Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil oversende det udkast til budgetvejledning som har været sendt i høring og de indkomne høringssvar, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 204
Offentligt

Kapitel 0

Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning

Nyt kapitel

Budgetvejledningen indeholder de generelle regler for statsadministrationens disponering

over de bevillinger, der er givet på de årlige bevillingslove mv.

Herudover indeholder budgetvejledningen regler og retningslinjer for disponering i tilfælde,

hvor den pågældende disposition ikke har hjemmel på de givne bevillingslove, herunder sær-

ligt retningslinjer for udformningen af bevillingsansøgninger til Finansudvalget

–

de såkaldte

aktstykker.

Den foreliggende budgetvejledning afløser Budgetvejledning 20164. Baggrunden for udste-

delsen af den nye budgetvejledning er

en generel opdatering af bestemmelserne i den gæl-

dende budgetvejledning samt ændringer som følge af Cirkulære om ændring af Budgetvej-

ledning 2016 af 18. marts 2019.

Reglerne i den foreliggende budgetvejledning gælder fra og med finansåret 202116.

I det følgende beskrives i afsnit I de væsentligste ændringer, der er foretaget i forhold til Bud-

getvejledning 20164. I afsnit II beskrives budgetvejledningens struktur.

I Ændringer i forhold til Budgetvejledning 20164

I.1

Retningslinjer for tilsagn om tilskud og flerårige dispositioner

Det er i punkt 2.2.10 og 2.2.11 uddybet nærmere, under hvilke forhold det er relevant at yde

tilsagn om tilskud hhv. flerårige dispositioner.

Det er endvidere under punktet tilføjet, at retligt forpligtende tilsagn om tilskud står i modsæt-

ning til betingede tilsagn om tilskud, og at det ikke kræver særskilt hjemmel at yde betinget

tilsagn om tilskud. Der er endelig foretaget en præcisering og nærmere afgrænsning af, un-

der hvilke betingelser annullerede eller tilbagebetalte tilsagn kan indtægtsføres som en nega-

tiv udgift og dermed genanvendes.

I.2

Nye regler for udstedelse af garantier og ydelse af genudlån mv.

Der er i punkt 2.2.15 indarbejdet nye principper for udstedelse af garantier og ydelse af gen-

udlån. Der stilles således fremadrettet krav om, at der tilvejebringes finansiering svarende til

den kreditrisiko for staten, som er forbundet med garantien/genudlånet. Tilsvarende gælder

for statslige kapitalindskud. Der stilles endvidere fremadrettet krav til fastsættelse af en øvre

garanti-/låneramme på udstedelses-/ydelsestidspunktet foruden en tidsmæssig afgrænsning

af garantien/genudlånet.

For øvrige udlån er det tilføjet i bestemmelsen, at det ska rettes der henvendelse til Finansmi-

nisteriet med henblik på at vurdere behovet for finansiering af kreditrisiko for disse.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning

I.3

Ændrede regler for fastsættelse af taksten for gebyrer

Reglerne for fastsættelse af gebyrtakster i punkt 2.3.1 er justeret, således at der fremadrettet

skal tilstræbes fuld omkostningsdækning for det enkelte gebyrområde på årsbasis, mens afvi-

gelser fra det budgetterede resultat skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire

år fra og med regnskabsåret.

Endvidere er det i den justerede bestemmelse beskrevet, at underdækning på gebyrordnin-

ger kun kan forekomme med hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse eller med Finansmini-

steriets godkendelse.

Hertil kommer at to bestemmelser er udgået fra afsnit 2.3 Særligt om indtægter, således at

det nye afsnit 2.3.1 alene behandler taksten for gebyrer og ikke taksten for afgifter og skatter.

I.4 Forhøjelse af forelæggelsesgrænser for Finansudvalget

Størstedelen af budgetvejledningens forelæggelsesgrænser for Finansudvalget er forhøjet,

således at de omtrentligt afspejler pris- og lønudviklingen, siden grænserne senest blev æn-

dret/indført i budgetvejledningen. Det indebærer andet, at forelæggelsesgrænsen for investe-

ringer i anlægsaktiver over bevillinger af typen driftsbevilling, statsvirksomhed og statsfinan-

sieret selvejende institution er forhøjet fra 60 til 70 mio. kr. Herudover er forelæggelsesgræn-

serne vedrørende indgåelse af lejeaftaler forhøjet fra 30 til 40 mio. kr.

Endelig er forelæggelsesgrænserne for iværksættelse af nye bygge- og anlægsprojekter

samt ejendomserhvervelser over anlægsbevillinger forhøjet fra 15 til 70 mio. kr., hvor der er

sket en harmonisering med forelæggelsesgrænserne for omkostningsbaserede bevillinger.

I.5 Forelæggelse af materielanskaffelser for Finansudvalget

Der er indarbejdet et nyt punkt

2.8.5 Anskaffelser af materiel mv.,

der stiller krav om forelæg-

gelse af anskaffelser af materielle anlægsaktiver for Folketingets Finansudvalg, hvis anskaf-

felsesudgiften udgør 70 mio. kr. eller derover.

Der er i forlængelse heraf endvidere indarbejdet et nyt

punkt 3.5.2.2 Anskaffelser af materiel

mv.,

hvori fremgangsmåde ved forelæggelse af materielanskaffelser for Finansudvalget er

beskrevet nærmere.

Samtlige forelæggelsesgrænser for Finansudvalget fremgår af bilag [5].

I.6 Andre ændringer

Ud over de ovenfor nævnte ændringer, er der gennemført følgende mindre, men væsentlige,

ændringer i forhold til Budgetvejledning 20164:



Det er i en række punkter præciseret, at hjemmel til at foretage en i punktet beskrevet

disposition opnås ved optagelse af særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærk-

ninger. Dette gælder punkterne

2.2.9.1 Bevillingsoverførsler, 2.2.11 Tilsagn om tilskud,

2.2.13 Forudbetaling og betalingshenstand, 2.2.14 Udlæg, 2.6.5.1 Interne produktions-

omkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn mv.), 2.6.11 Investeringer i anlægs-

Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning

aktiver mv., 2.8.1 Anvendelsesområde, 2.10.5 Administrationsudgifter, 2.12.3 Viderefør-

sel af tilsagn

2.12.4 Administrationsudgifter.



I punkt

2.2.7 Betingede bevillinger

er det tilføjet, at det for alle betingede bevillinger gæl-

der, at Folketingets Finansudvalg skal orienteres ved eventuel annullering af godkendte

dispositioner. Formuleringen er endvidere indarbejdet i samtlige punkter, der vedrører

dispositioner, som kræver forudgående godkendelse af Finansudvalget.

Punkt

2.2.9 Overførsel mellem hovedkonti

er opdelt i to underpunkter vedrørende hhv.

bevillingsoverførsler og interne statslige overførsler. Endvidere er retningslinjerne for an-

vendelse af interne statslige overførsler uddybet.

Punkt

2.2.10 Flerårige dispositioner

er ændret, så det fremgår, at hjemmel til flerårige di-

spositioner kan gives ved optagelse af særlig bevillingsbestemmelse i det finansår, hvor

forpligtelsen indgås. Det fremgik tidligere, at hjemmel kunne gives ved tekstanmærkning.

I punkt

2.2.12 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år

er det tilføjet, at mini-

sterierne i forbindelse med gennemførelse af de forudgående udgiftskontroller kan an-

mode Finansministeriet om dispensation til nettoforbrug af opsparing på ministerområ-

det.

I punkt

2.2.14 Udlæg

er det præciseret, at udlæg også kan ske over for statsfinansierede

selvejende institutioner.

I punkt

2.2.16 Salg af fast ejendom mv.

er indarbejdet de ændringer som følger af Cirku-

lære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18. marts 2019 samt yderligere præcise-

ringer og mindre justeringer af reglerne.

Der er i punkt

2.2.18 It

indarbejdet de ændringer som følger af Cirkulære om ændring af

Budgetvejledning 2016, samt en række yderligere ændringer. Herunder en ændret defi-

nition af it-projekter, således at disse fremadrettet også omfatter planlagte større sam-

menhængende it-udviklingsaktiviteter. Hertil er forelæggelsesgrænsen for it-projekter

over for Statens It-råd hævet fra 10 til 15 mio. kr.

I punkt

2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

er det tilføjet, at institutioner som sælger

varer og ydelser på et marked præget af konkurrence skal medregne de omkostninger i

prisen, som er nødvendige for at sikre lige konkurrence med private udbydere samt en

passende fortjeneste. Det er samtidig tilføjet, at det akkumulerede resultat som udgangs-

punkt ikke bør være negativt fire år i træk.

I punkt

2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.

er henvisningen til indhentning af eventuel ud-

talelse fra Kammeradvokaten fjernet.

Der er i punkt

2.4.6 Nedskrivning af fordringer

indarbejdet de ændringer som følger af

Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18. marts 2019.



Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning



I punkt

2.4.8 Tilskud

er det præciseret, at mindre tilskud, der ønskes opført under bevil-

linger af typen driftsbevilling eller statsvirksomhed bør budgetteres på særskilte under-

konti.

Der er i punkt

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

indarbejdet en

enkelt ændring som følge af Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18.

marts 2019.

I punkt

2.4.14 Repræsentation

er det præciseret, at afholdelse af repræsentationsudgif-

ter af større omfang eller ekstraordinær karakter kræver hjemmel i anmærkningstekst.

I punkt

2.4.17 Hensættelser

er det tilføjet, at der kan budgetteres med øvrige hensættel-

ser på udgiftsbaserede bevillinger, såfremt der er tilvejebragt hjemmel hertil i særlig be-

villingsbestemmelse.

Punkt

2.6.5 Lønsumsloft

er justeret, så det fremgår, at lønsumsloftet kan forhøjes sva-

rende til nettolønudgifter til nationale eksperter til EU-Kommissionen. Samtidig er det

præciseret, at forhøjelser af lønsumsloftet i medfør af punktets bestemmelser skal opta-

ges på forslag til lov om tillægsbevilling.

I punkt

2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger ved investeringsobjekter (anlægsløn

mv.)

er grænsen for, hvornår det er obligatorisk at medregne anlægsløn mv. ved opfør-

sel af et anlægsaktiv forhøjet fra 10 til 15 mio. kr.

I punkt

2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed

er der tilføjet en kort beskrivelse af begrebet

indtægtsdækket virksomhed.

I punkterne

2.6.8.1, 2.6.9.1 og 2.6.10.1

er det præciseret, at hjemmel til at udføre hhv.

indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret virksomhed samt tilskudsfinansieret

forskningsvirksomhed opnås ved budgettering på særskilt underkonto.

Der er i punkt

2.7.4.2 Ejendomskøb og

–salg

indarbejdet de ændringer som følger af Cir-

kulære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18. marts 2019.

Det tidligere punkt

2.7.5 Indtægtsdækket virksomhed

(Statsvirksomhed) er udgået, jf.

Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 2016 af 18. marts 2019.

I punkt

2.8 Anlægsbevillinger

er der indarbejdet justerede principper for Ny Anlægsbud-

gettering. Der er endvidere foretaget mindre ændringer i strukturen blandt de enkelte un-

derpunkter.

I punkt

2.11.5.5 It-projekter

er der indarbejdet ændringer som følger af Cirkulære om æn-

dring af Budgetvejledning 2016, samt en ændret definition af it-projekter, således at

disse fremadrettet også omfatter planlagte større sammenhængende it-udviklingsaktivi-

teter, jf. også punkt

2.2.18 It.



Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning



I punkt

2.11.5.6 Ejendomskøb og

–salg

er det tilføjet, at der ved salg efter offentligt ud-

bud gælder de regler, som er fastsat i cirkulære om salg af statens faste ejendomme.

I punkt

3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet

er udgifter til afskriv-

ning og nedskrivning af fordringer flyttet fra kategorien af dispositioner, som optages på

tillægsbevillingslovforslaget til kategorien der ikke optages på tillægsbevillingslovforsla-

get. Samtidig er det præciseret, at udmøntning af budgetreguleringer optages direkte på

tillægsbevillingslovforslaget.

I punkt

3.3.1 Dispositioner med Finansudvalgets tilslutning

er det tilføjet, at der ved fore-

læggelse af investeringer og anskaffelser skal medregnes eventuel ekstern medfinansie-

ring i projektudgifterne, i det omfang at staten opnår fuldt ejerskab over det pågældende

aktiv.

Det er i punkt

3.5 Udarbejdelsen af aktstykker

tilføjet, at der kan tages udgangspunkt i

Finansministeriets skabelon for aktstykker, som kan findes på ØAV. Det tidligere bilag 3.

vedrørende punkt e. i aktstykker er af den årsag udgået.

I punkt

3.5.2 Sagsfremstilling (punkt b)

er det tilføjet, at der ved anmodning om fravigelse

af budgetvejledningens regler ikke skal optages en særlig bevillingsbestemmelse i tabel-

form, men alene redegøres for anmodningen.

I punkt

3.6.2 Kategorisering af tillægsbevillingslovforslaget

er det tilføjet, at kategori 4.

Overførsel mellem ministerområder kan anvendes i forbindelse med ressortomlægnin-

ger.



II Struktur

Budgetvejledningen består af 3 kapitler.

Kapitel 1

gengiver i overordnede træk statsbudgettet, samt de gældende regler vedrørende

udgiftsstyring, herunder budgetkoordinering, udgiftslofter og udgiftskontrol. Endvidere beskri-

ves økonomistyringen, forskellige regnskabstyper, konteringsprincipper og revision. Endelig

beskrives særlige forhold vedrørende tekstanmærkninger.

Kapitel 2

indeholder reglerne om adgangen til i løbet af finansåret at disponere over de givne

bevillinger. Først gennemgås de almindelige bevillingsregler, herunder de bestemmelser, der

særligt knytter sig til indtægter og udgifter. Dernæst gennemgås de bevillingsregler, der knyt-

ter sig til hver af de syv bevillingstyper: driftsbevilling, statsvirksomhed, anlægsbevilling, lov-

bunden bevilling, reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution og anden bevil-

ling.

Kapitel 3

indeholder reglerne for, hvorledes de givne bevillinger i løbet af finansåret kan æn-

dres, og hvorledes der kan tilvejebringes hjemmel til nye dispositioner, dvs. dispositioner, der

ikke er optaget på finansloven. Endelig indeholder kapitel 3 bestemmelser om, hvorvidt nye

Budgetvejledning 2021

Kapitel 0

Indledning

og ændrede dispositioner skal optages på tillægsbevillingsloven eller blot skal registreres i

statsregnskabet.

Bilag 1

er udgået, idet strukturen i Budgetvejledning 2016 er uændret i forhold til Budgetvej-

ledning 2014, hvorfor en konverteringstabel ikke er relevant. I

bilag 2

er der en fortegnelse

over de love, cirkulærer og vejledninger, der henvises til i budgetvejledningen.

Bilag 3

inde-

holder eksempler på udformningen af punkt e (forslaget) i skrivelser til Finansudvalget. I

bilag

gengives standardkontoplanen. I

bilag 5

findes en oversigt over forelæggelsesgrænser ved-

rørende investeringer.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

1. Bevillingssystemet

Nyt kapitel

1.1 Bevillingslove og bevillingsændringer

Statsbudgettet danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages som finans-

lov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes

anvendelse.

Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevil-

lingslov og skatterne ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er ved-

taget.

Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: Finanslov, midlertidig bevillingslov (der

fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden

finansårets begyndelse) og tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af bevillinger efter

finanslovens vedtagelse.

Grundlovens §§ 45 og 46

§ 45.

Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før

finansårets begyndelse.

Stk. 2.

Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden

finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.

§ 46.

Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke op-

kræves.

Stk. 2.

Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget

vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

Finanslovforslaget indeholder budgetforslaget for det kommende finansår. Herudover inde-

holder det ikke-bindende budgetoverslag for de følgende tre finansår (budgetoverslagså-

rene), og finanslovforslaget er således udtryk for en budgetlægning, der rækker fire år frem i

tiden.

Finanslovforslagets opbygning er beskrevet nærmere bagerst i finanslovforslaget, hvor der

også findes opslagsvejledning, samt en overordnet beskrivelse af statens budgetlægning og

bevillingssystemet.

Den vedtagne finanslov kan senere suppleres ved tillægsbevillingslov.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Der gælder dog herudover den retssædvane, at regeringen i stedet for med mellemrum at fo-

relægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til

de nødvendige ændringer i budgettet. Bevillingsansøgninger til Finansudvalget forelægges i

form af aktstykker. De tiltrådte aktstykker formaliseres senere i en tillægsbevillingslov, der

vedtages efter finansårets udløb og således er en efterbevillingslov.

1.2 Udgiftsstyring

Den overordnede udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner er tilrettelagt ud fra de finanspo-

litiske målsætninger, der følger af Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt, herunder særligt

finanspagtens artikel 3.

Denne artikel, der

bestemmer, at den samlede budgetstilling på de

samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise et overskud. Dette kan anses for

overholdt, hvis den årlige strukturelle offentlige saldo udviser et underskud på maksimalt 0,5

pct. af BNP.

Finanspagtens artikel 3 er implementeret ved budgetloven (lov nr. 547 af 18. juni 2012), hvor-

ved der er indført en grundregel om budgetbalance i det danske budgetsystem. Der er også

med budgetloven indført en korrektionsmekanisme, hvorefter finansministeren hvert år i au-

gust måned i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget skal foretage en opgørelse

af den strukturelle saldo for det følgende finansår.

Det er finansministeren, der tilrettelægger udgiftsstyringen i overensstemmelse med de fi-

nanspolitiske målsætninger.

1.2.1 Budgetkoordinering

Finansministeren forestår koordineringen af statens budgetlægning. Finansministeren frem-

sætter regeringens forslag til bevillingslove for Folketinget, ligesom ministerierne skal ind-

hente tilslutning fra Finansministeriet, forinden aktstykker forelægges for Finansudvalget.

De enkelte bevillingsforslag skal udarbejdes på grundlag af et overslag over de forventede

indtægter og udgifter. Som led i koordineringen af budgetlægningen kan Finansministeriet

vurdere prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringens realisme.

Som led i Finansministeriets virksomhed skal forslag til love, administrative forskrifter mv. fo-

relægges for Finansministeriet,

jf. Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag

og andre regeringsforslag, og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegø-

relser, administrative forskrifter mv.

Ministerierne leverer i maj

de samlede

bidrag til lovprogrammet. Udarbejdelse og behandling

af lovforslag sker i tæt koordination med finanslovforslaget. Det forudsættes, at

finansieringen

af eventuelle

merudgifter i forbindelse med lovprogrammet som altovervejende hovedregel

skal prioriteressker

i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget.

Eventuelle nye for-

slag til lovprogrammet i løbet af året bør derfor være en absolut undtagelse. I helt særlige til-

fælde kan der aftales en alternativ proces med Finansministeriet. Den tætte koordinering mel-

lem lovprogramprocessen og udarbejdelsen af forslaget til finanslov kræver, at de samlede

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

bidrag til lovprogrammet, der sendes til Statsministeriet i maj, som altovervejende udgangs-

punkt er endelige.

Udkast til lovforslag skal på baggrund af ovenstående så tidligt som muligt sendes til Finans-

ministeriet. Hvis lovforslaget vurderes at medføre væsentlige økonomiske, administrative el-

ler personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner anføres dette i be-

skrivelsen af forslagets offentlige økonomiske konsekvenser. Herunder skal der som hoved-

regel være aftalt finansiering af eventuelle merudgifter ved lovforslaget med Finansministeriet

forud for fremsættelsen af lovforslaget.

Hvor det er nødvendigt, forudsættes den påtænkte løsning taget op til forhandling med Fi-

nansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt. Dette gælder tillige, såfremt der under folke-

tingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag.

Udkast til bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv., som har væsentlige økonomiske,

administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner,

skal så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for Finansministeriet. I forbindelse

med forelæggelsen skal der gives oplysning om de økonomiske, administrative

eller og

per-

sonalemæssige konsekvenser samt om, hvorledes disse konsekvenser forholder sig til, hvad

der måtte være oplyst i forbindelse med den pågældende lovs behandling i Folketinget. Her-

under skal der som hovedregel være aftalt finansiering af eventuelle merudgifter med Finans-

ministeriet forud

for

udsendelsen af bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv.

Udkast til bekendtgørelser mv., der gennemfører, supplerer eller kundgør EU-retsakter, og

som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for

staten, kommuner eller regioner, skal så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for

Finansministeriet. Undtaget herfra er dog bekendtgørelser mv., der angår prisfastsættelser

inden for rammerne af EU’s markedsordninger for landbrugsvarer, toldmæssige præference-

ordninger eller ændring af toldsatser.

Redegørelser, programmer, udvalgsarbejder mv., der har væsentlige økonomiske, admini-

strative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, skal tid-

ligst muligt inden afgivelsen til Folketinget, folketingsudvalg eller offentligheden forelægges

for Finansministeriet. Dette gælder tillige beregninger mv., der ændrer tidligere skøn over lov-

forslags økonomiske, administrative eller personalemæssige virkninger.

Finansministeriet kan i forbindelse med behandlingen af udkast til lovforslag mv.,

jf. ovenfor,

kræve oplyst tekniske beregningsforudsætninger samt andre forudsætninger, der er af betyd-

ning for vurderingen af de økonomiske konsekvenser.

1.2.2 Udgiftslofter

For at leve op til budgetlovens regel om budgetbalance

er indførtgælder der

et udgiftspolitisk

styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner (budgetlovens

kapitel 3).

Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de årlige udgifter på de loftsbelagte områder. Det

statslige udgiftsloft er delt op i et delloft for driftsudgifter og et delloft for indkomstoverførsler

(budgetlovens § 9).

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Det statslige delloft for driftsudgifter

fastsætter en øvre grænse for de statslige nettodriftsud-

gifter, udgifter til tilskud m.v. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret. Herunder er

bl.a. omfattet tilskud til drift af selvejende institutioner.

Det statslige delloft for driftsudgifter omfatter ikke driftsudgifter til kongehuset og Folketinget,

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, udgifter til kommunal og

regional momsrefusion, udgifter til bloktilskud, budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og tilknyt-

tede puljer og tilskud til kommuner samt bloktilskud og tilknyttede puljer og tilskud til regioner.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

fastsætter en øvre grænse for de statslige udgif-

ter i finansåret til indkomstoverførsler m.v., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke udgifter til ledighedsrelaterede ind-

komstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af mod-

tagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler.

For en nærmere beskrivelse af afgrænsningerne henvises til budgetloven.

Endvidere fremgår

en komplet liste over hovedkonti omfattet af hhv. det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler på fm.dk.

1.2.3 Den statslige udgiftskontrol

Med bBudgetloven

(lovens kapitel 4)

indførtes indebærer

et udgiftspolitisk kontrolsystem i

staten med både en forudgående og en efterfølgende udgiftskontrol.

Den forudgående udgiftskontrol

(budgetlovens §§ 13 og 14) indebærer, at samtlige ministre

efter første og andet kvartal på baggrund af foreliggende regnskabstal, andre foreliggende

oplysninger og et skøn for finansåret foretager en kontrol af, om det pågældende ministerom-

rådes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger.

Hvis en ministers udgiftskontrol viser, at det pågældende ministerområdes endelige regn-

skabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger, skal den pågæl-

dende minister træffe beslutning om at gennemføre foranstaltninger med henblik på at imø-

degå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger,

jf. i øvrigt punkt 3.1.1. Budgetlo-

vens betydning for nye eller ændrede dispositioner i årets løb.

For bevillinger under det statslige

delloft for indkomstoverførsler

indebærer dette en initiativ-

pligt til at få klarlagt, om merudgifter på bevillinger under det statslige delloft for indkomst-

overførsler, der overstiger 5 pct. af den samlede bevilling eller 50 mio. kr., vurderes at være

af midlertidig eller permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente,

omfatter initiativpligten, at ministeren iværksætter diskretionære tiltag, der fremadrettet re-

dresserer merudgifterne. Det omfatter som minimum, at den ansvarlige minister fremsætter

forslag til tiltag, der fremadrettet redresserer udgifterne.

Hvis finansministerens forudgående udgiftskontrol viser, at de endelige regnskabstal for ud-

gifter omfattet af det statslige

delloft for driftsudgifter

for finansåret samlet set kan forventes at

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

overstige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætter finansministeren inden

30 dage en dispositionsbegrænsning på et samlet beløb svarende til den forventede overskri-

delse af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret.

Den efterfølgende udgiftskontrol

(budgetlovens § 15) indebærer, at finansministeren senest

ved udgangen af 1. kvartal i det nye finansår på baggrund af de foreliggende regnskabstal for

det foregående finansår foretager en kontrol af, om de foreliggende regnskabstal for udgifter

omfattet af det statslige udgiftsloft for det foregående finansår overstiger det statslige udgifts-

loft for det foregående finansår.

Ved generelle overskridelser af

delloftet for driftsudgifter

vil der som udgangspunkt blive

iværksat en automatisk dispositionsbegrænsning på driftsrammen, men finansministeren kan

ligeledes vælge at udstede selektive dispositionsbegrænsninger.

For

delloftet for indkomstoverførsler

gælder, at såfremt finansministerens efterfølgende ud-

giftskontrol viser, at de foreliggende regnskabstal for finansåret overstiger bevillingerne un-

derlagt det statslige delloft for indkomstoverførsler, pålægger finansministeren den ansvarlige

minister en initiativpligt til at få klarlagt, om merudgifterne vurderes at være af midlertidig eller

permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente, omfatter initiativplig-

ten iværksættelse af diskretionære tiltag, der fremadrettet redresserer merudgifterne. Det om-

fatter som minimum, at den ansvarlige minister fremsætter forslag til tiltag, der fremadrettet

redresserer udgifterne.

1.3 Bevillingsstyring

Ministerierne og de øvrige statsinstitutioner kan i løbet af finansåret afholde udgifter og mod-

tage indtægter i overensstemmelse med de givne bevillinger.

En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet

formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og

specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i overensstemmelse med andre

bestemmelser, f.eks. lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.

Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger

anses for givet.

Budgetvejledningen indeholder generelle regler for den statslige administrations disponering

over givne bevillinger i løbet af finansåret.

Derudover fastsætters, ligesom

det i

budgetvejled-

ningen

fastsættes,

i hvilke tilfælde der er adgang til at foretage nye eller ændrede dispositio-

ner i forhold til de givne bevillinger, og hvorledes der i givet fald kan skaffes hjemmel til så-

danne nye eller ændrede dispositioner.

De specielle forudsætninger for bevillingerne, som fremgår af anmærkningerne til finanslov-

forslaget,

de øvrige forarbejder til finansloven, og af de aktstykker, der i løbet af finansåret

tiltrædes af Folketingets Finansudvalg, danner herudover grundlaget for den statslige admini-

strations økonomiske dispositioner i løbet af et finansår. Bevillingsanvendelsen kan tillige

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

være reguleret af andre bestemmelser, f.eks. lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern in-

struks.

Finansministeren kan endvidere som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet ud-

stede generelle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifter

udstedes normalt som cirkulærer.

Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, anses adgan-

gen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at den pågældende minister

ved tjenestebefaling kan fastsætte yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, herunder

at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i løbet af finansåret.

Bevillings- og regnskabsprincippet for

driftsbevillinger

statsvirksomheder

følger et

omkost-

ningsprincip,

hvor udgifter indregnes i takt med ressourceforbruget, og indtægter indregnes,

når de er tjent (dvs. arbejdet er udført).

Bevillings- og regnskabsprincipper for

øvrige bevillingstyper

følger hovedsageligt et retser-

hvervelsesprincip, dvs. et

udgiftsprincip.

Efter dette princip indregnes udgifter, når en vare el-

ler ydelse er leveret, et arbejde er udført eller staten har givet et retligt bindende tilsagn om

tilskud eller lignende. Indtægter indregnes, når en vare eller ydelse er leveret eller en til-

skudsfinansieret aktivitet gennemført. Lovbundne udgifter og indtægter samt andre udgifter

og indtægter, der ikke vedrører varer, ydelser eller tilskud mv., indregnes,

når der eksisterer

et krav, der kan gøres gældende. Det vil sige

så snart beløbet

på et krav

kan opgøres, og se-

nest på betalingstidspunktet.

Når betalingen finder sted, før der foreligger et krav, indregnes

udgiften eller indtægten dog først, når kravet er gældende.

De nærmere regler for registrering og indregning af udgifter og indtægter fremgår af Finans-

ministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.

Bevillingslovenes opbygning mv. er nærmere beskrevet i Finansministeriets Økonomisk Ad-

ministrative Vejledning (ØAV). ØAV indeholder ud over denne beskrivelse blandt andet en

længere beskrivelse af det statslige regnskabs- og revisionssystem. ØAV er nærmere be-

skrevet nedenfor i

punkt 1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

1.4 Økonomistyring

Inden for de givne udgiftsmæssige og bevillingsmæssige rammer, skal økonomistyring sikre

sammenhæng og gennemsigtighed i styringen. Det gælder styringen af faglige og økonomi-

ske mål og resultater samt styringen af aktiviteter og ressourcer.

Departementer og andre statslige virksomheder er omfattet af kravene til god økonomistyring

i staten, der fremgår af

Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning.

Det indebærer bl.a., at departementer og virksomheder forud for finansåret skal udarbejde

periodiserede grundbudgetter for bevillinger af typen driftsbevilling, statsvirksomhed, reserva-

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

tionsbevilling, anlægsbevilling og statsfinansieret selvejende institution. For bevillinger af ty-

pen lovbunden bevilling og anden bevilling skal der udarbejdes periodiserede grundbudgetter

i det omfang bevillingen er omfattet af det statslige udgiftsloft. Grundbudgetterne og progno-

serne skal revideres ved kvartalsvise koncernopfølgninger.

Virksomhederne skal foretage månedsvise og kvartalsvise budget- og regnskabsopfølgninger

på relevante hovedkonti. Departementet skal endvidere kvartalsvist foretage en budget- og

regnskabsopfølgning (koncernopfølgning) for alle relevante hovedkonti på ministerområdet.

Departementernes kvartalsvise koncernopfølgning for 1. og 2. kvartal danner grundlag for

den forudgående udgiftskontrol,

mens koncernopfølgning 4 danner grundlag for den efterføl-

gende udgiftskontrol

i medfør af budgetloven,

jf. afsnit 1.2.3.

1.5 Regnskabsaflæggelse

Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver statslig

virksomhed.

Statsregnskabet opstilles efter samme principper som finansloven og skal efter grundlovens

§ 47, stk. 1, fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. De

nærmere regler om statsregnskabet er fastsat i lov om statens regnskabsvæsen (statsregn-

skabsloven) og den i medfør deraf udstedte bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen

(regnskabsbekendtgørelsen).

Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med administratio-

nens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med, at ingen udgift er afholdt eller

indtægt er oppebåret uden hjemmel i en given bevilling.

Statsregnskabet indeholder en opstilling af de givne bevillinger sammenholdt med de regn-

skabsmæssigt opgjorte indtægter og udgifter i finansåret. Endvidere indeholder statsregnska-

bet en opgørelse af statens samlede aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets løb.

For de bevillinger, hvor der efter bevillingsreglerne er adgang til at videreføre mindreforbrug

eller overføre overskud til anvendelse i senere finansår, indeholder statsregnskabet også en

opgørelse af beholdningen af uforbrugt bevilling (bevillingsafregning).

Årsrapporten er den enkelte statslige virksomheds rapportering om årets faglige og økonomi-

ske resultater. I årsrapporten skal virksomheden opstille en resultatopgørelse og balance for

de administrerede driftsområder, foretage en afrapportering vedrørende mål, der er aftalt

med eller fastsat af anden part end virksomheden samt belyse omfanget af administrerede

tilskudsordninger mv.

1.5.1 Ændring af regnskabspraksis

Hvor der i et finansår sker skift af de regnskabsmæssige principper, skal såvel bevilling som

regnskab opstilles efter de nye principper,

jf.

også

punkt 2.2.4 Bevillingsmæssige dispositio-

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

ner og periodisering.

Endvidere skal ændringen være beskrevet i den finanslov eller det akt-

stykke, der hjemler ændringen. Er ændringen hjemlet ved ændringer i materiel lovgivning,

skal dette angives i anmærkningerne til den bevillingslov, hvor ændringen optages.

Ifølge regnskabsbekendtgørelsen registreres æÆndringer

af regnskabspraksis

som registre-

res

direkte

på balancen statusposteringer

uden udgifts- eller indtægtsvirkning efter nærmere

retningslinjer fra

ModerniseringsstyrelsenØkonomistyrelsen.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

1.5.2 Håndtering af regnskabsmæssige fejl

Hvis der efter afslutningen af et finansår konstateres væsentlige fejl i det aflagte regnskab,

korrigeres disse ved indregning i det efterfølgende års regnskab. I tilfælde, hvor den konsta-

terede fejl har betydning for bevillingsafregningen, betragtes fejlen som væsentlig og skal

korrigeres. Såfremt korrektion af fejlen medfører behov for tilførsel af yderligere bevilling, skal

dette ske på forslag til lov om tillægsbevilling,

jf. kapitel 3.

Såfremt der som følge af fejlen er

foretaget bortfald af bevilling ved bevillingsafregningen i et tidligere finansår, skal dette ligele-

des korrigeres på forslag til lov om tillægsbevilling. Der er ikke adgang til at foretage bevil-

lingsomflytninger i forbindelse med bevillingsafregningen.

Nærmere vejledning om regnskabsspørgsmål findes i ØAV.

1.6 Revision

Revisionen af statsregnskabet udføres af de af Folketinget valgte statsrevisorer,

jf. grundlo-

vens § 47, stk. 2, og lov om statsrevisorerne,

i samarbejde med rigsrevisor,

jf. lov om revisio-

nen af statens regnskaber mm. (rigsrevisorloven).

Rigsrevisionen reviderer statsregnskabet blandt andet med henblik på udarbejdelse af

Beret-

ning om revision af statsregnskabet.

Rigsrevisionen gennemfører finansiel revision af alle pa-

ragraffer i statsregnskabet. Derudover gennemgås de enkelte ministeriers redegørelser for

mer- eller mindreforbrug i forhold til de på bevillingslovene optagne bevillinger, de såkaldte

regnskabsmæssige forklaringer.

Ved revisionen af statsregnskabet og med henblik på udarbejdelse af beretning om revision

af statsregnskabet gennemgår Rigsrevisionen virksomhedernes årsrapporter. Endvidere gen-

nemgås de enkelte ministeriers redegørelser for mer- eller mindreforbrug i forhold til de på

bevillingslovene optagne bevillinger, de såkaldte regnskabsmæssige forklaringer.

På grundlag af beretningen om revisionen af statsregnskabet,

de enkeltberetninger, rigs-

revisoren har udarbejdet i løbet af finansåret,

samt

ministrenes redegørelser, rigsrevisorens

bemærkninger hertil og statsrevisorernes bemærkninger til sagerne i deres helhed, afgiver

statsrevisorerne en endelig betænkning over statsregnskabet og indstilling om Folketingets

beslutning vedrørende regnskabet,

jf. grundlovens § 47, stk.3.

Betænkningen behandles i Folketingets Finansudvalg, der eventuelt vil indhente supplerende

oplysninger og redegørelser om de af statsrevisorerne fremdragne sager.

Finansudvalget udarbejder forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet. Folketingets

endelige beslutning vedrørende regnskabet vil normalt kunne

foretages

ca. halvandet år efter

det pågældende finansårs udløb.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative

Vejledning

Finansministeriet udgiver en Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) på

modst.dk/oeko-

nomi/oeav..dk.

ØAV har til formål at orientere om de gældende reglers indhold, fortolkning, herunder praksis,

om reglernes baggrund og andre forhold, der kan have betydning for forståelsen af reglerne

og deres anvendelse.

ØAV er en vejledning og indeholder således henvisning til eller citat af allerede gældende

regler. ØAV indeholder ikke i sig selv bindende regler, medmindre det er udtrykkeligt angivet

eller følger af andre retsforskrifter, som f.eks. statens kontoplan, der er udstedt i medfør af

regnskabsbekendtgørelsen, at de pågældende dele af ØAV er bindende.

Budgetvejledningen vil i sin helhed findes i ØAV. De cirkulærer, vejledninger mv., der henvi-

ses til i budgetvejledningen, er tilgængelige i ØAV. Endvidere indgår øvrige finansministeri-

elle bekendtgørelser, cirkulærer mv. på det økonomisk administrative område i ØAV.

1.8 Særligt om tekstanmærkninger

På bevillingslovene forekommer ud over bevillingerne et antal tekstanmærkninger.

Tekstanmærkninger er lovbestemmelser. Tekstanmærkninger bruges som et supplement til

den bevillingsmæssige styring, bl.a. i de tilfælde, hvor der i form af en dispositionsramme gi-

ves en bemyndigelse til at indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere finansår,

jf. punkt

2.2.10 Flerårige dispositioner.

Der kan ved tekstanmærkning på finansloven gives supplerende konkrete bestemmelser til

gældende love. Ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning bør kun finde sted,

såfremt ændringen er tidsbegrænset eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes. Det bør

altid overvejes, om regulering kan ske i lovgivning uden for finansloven. Varige eller generelle

lovændringer bør ikke gennemføres ved tekstanmærkning.

Der kan kun i helt særlige tilfælde ved tekstanmærkning i aktstykker gennemføres fravigelser

eller ændringer af eksisterende materielle bestemmelser i anden lovgivning. De retlige

spørgsmål, der kan opstå i den forbindelse, bør overvejes nøje,

jf. pkt. 3.5.2.5. Aktstykker af

principiel juridisk karakter, herunder materielle tekstanmærkninger i aktstykker.

Lovbestemmelser, der er fastsat ved tekstanmærkning, har kun gyldighed for det finansår,

hvori de er optaget på en bevillingslov. Ønskes en bestemmelse opretholdt i det følgende fi-

nansår, må tekstanmærkningen gentages på den følgende finanslov. Er en dispositions-

ramme, der er fastsat i tekstanmærkning, kun delvis udnyttet i finansåret, må der, hvis den

resterende del af rammen ønskes udnyttet, søges bemyndigelse ved ny tekstanmærkning i

det følgende finansår.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt, og anvendelse af tekstanmærk-

ninger til regulering af bevillingsfremmede forhold må ikke finde sted.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

2. Dispositioner over givne

bevillinger

Nyt kapitel

2.1 Indledning

I kapitel 2 fastsættes:



De almindelige regler om bevillingsmæssige dispositioner

Disponeringsregler om personale og personaleudgifter

Særlige disponeringsregler for de enkelte bevillingstyper

De almindelige regler om bevillingsmæssige dispositioner er opdelt i følgende tre kategorier:



Generelle disponeringsregler

Særligt om indtægter

Særligt om udgifter

Disponeringsreglerne for de enkelte bevillingstyper er knyttet til følgende syv bevillingstyper:



Driftsbevilling

Statsvirksomhed

Anlægsbevilling

Lovbunden bevilling

Reservationsbevilling

Statsfinansieret selvejende institution

Anden bevilling

Det fremgår af finansloven (punkt B. Bevillinger), hvilken bevillingstype en bevilling er henført

under, idet bevillingstypen er anført efter hovedkontobetegnelsen. Hvis ingen bevillingstype

er anført, er der tale om en bevilling af typen anden bevilling.

De almindelige disponeringsregler gælder for alle syv bevillingstyper med de fravigelser, der

gælder for den pågældende bevillingstype.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.2 Generelle disponeringsregler

2.2.1 Bevillingsbegrebet

En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet

formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og

specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet.

Bevillinger gives ved finanslov, midlertidig bevillingslov eller tillægsbevillingslov eller ved til-

slutning fra Folketingets Finansudvalg.

Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger

anses for givet.

Finansministeren kan som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet udstede gene-

relle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifter udstedes nor-

malt som cirkulærer.

Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, anses adgan-

gen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at der ved tjenestebefaling af

den pågældende minister kan fastsættes yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, her-

under at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i løbet af finansåret.

Budget- og regnskabsansvar for en hovedkonto skal altid henføres til en virksomhed.

En virksomhed er betegnelsen for en forvaltningsenhed, hvis ledelse er budget- og regn-

skabsmæssigt ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevillingslovene inden for et minister-

område og eventuelle fællesparagraffer.

Omfatter en virksomhed flere hovedkonti for driftsudgifter, betegnes én af disse som den virk-

somhedsbærende hovedkonto.

I finanslovforslagets anmærkninger til den virksomhedsbærende hovedkonto kan anføres be-

stemmelser og opgørelser, som omfatter flere hovedkonti under virksomheden. Det gælder

blandt andet balanceoplysninger og lånerammer.

2.2.2 Forudgående hjemmel

Den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge forud for gennemførelsen af en disposition.

Da det tilsigtes at gøre finansloven til et fuldstændigt budget for statens indtægter og udgifter

i finansåret, er det hovedreglen, at den forudgående bevillingsmæssige hjemmel for en dispo-

sition tilvejebringes ved bevilling på finansloven.

I en række tilfælde vil der imidlertid i finansårets løb være behov for at gennemføre dispositio-

ner, der ikke har været forudset eller har kunnet forudses under udarbejdelsen af finanslov-

forslaget. Ny bevillingsmæssig hjemmel må i så fald tilvejebringes inden dispositionens gen-

nemførelse,

jf. punkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finans-

året.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

I visse tilfælde vil der dog være hjemmel til umiddelbart at gennemføre sådanne dispositio-

ner,

jf. punkt 3.2 Nye eller ændrede dispositioner, hvor hjemmel er givet.

2.2.3 Almindelige hensyn ved disponering over bevillinger

Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål,

hvortil de er givet, og at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomiske hensyn.

2.2.4 Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering

En bevilling er en bemyndigelse til at afholde udgifter eller modtage indtægter, dvs. til at di-

sponere med udgifts- eller indtægtsmæssige konsekvenser i bevillingsperioden. Endvidere

kan bevillingen være en bemyndigelse til dispositioner, der medfører tilgang eller afgang af

aktiver og passiver.

Dispositionen kan opdeles i følgende led:

På udgiftssiden:



Indgåelse af forpligtelse (kontrahering)

Udgiftens afholdelse

Udbetaling

På indtægtssiden:



Skabelse af fordring

Indtægtens modtagelse

Indbetaling

På balancen:



Indgåelse af forpligtelse

Tilgang/afgang

Indbetaling/udbetaling/hensættelse

Den bemyndigelse, som en bevilling er udtryk for, omfatter alle disse tre led i en disposition.

Afholdelsen af udgifter og modtagelse af indtægter sker dog i en række tilfælde til opfyldelse

af forpligtelser henholdsvis fordringer, der allerede følger af lov (lovbundne bevillinger) eller

er indgået forud for bevillingen med anden hjemmel.

Hvornår en udgift anses for afholdt eller dispositionen registreres på balancen, afhænger af,

om den pågældende bevilling er givet efter omkostnings- eller udgiftsprincipper,

jf. nedenfor.

Den regnskabsmæssige periodisering af indtægter og udgifter skal ske efter samme princip-

per, som ligger til grund for bevillingen.

Nærmere regler om periodisering er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.2.4.1 Periodisering efter omkostningsprincipper

Bestemmelserne om periodisering efter omkostningsprincipper gælder for bevillinger af typen

driftsbevilling og statsvirksomhed.

En udgift anses for afholdt, og indgår dermed i bevillings- og regnskabstallene, i takt med at

en vare, ydelse eller anden ressource forbruges. Forbrug registreres efter følgende retnings-

linjer:



For varer og ydelser sker registreringen ved leveringen eller arbejdets udførelse.

For varer, hvor der føres separat lager, registreres forbruget i takt med ændringen i lag-

ret.

For materielle og immaterielle aktiver registreres forbruget i takt med afskrivning eller

nedskrivning.

For forpligtelser, der ikke vedrører levering af varer og ydelser, registreres en hensæt-

telse eller kortfristet gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruffet og forpligtel-

sen er sandsynlig og kan opgøres. Der vil senere kunne forekomme reguleringer.

Bevillingen skal således kunne dække forbrug af varer og ydelser, afskrivninger på anlægs-

aktiver og fremtidige

udgifter for

forpligtigelser,

der er gældende i finansåret.

Ved offentligt-privat samarbejde kan der være tale om en særlig periodisering,

jf. punkt 2.4.11

Offentlig-Privat Partnerskab

og ØAV.

En indtægt anses for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller ydelser har fundet

sted, og staten har erhvervet en juridisk ret til at modtage betaling for den leverede vare eller

ydelse.

I tilfælde, hvor indtægter ikke hidrører fra levering af varer eller ydelser

(f.eks. renteindtæg-

ter),

skal indregningen ske, så snart beløbet kan endeligt opgøres og senest på betalingstids-

punktet.

Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nær-

mere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denne aktivitet.

Indtægter, der indregnes i takt med udgiftsafholdelsen, indregnes til salgsværdien af det ud-

førte arbejde på basis af en færdiggørelsesgrad.

2.2.4.2 Periodisering efter udgiftsprincipper

Bestemmelserne om periodisering efter udgiftsprincipper gælder for bevillinger af typen an-

lægsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution

og anden bevilling.

En udgift eller indtægt registreres, når et retligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gæl-

dende (retserhvervelsesprincippet).

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

En udgift anses for afholdt, når levering af en vare eller ydelse har fundet sted, eller et ar-

bejde er udført.

På tilsvarende måde anses en indtægt for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller

ydelser er effektueret.

Når udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, anses en udgift for af-

holdt eller en indtægt for modtaget, så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstids-

punktet.

Som eEksempler

på sådanne udgifter og indtægter

kan er nævnes

lovbundne udgif-

ter, skatter og afgifter.

Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nær-

mere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denne aktivitet.

Såfremt størrelsen af et betydeligt krav mod staten ikke kan opgøres endeligt inden regn-

skabsårets udløb, skal udgiften registreres i regnskabet for det pågældende finansår på

grundlag af et dokumenteret skøn,

således at korrektion af udgiften foretages i det fi-

nansår, hvor kravet kan opgøres endeligt.

2.2.5 Brutto- og nettobevillinger

Bevilling under bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed gives som nettobevilling,

mens bevilling under de øvrige bevillingstyper gives som bruttobevilling.

For nettobevillinger gives bevilling til nettoudgifterne, det vil sige forskellen mellem udgifter og

indtægter. Dette indebærer, at udgifterne kan forøges svarende til merindtægter og tilsva-

rende skal reduceres svarende til mindreindtægter.

For bruttobevillinger gives særskilt bevilling til afholdelse af udgifter og modtagelse af indtæg-

ter. Dette indebærer, at udgiftsbevillingen ikke kan overskrides med henvisning til merindtæg-

ter i forhold til den givne indtægtsbevilling.

Der kan i de særlige bevillingsbestemmelser i anmærkningerne fastsættes regler om adgang

til afholdelse af merudgifter som følge af merindtægter, f.eks. i forbindelse med EU-tilskud.

2.2.6 Likviditet

2.2.6.1 Driftsbevilling og statsvirksomhed

Hovedkonti med bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed er omfattet af den stats-

lige likviditetsordning, medmindre andet fastsættes i anmærkningerne til finanslovforslaget.

Et likviditetsområde svarer som udgangspunkt til en virksomhed og omfatter alle hovedkonti

med driftsudgifter under denne. Det kan i særlige tilfælde aftales, at en virksomhed opdeles i

flere likviditetsområder, f.eks. hvis den har en regional struktur.

Hvert likviditetsområde tildeles et antal likviditetskonti i et

af Moderniseringsstyrelsen admini-

streret

betalingssystem

administreret af Økonomistyrelsen.

Likviditetsområdet er forpligtet til i

videst muligt omfang at have likvide beholdninger stående på de af Finansministeriet anviste

konti.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

I finansårets løb tildeles et likviditetsområde hver måned acontolikviditet på en tolvtedel af

summen af områdets positive nettoudgiftsbevilling. Negative nettoudgiftsbevillinger trækkes

på samme likviditet.

Finansministeriet fastsætter de almindelige forretningsvilkår for ordningen om selvstændig

likviditet, herunder forrentningen af de omfattede likvide konti.

Finansministeriet kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af likviditetsordningen til ad-

ministration af den enkelte virksomheds låneramme,

jf. punkt 2.6.4 Låneramme.

De nærmere regler for likviditetsordningen er fastsat i Finansministeriets cirkulære om selv-

stændig likviditet.

2.2.6.2 Andre bevillingstyper

For hovedkonti med anden bevillingstype end driftsbevilling eller statsvirksomhed gælder, at

disse ikke omfattes af likviditetsordningen. Den administrerende virksomhed tildeles en sær-

lig likviditetskonto, hvorfra betalingerne kan foretages.

2.2.7 Betingede bevillinger

I visse tilfælde er anvendelsen af en bevilling betinget af, at de enkelte dispositioner forudgå-

ende godkendes af Finansudvalget. Dispositioner i henhold til sådanne betingede bevillinger

kan først gennemføres, når denne godkendelse foreligger. Der henvises til

punkt 3.3 Tilveje-

bringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af finansåret.

For alle betingede bevillinger

gælder, at Folketingets Finansudvalg skal orienteres ved eventuel annullering af godkendte

dispositioner.

2.2.8 Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne

Anmærkningerne til finanslovforslaget har bl.a. til formål at udgøre beslutningsgrundlaget for

Folketinget under

Tingets dets

behandling af forslaget.

Hvor bevillingen er opført som rammebevilling, er der fri adgang til at disponere inden for be-

villingen i overensstemmelse med bevillingens (hovedkontoens) formål. Specifikationen af

bevillingen i anmærkningerne er i givet fald ikke bindende.

Dette indebærer blandt andet, at de aktivitetsoplysninger, der måtte være givet i anmærknin-

gerne til de enkelte hovedkonti, som udgangspunkt er af orienterende karakter,

jf.

dog

punkt

2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet.

Anmærkninger til en rammebevilling kan dog tillige have

karakter af bindende bevillingsforudsætninger. Eksempler herpå er låneramme, lønsumsloft

samt de særlige bevillingsbestemmelser, der supplerer eller fraviger budgetvejledningens al-

mindelige bestemmelser,

jf. nedenfor.

Derudover kan det fremgå, at der i aktstykker eller

f.eks. politiske aftaler er givet særlige forudsætninger for bevillingsanvendelsen.

Bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed er som udgangspunkt opført som ram-

mebevillinger.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

For øvrige bevillinger er udgangspunktet, at anmærkningerne har karakter af bindende bevil-

lingsforudsætninger, med mindre andet fremgår af anmærkningsteksten eller i øvrigt af bevil-

lingens formål.

I anmærkningerne til finanslovforslaget kan med Finansministeriets tilslutning i et særligt af-

snit anføres særlige bevillingsbestemmelser, der kan supplere eller fravige budgetvejlednin-

gens almindelige bevillingsregler.

Anmærkninger til tekstanmærkninger svarer til bemærkninger til andre lovforslag, dvs. de har

karakter af fortolkningsbidrag til lovteksten.

2.2.9 Overførsel mellem hovedkonti

2.2.9.1 Bevillingsoverførsler

Der er som hovedregel ikke adgang til at overføre bevillingsbeløb fra én hovedkonto til en an-

den.

Der kan dog

ved en særlig bevillingsbestemmelse i anmærkningerne

være givet hjemmel til

at overføre bevillingsbeløb mellem hovedkonti.

En sådan hjemmel, der anføres i de særlige

bevillingsbestemmelser i anmærkningerne,

jf. punkt 2.2.8 Bevillingsforudsætninger i anmærk-

ningerne,

giver mulighed for at overføre en andel af det bevilgede beløb fra en hovedkonto til

en anden hovedkonto.

Der kan ikke herved ske forøgelse af det samlede lønsumsloft,

jf.

dog

punkt 2.6.5 Lønsumsloft.

En overførselsadgang anført i de særlige bevillingsbestemmelser i anmærkningerne omfatter

ikke bevillinger vedrørende særskilt forudsatte aktiviteter, der i finansårets løb er givet ved

aktstykke. Der kan ikke ske overførsel til eller fra lovbundne eller andre variable bevillinger,

herunder taxameterstyrede bevillinger.

Der er altid adgang til at overføre bevilgede beløb mellem driftsbevillinger og statsvirksomhe-

der, der i anmærkningerne til finanslovsforslaget er henført til samme virksomhed,

jf. punkt

2.2.1 Bevillingsbegrebet.

Der er altid adgang til at overføre bevillingsbeløb til dækning af selvforsikringsskader fra én

hovedkonto til en anden,

jf. punkt 2.4.4 Selvforsikringsudgifter.

Ressortomlægninger og opdeling eller sammenlægning af aktiviteter kan tillige ske ved over-

førsel mellem hovedkonti.

Overførsler mellem hovedkonti skal optages på forslag til lov om tillægsbevilling.

2.2.9.2 Interne statslige overførsler

Interne statslige overførsler overføres direkte på regnskabet ved anvendelse af standardkonti

33 og 43. De omfatter overførsler uden modydelse i form af varer eller tjenester, f.eks. som

finansieringsbidrag.

Interne statslige overførsler bør fremgå af anmærkningerne på finanslo-

ven, men kan dog på rammebevillinger gennemføresOverførslerne sker dertil

efter særskilt

aftale mellem statslige myndigheder

i løbet af finansåret. Interne statslige overførsler kan i

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

alle tilfælde kun disponeres i overensstemmelse med den afgivende bevillings formål, eller

hvor særligt forudsat i anmærkningerne. Overførsel af beløb til anden anvendelse end bevil-

lingens formål kan kun ske ved bevillingsoverførsel med optagelse på forslag til lov om til-

lægsbevilling, jf. punkt 2.2.9. Overførsel mellem hovedkonti.

Overførsel af udgifter til administration fra bevillingstyperne reservationsbevilling og anden

bevilling til en driftsbevilling eller statsvirksomhed sker som en intern statslig overførsel,

jf.

pkt. 2.10.5. Administrationsudgifter og pkt. 2.12.4. Administrationsudgifter

med hjemmel i

særlig bevillingsbestemmelse i anmærkningerne..

2.2.10 Flerårige dispositioner

Dispositioner, der indebærer indgåelse af forpligtelser eller skabelse af fordringer med ud-

gifts- eller indtægtsvirkning i et senere finansår, kræver

særlig

hjemmel.

Hjemlen kan foreligge i kraft af disponeringsreglerne eller i form af bestemmelser

i særligved

lov,

der f.eks. fastsætter regler for afgivelse af garantier, andre forpligtelser eller for pålæg-

gelse af skatter og afgifter.

Hjemlen kan også gives

i tekstanmærkning til ved optagelse af særlig bevillingsbestemmelse

i finanslovens anmærkninger ifor

det finansår, hvor forpligtelsen indgås eller fordringen ska-

bes.

Endvidere kan hjemlen til i et finansår at disponere med udgiftsvirkning i et senere finansår

fremgå af forudsætningerne for bevillingen i det første finansår. Bevillinger til bygge- og an-

lægsarbejder må således anses for givet under den forudsætning, at der kan indgås aftaler,

der medfører anlægsudgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nødvendig af hensyn til

den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift for projektet ikke overskri-

des. Tilsvarende gælder for investeringer i anskaffelser, it-projekter mv. inden for en statslig

virksomheds låneramme.

De samme forudsætninger gælder tillige for antagelse af personale og lignende almindelige,

løbende kontraktforhold.

For driftsbevillinger og bevillinger af typen statsvirksomhed gælder særligt, at der er adgang

til at foretage investeringer, der skal afskrives og dermed har udgiftsvirkning i de efterføl-

gende år, under forudsætning af overholdelse af gældende forelæggelsesregler og den fast-

satte låneramme.

Endelig kan hjemlen til i et finansår at indgå forpligtelser med udgiftsvirkning i senere finansår

skabes ved Finansudvalgets tilslutning til forpligtelsens indgåelse. Der skal optages en tekst-

anmærkning på forslag til lov om tillægsbevilling, såfremt den tilsvarende hjemmel på finans-

loven ville have fordret en tekstanmærkning,

jf.

blandt andet

punkt 2.2.15 Garantier og stats-

forskrivninger.

Hvor der som konsekvens af forpligtelser indgået i et finansår afholdes udgifter i et senere fi-

nansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det finansår, hvor den afholdes, og flerårige

dispositioner skal foretages under hensyntagen hertil.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

For flerårige, retligt bindende forpligtelser på tilskudsområdet anvendes tilsagnsbudgettering,

jf. punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud,

og ikke flerårige dispositioner.

2.2.11 Tilsagn om tilskud

Afgivelse af et retligt forpligtende tilsagn om tilskud kræver hjemmel i særlig bevillingsbe-

stemmelse. Et retligt forpligtende tilsagn om tilskud er primært relevant at anvende over for

private tilskudsmodtagere, der kan have et særligt behov for forudsigelighed vedrørende til-

skudsudbetalinger i efterfølgende finansår.

Ved afgivelse af

et retligt forpligtende

tilsagn om tilskud budgetteres og udgiftsføres hele

det

beløbet, der gives tilsagn for, i det år, hvor tilsagnet gives, uanset om en del af udbetalingen

falder i senere år. Bevillingen og en eventuel videreførsel udgør således rammen for årets til-

sagn.

Udgiftsførelse ved tilsagn om tilskud står i modsætning til udgiftsførelsen i forbindelse med

flerårige driftstilskud, hvor udgiften udgiftsføres løbende,

jf. punkt 2.2.10 Flerårige dispositio-

ner.

Udgiftsførelse ved tilsagn om tilskud står endvidere i modsætning til udgiftsførelsen i forbin-

delse med

betingede

tilsagn om tilskud, hvor tilsagn om tilskud i efterfølgende finansår gives

under betingelse af, at Folketinget beslutter at afsætte bevilling hertil i de pågældende fi-

nansår. I disse tilfælde udgiftsføres udgiften ligeledes løbende. Afgivelse af et betinget tilsagn

om tilskud kræver ikke hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, der er

optaget i ØAV.

Justeringer af afgivne forpligtelser

Hvor statens forpligtelse ikke kan opgøres endeligt i finansåret, men afhænger af udviklingen

i eksempelvis rente eller inflation, budgetteres og udgiftsføres på grundlag af et skøn ud fra

langsigtede forventninger til de størrelser, der påvirker statens forpligtelse.

Hvor størrelsen af statens forpligtelse afhænger af vilkårene for tilskudsmodtagers finansie-

ring af aktiviteten, og hvor der er en tidsmæssig forskydning mellem afgivelsen af tilsagnet og

den endelige finansiering af den aktivitet, der ydes tilskud til, udgifts- eller indtægtsføres æn-

dringer i den samlede forpligtelse, når størrelsen af denne kan opgøres og senest i forbin-

delse med den endelige finansiering.

For tilsagnsordninger, hvor der ydes et løbende tilskud over en årrække til aktiviteter finansie-

ret af tilskudsmodtageren, eksempelvis tilskud til renter og afdrag, udgiftsføres der svarende

til nutidsværdien af statens samlede forpligtelse, idet de fremtidige betalinger tilbagediskonte-

res med statens lånerente. I de følgende år udgiftsføres en årlig opskrivning af tilsagnet, der

modsvarer tilbagediskonteringen (diskonteringsudgiften). Størrelsen af diskonteringsrenten

fastsættes på de årlige bevillingslove.

Annullering og tilbagebetaling af tilsagn

Tilsagn, der annulleres,

og tilskud der tilbagebetales, kan

indtægtsføres som en negativ ud-

gift under den pågældende konto (nettokontering),

såfremt den pågældende tilskudsordning

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

fortsat er åben for ansøgninger/

eller

tildelinger. Annulleringer eller tilbagebetalinger der ind-

tægtsføres som en negativ udgift kan ikke disponeres til andre formål end den ordning, inden

for hvilken tilsagnet oprindeligt er givet. Forventes annullerede eller tilbagebetalte midler ikke

at blive genudmøntet, bør disse konteres som en indtægt, der ikke kan genanvendes. Ved

tilbagebetaling af tilskud som følge af ændrede forudsætninger eller fejl i tilskudsgrundlaget

anvendes samme princip som ved annullering af et tilsagn.

Sker tilbagebetalingen af andre grunde, konteres tilbagebetalingen som en indtægt og kan

ikke genanvendes.

Tilbagebetalinger, der skal konteres som en indtægt, omfatter f.eks. tilbagebetalinger fra op-

hørte ordninger, der ikke længere eksisterer, eller tilbagebetalinger fra projekter med under-

skudsgaranti, hvor dele af garantien ikke udnyttes.

Der henvises i øvrigt til

vejledning om

budgettering og regnskabsføring af tilsagnsordninger på tilskudsområdet,

der er optaget i

ØAV.

2.2.12 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år

Der kan til en bevilling være knyttet en adgang til at videreføre over- eller underskud til det

efterfølgende finansår. De nærmere regler herfor er opført under de enkelte bevillingstyper.

For bevillinger med videreførselsadgang, der efter budgetloven hører under det statslige del-

loft for driftsudgifter, gælder, at nettoforbruget af opsparing

samlet set

for ministerområdet

skal være enten neutralt eller negativt. Ved ministerområdets opsparing forstås summen af

videreførsler for udgiftsbaserede bevillinger samt overført overskud for omkostningsbaserede

bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed.

Undtaget herfor er positivt forbrug af opsparing, der er indbudgetteret på specifikke konti på

finansloven.

Der kan i forbindelse med de forudgående udgiftskontroller fremsendes anmodning til Finans-

ministeriet om dispensation til nettoforbrug af opsparing på ministerområdet. Finansministeri-

ets behandling af anmodningerne sker under hensynstagen til det samlede skøn for ministeri-

ernes regnskabstal for finansåret.

Uanset Budgetvejledningens øvrige bestemmelser om videreførselsadgang eller særlige be-

villingsbestemmelser mv. opført på finansloven, kan den enkelte institution kun disponere

med forbrug af opsparing med tilladelse fra departementet.

For anlægsbevillinger og reservationsbevillinger gælder, at adgangen til videreførsel bortfal-

der, hvis der i to år ikke har været givet bevilling på en hovedkonto, og heller ikke er blevet

regnskabsført på den pågældende hovedkonto. Tilsvarende bortfalder adgangen til viderefør-

sel, hvis bevillingens formål er udtømt.

2.2.13 Forudbetaling og betalingshenstand

Hvis der ikke er tilvejebragt særlig hjemmel, herunder ved EU-regulering, til forudbetaling el-

ler betalingshenstand, bør dDet bør

tilstræbes, at der ikke er væsentlige tidsmæssige for-

skydninger, mellem det tidspunkt, hvor en udgift afholdes, og udbetalingen, og mellem det

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

tidspunkt, hvor en indtægt modtages, og indbetalingen.

Hjemmel til forudbetaling opnås ved

særlig bevillingsbestemmelse.

Nærmere retningslinjer vedrørende udbetaling af tilskud fremgår af Vejledning om effektiv til-

skudsforvaltning, der er optaget i ØAV.

2.2.14 Udlæg

Hvor der ikke er tilvejebragt

særlig

hjemmel

i særlig bevillingsbestemmelse i anmærknin-

gerne,

kan der kun lægges beløb ud for anden statslig, kommunal eller regional myndighed,

herunder for statsfinansierede selvejende institutioner.

2.2.15 Garantier, statsforskrivninger og udlån

mv.

Garantier og statsforskrivninger kan

kun

udstedes med hjemmel i lov,

herunder eller

tekstan-

mærkning.

Allerede udstedte

garantier og statsforskrivninger kræver ikke hjemmel i lov eller

tekstanmærkning.

Om indfrielse af garantier og statsforskrivninger henvises til

punkt 2.4.2

Indfrielse af garantier og statsforskrivninger.

Ved udstedelse af en ny garanti eller ydelse af et nyt genudlån skal der tilvejebringes finan-

siering svarende til den beregnede statsfinansielle risiko ved garantien/genudlånet. Finansie-

ringen kan blive tilvejebragt i form af garant-/låneprovision fra modtageren, statslig finansie-

ring inden for det statslige delloft for driftsudgifter eller en kombination heraf. Ved statslige ka-

pitalindskud skal der også tilvejebringes finansiering svarende til den beregnede statsfinan-

sielle risiko. For bevillingsmæssig håndtering og fastsættelse af den statsfinansielle risiko ret-

tes henvendelse til Finansministeriet.

Ved udstedelse af en ny garanti eller ydelse af et nyt genudlån skal der desuden fastsættes

begrænsninger af garantien/genudlånet, herunder:



En klar beskrivelse af

formål og anvendelsesområde

En øvre

garanti-/låneramme

(herunder evt. profil for indfasning)

optagelses- og tilbagebetalingsperiode

for genudlån og lånegarantier eller en

gyldighedsperiode

for garantier.

Statslige udlån

der ikke har karakter af genudlån kan kun ydes fra udgiftsbaserede bevillin-

ger og

kræver

kan kun foretages, hvis der er tilvejebragt særlig

hjemmel

hertil

i særlig bevil-

lingsbestemmelse.

For disse typer af udlån rettes der henvendelse til Finansministeriet med

henblik på at vurdere behovet for finansiering af den statsfinansielle risiko.Administrationen af

udlån varetages af Statens Administration.

Såfremt der ved gennemførelse af ovenfor nævnte dispositioner er en klar forventning om et

fremtidigt statsligt tab, bør det overvejes at udgiftsføre et tilskud frem for at afholde løbende

udgifter til den beregnede statsfinansielle risiko.

Der henvises endvidere til lov om bemyndigelse til optagelse af statslån og lov om provision

af visse lån optaget med statsgaranti.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.2.16 Salg af fast ejendom mv.

2.2.16.1

Bygningsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Forsvarsministeriet og

NaturstyrelsenSalg af fast ejendom

Bygningsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Forsvarsministeriet og Naturstyrelsen kan

sælge fast ejendom enten ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S)

eller efter offentligt udbud i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære om salg af

statens faste ejendomme. Indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) sker

via et salg til Finansministeriet (som udgangspunkt til bogført værdi), der herefter indskyder

ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) til apportindskudsværdien.

Salg af fast ejendom, der er beliggende på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og salg af

landbrugsejendomme og -jorder, skove, naturområder uden udviklingsmuligheder samt for-

søgsejendomme mv., kan ske ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme

A/S), ved offentligt udbud i henhold til cirkulære om salg af statens faste ejendomme eller på

anden vis, såfremt dette er mere fordelagtigt for staten, f.eks. gennem en lokal ejendomsfor-

midler, eller for så vidt angår landbrugsejendomme mv. gennem NaturErhvervstyrelsen, jf. i

øvrigt nedenfor om salg af landbrugsejendomme mv.

Offentligt udbud kan i andre tilfælde kun undlades, hvor vægtige grunde taler herfor, jf. cirku-

lære om salg af statens faste ejendomme.

Indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) kan ske uden forelæggelse for

Finansudvalget, hvis apportindskudsværdien for den enkelte ejendom er under 5 mio. kr.

Salg efter offentligt udbud kan ske uden forelæggelse for Finansudvalget, hvis salg sker til

højestbydende efter offentligt udbud efter reglerne i cirkulære om salg af statens faste ejen-

domme, hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 60 mio. kr., og handels-

vilkårene er godkendt af SKAT.

Salg uden offentligt udbud skal godkendes af Finansministeriet samt forelægges Folketingets

Finansudvalg. Salg kan dog ske uden forelæggelse for Finansudvalget, hvis salgssummen

omregnet til kontantsum ikke overstiger 1 mio. kr., der ikke forefindes andre oplagte tilbudsgi-

vere og handelsvilkårene er godkendt af SKAT.

2.2.16.2 Andre sælgere

Udgangspunkt for salg af fast ejendom

Salg af fast ejendom skal ske ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme

A/S). Indskud i Statens Ejendomssalg A/S

(Freja ejendomme A/S)

sker via

salg/overdra-

gelse

til Finansministeriet (som udgangspunkt til bogført værdi),

der herefter. Finansministe-

riet

indskyder

herefter

ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S) til ap-

portindskudsværdien. Indskud kan ske uden forelæggelse for Finansudvalget, hvis apportind-

skudsværdien for den enkelte ejendom er under 5 mio. kr.

Salg af fast ejendom efter offentligt udbud

Hvor vægtige grunde taler for, at en fast ejendom sælges uden indskud i Statens Ejendoms-

salg A/S

(Freja ejendomme A/S),

skal dette godkendes af Finansministeriet samt forelægges

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Folketingets Finansudvalg.

Forelæggelse for Finansudvalget kan udelades, hvis den forven-

tede salgssum omregnet til kontantsum ikke overstiger 1 mio. kr. og handelsvilkårene er god-

kendt af SKAT.

Ejendommen sælges i så fald som udgangspunkt efter offentligt udbud

i over-

ensstemmelse med cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Der findes følgende und-

tagelser fra kravet om Finansministeriets godkendelse og forelæggelse for Folketingets Fi-

nansudvalg af salg efter offentligt udbud:



Finansministeriets godkendelse og forelæggelse for Folketingets Finansudvalg af

salg efter offentligt udbud kræves ikke, hvis salgssummen omregnet til kontantsum

ikke overstiger 5 mio. kr., og handelsvilkårene er godkendt af Vurderingsstyrelsen.

For Bygningsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Forsvarsministeriet og Naturstyrel-

sen kræves der ikke forelæggelse af salg efter offentligt udbud for Finansudvalget,

hvis salget sker til højestbydende, salgssummen omregnet til kontantsum ikke over-

stiger 60 mio. kr., og handelsvilkårene er godkendt af Vurderingsstyrelsen. Finans-

ministeriets godkendelse kræves, når salgssummen omregnet til kontantsum over-

stiger 5 mio. kr.



Salg af fast ejendom efter offentligt udbud skal ske i overensstemmelse med cirkulære om

salg af statens faste ejendomme.

Salg af fast ejendom på anden vis end ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S eller efter of-

fentligt udbud

Salg af fast ejendom, der er beliggende på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og salg af

landbrugsejendomme og -jorder, skove, naturområder uden udviklingsmuligheder samt for-

søgsejendomme mv., kan ske ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme

A/S), ved offentligt udbud i henhold til cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Indskud

kan også ske på eller på anden vis, såfremt dette er mere fordelagtigt for staten, f.eks. gen-

nem en lokal ejendomsformidler, eller for så vidt angår landbrugsejendomme mv. gennem

NaturErhvervstyrelsen,

jf.

i øvrigt

nedenfor om salg af landbrugsejendomme mv.

Salg kan

ske uden forelæggelse for Finansudvalget, hvis salg sker til højestbydende efter offentligt ud-

bud efter reglerne i cirkulære om salg af statens faste ejendomme, hvis salgssummen omreg-

net til kontantsum ikke overstiger 5 mio. kr., og handelsvilkårene er godkendt af SKAT.

Der kan sælges på anden vis end ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S eller efter offent-

ligt udbud, såfremt dette er mere fordelagtigt for staten (f.eks. i tilfælde af et højere nettopro-

venu eller ved salg til en statsinstitution, en kommune, en region eller en institution omfattet

af bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution).

Alle salg uden

indskud i Statens

Ejendomssalg A/S eller uden

offentligt udbud skal godkendes af Finansministeriet samt fore-

lægges Folketingets Finansudvalg.

Sådanne salgSalg

kan

dog

ske uden

godkendelse fra Fi-

nansministeriet og

forelæggelse for Finansudvalget, hvis salgssummen omregnet til kontant-

sum ikke overstiger 1 mio. kr., der ikke forefindes andre oplagte tilbudsgivere, og handelsvil-

kårene er godkendt af

SKATVurderingsstyrelsen. Krav om godkendelse fra Finansministeriet

og forelæggelse for Finansudvalget gælder også i de tilfælde, hvor der f.eks. sker udstykning,

udmatrikulering eller arealoverførsel, så de udstykkede dele hver især ikke opfylder betingel-

serne herfor, men hvor dette gælder for den samlede ejendom eller grund.

Eksempler på tilfælde, hvor der kan sælges uden indskud i Statens Ejendomssalg A/S

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Salg efter offentligt udbud eller salg på anden vis (dvs. salg på anden vis end ved indskud i

Statens Ejendomssalg A/S eller efter offentligt udbud) kan under hensyntagen til bestem-

melserne i ovenstående afsnit være relevant ved salg af følgende særlige ejendomme:



Fast ejendom, der er beliggende på Færøerne, i Grønland eller i udlandet

Landbrugsejendomme og

–jorder

Forsøgsejendomme

Skov- og naturområder

Ubebyggede arealer uden for større byer

Øvelsesterræner

Mindre bygninger med lave markedsværdier og uden udviklingsmuligheder, som

er placeret på ovenstående arealer (f.eks. bunkere, skure, skovridderboliger

mv.)

Salg af sådanne ejendomme kan f.eks. ske gennem en lokal ejendomsformidler, eller for

så vidt angår landbrugsejendomme mv. gennem Landbrugsstyrelsen,

jf. i øvrigt nedenfor

om salg af landbrugsejendomme mv.

Tabel 2.1

Beløbsgrænser for forelæggelse for Finansministeriet og Folketingets Finansudvalg

Bygningsstyrelsen, Slots- og

Kulturstyrelsen,

Forsvarsministeriet og

Naturstyrelsen

Mio. kr.

Øvrige statslige institutioner

Finansministeriet

Indskud i Statens Ejendomssalg

A/S

Offentlig udbud

Salg på anden vis

Folketingets Finansudvalg

Indskud i Statens Ejendomssalg

A/S

Offentligt udbud

Salg på anden vis

Der henvises til punkt 2.11.5.6 Ejendomskøb og

–salg

(under statsfinansieret selvejende

institution) for regler gældende for salg af fast ejendom fra statsfinansierede selvejende in-

stitutioner.

2.2.16.23

Almindelige regler gældende for alle sælgereØvrige regler ved salg

af fast ejendom

Indtægter og salgsudgifter

Indtægter ved ekspropriation af statslig ejendom kan modtages uden forelæggelse for Fi-

nansudvalget mod optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling. Tilsvarende gælder, hvor et

salg træder i stedet for ekspropriation.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Salgsudgifter ved ejendomssalg kan optages på forslag til lov om tillægsbevilling. Efter fra-

drag af direkte salgsudgifter og efter nulstilling af ejendommens bogførte værdi tilgår netto-

indtægter vedrørende ejendomssalg statskassen.

Dispositioner, der medfører en mindre salgsindtægt end forudsat ved bevillingen, kan kun

gennemføres i det omfang, det ved bevillingen er forudsat, at dele af salgsindtægten er an-

slået.

Finansministeren kan i forbindelse med indskud i Statens Ejendomssalg A/S af fast ejendom,

hvis apportindskudsværdi ikke overstiger 5 mio. kr., erhverve aktier i Statens Ejendomssalg

A/S.

Salg af landbrugsejendomme mv.

Lov om landbrugsejendomme indeholder særlige regler for erhvervelse af og omlægning af

jorder mellem landbrugsejendomme. Ved salg af landbrugsjorder, herunder arealer, der kan

anvendes til græsning mv., der er beliggende i landzone,

jf. lov om planlægning,

og som ikke

i forvejen er undergivet landbrugspligt, skal det fremgå af salgsbetingelserne, at arealerne

skal afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme mv. Der er fastsat nærmere reg-

ler herom i

Transport- og Bygningsministeriets

cirkulære om salg af statens faste ejen-

domme. Hvor der ikke på det pågældende ministerområde er erfaring inden for køb og salg

af landbrugsejendomme, søges rådgivning hos

NaturErhvervstyrelsen (Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet)Landbrugsstyrelsen.

Salg til en statsinstitution

Ved salg af fast ejendom fra en statsinstitution til en anden statsinstitution, skal salget som

udgangspunkt ske til den bogførte værdi. Salg

fra en statsinstitution til en anden statsinstitu-

tion forelægges kun for Finansudvalget, såfremt salget sker til anden værdi end den bogførte

værdi, og salget ikke sker som led i indskud i Statens Ejendomssalg A/Smellem statsinstituti-

oner til bogført værdi skal alene godkendes af Finansministeriet.

Salg til en kommune eller en region

Ved salg af en ejendom til en kommune, en region, eller en institution omfattet af bevillingsty-

pen statsfinansieret selvejende institution, indsættes i salgsaftalen en gevinstklausul om, at

staten modtager halvdelen af differencen mellem den nuværende salgspris og den højere vi-

deresalgspris, såfremt ejendommen videresælges helt eller delvist inden 10 år fra den aftalte

overtagelsesdato for en højere pris end den kontante salgspris. Gevinstklausulen skal tingly-

ses.

Vederlagsfri overdragelse

Ved vederlagsfri overdragelse af en ejendom, skal det i overdragelsesaftalen fastsættes, at

staten skal tilbydes at overtage ejendommen på samme vilkår som den er overdraget, når

modtageren ikke længere vil gøre brug af ejendommen. Vilkårene for handlen skal tinglyses.

Ubenyttede ejendomme

Statsinstitutioner, som ikke anvender eller

forventer

ikke

forventer

at anvende en ejendom til

formål, som det påhviler den pågældende institution at varetage, skal

på et så

tidligst

tids-

punkt som

muligt indberette dette til Bygningsstyrelsen og overveje salg.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Statsstøtte

Det skal sikres, at salg af en fast ejendom ikke indebærer statsstøtte,

jf. Europa-Kommissio-

nens meddelelse om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af

jord og bygninger (EFT C 209 af 10.7.1997).

2.2.17 Selvforsikring

Der må ifølge cirkulære om selvforsikring i staten mv. ikke tegnes forsikring,

medmindre dette

er hjemlet i cirkulæret eller har hjemmel i lov, herunder finanslov, aktstykke eller særskilt cir-

kulære.

Institutionerne skal i forbindelse med deres økonomiforvaltning overveje deres risikostyring,

herunder overveje de administrative rutiner i institutionen, der anvendes til kontrol af risici

med henblik på at eliminere og begrænse tab.

2.2.18 It-projekter

Der gælder særlige regler for afholdelse af udgifter i staten til it-projekter, it-anskaffelser og

drift og vedligehold af it-systemer,

jf. nedenfor.

2.2.18.1 It-projekter

It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af

standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger.

En reinvestering i en it-løsning udgør et it-projekt, såfremt reinvesteringen er forbundet med

et væsentligt omfang af nyudvikling. Ved it-projekter forstås endvidere planlagte større sam-

menhængende it-udviklingsaktiviteter.

It-projekter kan gennemføres på en driftsbevilling eller en bevilling af typen statsvirksomhed.

Der henvises til punkt 2.11.5.5

It-projekter

vedrørende gennemførelse af it-projekter i statsfi-

nansierede selvejende institutioner. Det er en generel forudsætning for at afholde udgifter til

it-projekter inden for en eksisterende bevilling, at it-projektet falder inden for bevillingens for-

mål, at der udvises skyldige økonomiske hensyn, at den fastsatte låneramme overholdes, og

at afskrivninger kan holdes inden for de givne bevillingsmæssige rammer.

Såfremt der ikke er bevillingsmæssig hjemmel til gennemførelse af et it-projekt, opnås hjem-

mel på bevillingslov eller ved tilslutning fra Finansudvalget, også selv om de samlede udgifter

til anskaffelse og udvikling af projektet er under 60 mio. kr.,

jf. punkt 2.2.18.3 It-projekter med

samlede udgifter over 60 mio. kr.

Ved opgørelsen af et projekts samlede udgifter skal medregnes udgifter til analyse, anskaf-

felse og gennemførelsel, herunder udgifter til leverandører og rådgivere samt internt medgå-

ede lønudgifter. Der medregnes alle udgifter frem til projektorganisationen nedlægges.

Drifts-

omkostninger efter ibrugtagning medregnes derimod ikke i de samlede projektudgifterHvis et

selvstændigt aktiv idriftsættes inden nedlæggelse af projektorganisationen, medregnes de ef-

terfølgende driftsomkostninger dog ikke i de samlede projektudgifter.

Renteudgifter indgår

heller ikke i opgørelsen af projektets samlede udgifter.

Hvis en it-udviklingsaktivitet ikke har

en tidsmæssig afgrænset udviklingsperiode, så opgøres de samlede udgifter over en fireårig

periode opgjort efter ovenstående definition.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

It-projekter klassificeres regnskabsmæssigt som udviklingsprojekter under udførelse. Der

henvises til ØAV for nærmere regnskabsmæssige bestemmelser om udviklingsprojekter un-

der udførelse og indregning af udgifter.

Såfremt der fastsættes en levetid for et it-projekt, som afviger fra de af Moderniseringsstyrel-

sen fastsatte økonomiske levetider for immaterielle anlægsaktiver, kræver dette Modernise-

ringsstyrelsens godkendelse forud for iværksættelse,

jf.

også

punkt 2.6.11 Investeringer i an-

lægsaktiver mv.

Anskaffelse af it-udstyr og standard it-løsninger følger reglerne om indkøb,

jf. punkt 2.4.13

Indkøb.

Der henvises til

punkt 2.11.5.5 It-projekter

(under statsfinansieret selvejende institution) for

regler vedrørende gennemførelse af it-projekter i statsfinansierede selvejende institutioner,

som modtager driftstilskud fra bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution.

2.2.18.1.1

Fællesstatslig projektmodel for alle it-projekterAnvendelse af statens

it-projektmodel og risikovurdering ved Statens It-råd

Ved gennemførelse af it-projekter,

hvor de samlede budgetterede udgifter udgør 15 mio. kr.

eller mere, anvendes statens følges den fællesstatslige

it-projektmodel,

som omfatter hele

projektforløbet fra idé til realisering af de forventede gevinster. Der henvises til

Vejledning om

den fællesstatslige it-projektmodel,

som er optaget i ØAV.For disse it-projekter skal der fore-

tages en risikovurdering ved Statens It-råd,

jf. Cirkulære om Statens It-råd.

Behandling af it-

projekter er beskrevet i

It-projekter: Vejledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-

råd,

som er optaget i ØAV.

2.2.18.2 Forelæggelse for It-projektrådet

For it-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter til analyse, anskaffelse og gennemfø-

relse, herunder internt ressourceforbrug, udgør 10 mio. kr. eller derover, skal de obligatoriske

dokumenter indsendes til It-projektrådet med henblik på risikovurdering. Der henvises til

Vej-

ledning om den fællesstatslige it-projektmodel.

Indsendelsen skal ske efter analysefasen og

inden anskaffelsesfasen, herunder udarbejdelse af en eventuel kravspecifikation og udbuds-

proces, påbegyndes. Der kan afholdes udgifter til idéfase og analysefase forud for høring i It-

projektrådet.

Der kan ikke afholdes udgifter til aktiviteter, der knytter sig til gennemførelsesfasen, før pro-

jektet er blevet risikovurderet af Statens It-råd, og der er etableret en baseline for projektet

ved Statens It-råd.

Ved gennemførelse af it-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter udgør mindre end

15 mio. kr., stilles der ikke krav til anvendelse af statens it-projektmodel. Dog gælder det, at

der som minimum skal etableres et styringsgrundlag tilsvarende projektgrundlaget i statens it-

projektmodel.

It-projekter, hvis

samlede budgetterede

udgifter initialt vurderes at udgøre mindre end 150

mio. kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 150 mio. kr. eller derover, skal

ligeledes

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

indsendes til It-projektrådetanvende statens it-projektmodel samt risikovurderes ved Statens

It-råd.

For en nærmere beskrivelse af statens it-projektmodel og regler for afholdelse af udgifter til it-

projekter, henvises der til

Vejledning til statens it-projektmodel,

som er optaget i ØAV.

It-projektrådet kan give anbefalinger vedrørende projektets tilrettelæggelse samt evt. indstille

til ministeriet, at der bør gennemføres et eksternt review af projektet. Udgifter hertil afholdes

af den projektejende institution. Efter gennemførsel af et eksternt review kan It-projektrådet

indstille, at det ønsker at følge projektets videre fremdrift og evt. gennemføre et eksternt re-

view i senere faser. Udgifterne til et sådant senere review afholdes af den projektejende insti-

tution.

It-projekter over 10 mio. kr. skal indsendes til risikovurdering, selvom de indgår i et program.

Indgår it-projektet i et program kan det aftales med It-projektrådet, at forelæggelsen sker som

program med brug af den fællesstatslige programmodel,

jf. Vejledning om den fællesstatslige

programmodel.

Alternativt indsendes udover de obligatoriske dokumenter for it-projekter til-

lige dokumentation for projektets ophæng i programmet, og så vidt muligt sammen med øv-

rige it-projekter, der gennemføres samtidig. Tilsvarende gælder, såfremt et it-projekts ibrug-

tagning i øvrigt er afhængig af en samtidig eller senere gennemførsel af et eller flere andre it-

projekter.

Arbejdsgange i forbindelse med It-projektrådets behandling af projekter er beskrevet i

Vejled-

ning om Statens It-projektråd

som er optaget i ØAV.

Ovenstående er ligeledes gældende for reinvesteringer over 10 mio. kr.

2.2.18.1.23 Forelæggelse for Finansudvalget

It-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter

til analyse, anskaffelse og gennemførsel,

herunder internt ressourceforbrug,

udgør

760

mio. kr. eller derover, skal i tillæg til behandlin-

gen i henhold til punkt 2.2.18.1.12 forelægges Finansudvalget, inden et udbud offentliggøres.

Der kan afholdes udgifter til idéfase, analysefase, kravspecifikation og forberedelse af udbud

mv.

forud for forelæggelse for Finansudvalget,

så længe de samlede udgifter hertil ikke over-

stiger 70 mio. kr. Der henvises til

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker.

Indgår et it-projekt i et program forelægges it-projektet for Finansudvalget såfremt projektets

udgifter udgør 60 mio. kr. eller derover eller såfremt projektudgifterne til flere indbyrdes af-

hængige it-projekter samlet overstiger 60 mio. kr. Tilsvarende gælder, såfremt et it-projekts

ibrugtagning i øvrigt er afhængig af en samtidig eller senere gennemførsel af et eller flere an-

dre it-projekter. Forelæggelsen sker så vidt muligt sammen med øvrige it-projekter, der gen-

nemføres samtidig.Såfremt de budgetterede udgifter til flere indbyrdes afhængige it-projekter,

herunder i et program, samlet overstiger 70 mio. kr. skal disse forelægges Finansudvalget.

Tilsvarende gælder, såfremt et it-projekts ibrugtagning i øvrigt er afhængig af en samtidig el-

ler senere gennemførsel af et eller flere andre it-projekter. Forelæggelsen sker så vidt muligt

sammen med øvrige it-projekter, der gennemføres samtidig.

Alle aktstykker til Finansudvalget om igangsættelse af eller væsentlige ændringer i it-projek-

ter skal redegøre for bl.a. projektets samlede udgifter fordelt på hidtidigt forbrug, forventede

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

fremtidige omkostninger samt projektets risikoprofil. Der henvises til

Retningslinjer for ud-

formningen af it-aktstykker.

It-projekter, hvis samlede budgetterede udgifter initialt vurderes at

udgøre mindre end 70 mio. kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 70 mio. kr. eller

mere, skal forelægges Finansudvalget snarest muligt efter, at myndigheden er blevet bekendt

med fordyrelsen.

Som led i forelæggelsen for Finansudvalget fastlægges en tidsplan for efterfølgende oriente-

rende aktstykker. Finansudvalget skal som minimum orienteres på følgende tidspunkter:



Orientering om resultatet af det gennemførte udbud mv. samt projektstatus i øvrigt.

Orientering i forbindelse med

overgang til driftnedlukning af projektorganisationen

den afsluttede implementering samt projektstatus i øvrigt.

Orientering om projektets drift og

effekter gevinstrealisering

ca. ét år efter

overgang til

driftnedlukning af projektorganisationen.

Herudover kan tidsplanen evt. udvides med et orienterende aktstykke under gennemførelses-

fasen ved større eller meget komplicerede projekter.

Såfremt der påregnes forsinkelser i forhold til ovennævnte tidsplan på 3 måneder eller mere,

orienteres Finansudvalget herom. Forelæggelse skal ske snarest og senest 3 måneder efter,

at institutionen blev bekendt med den forventede forsinkelse.

Ved væsentlige ændringer i udgifter, gevinster eller risikoprofil som følge af det gennemførte

udbud forelægges projektet til Finansudvalgets tilslutning. Anmodningen om Finansudvalgets

tilslutning erstatter i så fald forelæggelse til orientering. Forelæggelse skal ske snarest og se-

nest 3 måneder efter betinget godkendelse af tilbud.

Væsentlige ændringer undervejs i

gennemførelsesfasen projektet

forelægges Finansudval-

get.

Ændringer iForøgelser af

de samlede udgifter med 10 pct. eller derover

med mindst 6

mio. kr.

er altid væsentlige ændringer.

Forsinkelser af projektets idriftsættelse, som har væ-

sentlig betydning for opfyldelsen af projektets formål, eller for overholdelse af lovbestemte fri-

ster er altid væsentlige ændringer.

Forelæggelse

af væsentlige ændringer

skal ske

snarest og

senest

tre3

måneder efter, at in-

stitutionen blev bekendt med, at der

vil skeer forekommet

en væsentlig ændring.

Ved alle væsentlige ændringer i it-projekter, der tidligere har været forelagt Finansudvalget,

udarbejder Statens It-råd en vurdering af projektets status og fremdrift, som vedlægges i for-

bindelse med forelæggelse af et opfølgende aktstykke for Finansudvalget.

Ved annullering af godkendte it-projekter skal Finansudvalget orienteres.

Hvis et igangværende it-projekt overskrider grænsen på 60 mio. kr., skal projektet forelægges

Finansudvalget.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.2.18.24

Løbende opfølgning for it-projekterIt-anskaffelser

For it-projekter med samlede udgifter over 10 mio. kr. indsendes hvert halve år en status rap-

port til It-projektrådet, baseret på de seneste oplysninger om projektet som er myndigheden

bekendt. Når projektet afsluttes, sker det ligeledes til It-projektrådet, og et år efter afslutning

indsendes gevinstrealiseringsrapport. IT-projektrådet fastlægger kriterier for, hvilke data sta-

tusrapporteringen indeholder. Hvis de samlede udgifter til en it-anskaffelse beløber sig til 70

mio. kr. eller derover, skal der foretages en risikovurdering ved Statens It-råd,

jf. Cirkulære

om Statens It-råd.

Behandling og definition af it-anskaffelser er beskrevet i

It-projekter: Vej-

ledning til risikovurdering og rådgivning ved Statens It-råd.

Der gælder de samme regler for

opgørelsen af udgifter, som for it-projekter.

2.2.18.3 It-systemer

Myndigheder skal foretage porteføljestyring af statslige it-systemer,

jf. Vejledning til model for

porteføljestyring af statslige it-systemer,

der er optaget i ØAV, samt udarbejde og indsende

en it-handlingsplan mv. til Statens It-råd med henblik på review, såfremt et eller begge af føl-

gende kriterier er gældende:



Myndighedens årlige it-omkostninger er 30 mio. kr. eller derover.

Myndigheden har et eller flere samfundskritiske it-systemer i sin it-systemportefølje.

Der henvises til

It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd,

som er optaget i ØAV.

Digitaliseringsstyrelsen kan efter en konkret vurdering afgøre, om en myndighed skal omfat-

tes af kravene, uanset om ovenstående kriterier er opfyldt.

It-systemporteføljen omfatter alle de it-systemer, som myndigheden er systemejer for, og

som er taget helt eller delvist i brug. Dette gælder også it-systemer, hvor myndigheden har

systemejerskabet, men hvor systemet forvaltes af en ekstern part.

2.2.19 Bevillingsparagraffen

Finanslovens § 45

(- den såkaldte

bevillingsparagraffen) - indeholder en bemyndigelse til i fi-

nansåret at disponere med hensyn til udgifter og indtægter, som følger af nye love, der vedta-

ges i tiden fra 15. oktober i året forud for finansåret til udløbet af finansåret.

Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag

tydeligt fremgår af de pågældende love eller deres forarbejder, f.eks. bemærkningerne til lov-

forslaget, fremsættelsestalen, besvarelsen af udvalgsspørgsmål eller betænkninger afgivet af

de pågældende folketingsudvalg. Finansieringen af lovforslaget skal være aftalt med Finans-

ministeriet, inden lovforslaget fremsættes.

Forøgelse af antallet af stillinger i lønramme 37 og derover kan dog kun ske med Finansmini-

steriets forudgående tilslutning,

jf. punkt 2.5.3 Finansministeriets stillingskontrol.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.3 Særligt om indtægter

2.3.1 Fastsættelse af afgifter og gebyrer

Afgifter og gebyrer kan kun opkræves med hjemmel i eller i henhold til lov eller tekstanmærk-

ning.

2.3.1.1 Taksten for afgifter og gebyrer af skattemæssig karakter

Hvor afgifter og gebyrer er fastsat således, at indtægten overstiger de omkostninger, der er

forbundet med det pågældende afgifts- eller gebyrbelagte område, skal afgiften eller gebyret

fastsættes i loven.

2.3.1.2

Fastsættelse af Ttaksten

for

andre afgifter og

gebyrer

Taksten for

andre afgifter og

gebyrer

mv., der ikke har skattemæssig karakter,

skal,

medmin-

dre der er adgang til underdækning, administrativt

fastsættes således, at der

opnås årligt til-

stræbes

fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende

afgifts- el-

ler

gebyrbelagte område,

således at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode

fra og med regnskabsåret.

Mindst en gang årligt vurderes det

på baggrund af seneste års

regnskab,

om omkostningerne skal reduceres eller

taksten gebyrsatsen

justeres for at sikre

balance.

Der henvises til

Vejledning om prisfastsættelse,

som er optaget i ØAV

for nærmere regler

om, hvilke typer af omkostninger der skal medregnes.

Hvis regnskabet for det enkelte gebyrbelagte område afviger fra det budgetterede i et væ-

sentligt omfang, skal afvigelsen tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år fra og

med regnskabsåret.

Underdækning på gebyrordninger kan kun forekomme med hjemmel i særlig bevillingsbe-

stemmelser eller med Finansministeriets godkendelse.

Overholdelse af ovenstående træder ikke i stedet for de begrænsninger, der følger af grund-

lovens § 43 eller den lov, der hjemler opkrævningen.

2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

For institutioners salg af varer og ydelser gælder som udgangspunkt, at prisen på den en-

kelte vare og ydelse fastsættes således, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for pri-

vate eller offentlige konkurrenter, og således at omkostningerne dækkes.

Såfremt institutionen har monopol eller befinder sig i en monopollignende situation, udgør

den pris, der sikrer dækning af omkostningerne, samtidig et maksimum for prisfastsættelsen

på den pågældende vare eller ydelse, når afsætningen sker i Danmark.

Hvor institutionen afsætter varer eller ydelser på et marked præget af konkurrence, kan ind-

tægterne herved overstige omkostningerne.

Der skal således medregnes de omkostninger i

prisen, som er nødvendige for at sikre lige konkurrence med private udbydere, ligesom der

skal indregnes en fortjeneste, svarende til hvad der vil være sædvanligt for en privat udbyder.

I de tilfælde hvor det er muligt at identificere en markedspris, udgør denne dog institutionens

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

minimumspris. Det akkumulerede resultat bør som udgangspunkt ikke være negativt fire år i

træk for hver enkelt type af vare eller ydelse.

Der kan gøres undtagelse herfra i særlige tilfælde. Dette gælder områder, hvor en fuldt dæk-

kende prisfastsættelse ville hindre formålet med ydelsen, og hvor f.eks. sociale, miljømæs-

sige eller lignende hensyn konkret tilsiger en lavere omkostningsdækning.

Institutionen undersøger, om varen eller ydelsen skal pålægges salgsmoms.

Der henvises til

Vejledning om prisfastsættelse,

som er optaget i ØAV.

2.3.3 Leje og forpagtningsafgifter

Lejeindtægter og forpagtningsafgifter skal under hensyn til de gældende lovbestemmelser om

lejeregulering og lignende fastsættes således, at det

for staten

bedst mulige økonomiske re-

sultat opnås. Det skal i denne forbindelse påses, at leje- og forpagtningsafgifter løbende re-

guleres i overensstemmelse med ændringerne på markedet, og lejereguleringer skal løbende

gennemføres, hvor lejelovgivning og lignende giver mulighed for det.

Det bør overvejes at foretage annoncering af ledige lejemål mv.

NaturErhvervstyrelsen Landbrugsstyrelsen

(Miljø- og Fødevareministeriet) kan rådgive om

bortforpagtning af landbrugsarealer.

Vejledning om fastsættelse af leje og vilkår for lejemål vedrørende kontor- og arkivlokaler kan

søges hos Bygningsstyrelsen (Transport- og

BygningsministerietBoligministeriet).

Der gælder særlige regler for de statslige ejendomsvirksomheders lejefastsættelse.

2.3.4 Salg af brugt materiel

For salg af brugt materiel gælder, at der skal søges opnået det størst mulige provenu. Dette

kan ske ved offentlig auktion eller ved salg på anden måde, hvor det kan godtgøres, at prisen

svarer til markedsprisen, f.eks. ved at der foreligger et kontrolbud.

2.3.5 Modtagelse af gaver

Hvor der til modtagelsen af en gave er knyttet vilkår, som pålægger institutionen særlige for-

pligtelser i relation til disponeringen over bevillingen, eller hvor gaven har en værdi på 5 mio.

kr. eller derover og udgør mere end 5 pct. af institutionens budgetterede bruttodriftsudgifter

under den almindelige virksomhed, skal der indhentes forudgående tilslutning fra Finansmini-

steriet. En statsfinansieret selvejende institution,

jf. punkt 2.11 Statsfinansieret selvejende in-

stitution,

skal indhente forudgående tilslutning fra ressortministeriet.

Tilslutning til modtagelse af private gaver skal dog ikke søges for fuldt eksternt finansierede

anskaffelser, som ikke påvirker institutionens driftsomkostninger uanset beløb, eller hvor der

på finansloven er hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed,

jf. punkt

2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.4 Særligt om udgifter

2.4.1 Udgifter som følge af EU-retsakter

Udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende bevillinger. Finansudvalget orienteres om væsentlige merudgifter.

Modtages EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af tilsvarende udgifter ud over finanslovens

bevillinger, kan indtægterne modtages og udgifterne afholdes ud over de givne bevillinger.

2.4.2 Indfrielse af garantier og statsforskrivninger

Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter til indfrielse af garantier og statsforskrivnin-

ger.

Er der er tale om væsentlige merudgifter, skal Der rettes henvendelse til

Finansministeriet

orienteres

på det tidligst mulige tidspunkt med

forslag til finansiering,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt

om bevillinger under delloftet for driftsudgifterhenblik

på den bevillingsmæssige håndtering.

2.4.3 Udgifter pålagt ved dom mv.

Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudselige udgifter, som staten ved dom tilpligtes

at betale. Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, skal Finansmini-

steriet orienteres på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering inden for minister-

området,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.

Der er adgang til at afholde uforudselige udgifter, som det må anses for overvejende sand-

synligt,

eventuelt efter indhentet udtalelse fra Kammeradvokaten,

at staten i tilfælde af en

retssag vil blive dømt til at betale. Udgifterne afholdes inden for den pågældende bevilling.

Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, skal ministeriet, inden ud-

giften afholdes, forelægge Finansministeriet et forslag til finansiering inden for ministerområ-

det,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.

2.4.4 Selvforsikringsudgifter

Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudselige udgifter til mindre skader, der skyldes

brand, tyveri, hærværk eller anden skade på bygninger, løsøre mv., hvor der som følge af

statens selvforsikringsprincip ikke er tegnet forsikring,

jf. punkt 2.2.17 Selvforsikring.

Der kan

herunder afholdes nødvendige mindre udgifter til afhjælpende foranstaltninger med henblik

på at begrænse skadens omfang. Udgifterne afholdes som udgangspunkt inden for den på-

gældende bevilling.

Kan udgifterne ikke afholdes inden for den pågældende bevilling, er der adgang til overførsel

fra en anden hovedkonto inden for ministerområdet.

Ved mere omfattende skader med væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres

på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering inden for ministerområdet,

jf. punkt

3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Er der tale om totalskade, eller er skaden så omfattende, at der kan opstå spørgsmål om væ-

sentlige ændringer af bygninger eller anlæg eller driften heraf, kan der kun disponeres med

særskilt forudgående tilslutning fra Finansudvalget.

2.4.5 Bevarelse af statsaktiver

Som led i administrationen af statens aktiver kan det være nødvendigt at afholde udgifter til

hel eller delvis bevarelse af aktiver, f.eks. udgifter, der afholdes med henblik på at hindre akti-

vets undergang, udgifter ved tvangsfuldbyrdelse af statslige krav (arrest og udlæg) eller ud-

gifter, som kan opstå i forbindelse med realisation af en ejendom, der er overtaget på tvangs-

auktion.

Hvor sådanne udgifter er uforudselige, kan de afholdes ud over de givne bevillinger.

Er der er tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på det tidligst mu-

lige tidspunkt med forslag til finansiering,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under dellof-

tet for driftsudgifter.

2.4.6

Afskrivning eller nNedskrivning

af fordringer

Restancer inddrives af

SKAT Gældsstyrelsen

som restanceinddrivelsesmyndighed,

jf. lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige.

Fordringer overgivet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden

skal nedskrives på

baggrund af restanceinddrivelsesmyndighedens oplysninger om, hvor sandsynligt det er, at

fordringer kan opkræves.

Restanceinddrivelsesmyndigheden fremsender oplysninger herom til fordringshaver umiddel-

bart i forlængelse af, at fordringer er modtaget til inddrivelse. Herudover skal restanceinddri-

velsesmyndigheden minimum en gang om året fremsende oplysninger om sandsynligheden

for opkrævning af offentlige restancer til fordringshaverne.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden meddeler at inddrivelse er ophørt, skal fordringer ned-

skrives fult ud.

For fordringer, som ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal udgiften til

nedskrivning afholdes, når inddrivelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssigt

store omkostninger, eller er konstateret udelukket, f.eks. på baggrund af et konkursdekret.

Øvrige fordringer kan nedskrives, når der er indikationer på, at fordringshaver ikke vil mod-

tage det fulde skyldige beløb.kan afskrives eller nedskrives, forudsat at fordringen fortsat ind-

går i fordringshaverens regnskab. Fordringshaver skal dog afskrive fordringen senest, når re-

stanceinddrivelsesmyndigheden meddeler, at inddrivelse er ophørt. Fordringer, der regn-

skabsmæssigt overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal være fuldt ud afskrevet i

fordringshaverens regnskab. Overdragelse af fordringer sker i overensstemmelse med reg-

lerne i

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

For fordringer, som ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, kan udgiften afhol-

des, når inddrivelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger,

eller er konstateret udelukket, f.eks. på baggrund af et konkursdekret.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Vedrørende afskrevne fordringer skal det inden forældelsesfristens udløb vurderes, om foræl-

delsesfristen skal afbrydes med henblik på fortsættelse af inddrivelsen. Afbrydelse af foræl-

delsen kan undlades, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller er forbundet med ufor-

holdsmæssige omkostninger.

Er der tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på det tidligst mulige

tidspunkt med forslag til finansiering,

jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet

for driftsudgifter.

2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms

Afgiftspligtigt salg skal momsregistres i overensstemmelse med bestemmelserne i momslo-

ven. Udgifter til købsmoms vedrørende det afgiftspligtige salg refunderes af

SKAT Skattesty-

relsen

efter bestemmelserne i momsloven.

Udgifter til købsmoms vedrørende ikke-afgiftspligtige ydelser behandles på følgende måde:

Bevillinger til drifts- og anlægsudgifter samt bevillinger, der udmøntes som tilskud til statsfi-

nansierede selvejende institutioner, gives uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberetti-

get købsmoms.

Bevillinger til tilskud til Kofoeds Skole, Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for

Menneskerettigheder gives også uden medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettiget købs-

moms i det omfang, tilskuddene anvendes til køb af varer og ydelser.

Udgifter til dansk købsmoms optages i disse tilfælde som refusionsberettiget, ikke-fradrags-

berettiget købsmoms på regnskabet, herunder hvis virksomhedens aktiviteter er omfattet af

momslovens § 13, dog med følgende undtagelser:

Købsmoms på udgifter til anskaffelse, leje og drift af personkøretøjer indrettet til befor-

dring af højest 9 personer kan ikke refunderes.

Købsmoms på udgifter til kantinetilskud kan ikke refunderes.

Købsmoms på udgifter til frugtordninger kan ikke refunderes.

Købsmoms på udgifter til fortæring på restaurant, kro, cafeteria o.lign. kan refunderes

med 25 pct.

Undtagelsesbestemmelserne i punkt 1-4 følger undtagelsesbestemmelserne i momsloven.

Såfremt der sker ændringer i momsloven på områder, der svarer til de 4 undtagelser, gælder

disse ændringer også for refusionsmoms.

På hotelregninger uden specifikation af udgiften til morgenmad ydes ingen momsrefusion,

med mindre det fremgår, at morgenmaden er gratis.

For indtægtsdækket virksomhed, der har ikke

-afgiftspligtigt

salg til andre statsinstitutioner in-

den for ministerområdet, kan der på regnskabet optages de hertil knyttede udgifter til ikke-

fradragsberettiget købsmoms under institutionens ordinære virksomhed,

jf. punkt. 2.6.8.4.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Udgifter til udenlandsk købsmoms kan ikke refunderes.

Kan der ikke opnås refusion for udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, konteres udgif-

ter til køb af momsbelagte ydelser inkl. moms.

Statsfinansierede selvejende institutioner omfattet af Bekendtgørelse om momskompensation

for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse, erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl. afregner moms i henhold til

reglerne heri. For øvrige selvejende institutioner finansieret via bevillingstypen statsfinansie-

ret selvejende institution tilrettelægger ressortministerierne refusionsordninger efter aftale

med Finansministeriet.

Selvejende institutioner, der ikke er finansieret via bevillingstypen statsfinansieret selvejende

institution, kan kun få refunderet udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, såfremt der er

givet konkret adgang til dette ved lov, tekstanmærkning eller aktstykke.

På grundlag af institutionernes regnskabsmæssige registrering af købsmomsen overføres

regnskabstallet til finanslovens § 35, hvor det samles for staten som helhed.

2.4.8 Tilskud

Tilskudsordninger bør som udgangspunkt budgetteres særskilt på finansloven. Større til-

skudsordninger, der retter sig til en bredere kreds, bør budgetteres på selvstændige bevillin-

ger, mens mindre tilskud kan optages under en drifts- eller statsvirksomhedsbevilling.

Tilskudsordningens indhold skal beskrives nærmere i anmærkningerne.

Hvor der under bevillinger af typen driftsbevilling eller statsvirksomhed ønskes hjemmel til af-

holdelse af mindre tilskud, bør

arten og omfanget af disse fremgå udtrykkeligt af anmærknin-

gerne til den pågældende bevillingdisse budgetteres på særskilte underkonti,

medmindre der

er tale om tilskud nært tilknyttet institutionens drift som f.eks. kantinetilskud eller medlems-

kontingenter, eller der er tale om tilskud, der ikke har kunnet forudses, og hvis samlede sum

udgør højst 1 mio. kr.

Der henvises til

Moderniseringsstyrelsens Økonomistyrelsens

vejledning om effektiv tilskuds-

forvaltning, der er optaget i ØAV.

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

Tilskud til drift af statsfinansierede selvejende institutioner opføres under bevillingstypen

statsfinansieret selvejende institution,

jf. punkt 2.11 Statsfinansieret selvejende institution.

Visse selvejende institutioner er ikke omfattet af bevillingstypen statsfinansieret selvejende

institution, og tilskud til disse øvrige selvejende institutioner er omfattet af nedenstående samt

disponeringsreglerne for den pågældende bevillingstype, hvorunder tilskuddet er opført.

I forbindelse med, at der ydes tilskud til driften af øvrige selvejende institutioner, fonde, for-

eninger mv., skal der af tilskudsgiveren stilles relevante krav til tilskudsmodtageren, der kan

sikre en god tilskudsforvaltning under hensyn til tilskuddets art og formål.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Hvis tilskuddet udgør

mio. kr. eller derover og forventes vedvarende at dække halvdelen

eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter, skal der stilles følgende krav:



Ressortmyndigheden skal godkende vedtægter og løbende orienteres om institutionens

dispositionsberettigede personer.

Indgåelse af lejemål med uopsigelighed på over 10 år og anlægsudgiftslignende investe-

ringer over 15 mio. kr. skal forelægges Finansudvalget.

Det kan efter forhandling mellem vedkommende ministerium og Finansministeriet bestem-

mes, at tilskuddet skal anvendes i overensstemmelse med de regler, der gælder for drifts-

bevillinger.

Regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller Rigsrevi-

sionen.

Finansministeriet Skatteministeriet

fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår for in-

stitutionens personale, medmindre andet fastsættes eller godkendes af

Finansministeriet,

ModerniseringsstyrelsenSkatteministeriet.

Institutionen skal anvende de statslige regnskabsregler efter Finansministeriets bekendt-

gørelse om statens regnskabsvæsen mv., medmindre andet aftales mellem vedkom-

mende minister og finansministeren eller fremgår af områdelovgivning.

Der bør udtrykkeligt tages stilling til, i hvilket omfang tilskudsmodtageren er underlagt

budgetvejledningens regler mv., herunder reglerne om selvforsikring og de økonomiske

konsekvenser heraf.

Institutionen skal i vedtægterne have bestemmelser om nettoformuens overgang til sta-

ten eller til et godkendt formål i tilfælde af institutionens ophør.



De nævnte krav skal stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil kunne ændres,

stiller hindringer herfor. Hvor særlige hensyn f.eks. vedrørende opfyldelsen af formålet med

en tilskudsordning, kan begrunde fravigelser fra ét eller flere krav, skal dette konkret aftales

med Finansministeriet.

Eventuelle fravigelser fra ovennævnte krav, der ikke fremgår af anden lov, skal anføres i an-

mærkningerne til finanslovforslaget.

2.4.10

Leje L(leasing (Leje))

Aftaler om

leje eller

leasing kan kun indgås, hvis der er væsentlige og åbenbare

økonomiske

fordele

for staten

ved leasing i stedet for køb. Sådanne aftaler kan indgås, selv om

leje- eller

leasingperioden strækker sig ud over finansåret.

Der skelnes mellem operationel og finansiel leasing. Der gælder følgende generelle be-

grænsninger i brugen af

leje (leasing):

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger



Aftaler om

leje eller

leasing af aktiver som er omfattet af de fællesstatslige, centralt koor-

dinerede aftaler indgået af

Moderniseringsstyrelsen Økonomistyrelsen

eller andre, jf. § 2

i cirkulære om indkøb i staten (indkøbscirkulæret), må ikke indgås. Eksisterende aftaler

skal udfases på økonomisk forsvarlig vis, så snart det er muligt.

Aftaler om finansiel leasing, som reelt erstatter køb eller anlæg, kan som udgangspunkt

ikke indgås.



Leje- eller lLeasingaftaler

(operationel leasing) med en samlet kontraktsum på

760

mio. kr.

eller derover skal forelægges Finansudvalget,

jf.

også

punkt 2.6.11 Investeringer i anlægsak-

tiver mv.

(under driftsbevilling). Indgåelse af en

leje- eller

leasingaftale med en uopsigelighed

på 10 år eller mere kræver Finansudvalgets tilslutning, såfremt statens forpligtelse opgjort for

hele uopsigelighedsperioden under ét udgør

430

mio. kr. eller derover.

Indgåelse af aftaler om finansiel leasing kræver forelæggelse for Finansudvalget uanset be-

løbsstørrelse.

I praksis er det ofte vanskeligt at skelne mellem forskellige typer af leasing, herunder operati-

onel leasing og finansiel leasing. Nedenfor opstilles retningslinjer, som skal bruges ved skel-

nen mellem operationel og finansiel leasing.

Operationel leasing foreligger, hvor leasinggiver udlejer sine aktiver direkte til leasingtager,

og er i realiteten en almindelig lejeaftale. Leasinggiver køber og beholder ejendomsretten til

det leasede aktiv i hele leasingperioden og bærer den finansielle risiko forbundet med lea-

singaftalen. Leasingtager påtager sig ingen risiko forbundet med udstyrets værdi ved leasing-

periodens udløb. Vedligeholdelsespligten påhviler således leasinggiver og ikke leasingtager.

Efter leasingperiodens udløb afleveres det leasede aktiv tilbage til udlejer. Aftaler om operati-

onel leasing vil ofte være kendetegnet ved, at leasingperioden er væsentligt kortere end akti-

vets levetid.

Udbudsretligt er aftaler om operationel leasing at sidestille med køb af varer. Der henvises til

de nærmere regler om annoncering og udbud, som er fastsat i Finansministeriets cirkulære

om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver. Dette gælder også regnskabs-

mæssigt, hvor leasingydelser vedrørende aftaler om operationel leasing udgiftsføres i resul-

tatopgørelsen, i takt med at de afholdes, med mindre et andet systematisk grundlag bedre

afspejler det tidsmæssige forbrug af de ydelser, som leveres. Hvis leasingaftalen er uopsige-

lig, skal leasingforpligtelsen opføres som en note til balancen.

En aftale om finansiel leasing er typisk kendetegnet ved, at leasinggiver fungerer som finan-

sieringsselskab og udlejer et aktiv, som leasingtager på forhånd har identificeret hos en leve-

randør.

Finansiel leasing er kendetegnet ved, at alle væsentlige risici og fordele, som er forbundet

med ejendomsretten til et aktiv, er overført fra leasinggiver til leasingtager. Således indgår

der typisk i aftaler om finansiel leasing en aftale om aktivets restværdi (materiale værdi) ved

leasingperiodens udløb samt en bestemmelse om, at leasingtager skal overtage aktivet, eller

at leasingtager på leasinggivers anfordring er forpligtet til at anvise en køber til aktivet efter

leasingperiodens udløb. Alternativt dækker leasingperioden størstedelen af aktivets brugstid,

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

i hvilken henseende det er uden betydning, om ejendomsretten overgår eller ikke overgår ved

leasingperiodens udløb.

Aftaler om finansiel leasing er typisk uopsigelige af denne grund eller kan kun opsiges før tid

mod betaling af en ekstra præmie. På grund af bestemmelserne om aktivets restværdi ved

leasingperiodens udløb erstatter aftaler om finansiel leasing reelt køb eller anlæg. Dette for-

øger statens finansieringsudgifter, og aftaler om finansiel leasing kan derfor som udgangs-

punkt ikke indgås.

2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab

Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) er en organisationsform, hvor design/projektering, etable-

ring, drift og vedligeholdelse i forbindelse med en offentlig opgaveløsning er samlet i én kon-

trakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør, hvori der også indgår et element af

privat finansieringsrisiko.

Organisering via OPP anvendes, såfremt det samlet set vurderes økonomisk fordelagtigt.

Der skal i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter under hensyntagen til bl.a. byggesa-

gens størrelse, karakter og kompleksitet, foretages en systematisk vurdering af, om opgaven

skal gennemføres som et OPP.

OPP-aftaler kan have forskellige udformninger, men er kendetegnet ved, at staten påtager

sig forpligtelser af forskellig karakter over en forholdsvis lang tidshorisont, der kræver særskilt

hjemmel. Det gælder for eksempel en længerevarende leje, uopsigelighed af aftalen, en evt.

tilbagekøbspligt, forskellige former for garantistillelse mv.

En OPP-aftale vil derfor som udgangspunkt skulle forelægges for Folketingets Finansudvalg

forud for aftalens indgåelse med henblik på at opnå de fornødne bevillingsmæssige hjemler,

jf.

bl.a.

punkt 2.2.10 Flerårige dispositioner, punkt 2.4.10 Leje (leasing), punkt 2.6.11 Investe-

ringer i anlægsaktiver mv., punkt 2.6.12 Leje af fast ejendom og punkt 2.7.4.3. Indgåelse af

huslejekontrakt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udviklet en standardmodel, der kan

anvendes af offentlige myndigheder, som ønsker at indgå et offentlig-privat partnerskab. Mo-

dellen er tilgængelig via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside (www.kfst.dk).

Den regnskabsmæssige behandling af bevillingen vil bero på en konkret vurdering af sam-

mensætningen af en række elementer i den enkelte OPP-aftale, jf.

Moderniseringsstyrelsens

Økonomistyrelsens

nærmere retningslinjer om den regnskabsmæssige håndtering af OPP og

finansiel leasing, der er optaget i ØAV.

2.4.12 Udbud

Opgaver, som udføres af en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution, og

som vil kunne udføres af eksterne leverandører, skal som udgangspunkt med passende mel-

lemrum sendes i udbud eller på anden måde markedsvurderes efter gældende udbudsregler.

Udbudte opgaver skal udliciteres, hvis det gennem udbud godtgøres, at det alle forhold taget

i betragtning er det mest

økonomisk

fordelagtige

for staten.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

De nærmere regler herom er fastsat i Finansministeriets

cirkulære om udbud af statslige

drifts- og anlægsopgaver

(udbudscirkulæret).

Hvis en institution udbyder en opgave og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at ud-

føre opgaven, skal opgaven udføres som indtægtsdækket virksomhed,

jf. punkt 2.6.8 Ind-

tægtsdækket virksomhed.

Der henvises i øvrigt til

punkt 2.4.13 Indkøb.

2.4.13 Indkøb

På en række områder indgås centralt koordinerede indkøbsaftaler. De statslige institutioner

har pligt til at anvende disse centralt koordinerede aftaler i forbindelse med køb af varer og

tjenesteydelser, der er omfattet heraf, hvis dette fremgår af den pågældende aftale.

Visse selvejende institutioner kan vælge at anvende de centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Dette fremgår i givet fald af den pågældende aftale.

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets

cirkulære om indkøb i staten.

2.4.14 Repræsentation

Repræsentationsudgifter af større omfang eller af ekstraordinær karakter bør ikke afholdes,

uden at der er tilvejebragt

særskilt

hjemmel hertil

enten i anmærkningstekst

på finansloven

eller ved særskilt forelæggelse for Finansudvalget.

Der må ikke anvendes statsmidler til indkøb af tobaksvarer til brug ved møder eller til repræ-

sentative formål.

For så vidt angår ministerrepræsentation mv. henvises til Statsministeriets

Vejledning om mi-

nisterens udgifter

samt Statsministeriets

Vejledning om en ny åbenhedsordning

om ministres

udgifter og aktiviteter.

2.4.15 Kantiner

Ved kantinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede lokaler på eller i tilknytning til ar-

bejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i en virksomhed eller som

besøger eller har ærinde i virksomheden. Der kan etableres kantine på statslige tjenesteste-

der og i statsfinansierede selvejende institutioner, hvor der er et rimeligt behov for at give per-

sonalet, uddannelsessøgende, besøgende mv. adgang til at købe tilberedt mad, forfrisknin-

ger og kioskvarer, såfremt det må antages, at kantinen kan drives økonomisk forsvarligt.

Kantinevirksomheden baseres på selvbetjening fra skranke og på selvafrydning fra gæster-

nes side.

Hvis der etableres en kantine, skal denne drives på et forretningsmæssigt grundlag, men skal

samtidig holde et prisniveau, der svarer til niveauet i andre private og offentlige kantiner. Hvis

det er nødvendigt at yde et tilskud til kantinedriften for at opnå dette, kan udgiften hertil afhol-

des af institutionen. Tilskuddet kan bl.a. gives til dækning af en del af de med kantinens drift

forbundne lønudgifter. Tilskuddet kan ikke gives til råvareindkøb.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Inventar, udstyr og øvrigt løsøre, der stilles evt. vederlagsfrit til rådighed af institutionen, for-

bliver statens ejendom og vedligeholdes for institutionens regning.

Kantinevirksomheden bør søges etableret således, at staten bortset fra forpligtelser i medfør

af kantinetilskud mv. ikke pådrager sig noget økonomisk ansvar for kantinens driftsmæssige

resultat eller noget erstatningsansvar for skader i forbindelse med kantinedriften. Dette hen-

syn skal normalt søges tilgodeset ved med mellemrum at udbyde kantinedriften med henblik

på bortforpagtning til en selvstændig entreprenør eller en forening oprettet af personalet.

Hensynet kan også tilgodeses ved etablering af en catering-baseret kantine. Ved etablering

af en catering-baseret kantine skal der ligeledes holdes et prisniveau, der svarer til niveauet i

andre private og offentlige kantiner. Hvis det er nødvendigt at yde et tilskud til kantinedriften

for at opnå dette, kan udgiften hertil afholdes af institutionen. Tilskuddet bør fastsættes på et

niveau, der ikke overstiger tilskuddet i sammenlignelige statslige kantiner. Dette bør sikres

ved ordningens opstart samt ved senere justeringer af tilskuddet. Der henvises i øvrigt til vej-

ledningen til virksomheder på

SKATs Skattestyrelsens

hjemmeside, hvor information om kan-

tineordninger kan findes under punktet personalegoder.

Såfremt kantinen ikke drives som en del af den pågældende institution, men eksempelvis er

overladt til en selvstændig entreprenør, bør vilkårene for kantinedriften være skriftligt fastlagt.

Såfremt kantinen enten er et nødvendigt led i udøvelsen af virksomheden på det pågæl-

dende tjenestested eller må anses for naturligt forbundet med virksomhedens karakter, kan

kantinen etableres eller opretholdes som en del af den pågældende institution. Etablering af

en sådan kantine kan kun ske, såfremt det kan godtgøres, at dette alle forhold taget i betragt-

ning er mere økonomisk fordelagtigt

staten

end etablering af en kantine, der drives af en

selvstændig entreprenør eller personaleforening.

Kantiner, der væsentligst har til formål at betjene institutionens kunder, besøgende og lig-

nende

–

hertil ikke henregnet uddannelsessøgende eller institutionsanbragte

–

bør tilstræbe,

at den del af kantinens virksomhed, der hidrører fra udefra kommende kantinegæster, økono-

misk hviler i sig selv, således at samtlige kantineudgifter dækkes af priserne.

I institutioner af internatkarakter kan der være fastsat priser for bespisning af klienter samt

evt. personale, såfremt deltagelse i spisning har tjenstlig karakter, som er lavere end niveauet

i andre private og offentlige kantiner.

2.4.16 Ministerbiler og andre tjenestebiler

Statens tjenestebiler må kun anvendes til tjenesterelaterede formål. For så vidt angår mini-

strenes anvendelse af ministerbiler henvises til Statsministeriets

Vejledning om ministerens

udgifter.

Anskaffelse af ministerbiler sker i samråd med Finansministeriet. Ministerbiler er tjenestebiler

med chauffør. Den enkelte minister kan inden for sit område fastsætte nærmere regler om

anskaffelse af og brugen af tjenestebiler i øvrigt.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Staten er selvforsikrende og der tegnes ikke kasko- eller ansvarsforsikring for tjenestebiler

ved benyttelse i Danmark. Dog tegnes ansvars- og kaskoforsikring for ministerbiler. Ved kør-

sel i udlandet kan der tegnes ansvarsforsikring og øvrige forsikringer, som er påkrævet i det

pågældende land.

2.4.17 Hensættelser

Udgifter til hensættelser omfatter henholdsvis hensættelser til afgivne tilsagn samt øvrige

hensættelser.

Hensættelser til afgivne tilsagn budgetteres og udgiftsføres i det år, hvor tilsagnet gives,

jf.

punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud.

Øvrige hensættelser omfatter midler til dækning af forpligtelser, der er opstået i indeværende

eller tidligere år, og hvor det er sandsynligt, at forpligtelsen udløses, men hvor den præcise

størrelse og/eller afviklingstidspunktet for forpligtelsen er ukendt. Der skal

for omkostningsba-

serede bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed

budgetteres med hensættelser

til sådanne forpligtelser, hvis forpligtelsen ud fra et væsentlighedssynspunkt må anses at

have betydning for institutionens økonomiske drift, jf. de nærmere retningslinjer herom på

ØAV.

Der kan budgetteres med øvrige hensættelser på udgiftsbaserede bevillinger, såfremt

der er tilvejebragt hjemmel hertil i særlig bevillingsbestemmelse.

2.5 Personale og personaleudgifter

Den almindelige bevillingsmæssige styring af personaleforbruget omfatter styring af lønudgif-

ter og stillinger.

2.5.1 Lønudgifter

Som lønudgift betragtes:



Al betaling for personlige arbejdsydelser fra enkeltpersoner udført som led i et tjeneste-

eller ansættelsesforhold.

Arbejdsbestemte tillæg til ansatte (tillæg der ydes som følge af arbejdets særlige beskaf-

fenhed/særlige forhold, hvorunder arbejdet udføres).

Naturalydelser til ansatte (vederlag for arbejdsydelse i form af andet end penge, og for

hvilke der ikke sker fradrag i lønnen).

Særskilt vederlæggelse, der omfatter betaling, herunder feriegodtgørelse, til ikke-stats-

ansatte og (undtagelsesvis) til statsansatte for sæde i kollegiale organer, udvalg, kom-

missioner, nævn og råd mv.

Ikke-momsbelagte ydelser, hvis ydelsen medfører ret til feriegodtgørelse.

Regelmæssigt tilbagevendende og løbende opgaver, f.eks. konsulentopgaver, der udfø-

res af (ikke-momsregistrerede) enkeltpersoner efter en fast aftale herom.



Uden for lønudgifter falder:

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger



Arbejdsydelser, der af udøveren præsteres som erhvervsmæssig (momsregistreret) virk-

somhed, eller som af statsinstitutionen kan optages på standardkonto 22. Andre ordi-

nære driftsomkostninger.

2.5.2 Lønsumsloft

For driftsbevillinger er der fastsat et lønsumsloft. Nærmere regler om lønsumsloftet er fastsat

punkt 2.6.5 Lønsumsloft.

2.5.3 Finansministeriets stillingskontrol

2.5.3.1 Stillingskontrollens omfang

Finansministeriets stillingskontrol indebærer, at oprettelse af visse stillinger skal godkendes

af Finansministeriet.

Stillingskontrollen omfatter:



Tjenestemandsstillinger eller tjenestemandslignende stillinger klassificeret i lønram-

merne 37 og derover.

Overenskomststillinger klassificeret i lønramme 37 og derover, bortset fra professorer i

lønramme 37 på området under

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

uddannelserUddannelses- og Forskningsministeriet.

Stillinger i løngruppe 1-4 i Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten.

Stillinger på individuelle lønvilkår, der er henført til lønramme 37 eller derover

jf. punkt

2.5.4 Personalesammensætning og ansættelsesformer.



Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten omfatter

administrative chefstillinger

departementer, styrelser og direktorater, der tidligere blev klassificeret i lønramme 37-40 (af-

grænset i aftalens bilag 1). Med rammeaftalen placeres stillingerne i løngruppe 1 til og med 4.

For nærmere beskrivelse af indhold og omfang henvises til Finansministeriets cirkulære om

Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten.

2.5.3.2 Oprettelse og klassificering af stillinger

Anmodning om oprettelse af nye stillinger samt forlængelser af midlertidige stillinger i løn-

ramme 37 og derover eller i rammeaftalens løngruppe 1-4 skal sendes til Finansministeriet til

godkendelse. Der skal ved alle anmodninger anvendes et særligt skema, som kan findes på

Moderniseringsstyrelsens Medarbejder- og Kompetencestyrelsens

hjemmeside

(www.meodst.dk). I skemaet anføres bl.a. følgende oplysninger til brug for behandlingen af

forslaget:



Udviklingen i arbejdsopgaver, som begrunder ansøgningen

Hvordan og hvor opgaverne evt. hidtil er blevet varetaget

Organisationsbeskrivelse for hele virksomheden hidtil og efter ansøgningen

Oplysninger om status for eventuelle ledige stillinger i henhold til Finansministeriets stil-

lingsregister

Placering i organisationsstrukturen

Funktions- eller stillingsbeskrivelse

Forslag til stillingsbetegnelse og lønramme

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Behandlingen af anmodninger sker to gange årligt

–

i forbindelse med forslag til finansloven

samt i forbindelse med ændringsforslag til finansloven. Ønsker et ministerium at anmode om

oprettelse af en stilling uden for disse terminer, skal ministeriet begrunde, hvorfor anmodnin-

gen ikke kan vente til næste ordinære ansøgningsrunde.

Når stillingsoprettelsen er godkendt af Finansministeriet, skal lønnen fastsættes.

For stillinger i lønramme 37 eller derover i institutioner, der ikke er omfattet af rammeaftalen

og stillinger i løngruppe 3 og 4 i institutioner, der er omfattet af rammeaftalen, fastsættes løn-

rammelønnen eller grundlønnen ved klassificering i Finansministeriet.

For stillinger i løngruppe 1 eller 2 i institutioner, der er omfattet af rammeaftalen, aftales

grundlønnen mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte efter rammeaftalens

regler.

Finansministeriet fører en oversigt over godkendte stillinger i lønramme 37/løngruppe 1 og

derover, der efter ovenstående regler er oprettet under de enkelte ministerier. Hver oprettet

stilling er i registeret anført med stillingsnummer, der meddeles af Finansministeriet. Dette

nummer skal anvendes ved anvisning af løn til stillingsindehaveren, idet stillingen ellers vil

fremstå i registeret som ubesat. Et ubesat stillingsnummer skal nedlægges med mindre det

planlægges genbesat.

Ønskes en eksisterende stilling anvendt til et nyt formål inden for ministerområdet, gælder

følgende:



For stillinger i lønramme 37 eller derover, der ikke er omfattet af rammeaftalen og stillin-

ger i løngruppe 3 og 4, der er omfattet af rammeaftalen, skal der foretages fornyet klassi-

ficering i Finansministeriet.

For stillinger i løngruppe 1 og 2, der er omfattet af rammeaftalen, foretages ikke fornyet

klassificering. Lønfastsættelse sker mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte an-

satte efter rammeaftalens regler.

En eksisterende stilling i lønramme 37/løngruppe 1 eller derover kan altid anvendes i en

lavere lønramme.



De enkelte ministerier har ansvaret for at meddele Finansministeriet eventuelle ændringer så-

som omklassificeringer eller stillingsnedlæggelser, således at registeret til enhver tid udviser

et retvisende billede af stillingsnormeringen. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets vej-

ledning om stillingsnummer og stillingskontrol.

2.5.3.3 Overførsel af stillinger

Overførsel af stillinger i lønramme 39 eller derover mellem hovedkonti følger reglerne for

overførsel af bevilling,

jf. punkt 2.2.9 Overførsel mellem hovedkonti.

Stillinger i lønramme 37 og 38, henholdsvis rammeaftalens løngruppe 1 og 2 kan anvendes

frit inden for ministerområdet.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.5.4 Personalesammensætning og ansættelsesformer

Den disponerende administrative ledelse fastlægger personalesammensætningen inden for

rammerne af et eventuelt lønsumsloft og det godkendte antal stillinger.

For at sikre opfyldelsen af særlige formål, hvortil en bevilling måtte være givet, kan Finansmi-

nisteriet bestemme, at der inden for givne bevillinger er pligt til at opretholde bestemte nor-

meringer, som ikke må ændres til andre kategorier af personale eller friholdes. Dette kan

f.eks. gælde lære-, elev- og praktikstillinger.

I Finanslovens anmærkninger optages oplysninger om ministeriers og styrelsers samlede

personaleforbrug opgjort i årsværk. Retningslinjerne for udarbejdelsen af disse opgørelser

findes i ØAV.

Det påhviler ministerierne at sikre, at der opretholdes den fornødne personalemæssige fleksi-

bilitet under hensyntagen til:



Den mulige udvikling i opgavernes art og de heraf følgende krav til personalesammen-

sætningen

Den forventede udvikling i lønsumsloftet som angivet i finanslovens anmærkninger

Den forventede naturlige afgang og den mulige tilbagevenden af medarbejdere på orlov

Overenskomstansatte, tjenestemænd og andre personalegrupper ansættes på løn- og an-

sættelsesvilkår, der er fastsat af

Finansministeriet Skatteministeriet

eller af de enkelte mini-

sterier og styrelser efter bemyndigelse fra

FinansministerietSkatteministeriet.

Reglerne om anvendelse af ansættelsesformer fastsættes af

FinansministerietSkatteministe-

riet.

Ansættelse som tjenestemand kan ske i det omfang, det er fastsat i

Finansministeriets

Skatteministeriets

cirkulære om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekir-

ken. I øvrigt anvendes overenskomstansættelse i det omfang, området er overenskomstdæk-

ket.

Ved ansættelse på individuelle lønvilkår skal løn-

og ansættelsesvilkår

godkendes af Finans-

ministeriet, hvis den samlede løn svarer til eller overstiger lønnen for en tjenestemandsstilling

i lønramme 37. Henføring til lønramme foretages af Finansministeriet i forbindelse med god-

kendelsen.

2.5.5 Udlån af medarbejdere

Der anvendes en af følgende fremgangsmåder, når en statsansat udfører arbejde for en an-

den statslig styrelse som led i sit tjenstlige arbejde:



Arbejdet udføres som merarbejde i et omfang, der begrunder merarbejdsvederlag. Ve-

derlagets størrelse fastsættes af "udlånsstyrelsen".

Der foretages en omklassificering af den pågældende stilling, så længe hvervet udføres.

Den ansatte frigøres for en del af sine normale arbejdsopgaver, så længe hvervet vare-

tages, og "udlånsstyrelsen" ansætter kompenserende arbejdskraft.



Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Uanset valg af fremgangsmåde skal udlånsstyrelsen have refunderet den til udlånet knyttede

merudgift fra hvervsstyrelsen.

2.5.6 Udgifter til kurser mv.

Til opbygning og vedligeholdelse af statsansat personales kvalifikationer kan anvendes mid-

ler af institutionernes driftsbevilling til kurser mv.

2.6 Driftsbevilling

2.6.1 Anvendelsesområde

Bevillingstypen driftsbevilling anvendes, hvor bevillingsformålet fortrinsvis søges opnået ved

statslig driftsvirksomhed, dvs. gennem ansættelse af personale og afholdelse af de hermed

forbundne udgifter, herunder køb af varer og tjenesteydelser, anskaffelse af materiel og drift

af bygninger.

Mindre tilskud i nær tilknytning til driften kan optages under driftsbevillingen (eksempelvis

medlemsbidrag til organisationer eller undervisningsinstitutioners tilskud til elevekskursioner).

Der henvises til

punkt 2.4.8 Tilskud.

Hvor der som udløber af den virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres forretningsmæs-

sige aktiviteter, afholdes de udgifter og modtages de indtægter, der er forbundet dermed, ef-

ter de særlige regler om indtægtsdækket virksomhed.

Hvor der ud over den almindelige virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres ikke-kommer-

cielle aktiviteter finansieret af gaver, royalties eller tilskud mv., afholdes de udgifter og modta-

ges de indtægter, der er forbundet dermed, efter de særlige regler om tilskudsfinansierede

aktiviteter eller tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.

Alle de under driftsbevilling opførte aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksomhed, til-

skudsfinansierede aktiviteter og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, henhører under in-

stitutionens budget- og regnskabsmæssige ledelse.

2.6.2 Nettobevilling og rammebevilling

Driftsbevillingen gives som en rammebevilling,

jf. punkt 2.2.8 Bevillingsforudsætninger i an-

mærkningerne.

Driftsbevillingen er en nettobevilling,

jf. punkt 2.2.5 Brutto- og nettobevillinger,

hvilket indebæ-

rer, at merindtægter i forhold til det budgetterede giver adgang til at afholde merudgifter,

blot

såfremt

længe

den på finansloven fastsatte nettoudgiftsbevilling ikke overskrides,

jf. dog

punkt 2.6.4 Låneramme, punkt 2.6.5 Lønsumsloft og punkt 2.6.7 Uforbrugt bevilling.

Tilsva-

rende vil mindreindtægter indebære, at der skal udvises modsvarende mindreudgifter.

2.6.3 Egenkapital

Egenkapitalen er tilknyttet den virksomhedsbærende hovedkonto,

jf. punkt 2.2.1 Bevillingsbe-

grebet,

og indgår som en del af balancen i virksomhedens regnskab. Egenkapitalen består af

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

forskellen mellem aktiverne og forpligtelserne og sikrer dermed, at aktiver er lig passiver for

balancen som helhed.

Egenkapitalen omfatter følgende poster: reguleret egenkapital, reserveret egenkapital og

overført overskud.

Den regulerede egenkapital er den kapital, som staten har skudt ind i institutionen. Modpo-

sten på balancen til den regulerede egenkapital er en statsforskrivning. Værdien af den regu-

lerede egenkapital og dermed også statsforskrivningen svarer til udsvingsgrænsen for institu-

tionernes akkumulerede underskud

jf. punkt 2.6.7.3 Behandling af over- og underskud.

Reserveret egenkapital skal anvendes som modpost til ikke-operationelle statslige aktiver,

f.eks. nationalejendom, fredede arealer, infrastruktur eller lignende, såfremt disse er medta-

get i virksomhedens balance. Disse områder er dog kendetegnet ved at være undtaget fra de

omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper, hvorfor de sædvanligvis vil være op-

ført i en selvstændig balance.

Overført overskud er virksomhedens akkumulerede overskud efter der er foretaget bortfald i

forbindelse med bevillingsafregningen,

jf. punkt 2.6.7.3 Behandling af over- og underskud.

For de fleste virksomheder vil egenkapitalen bestå af reguleret egenkapital og overført over-

skud. Hvis det overførte overskud bliver negativt, trækker virksomheden således på den re-

gulerede egenkapital.

Det bemærkes, at betegnelsen ”statsforskrivning” i denne bestemmelse er et budgetteknisk

begreb, som vedrører en post på balancens aktivside. Begrebet har således ikke sammen-

hæng med begrebet statsforskrivning i

punkt 2.2.15 og punkt 2.4.2 om garantier og statsfor-

skrivninger.

2.6.4 Låneramme

For hver virksomhed fastsættes i anmærkningerne til finansloven en låneramme.

Lånerammen angiver den øvre grænse for virksomhedens langfristede gæld. Virksomhedens

udnyttelse af lånerammen opgøres som værdien af virksomhedens immaterielle og materielle

anlægsaktiver bortset fra donerede og finansielt leasede anlægsaktiver.

Der må ikke foreligge et overtræk på lånerammen ved regnskabsårets udløb. I årsrapporten

redegøres for overholdelsen af lånerammen.

Hvor der som konsekvens af investeringer foretaget inden for lånerammen afholdes udgifter i

senere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det år, hvor den afholdes,

jf. punkt

2.2.10 Flerårige dispositioner.

Der er overførselsadgang for låneramme mellem hovedkonti, hvis der i de særlige bevillings-

bestemmelser i finanslovens anmærkninger er givet hjemmel til at overføre bevillingsbeløb

mellem de pågældende hovedkonti. Overførsler af låneramme mellem hovedkonti skal opta-

ges på forslag til lov om tillægsbevilling.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Saldoen for virksomhedens langfristede gæld, dvs. finansiering af anlægsaktiver og af bygge-

og it-projekter under opførelse, samt forpligtelser vedrørende donationer, leasing mv., må

ikke overstige værdien af virksomhedens materielle og immaterielle anlægsaktiver.

De nærmere regler for likviditetsordningen, herunder lånerammen, er fastsat i Finansministe-

riets

cirkulære om selvstændig likviditet,

som er optaget i ØAV.

2.6.5 Lønsumsloft

For driftsbevillinger er der fastsat et lønsumsloft, der omfatter hovedkontoens bruttoforbrug af

løn fratrukket refusioner.

Lønsumsloftet omfatter også lønudgifter til institutionens egne anlægsprojekter samt øvrige

aktiverede lønudgifter under driftsbevillingen (anlægsløn),

jf. punkt 2.6.5.1 Interne produkti-

onsomkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn mv.).

Fradrag for anlægsløn påvirker

derfor ikke institutionens udnyttelse af lønsumsloftet. Interne medgåede lønomkostninger

medregnes dermed i udnyttelsen af lønsumsloftet i takt med at omkostningerne afholdes

(dvs. når arbejdet udføres).

Lønudgifterne kan overstige finansårets lønsumsloft, hvis overskridelsen kan inddækkes af

tidligere års akkumulerede mindreforbrug.

Lønudgifter under indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter samt lønudgif-

ter til medarbejdere udlånt til statslige selskaber mv. mod lønrefusion er ikke omfattet af løn-

sumsloftet.

Ved nNetto-lønudgifter

til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-kom-

missionen mv.

er ikke omfattet af lønsumsloftetkan lønsumsloftet forhøjes tilsvarende.

Der

henvises til Finansministeriets cirkulære om lønudgifter til danske embedsmænd udsendt

som nationale eksperter til EU-Kommissionen,

EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet.

Der er adgang til at overføre lønsumsloft mellem hovedkonti, hvis der i de særlige bevillings-

bestemmelser i finanslovens anmærkninger er givet hjemmel til at overføre bevillingsbeløb

mellem de pågældende hovedkonti. Overførsler af lønsumsloft mellem hovedkonti skal opta-

ges på forslag til lov om tillægsbevilling.

Lønsumsloftet kan forhøjes, hvor der sker overførsel til dækning af administrationsudgifter,

jf.

punkt 2.10.5 Administrationsudgifter (under reservationsbevilling) og punkt 2.12.4 Administra-

tionsudgifter (under anden bevilling).

Lønsumsloftet kan forhøjes med udgifter til resultatløn i det omfang disse konkrete resultat-

lønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser,

og udgiften ligger inden for den samlede driftsbevilling.

En sådan transaktion skal optages på

forslag til lov om tillægsbevilling, og dDer

redegøres for forhøjelsen i årsrapporten. Der henvi-

ses i øvrigt til Finansministeriets

cirkulære om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1.

april 2008

med senere ændringer.

Lønsumsloftet kan forhøjes ved udmøntning af reserver, hvor det af anmærkningerne frem-

går, at disse kan anvendes til løn.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Der er i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter eller til-

skudsfinansieret forskningsvirksomhed adgang til at overføre bidrag til administration, fælles-

udgifter eller lignende under almindelig virksomhed. Lønsumsloftet kan forhøjes med indtil

halvdelen af det overførte bidrag til administration.

Forhøjelse af lønsumsloftet i medfør af ovenstående skal optages på forslag til lov om til-

lægsbevilling.

I årsrapporten redegøres for overholdelsen af lønsumsloftet,

jf. Vejledning om årsrapport for

statslige institutioner.

2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter

(anlægsløn mv.)

Opfører institutionen selv et anlægsaktiv, er det obligatorisk at medregne internt medgåede

lønomkostninger samt øvrige interne produktionsomkostninger i aktivets værdi med henblik

på aktivering og afskrivning over aktivets fastsatte levetid, såfremt de samlede projektom-

kostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, er 150 mio. kr. eller

derover.

For anskaffelser af materielle anlægsaktiver medregnes ikke internt medgåede lønomkostnin-

ger samt øvrige interne produktionsomkostninger.

For projekter, hvis samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt

ressourceforbrug, er under 150 mio.kr., er det frivilligt at medregne anlægsløn mv.

Hjemmel til afløftning af lønudgifter, der dækkes ved overførsel fra en anlægsbevilling,

jf.

punkt 2.8 Anlægsbevilling,

skal

opnås

ved særlig bevillingsbestemmelse

i finansloven

eller

ved aktstykke.

2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet

Hvis aktiviteten inden for en driftsbevilling bliver mindre end forudsat ved budgetteringen, gi-

ver dette ikke adgang til at forbedre den forudsatte standard af offentlige ydelser på det på-

gældende område.

2.6.7 Uforbrugt bevilling

2.6.7.1 Adgang til videreførsel

Der er adgang til at videreføre uforbrugt bevilling til efterfølgende finansår,

jf. punkt 2.2.12 Vi-

dereførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år.

2.6.7.2 Disponering af årets resultat

Årets resultat skal opdeles i bortfald og overført overskud til egenkapitalen, der er tilknyttet

den virksomhedsbærende hovedkonto,

jf. punkt 2.2.1 Bevillingsbegrebet.

Bortfald

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Ved bevillingsafregningen er der mulighed for, at der sker et bortfald af årets resultat. Dette

kan f.eks. være tilfældet, hvor årets resultat er opnået på baggrund af mindreforbrug, der føl-

ger af

punkt 2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet.

Overført overskud

Den resterende del af den uforbrugte bevilling tilgår det overførte overskud på egenkapitalen.

Det overførte overskud kan anvendes af institutionen inden for dens formål.

Et akkumuleret overskud giver ikke adgang til at afholde lønudgifter ud over det, der følger af

bestemmelsen om lønsumsloft,

jf. punkt 2.6.5 Lønsumsloft.

Udbytte

Finansministeriet kan fastsætte, at der skal betales udbytte til staten af det overførte over-

skud.

2.6.7.3 Behandling af over- og underskud

Årets resultat efter bortfald overføres til egenkapitalen som overført overskud. Saldoen for et

overført overskud under egenkapitalen kan være negativ, dog således, at saldoen for det

overførte overskud ikke må være negativ fire år i træk, og at en negativ saldo for det over-

førte overskud ikke må overstige den regulerede egenkapital,

jf. punkt 2.6.3 Egenkapital.

Den regulerede egenkapital svarer til udsvingsgrænsen for institutionernes akkumulerede un-

derskud.

2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed

Indtægtsdækket virksomhed dækker over forretningsmæssige aktiviteter, der er en naturlig

udløber af, men adskilt fra statslige institutioners almindelige virksomhed. Indtægtsdækket

virksomhed skal således ses i modsætning til bevillingsfinansieret virksomhed, samt tilskuds-

og gebyrfinansierede aktiviteter.

2.6.8.1 Anvendelse og hjemmel

Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed kan gives, når følgende betingelser er op-

fyldt:



Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller

tjenesteydelser.

Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges

udført med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver.

De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens al-

mindelige virksomhed.



Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed opnås

vedpå bevillingslov eller anden lov.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

Indtægtsdækket virksomhed

budgetteringes på

særskilt underkonto

på den hovedkonto,

hvorunder den hører.

Salgsindtægter af mindre omfang kan oppebæres uden særskilt hjem-

mel, men bør budgetteres som indtægtsdækket virksomhed, hvor de oppebæres som led i

vedvarende, forretningsprægede aktiviteter.

En statsinstitution skal udføre en opgave efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, hvis

institutionen udbyder en opgave, og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at udføre

opgaven,

jf. punkt 2.4.12 Udbud.

Oprettelse af underkonti under indtægtsdækket virksomhed som følge af kontrolbud sker på

forslag til lov om tillægsbevilling.

2.6.8.2 Disponeringsregler

For indtægtsdækket virksomhed gælder disponeringsbestemmelserne for driftsbevilling, med

de nedenfor beskrevne tilføjelser og undtagelser.

Ved indtægtsdækket virksomhed kan der afholdes udgifter svarende til indtægterne efter føl-

gende regler.



Det akkumulerede resultat må ikke være negativt fire år i træk. Såfremt dette ikke er op-

fyldt, skal Finansministeriet underrettes.

Overskud eller underskud i et finansår kan videreføres til et senere finansår.

Det akkumulerede resultat i den indtægtsdækkede virksomhed indgår i opgørelsen af det

samlede resultat for den hovedkonto, hvorunder den indtægtsdækkede virksomhed hø-

rer,

jf. punkt 2.6.7 Uforbrugt bevilling.

Er den indtægtsdækkede virksomheds akkumulerede resultat positivt, kan overskuddet over-

føres til forbrug under den almindelige virksomhed.

Indtægtsdækket virksomhed er ikke omfattet af lønsumsloft. Der gælder dog følgende be-

grænsninger vedrørende personaleforbrug:

Til indtægtsdækket virksomhed må der kun ansættes personale i et sådant omfang, at udgif-

terne hertil vil kunne dækkes af indtægterne ved virksomheden. I det omfang det skønnes

nødvendigt for at sikre dette, skal ansættelserne være tids- eller opgavebegrænsede. Der

kan ikke ansættes tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale, herunder åremåls-

ansatte, med ret til rådighedsløn, ventepenge eller aktuel pension ved afskedigelse direkte til

den indtægtsdækkede virksomhed. Det personale, herunder overenskomstansatte chefer,

der antages direkte til den indtægtsdækkede virksomhed, ansættes på de for staten alminde-

ligt gældende overenskomstvilkår for den pågældende personalekategori.

Tjenestemænd eller tjenestemandslignende personale ansat ved institutionens almindelige

virksomhed kan udføre arbejde ved den indtægtsdækkede virksomhed. Der kan i disse til-

fælde ansættes erstatningspersonale ved den almindelige virksomhed i overensstemmelse

med reglerne for personale ansat direkte til den indtægtsdækkede virksomhed.

Der kan i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed tegnes forsikring for produktansvar og

professionelt ansvar.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.6.8.3 Prisfastsættelse af varer og ydelser

Der henvises til

punkt 2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

samt Vejledning om prisfast-

sættelse, der er optaget i ØAV.

2.6.8.4 Budget og regnskab

Den indtægtsdækkede virksomhed budgetteres på finanslovsforslaget på grundlag af det for-

ventede aktivitetsniveau.

I anmærkningerne til finanslovsforslaget redegøres for de indtægtsdækkede aktiviteters art,

forventede omfang og afgrænsning over for institutionens øvrige opgaver.

Udgifter til varer og ydelser, der er indkøbt i det indeværende finansår, og delvis forbruges af

den almindelige, delvis af den indtægtsdækkede virksomhed, konteres under den almindelige

og den indtægtsdækkede virksomhed i overensstemmelse med det faktiske forbrug.

Hvis den indtægtsdækkede virksomhed forbruger et aktiv, der er indkøbt af den almindelige

virksomhed i et tidligere finansår, skal udgifterne ligeledes fordeles efter det faktiske forbrug.

Lønudgifterne til personale, der medvirker delvis ved indtægtsdækket virksomhed, konteres

under den indtægtsdækkede virksomhed eller den almindelige virksomhed i overensstem-

melse med den faktiske fordeling af tidsforbruget.

Overførsel af administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter, udgifter til leje af aktiver og lig-

nende skal ske ved anvendelse af interne statslige overførsler mellem den indtægtsdækkede

virksomhed og den almindelige virksomhed.

Indtægtsdækket virksomhed, der har ikke-afgiftspligtigt salg til andre statsinstitutioner, kan på

regnskabet optage de hertil knyttede udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms under in-

stitutionens ordinære virksomhed.

For regler om registrering af momspligtig virksomhed henvises til merværdiafgiftslovens kapi-

tel 12.

2.6.9 Tilskudsfinansierede aktiviteter

2.6.9.1 Anvendelse og hjemmel

Som tilskudsfinansierede aktiviteter kan udføres ikke-kommercielle aktiviteter, der er naturlige

udløbere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter. Som indtægter kan opta-

ges private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler, offentlige

fondsmidler og programmidler mv.

Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret virksomhed opnås

på bevillingslovved budgettering

på særskilt underkonto.

Tilskudsfinansierede aktiviteter kan efter godkendelse af Finansmini-

steriet oprettes på forslag til lov om tillægsbevilling.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.6.9.2 Disponeringsregler

Ved tilskudsfinansierede aktiviteter kan der løbende afholdes udgifter svarende til årets ind-

tægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af overskud fra tidligere år. Der kan

ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfinansierede aktivitetsområde.

Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af projekter, der

modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en interesse heri. Institutionens udgifter afhol-

des under institutionens almindelige virksomhed.

Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds- eller

programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat at dække hele

projektudgiften.

For tilskudsfinansierede aktiviteter, der ikke forudsætter medfinansiering fra den almindelige

virksomhed, gælder, at disse først må igangsættes, når der foreligger et juridisk bindende til-

sagn om støtte. Tilskuddet skal så vidt muligt søges indbetalt forud eller løbende svarende til

den tilskudsmodtagende institutions udgiftsafholdelse.

Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almindelige virk-

somhed.

Projekter, der delvis forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kan iværksæt-

tes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger et juridisk bindende

tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tab dækkes under institutionens

almindelige virksomhed.

Der kan til tilskudsfinansierede aktiviteter ansættes personale efter bestemmelserne om ind-

tægtsdækket virksomhed.

Under den tilskudsfinansierede aktivitet kan afholdes udgifter til administrationsbidrag, bidrag

til fællesudgifter og lignende, der udføres under den almindelige virksomhed og optages som

merudgift på regnskabet.

2.6.9.3 Budget og regnskab

Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede aktivitet fra institutionens øvrige ak-

tiviteter. Tilskudsfinansierede aktiviteter opgøres adskilt fra institutionernes øvrige virksom-

hed på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil den hører.

På finanslovforslaget budgetteres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.

Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter,

jf. punkt

2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms.

2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.6.10.1 Anvendelse og hjemmel

Som tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan udføres ikke-kommercielle forskningsakti-

viteter, der er naturlige udløbere af den ordinære virksomhed og finansieres af indtægter.

Som indtægter kan optages private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samar-

bejdsaftaler, offentlige fondsmidler og programmidler mv. til forskning.

Kommerciel forskningsvirksomhed udføres efter de almindelige regler om indtægtsdækket

virksomhed.

Hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed opnås

på bevillingslovved bud-

gettering på særskilt underkonto.

Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan, efter god-

kendelse af Finansministeriet, oprettes på forslag til lov om tillægsbevilling.

2.6.10.2 Disponeringsregler

Ved tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter kan der løbende afholdes udgifter svarende til

årets indtægter fra ovenstående finansieringskilder samt forbrug af overskud fra tidligere år.

Der kan ikke videreføres underskud vedrørende det tilskudsfinansierede forskningsaktivitets-

område.

Der kan fra institutionens almindelige virksomhed kun ske medfinansiering af projekter, der

modtager tilskud, såfremt institutionen selv har en forskningsmæssig interesse heri. Institutio-

nens udgifter afholdes under institutionens almindelige virksomhed.

Der er ikke adgang til at medfinansiere projekter mv., hvor tilskud fra statslige fonds- eller

programbevillinger mv. i finansloven eller i lovgivningen i øvrigt er forudsat at dække hele

projektudgiften.

For tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter, der ikke forudsætter medfinansiering fra den

almindelige virksomhed, gælder, at disse først må igangsættes, når der foreligger et juridisk

bindende tilsagn om støtte. Tilskuddet skal så vidt muligt søges indbetalt forud eller løbende

svarende til den tilskudsmodtagende institutions udgiftsafholdelse.

Eventuelle tab på indtægtsførte tilskud mv. skal dækkes under institutionens almindelige virk-

somhed.

Projekter, der delvis forudsættes finansieret over den almindelige virksomhed, kan iværksæt-

tes inden for rammerne af den almindelige bevilling, inden der foreligger et juridisk bindende

tilsagn om støtte. Udebliver den eksterne finansiering, skal tab dækkes under institutionens

almindelige virksomhed.

Der kan til tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter ansættes personale efter bestemmel-

serne om indtægtsdækket virksomhed.

Under den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet kan afholdes udgifter til administrationsbi-

drag, bidrag til fællesudgifter og lignende, der udføres under den almindelige virksomhed og

optages som merudgift på regnskabet.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.6.10.3 Særlige disponeringsregler vedrørende forskningsaktiviteter

For forskningsaktiviteter finansieret af statslige fonds- og programmidler mv. skal der som

grundlag for ansøgningen være udarbejdet et projektbudget efter følgende retningslinjer:

De direkte udgifter opdeles på direkte lønudgifter og øvrige direkte udgifter, herunder appara-

tur og andre anskaffelser som led i projektet. Hertil lægges et bidrag til fællesudgifter på 44

pct. af de direkte udgifter. Bidragssatserne kan afvige fra de 44 pct. ved visse EU-finansie-

rede projekter.

Det skal oplyses i finanslovens anmærkninger til de relevante statslige fonds- og program-

midler mv. til forskning, hvis de ikke er omfattet af denne regel om overheadsats (bidrag til

fællesudgifter).

2.6.10.4 Budget og regnskab

Institutionen skal kunne adskille den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet fra institutionens

øvrige aktiviteter. Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter opgøres adskilt fra institutioner-

nes øvrige virksomhed på en særskilt underkonto under den hovedkonto, hvortil den hører.

På finanslovforslaget budgetteres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.

Der kan på regnskabet afløftes moms efter gældende regler for afholdte udgifter,

jf. punkt

2.4.7 Ikke-fradragsberettiget købsmoms.

2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv.

Iværksættelse af investeringer i anlægsaktiver, herunder anskaffelser af materielle anlægsak-

tiver, skal forelægges for Folketingets Finansudvalg, hvis investeringen udgør

760

mio. kr.

eller derover.

Der henvises til punkt

2.2.18 It-projekter

for særlige regler om it-projekter.

Såfremt der i forbindelse med investeringer i anlægsaktiver fastsættes en levetid, som afviger

fra de af

Moderniseringsstyrelsen Økonomistyrelsen

fastsatte økonomiske levetider, kræver

dette

Moderniseringsstyrelsens Økonomistyrelsens

godkendelse forud for iværksættelse af

investeringen.

Væsentlige ændringer i igangværende investeringsprojekter skal forelægges for Folketingets

Finansudvalg. Ændringer, som udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift

mindst 6 mio.

kr.,

er altid væsentlige ændringer. Forelæggelse skal ske snarest og senest 3 måneder efter,

at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en væsentlig ændring.

Køb af ubebyggede grunde, der ikke har

særlig

hjemmel

i særlig bevillingsbestemmelse i an-

mærkningerne,

skal forelægges Finansudvalget, medmindre købet er led i et byggeprojekt,

der kan gennemføres uden yderligere forelæggelse.

Ved annullering af godkendte investeringer skal Finansudvalget orienteres.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.6.12 Leje af fast ejendom

Ved leje af fast ejendom skal det påses, at lejemålet har et passende niveau,

hvilket bl.a. .

Herunder indgår blandt andetindebærer

en afvejning af huslejens størrelse og lejemålets pla-

cering, omfang og kvalitet. Det skal særligt sikres, at huslejen ikke overstiger markedslejen.

Er der til lejemål med en privat udlejer knyttet usædvanlige og byrdefulde vilkår, f.eks. særlig

stort depositum eller anden forudbetaling, eller skal der afholdes større udgifter til indretning

eller ombygning af det lejede (jf. også

punkt 2.4.10

Leje Leasing

(leasingLeje), punkt 2.4.11

Offentlig-Private Partnerskaber

punkt 2.7.4 Statslige ejendomsvirksomheder),

skal indgå-

elsen af lejemålet forelægges for Finansudvalget.

Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om lejemål, der har karakter af finansiel lea-

sing,

jf. punkt 2.4.10

Leje (leasing)Leasing (Leje).

2.6.12.1 Huslejekontrakter

Der indgås huslejekontrakt med Bygningsstyrelsen eller en privat udlejer. Indgåelse af leje-

mål vedrørende kontorer og arkiver m.v. til brug for staten skal ske gennem Bygningsstyrel-

sen, uanset hvor i landet lokalerne er beliggende.

2.6.12.2 Huslejekontrakter med Bygningsstyrelsen (huslejeordningen)

Ved indgåelse af huslejekontrakt med Bygningsstyrelsen skal betingelserne for lejemålet så

vidt muligt følge principperne i erhvervslejeloven. Hvor der for et lejemål ikke kan fastlægges

en markedsbestemt leje, sammensættes lejen af drifts- og kapitalomkostningerne og regule-

res årligt med finanslovens pris- og lønforudsætninger.

Bygningsstyrelsen kan ikke opsige statslige lejere.

2.6.12.3 Huslejekontrakter med en privat udlejer

Ved indgåelse af huslejekontrakt med en privat udlejer, hvor huslejekontrakten indeholder

uopsigelighed for lejer, og statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden un-

der ét udgør

760

mio. kr. eller derover, skal indgåelsen af huslejekontrakt forelægges for Fol-

ketingets Finansudvalg.

Indgåelse af lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere kræver Finansudvalgets til-

slutning, såfremt statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét ud-

gør

430

mio. kr. eller derover.

Ved annullering af huslejekontrakt/lejemål, der har været forelagt Finansudvalget, skal Fi-

nansudvalget orienteres.

2.7 Statsvirksomhed

2.7.1 Anvendelsesområde

Bevillingstypen statsvirksomhed anvendes, hvor der ønskes mulighed for en mere fleksibel

tilpasning af aktiviteten, end det er muligt under en driftsbevilling, f.eks. hvor virksomheden

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

har et forretningsmæssigt præg, og hvor der som følge heraf ønskes givet virksomhedens le-

delse en øget frihed til at tilpasse aktiviteten til markedsmæssige forhold.

2.7.2 Henvisning til reglerne for driftsbevilling

For statsvirksomhed gælder samme regler som for bevillingstypen driftsbevilling (punkt 2.6.)

med de nedenfor anførte undtagelser.

2.7.3 Ikke omfattet af lønsumsloft

Der gælder ikke noget lønsumsloft. Statsvirksomheder er således alene omfattet af den be-

grænsning i dispositionsadgangen vedrørende personale, der følger af de almindelige stil-

lingskontrolregler for stillinger i lønramme 37 og derover,

jf. punkt 2.5.3 Finansministeriets

stillingskontrol.

2.7.4 Statslig ejendomsvirksomhed (huslejeordningen)

Bygningsstyrelsen har status som særlig statslig ejendomsvirksomhed for den del af styrel-

sens aktiviteter, der vedrører bygge- og anlægsvirksomhed mv. i forbindelse med udlejning

under den statslige huslejeordning.

Nærmere regler for administration af huslejeordningen udstikkes af Transport- og

Bygnings-

ministeriet Boligministeriet

eller af Bygningsstyrelsen efter aftale med Transport- og

Byg-

ningsministerietBoligministeriet.

2.7.4.1 Bygge- og anlægsprojekter

Bygningsstyrelsen har umiddelbart adgang til at afholde udgifter til bygge- og anlægsprojek-

ter (nybygninger, genopretninger samt om- og tilbygninger), når der foreligger en aftale med

lejer, og hvis projektets totaludgift udgør under 100 mio. kr. Udgifter til bygge- og anlægspro-

jekter med en totaludgift på 100 mio. kr. eller derover forudsætter Finansudvalgets tilslutning.

Forelæggelse for Finansudvalget sker, når projektforslaget er afklaret, og der foreligger en

betinget huslejekontrakt mellem den pågældende statsinstitution og ejendomsvirksomheden.

For projekter med en samlet totaludgift på under 500 mio. kr. kan forelæggelse dog ske se-

nest efter afholdelse af licitation, og inden accept af tilbud, hvis dette vurderes økonomisk

mest fordelagtigt.

Der skal i relevant omfang gennemføres en totaløkonomisk vurdering af projektets anlægs-

og driftsøkonomi, dvs. at der som udgangspunkt skal vælges de anlægsløsninger, der giver

den bedste samlede anlægs- og driftsøkonomi opgjort som nutidsværdi.

For byggeri skal der som minimum foretages beregninger for energiforbrug. Herunder skal

der foretages en vurdering af den mest hensigtsmæssige organisering af byggeriet. Det skal i

den forbindelse overvejes, om formålet kan opnås mere økonomisk fordelagtigt gennem leje-

mål eller gennem andre former for offentligt-privat samarbejde, f.eks. modeller hvor den pri-

vate part bygger, driver og vedligeholder anlægget i en årrække, inden det overdrages til sta-

ten,

jf. punkt 2.4.10 Leje

(leasing (Leje)

punkt 2.4.11 Offentlig-Privat Partnerskab.

Væsentlige ændringer i igangværende bygge- og anlægsprojekter skal forelægges for Folke-

tingets Finansudvalg. Ændringer

der , hvor ændringen

udgør mindst 10 pct. af projektets to-

taludgift

mindst 10 mio. kr.,

er altid væsentlige ændringer. Forelæggelse skal ske snarest

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

og senest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en væsentlig æn-

dring.

Ved annullering af godkendte projekter skal Finansudvalget orienteres.

Der skal ikke

ske forelæggelse for Finansudvalget, hvis ændringen vedrører et projekt, hvor totaludgiften

udgør under 100 mio. Hvis et projekt er iværksat uden forelæggelse for Finansudvalget, og

totaludgiften på et senere tidspunkt viser sig at overstige 100 mio. kr., skal Finansudvalget

orienteres.

Udgifter til bygge- og anlægsprojekter kan finansieres ved den statslige likviditetsordning.

Bygningsstyrelsen har ikke adgang til at foretage ekstern belåning af ejendommene.

Tabel 2.2

Forelæggelse af Bygningsstyrelsens bygge- eller anlægsarbejder for Finansudvalget i finansårets

løb

Totaludgift

Under 100 mio. kr.

100 mio. kr. og derover

Projektændring

Forelægges ikke

Forelægges, hvis totaludgiften øges med

mindst 10 pct.

og mindst 10 mio. kr.

Nyt projekt

Forelægges ikke

Forelægges

2.7.4.2 Ejendomskøb og -salg

Bygningsstyrelsens ejendomskøb

og -salg

forelægges for Finansudvalget, hvis købs-

hen-

holdsvis salgssummen

udgør 100 mio. kr. eller derover. For salg af fast ejendom gælder nær-

mere regler

jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.

Udgifterne til ejendomskøb kan finansieres ved den statslige likviditetsordning. Bygningssty-

relsen har ikke adgang til at foretage ny ekstern belåning af ejendommene.

2.7.4.3 Indgåelse af huslejekontrakt

Ved Bygningsstyrelsens indgåelse af huslejekontrakt med en privat udlejer, hvor huslejekon-

trakten indeholder uopsigelighed for lejer, og statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsige-

lighedsperioden under ét udgør 100 mio. kr. eller derover, skal indgåelsen af huslejekontakt

forelægges for Folketingets Finansudvalg.

Indgåelse af lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere kræver Finansudvalgets til-

slutning, såfremt statens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét ud-

gør

430.

mio. kr. eller derover.

2.7.5 Indtægtsdækket virksomhed

Statsvirksomheder, der udfører indtægtsdækket virksomhed, kan administrere den indtægts-

dækkede virksomhed inden for rammerne af deres almindelige virksomhed. Der stilles der-

med ikke krav om, at indtægtsdækket virksomhed budgetteres og regnskabsføres på sepa-

rate underkonti. Dog skal reglerne for prisfastsættelse følges, og der skal kunne opstilles en

resultatopgørelse for den indtægtsdækkede virksomhed.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.7.56 Tilskudsfinansierede aktiviteter

Statsvirksomheder, der udfører tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder tilskudsfinansierede

forskningsaktiviteter, kan administrere tilskuddet inden for rammerne af deres almindelige

virksomhed. Der stilles dermed ikke krav om, at tilskudsfinansierede aktiviteter budgetteres

og regnskabsføres på separate underkonti.

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

2.8 Anlægsbevilling

2.8.1 Anvendelsesområde

Bevillingstypen anlægsbevilling anvendes ved afhændelse, erhvervelse eller konstruktion af

bygninger og anlæg, der ikke hensigtsmæssigt kan gennemføres inden for en statslig virk-

somheds låneramme på en driftsbevilling eller en bevilling af typen statsvirksomhed.

Anlægsbevilling anvendes også til vedligeholdelsesarbejder samt driften af de bygninger og

anlæg, der er erhvervet eller opført under anlægsbevillingen. Endvidere kan der på anlægs-

bevilling ydes investeringstilskud eller udlån til konkrete bygge- og anlægsarbejder.

Bevillingstypen vil først og fremmest skulle anvendes på infrastrukturområdet, idet anlægsud-

gifter vedrørende institutionernes almindelige drift afholdes af de givne drifts- og statsvirk-

somhedsbevillinger. Bevillingstypen vil også skulle anvendes for større anlægs- og byggear-

bejder på nationalejendom med den undtagelse, at bevillingstypen ikke skal anvendes til drift

og vedligeholdelse af disse ejendomme, som afholdes over institutionens almindelige drifts-

bevilling.

Der afskrives ikke på aktiver anskaffet over en anlægsbevilling.

En anlægsbevilling specificeres enten til konkrete projekter eller som rådighedspulje til et an-

givet formål. Der kan ikke afholdes lønudgifter under en anlægsbevilling. Disse skal opføres

under virksomhedens driftsbevilling eller statsvirksomhedsbevilling og overføres som anlægs-

løn,

jf. punkt 2.6.5.1 Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn

mv.).

Hjemmel skal fremgå af

særlig bevillingsbestemmelse i

finanslovens

anmærkninger el-

ler aktstykke.

2.8.2 Bruttobevilling

Anlægsbevillingen er en bruttobevilling. Dvs. at anlægsudgifter (bygge- og anlægsarbejder,

ejendomserhvervelser, drift og vedligeholdelse af anlæg, anskaffelser mv.) og anlægsindtæg-

ter (salg af bygninger og anlæg) bevilges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.

Erstatninger og dagbøder, der modtages som kompensation for afholdte ekstraudgifter eller

forsinkelser ved et konkret projekt, opføres dog netto under udgiftsbevillingen.

2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter

Bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, når der er givet bevilling hertil, og der foreligger

en godkendelse af projektet og dets totaludgift. Godkendelse af et projekt og dets totaludgift

kan altid ske i forbindelse med en ny finanslov. Tilsvarende gælder ved ændring af et alle-

rede godkendt projekt. I anmærkningerne redegøres for de enkelte projekters totaludgift,

årets forventede udgifter, restudgift og eventuelle ændringer. Oplysningerne kan eventuelt

suppleres med oplysning om budgetteringssikkerhed.

For nye projekter, der i finansårets løb ønskes finansieret af den på en anlægsbevilling op-

førte bevilling, men som ikke har været opført i finanslovens anmærkninger til den pågæl-

Budgetvejledning 2021

Kapitel 2

Dispositioner over givne bevillinger

dende bevilling, skal der ske forelæggelse for Finansudvalget forinden igangsættelsen af pro-

jektet, hvis projektets totaludgift udgør 70 mio. kr. eller derover. For Bygningsstyrelsen er fo-

relæggelsesgrænsen 100 mio. kr.

Der kan, inden for en institutions driftsbevilling, afholdes udgifter til projektering og udbud

forud for forelæggelsen af projektet.

Ved budgettering af anlægsprojekter omfattet af Ny anlægsbudgettering opdeles totaludgiften

for det enkelte anlægsprojekt i en projektbevilling (basisbevilling inkl. 1/3 af korrektionstillæg)

som budgetteres på den pågældende anlægskonto samt en centralt afsat reserve (svarende

til 2/3 af korrektionstillæg). Korrektionstillægget udgør typisk 30 pct. af basisbevillingen. Total-

udgiften for anlægsprojekter omfattet af ny anlægsbudgettering er således både projektbevil-

lingen på anlægskontoen samt reserven på den centrale reservekonto.

Der kan indgås aftaler, der medfører udgifter i senere finansår, hvis kontraheringen er nød-

vendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at den godkendte totaludgift ikke

herved overskrides.