Administrationsudgifter (under reservationsbevilling) og punkt 2.12.4 Administra-

tionsudgifter (under anden bevilling).

Lønsumsloftet kan forhøjes med udgifter til resultatløn i det omfang disse konkrete resultat-

lønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser,

og udgiften ligger inden for den samlede driftsbevilling. Der redegøres for forhøjelsen i års-

rapporten. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets

cirkulære om justering af tjeneste-

mandslønninger mv. fra 1. april 2008

med senere ændringer.

Lønsumsloftet kan forhøjes ved udmøntning af reserver, hvor det af anmærkningerne frem-

går, at disse kan anvendes til løn.

Der er i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter eller til-

skudsfinansieret forskningsvirksomhed adgang til at overføre bidrag til administration, fælles-

udgifter eller lignende under almindelig virksomhed. Lønsumsloftet kan forhøjes med indtil

halvdelen af det overførte bidrag til administration.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Forhøjelse af lønsumsloftet i medfør af ovenstående skal optages på forslag til lov om til-

lægsbevilling.

I årsrapporten redegøres for overholdelsen af lønsumsloftet,

jf. Vejledning om årsrapport for

statslige institutioner.

2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter

(anlægsløn mv.)

Opfører institutionen selv et anlægsaktiv, er det obligatorisk at medregne internt medgåede

lønomkostninger samt øvrige interne produktionsomkostninger i aktivets værdi med henblik

på aktivering og afskrivning over aktivets fastsatte levetid, såfremt de samlede projektom-

kostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, er 15 mio. kr. eller

derover.

For anskaffelser af materielle anlægsaktiver medregnes ikke internt medgåede lønomkostnin-

ger samt øvrige interne produktionsomkostninger.

For projekter, hvis samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt

ressourceforbrug, er under 15 mio.kr., er det frivilligt at medregne anlægsløn mv.

Hjemmel til afløftning af lønudgifter, der dækkes ved overførsel fra en anlægsbevilling,

jf.

punkt 2.8 Anlægsbevilling,

opnås ved særlig bevillingsbestemmelse.

2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet

Hvis aktiviteten inden for en driftsbevilling bliver mindre end forudsat ved budgetteringen, gi-

ver dette ikke adgang til at forbedre den forudsatte standard af offentlige ydelser på det på-

gældende område.

2.6.7 Uforbrugt bevilling

2.6.7.1 Adgang til videreførsel

Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling til efterfølgende finansår,

jf. punkt 2.2.12 Vi-

dereførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år.

2.6.7.2 Disponering af årets resultat

Årets resultat skal opdeles i bortfald og overført overskud til egenkapitalen, der er tilknyttet

den virksomhedsbærende hovedkonto,

jf. punkt 2.2.1 Bevillingsbegrebet.

Bortfald

Ved bevillingsafregningen er der mulighed for, at der sker et bortfald af årets resultat. Dette

kan f.eks. være tilfældet, hvor årets resultat er opnået på baggrund af mindreforbrug, der føl-

ger af

punkt 2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet.

Overført overskud

Den resterende del af den uforbrugte bevilling tilgår det overførte overskud på egenkapitalen.

Det overførte overskud kan anvendes af institutionen inden for dens formål.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Et akkumuleret overskud giver ikke adgang til at afholde lønudgifter ud over det, der følger af

bestemmelsen om lønsumsloft,

jf. punkt 2.6.5 Lønsumsloft.

Udbytte

Finansministeriet kan fastsætte, at der skal betales udbytte til staten af det overførte over-

skud.

2.6.7.3 Behandling af over- og underskud

Årets resultat efter bortfald overføres til egenkapitalen som overført overskud. Saldoen for et

overført overskud under egenkapitalen kan være negativ, dog således, at saldoen for det

overførte overskud ikke må være negativ fire år i træk, og at en negativ saldo for det over-

førte overskud ikke må overstige den regulerede egenkapital,

jf. punkt 2.6.3 Egenkapital.

Den regulerede egenkapital svarer til udsvingsgrænsen for institutionernes akkumulerede un-

derskud.

2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed

Indtægtsdækket virksomhed dækker over forretningsmæssige aktiviteter, der er en naturlig

udløber af, men adskilt fra statslige institutioners almindelige virksomhed. Indtægtsdækket

virksomhed skal således ses i modsætning til bevillingsfinansieret virksomhed, samt tilskuds-

og gebyrfinansierede aktiviteter.

2.6.8.1 Anvendelse og hjemmel

Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed kan gives, når følgende betingelser er op-

fyldt:



Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller

tjenesteydelser.

Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges

udført med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver.

De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens al-

mindelige virksomhed.



Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed opnås ved budgettering på særskilt under-

konto. Salgsindtægter af mindre omfang kan oppebæres uden særskilt hjemmel, men bør

budgetteres som indtægtsdækket virksomhed, hvor de oppebæres som led i vedvarende, for-

retningsprægede aktiviteter.

En statsinstitution skal udføre en opgave efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, hvis

institutionen udbyder en opgave, og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at udføre

opgaven,

jf. punkt 2.4.12 Udbud.

Oprettelse af underkonti under indtægtsdækket virksomhed som følge af kontrolbud sker på

forslag til lov om tillægsbevilling.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.6.8.2 Disponeringsregler

For indtægtsdækket virksomhed gælder disponeringsbestemmelserne for driftsbevilling med

de nedenfor beskrevne tilføjelser og undtagelser.

Ved indtægtsdækket virksomhed kan der afholdes udgifter svarende til indtægterne efter føl-

gende regler.



Det akkumulerede resultat må ikke være negativt fire år i træk. Såfremt dette ikke er op-

fyldt, skal Finansministeriet underrettes.

Overskud eller underskud i et finansår kan videreføres til et senere finansår.

Det akkumulerede resultat i den indtægtsdækkede virksomhed indgår i opgørelsen af det

samlede resultat for den hovedkonto, hvorunder den indtægtsdækkede virksomhed hø-

rer,

jf. punkt 2.6.7 Uforbrugt bevilling.

Er den indtægtsdækkede virksomheds akkumulerede resultat positivt, kan overskuddet over-

føres til forbrug under den almindelige virksomhed.

Indtægtsdækket virksomhed er ikke omfattet af lønsumsloft. Der gælder dog følgende be-

grænsninger vedrørende personaleforbrug:

Til indtægtsdækket virksomhed må der kun ansættes personale i et sådant omfang, at udgif-

terne hertil vil kunne dækkes af indtægterne ved virksomheden. I det omfang det skønnes

nødvendigt for at sikre dette, skal ansættelserne være tids- eller opgavebegrænsede. Der

kan ikke ansættes tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale, herunder åremåls-

ansatte, med ret til rådighedsløn, ventepenge eller aktuel pension ved afskedigelse direkte til

den indtægtsdækkede virksomhed. Det personale, herunder overenskomstansatte chefer,

der antages direkte til den indtægtsdækkede virksomhed, ansættes på de for staten alminde-

ligt gældende overenskomstvilkår for den pågældende personalekategori.

Tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale ansat ved institutionens almindelige

virksomhed kan udføre arbejde ved den indtægtsdækkede virksomhed. Der kan i disse til-

fælde ansættes erstatningspersonale ved den almindelige virksomhed i overensstemmelse

med reglerne for personale ansat direkte til den indtægtsdækkede virksomhed.

Der kan i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed tegnes forsikring for produktansvar og

professionelt ansvar.

2.6.8.3 Prisfastsættelse af varer og ydelser

Der henvises til

punkt 2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

samt Vejledning om prisfast-

sættelse, der er optaget i ØAV.

2.6.8.4 Budget og regnskab

Den indtægtsdækkede virksomhed budgetteres på finanslovsforslaget på grundlag af det for-

ventede aktivitetsniveau.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

I anmærkningerne til finanslovsforslaget redegøres for de indtægtsdækkede aktiviteters art,

forventede omfang og afgrænsning over for institutionens øvrige opgaver.

Udgifter til varer og ydelser, der er indkøbt i det indeværende finansår, og delvis forbruges af

den almindelige, delvis af den indtægtsdækkede virksomhed, konteres under den almindelige

og den indtægtsdækkede virksomhed i overensstemmelse med det faktiske forbrug.

Hvis den indtægtsdækkede virksomhed forbruger et aktiv, der er indkøbt af den almindelige

virksomhed i et tidligere finansår, skal udgifterne ligeledes fordeles efter det faktiske forbrug.

Lønudgifterne til personale, der medvirker delvis ved indtægtsdækket virksomhed, konteres

under den indtægtsdækkede virksomhed eller den almindelige virksomhed i overensstem-

melse med den faktiske fordeling af tidsforbruget.

Overførsel af administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter, udgifter til leje af aktiver og lig-

nende skal ske ved anvendelse af interne statslige overførsler mellem den indtægtsdækkede

virksomhed og den almindelige virksomhed.

Indtægtsdækket virksomhed, der har ikke-afgiftspligtigt salg til andre statsinstitutioner, kan på

regnskabet optage de hertil knyttede udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms under in-

stitutionens ordinære virksomhed.

For regler om registrering af momspligtig virksomhed henvises til merværdiafgiftslovens kapi-

tel 12.

2.6.9 Tilskudsfinansierede aktiviteter

2.6.9.1 Anvendelse og hjemmel

Som tilskudsfinansierede aktiviteter kan udføres ikke-kommercielle aktiviteter, der er naturlige

udløbere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter. Som indtægter kan opta-

ges private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler, offentlige

fondsmidler og programmidler mv.

Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret virksomhed opnås ved budgettering på særskilt un-

derkonto. Tilskudsfinansierede aktiviteter kan efter godkendelse af Finansministeriet oprettes

på forslag til lov om tillægsbevilling.

2.6.9.2 Disponeringsregler

Ved tilskudsfinansierede aktiviteter kan der løbende afholdes udgifter svarende til årets ind-

tægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af overskud fra tidligere år. Der kan

ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfinansierede aktivitetsområde.

Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af projekter, der

modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en interesse heri. Institutionens udgifter afhol-

des under institutionens almindelige virksomhed.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds- eller

programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat at dække hele

projektudgiften.

For tilskudsfinansierede aktiviteter, der ikke forudsætter medfinansiering fra den almindelige

virksomhed, gælder, at disse først må igangsættes, når der foreligger et juridisk bindende til-

sagn om støtte. Tilskuddet skal så vidt muligt søges indbetalt forud eller løbende svarende til

den tilskudsmodtagende institutions udgiftsafholdelse.

Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almindelige virk-

somhed.

Projekter, der delvis forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kan iværksæt-

tes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger et juridisk bindende

tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tab dækkes under institutionens

almindelige virksomhed.

Der kan til tilskudsfinansierede aktiviteter ansættes personale efter bestemmelserne om ind-

tægtsdækket virksomhed.

Under den tilskudsfinansierede aktivitet kan afholdes udgifter til administrationsbidrag, bidrag

til fællesudgifter og lignende, der udføres under den almindelige virksomhed og optages som

merudgift på regnskabet.

2.6.9.3 Budget og regnskab

Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede aktivitet fra institutionens øvrige ak-

tiviteter. Tilskudsfinansierede aktiviteter opgøres adskilt fra institutionernes øvrige virksom-

hed på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil den hører.

På finanslovforslaget budgetteres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.

Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter,

jf. punkt

2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms.

2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter

2.6.10.1 Anvendelse og hjemmel

Som tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan udføres ikke-kommercielle forskningsakti-

viteter, der er naturlige udløbere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter.

Som indtægter kan optages private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samar-

bejdsaftaler, offentlige fondsmidler og programmidler mv. til forskning.

Kommerciel forskningsvirksomhed udføres efter de almindelige regler om indtægtsdækket

virksomhed.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed opnås ved budgettering på

særskilt underkonto. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan, efter godkendelse af Fi-

nansministeriet, oprettes på forslag til lov om tillægsbevilling.

2.6.10.2 Disponeringsregler

Ved tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan der løbende afholdes udgifter svarende til

årets indtægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af overskud fra tidligere år.

Der kan ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfinansierede forskningsaktivitets-

område.

Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af projekter, der

modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en forskningsmæssig interesse heri. Institutio-

nens udgifter afholdes under institutionens almindelige virksomhed.

Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds- eller

programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat at dække hele

projektudgiften.

For tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter, der ikke forudsætter medfinansiering fra den

almindelige virksomhed, gælder, at disse først må igangsættes, når der foreligger et juridisk

bindende tilsagn om støtte. Tilskuddet skal så vidt muligt søges indbetalt forud eller løbende

svarende til den tilskudsmodtagende institutions udgiftsafholdelse.

Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almindelige virk-

somhed.

Projekter, der delvis forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kan iværksæt-

tes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger et juridisk bindende

tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tab dækkes under institutionens

almindelige virksomhed.

Der kan til tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter ansættes personale efter bestemmel-

serne om indtægtsdækket virksomhed.

Under den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet kan afholdes udgifter til administrationsbi-

drag, bidrag til fællesudgifter og lignende, der udføres under den almindelige virksomhed og

optages som merudgift på regnskabet.

2.6.10.3 Særlige disponeringsregler vedrørende forskningsaktiviteter

For forskningsaktiviteter finansieret af statslige fonds- og programmidler mv. skal der som

grundlag for ansøgningen være udarbejdet et projektbudget efter følgende retningslinjer:

De direkte udgifter opdeles på direkte lønudgifter og øvrige direkte udgifter, herunder appara-

tur og andre anskaffelser som led i projektet. Hertil lægges et bidrag til fællesudgifter på 44

pct. af de direkte udgifter. Bidragssatserne kan afvige fra de 44 pct. ved visse EU-finansie-

rede projekter.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Det skal oplyses i finanslovens anmærkninger til de relevante statslige fonds- og program-

midler mv. til forskning, hvis de ikke er omfattet af denne regel om overheadsats (bidrag til

fællesudgifter).

2.6.10.4 Budget og regnskab

Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet fra institutionens

øvrige aktiviteter. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter opgøres adskilt fra institutioner-

nes øvrige virksomhed på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil den hører.

På finanslovforslaget budgetteres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.

Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter,

jf. punkt

2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms.

2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv.

Iværksættelse af investeringer i anlægsaktiver, herunder anskaffelser af materielle anlægsak-

tiver, skal forelægges for Folketingets Finansudvalg, hvis investeringen udgør 70 mio. kr. el-

ler derover.

Der henvises til punkt

2.2.18 It-projekter

for særlige regler om it-projekter.

Såfremt der i forbindelse med investeringer i anlægsaktiver fastsættes en levetid, som afviger

fra de af Økonomistyrelsen fastsatte økonomiske levetider, kræver dette Økonomistyrelsens

godkendelse forud for iværksættelse af investeringen.

Væsentlige ændringer i igangværende investeringsprojekter skal forelægges for Folketingets

Finansudvalg. Ændringer, som udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift, er altid væsent-

lige ændringer. Forelæggelse skal ske snarest og senest 3 måneder efter, at institutionen

blev bekendt med, at der vil ske en væsentlig ændring.

Køb af ubebyggede grunde, der ikke har hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse i anmærk-

ningerne, skal forelægges Finansudvalget, medmindre købet er led i et byggeprojekt, der kan

gennemføres uden yderligere forelæggelse.

Ved annullering af godkendte investeringer skal Finansudvalget orienteres.

2.6.12 Leje af fast ejendom

Ved leje af fast ejendom skal det påses, at lejemålet har et passende niveau, hvilket bl.a. in-

debærer en afvejning af huslejens størrelse og lejemålets placering, omfang og kvalitet. Det

skal særligt sikres, at huslejen ikke overstiger markedslejen.

Er der til lejemål med en privat udlejer knyttet usædvanlige og byrdefulde vilkår, f.eks. særlig

stort depositum eller anden forudbetaling, eller skal der afholdes større udgifter til indretning

eller ombygning af det lejede (jf. også

punkt 2.4.10 Leasing (Leje), punkt 2.4.11 Offentlig-Pri-

vate Partnerskaber

punkt 2.7.4 Statslige ejendomsvirksomheder),

skal indgåelsen af leje-

målet forelægges for Finansudvalget.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om lejemål, der har karakter af finansiel lea-

sing,

jf. punkt 2.4.10 Leasing (Leje).

2.6.12.1 Huslejekontrakter

Der indgås huslejekontrakt med Bygningsstyrelsen eller en privat udlejer. Indgåelse af leje-

mål vedrørende kontorer og arkiver m.v. til brug for staten skal ske gennem Bygningsstyrel-

sen, uanset hvor i landet lokalerne er beliggende.

2.6.12.2 Huslejekontrakter med Bygningsstyrelsen (huslejeordningen)

Ved indgåelse af huslejekontrakt med Bygningsstyrelsen skal betingelserne for lejemålet så

vidt muligt følge principperne i erhvervslejeloven. Hvor der for et lejemål ikke kan fastlægges

en markedsbestemt leje, sammensættes lejen af drifts- og kapitalomkostningerne og regule-

res årligt med finanslovens pris- og lønforudsætninger.

Bygningsstyrelsen kan ikke opsige statslige lejere.

2.6.12.3 Huslejekontrakter med en privat udlejer

Ved indgåelse af huslejekontrakt med en privat udlejer, hvor huslejekontrakten indeholder

uopsigelighed for lejer, og statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden un-

der ét udgør 70 mio. kr. eller derover, skal indgåelsen af huslejekontrakt forelægges for Fol-

ketingets Finansudvalg.

Indgåelse af lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere kræver Finansudvalgets til-

slutning, såfremt statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét ud-

gør 40 mio. kr. eller derover.

Ved annullering af huslejekontrakt/lejemål, der har været forelagt Finansudvalget, skal Fi-

nansudvalget orienteres.

2.7 Statsvirksomhed

2.7.1 Anvendelsesområde

Bevillingstypen statsvirksomhed anvendes, hvor der ønskes mulighed for en mere fleksibel

tilpasning af aktiviteten, end det er muligt under en driftsbevilling, f.eks. hvor virksomheden

har et forretningsmæssigt præg, og hvor der som følge heraf ønskes givet virksomhedens le-

delse en øget frihed til at tilpasse aktiviteten til markedsmæssige forhold.

2.7.2 Henvisning til reglerne for driftsbevilling

For statsvirksomhed gælder samme regler som for bevillingstypen driftsbevilling (punkt 2.6.)

med de nedenfor anførte undtagelser.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.7.3 Ikke omfattet af lønsumsloft

Der gælder ikke noget lønsumsloft. Statsvirksomheder er således alene omfattet af den be-

grænsning i dispositionsadgangen vedrørende personale, der følger af de almindelige stil-

lingskontrolregler for stillinger i lønramme 37 og derover,

jf. punkt 2.5.3 Finansministeriets

stillingskontrol.

2.7.4 Statslig ejendomsvirksomhed (huslejeordningen)

Bygningsstyrelsen har status som særlig statslig ejendomsvirksomhed for den del af styrel-

sens aktiviteter, der vedrører bygge- og anlægsvirksomhed mv. i forbindelse med udlejning

under den statslige huslejeordning.

Nærmere regler for administration af huslejeordningen udstikkes af Transport-

og Boligmini-

steriet eller af Bygningsstyrelsen efter aftale med Transport-

og Boligministeriet.

2.7.4.1 Bygge- og anlægsprojekter

Bygningsstyrelsen har umiddelbart adgang til at

igangsætte og

afholde udgifter til bygge- og

anlægsprojekter (nybygninger, genopretninger

samt om-

og tilbygninger), når der foreligger

en aftale med lejer

om projektets budget og afholdelse af tilhørende husleje,

hvis når

pro-

jektets totaludgift

ikke overstiger udgør under

100 mio. kr. Udgifter til bygge- og anlægspro-

jekter med en totaludgift på 100 mio. kr. eller derover forudsætter Finansudvalgets tilslutning.

Forelæggelse

skal senest ske inden accept af tilbud fra entreprenør(er). Forud for Finansud-

valgets tiltrædelse kan der afholdes udgifter og kontraheres til forberedende undersøgelser

(herunder destruktive undersøgelser der foretages ud fra en forudsætning om at kunne mini-

mere risici og totaløkonomi i projektet og undersøgelserne ikke beløber sig til mere end 5

mio. kr.), rådgivning, udbud, projektering mv. Udgifterne må ikke overstige 100 mio. kr. forud

for forelæggelse for Finansudvalgetfor Finansudvalget sker, når projektforslaget er afklaret,

og der foreligger en betinget huslejekontrakt mellem den pågældende statsinstitution og ejen-

domsvirksomheden. For projekter med en samlet totaludgift på under 500 mio. kr. kan fore-

læggelse dog ske senest efter afholdelse af licitation og inden accept af tilbud, hvis dette vur-

deres økonomisk mest fordelagtigt.

Der skal senest på licitationstidspunktet foreligge en underskrevet lejekontrakt.

Der kan indgås aftaler, der medfører udgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nød-

vendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift ikke

herved overskrides.

Der skal i relevant omfang gennemføres en totaløkonomisk vurdering af projektets anlægs-

og driftsøkonomi, dvs. at der som udgangspunkt skal vælges de anlægsløsninger, der giver

den bedste samlede anlægs- og driftsøkonomi opgjort som nutidsværdi.

For byggeri skal der som minimum foretages beregninger for energiforbrug. Herunder skal

der foretages en vurdering af den mest hensigtsmæssige organisering af byggeriet. Det skal i

den forbindelse overvejes, om formålet kan opnås mere økonomisk fordelagtigt gennem leje-

mål eller gennem andre former for offentligt-privat samarbejde, f.eks. modeller hvor den pri-

vate part bygger, driver og vedligeholder anlægget i en årrække, inden det overdrages til sta-

ten,

jf. punkt 2.4.10 Leasing (Leje)

punkt 2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Væsentlige ændringer i igangværende bygge- og anlægsprojekter skal forelægges for Folke-

tingets Finansudvalg. Ændringer der udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift er altid væ-

sentlige ændringer. Forelæggelse skal ske snarest og senest 3 måneder efter, at institutionen

blev bekendt med, at der vil ske en væsentlig ændring. Ved annullering af godkendte projek-

ter skal Finansudvalget orienteres. Der skal ikke ske forelæggelse for Finansudvalget, hvis

ændringen vedrører et projekt, hvor totaludgiften udgør under 100 mio. Hvis et projekt er

iværksat uden forelæggelse for Finansudvalget, og totaludgiften på et senere tidspunkt viser

sig at overstige 100 mio. kr., skal Finansudvalget orienteres.

Udgifter til bygge- og anlægsprojekter kan finansieres ved den statslige likviditetsordning.

Bygningsstyrelsen har ikke adgang til at foretage ekstern belåning af ejendommene.

Tabel 2.2

Forelæggelse af Bygningsstyrelsens bygge- eller anlægsarbejder for Finansudvalget i finansårets

løb

Totaludgift

Under 100 mio. kr.

100 mio. kr. og derover

Projektændring

Forelægges ikke

Forelægges, hvis totaludgiften øges med

mindst 10 pct.

Nyt projekt

Forelægges ikke

Forelægges

2.7.4.2 Ejendomskøb

og -salg

Bygningsstyrelsens ejendomskøb forelægges for Finansudvalget, hvis købssummen udgør

100 mio. kr. eller derover.

Der indhentes en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen om købspri-

sens størrelse og vilkårene for handlen, hvis købsprisen udgør 100 mio. kr. eller deroverFor

salg af fast ejendom gælder nærmere regler

jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.

Udgifterne til ejendomskøb kan finansieres ved den statslige likviditetsordning. Bygningssty-

relsen har ikke adgang til at foretage ny ekstern belåning af ejendommene.

For salg af fast ejendom gælder nærmere regler, jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.

2.7.4.3 Indgåelse af huslejekontrakt

Ved Bygningsstyrelsens indgåelse af huslejekontrakt med en privat udlejer, hvor huslejekon-

trakten indeholder uopsigelighed for lejer, og statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsige-

lighedsperioden under ét udgør 100 mio. kr. eller derover, skal indgåelsen af huslejekontakt

forelægges for Folketingets Finansudvalg.

Indgåelse af lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere kræver Finansudvalgets til-

slutning, såfremt statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét ud-

gør 40 mio. kr. eller derover.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.7.5 Tilskudsfinansierede aktiviteter

Statsvirksomheder, der udfører tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder tilskudsfinansierede

forskningsaktiviteter, kan administrere tilskuddet inden for rammerne af deres almindelige

virksomhed. Der stilles dermed ikke krav om, at tilskudsfinansierede aktiviteter budgetteres

og regnskabsføres på separate underkonti.

2.8 Anlægsbevilling

2.8.1 Anvendelsesområde

Bevillingstypen anlægsbevilling anvendes ved afhændelse, erhvervelse eller konstruktion af

bygninger og anlæg, der ikke hensigtsmæssigt kan gennemføres inden for en statslig virk-

somheds låneramme på en driftsbevilling eller en bevilling af typen statsvirksomhed.

Anlægsbevilling anvendes også til vedligeholdelsesarbejder samt driften af de bygninger og

anlæg, der er erhvervet eller opført under anlægsbevillingen. Endvidere kan der på anlægs-

bevilling ydes investeringstilskud eller udlån til konkrete bygge- og anlægsarbejder.

Bevillingstypen vil først og fremmest skulle anvendes på infrastrukturområdet, idet anlægsud-

gifter vedrørende institutionernes almindelige drift afholdes af de givne drifts- og statsvirk-

somhedsbevillinger. Bevillingstypen vil også skulle anvendes for større anlægs- og byggear-

bejder på nationalejendom med den undtagelse, at bevillingstypen ikke skal anvendes til drift

og vedligeholdelse af disse ejendomme, som afholdes over institutionens almindelige drifts-

bevilling.

Der afskrives ikke på aktiver anskaffet over en anlægsbevilling.

En anlægsbevilling specificeres enten til konkrete projekter eller som rådighedspulje til et an-

givet formål. Der kan ikke afholdes lønudgifter under en anlægsbevilling. Disse skal opføres

under virksomhedens driftsbevilling eller statsvirksomhedsbevilling og overføres som anlægs-

løn,

jf. punkt 2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn

mv.).

Hjemmel skal fremgå af særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger.

2.8.2 Bruttobevilling

Anlægsbevillingen er en bruttobevilling. Dvs. at anlægsudgifter (bygge- og anlægsarbejder,

ejendomserhvervelser, drift og vedligeholdelse af anlæg, anskaffelser mv.) og anlægsindtæg-

ter (salg af bygninger og anlæg) bevilges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.

Erstatninger og dagbøder, der modtages som kompensation for afholdte ekstraudgifter eller

forsinkelser ved et konkret projekt, opføres dog netto under udgiftsbevillingen.

2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter

Bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, når der er givet bevilling hertil, og der foreligger

en godkendelse af projektet og dets totaludgift. Godkendelse af et projekt og dets totaludgift

kan altid ske i forbindelse med en ny finanslov. Tilsvarende gælder ved ændring af et alle-

rede godkendt projekt. I anmærkningerne redegøres for de enkelte projekters totaludgift,

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

årets forventede udgifter, restudgift og eventuelle ændringer. Oplysningerne kan eventuelt

suppleres med oplysning om budgetteringssikkerhed.

For nye projekter, der i finansårets løb ønskes finansieret af den på en anlægsbevilling op-

førte bevilling, men som ikke har været opført i finanslovens anmærkninger til den pågæl-

dende bevilling, skal der ske forelæggelse for Finansudvalget forinden igangsættelsen af pro-

jektet, hvis projektets totaludgift udgør 70 mio. kr. eller derover. For Bygningsstyrelsen er fo-

relæggelsesgrænsen 100 mio. kr.

Der kan, inden for en institutions driftsbevilling, afholdes udgifter til projektering og udbud

forud for forelæggelsen af projektet.