Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil oversende det udkast til budgetvejledning som har været sendt i høring og de indkomne høringssvar, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 204
Offentligt

Finansministeriet

Udgiftspolitisk Center

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Att.: Jakob Baadsgaard

Høring vedrørende udkast til ny

budgetvejledning 2021

Finansministeriets har i brev af 22. februar 2021 anmodet Rigsrevisionen om

eventuelle bemærkninger til det af Finansministeriet fremsendte udkast til

Budgetvejledning 2021.

Rigsrevisionen har følgende bemærkninger:

1. Indledning

a. Punkt I.1: Rigsrevisionen foreslår, at sidste sætning i 1. afsnit

–

af hensyn til konsistens relateret til anvendelsen af termerne

”bindende” og ”forpligtende” tilsagn –

ændres til: Det er således

indskærpet, at flerårige dispositioner som udgangspunkt kun er

relevante at anvende til driftsmæssige forhold, mens et retligt

bindende tilsagn

…..

2. 2. Dispositioner over givne bevillinger

a. Punkt 2.2.11 - Tilsagn om tilskud: Af samme årsag som anført

ovenfor, foreslå Rigsrevisionen, at 1. sætning i 2. afsnit ændres

til: Afgivelse af et retligt bindende

tilsagn om tilskud…….

b. Punkt 2.4.9

–

Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

2. afsnit

”Hvis tilskuddet udgør ….”.

Rigsrevisionen foreslår følgende tilfø-

jelse: Hvis driftstilskuddet udgør 5 mio. kr. eller derover og for-

ventes ……

Bullet 1: Rigsrevisionen foreslår, at følgende tilføjes til sidste

sætning: Tilskudsmodtageren skal som minimum hvert fjerde år

fremsende en statusrapport eller anden skriftlig beretning vedrø-

rende indsatsen til ressortmyndigheden og tilskudsgiveren.

2. marts 2021

J.nr.: 21/00014

Kopi:

Rigsrevisionen

Landgreven 4

1301 København K

33 92 84 00

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Side 1 | 2

Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil oversende det udkast til budgetvejledning som har været sendt i høring og de indkomne høringssvar, til finansministeren

Bullet 2: Rigsrevisionen foreslår, at følgende tilføjes til den sidste

sætning: Ressortmyndigheden og tilskudsgiveren orienteres om

vedtægtsændringer samt om ændringer i institutionens dispositi-

onsberettigede personer.

Bullet 3: Rigsrevisionen foreslår, at følgende tilføjes til den sidste

sætning: Tilskudsmodtageren skal i slutningen af kalenderåret

sende et bestyrelsesgodkendt budget for det efterfølgende år til

ressortmyndigheden og tilskudsgiveren.

Bullet 4: Rigsrevisionen foreslår, at følgende tilføjes til sætnin-

gen: Ressortmyndigheden og tilskudsgiveren skal informeres,

hvis tilskudsmodtageren skifter revisor

Punkt 2.11.5.5

–

It-projekter

Sidste afsnit

Rigsrevisionen foreslår, at der anvendes samme formulering

som i punkt

2.2.18.1.2 ….og

forelægges Finansudvalget snarest

muligt og senest 3 måneder efter, at institutionen er blevet be-

kendt med fordyrelsen, og inden det føres videre.

Er der behov for yderligere uddybning af Rigsrevisionens høringssvar, er I

velkomne til at kontakte mig på tlf. 33 92 85 50 eller e-mail yp@rigsrevisio-

nen.dk.

Med venlig hilsen

Yvan Pedersen

Afdelingschef

Side 2 | 2

Side 1 af 2

Høringssvar vedr. udkast til Budgetvejledning 2021

26. februar 2021

DIRSEK/SAM

Statens Administration (SAM) har modtaget høringsudkast til Budgetvejledning

2021. Gennemsyn af vejledningen giver anledning til at pege på behov for en præ-

cisering i beskrivelsen af statsvirksomheders salg af fælles løsninger til andre stats-

institutioner m.v.

Præciseringen, der foreslås herunder, har stor betydning for SAMs mulighed for at

indfri sit overordnede finanslovsformål, nemlig som shared service-center at ef-

fektivisere løsningen af administrative opgaver i det offentlige gennem udvikling

og salg af administrative ydelser. SAMs ydelser kan betragtes som fælles løsninger

i staten og prisfastsættes som udgangspunkt med netop fuld omkostningsdækning.

Denne prisfastsættelse medvirker således til at understøtte offentlige og selveje-

institutioners efterspørgsel på SAMs ydelser, hvorved SAM i overensstemmelse

med sit finanslovsformål kan opnå stadigt større stordriftsfordele og reducere det

offentliges omkostninger til administration.

Det er afgørende for SAMs muligheder for at opnå øgede stordriftsfordele, at

såvel aftagepligtige kunder som ikke-aftagepligtige kunder i det offentlige og selv-

ejesektoren kan aftage SAMs ydelser med en prisfastsættelse, der baseres på netop

fuld omkostningsdækning.

Med reference til de relevante afsnit i budgetvejledningen foreslås på denne bag-

grund en præcisering af budgetvejledningens beskrivelse af statsvirksomheders

salg af fælles løsninger til statslige institutioner m.v.

Det fremgår af budgetvejledningens afsnit 2.7.2, at bevillingstypen statsvirksom-

hed er omfattet af samme regler som bevillingstypen driftsbevilling.

Om bevillingens anvendelsesområde fremgår således under afsnit 2.6.1:

Hvor der som udløber af den virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres forretningsmæs-

sige aktiviteter, afholdes de udgifter og modtages de indtægter, der er forbundet dermed,

efter de særlige regler om indtægtsdækket virksomhed.

Afsnittet kan forstås således, at salg til ikkeaftage-pligtige statsinstitutioner m.v. er

en forretningsmæssig udløber, der skal behandles som indtægtsdækket virksom-

hed.

Afsnittet er ikke umiddelbart i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejled-

ning om prisfastsættelse fra august 2020, som budgetvejledningen henviser til un-

der 2.3.1. Af vejledning om prisfastsættelse fremgår således, at ydelser, der betrag-

tes som fælles løsninger i staten, skal prisfastsættes med dækning af institutionens

Side 2 af 2

omkostninger samt eventuelle omkostninger, der afholdes af andre end institutio-

nen selv, dvs. de fulde medgående omkostninger:

3.2 Salg af fælles løsninger til andre statsinstitutioner mv.

Varer og ydelser, der handles mellem statsinstitutioner og betragtes som fælles løsninger i

staten, herunder aftagepligtigt salg mellem statsinstitutioner, prisfastsættes efter nedenstå-

ende principper forudsat, der er hjemmel på bevillingslov (ved særlig bevillingsbestemmelse

i anmærkningerne). Prisfastsættelse af sådanne fælles løsninger skal som udgangspunkt

ske i henhold til retningslinjerne i afsnit 2.1 Dækning af institutionens omkostninger.

Der skal endvidere indregnes eventuelle omkostninger, der afholdes af andre end instituti-

onen selv, jf. beskrivelsen i afsnit 2.2.2 Reguleringsmæssige forhold. Tilsvarende gælder

handel med ikke-udbudspligtige fælles løsninger mellem statsfinansierede selvejende insti-

tutioner og mellem statsinstitutioner og statsfinansierede selvejende institutioner.

Andet salg mellem statsinstitutioner prisfastsættes i henhold til de generelle pris-

fastsættelsesregler i afsnit 2.

Der beskrives dermed en undtagelse fra budgetvejledningens reglen om, at forret-

ningsmæssige udløbere skal ske under indtægtsdækket virksomhed, idet fælles

løsninger i statens skal prisfastsættes på baggrund af de netop medgående om-

kostninger. På denne baggrund finder SAM, at denne undtagelse bør anføres tyde-

ligt i budgetvejledningens, f.eks. i afsnit 2.6.1, jf. foreslået ordlyd herunder med

grå markering:

Hvor der som udløber af den virksomhed, hvortil bevillingen ydes, udføres forretningsmæs-

sige aktiviteter, afholdes de udgifter og modtages de indtægter, der er forbundet dermed,

efter de særlige regler om indtægtsdækket virksomhed, dog med undtagelse af salg af fælles

løsninger til andre statsinstitutioner m.v., jf. Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsæt-

telse.

SAM indstiller på baggrund af ovenstående denne væsentlige præcisering indar-

bejdet i den opdaterede budgetvejledning. Samtidig gøres opmærksom på, at det

beskrevne hensyn har været genstand for særskilt fokus ved Økonomistyrelsens

opdatering af vejledningen om prisfastsættelse, hvorfor der nu ved opdateringen

af budgetvejledningen bør sikres entydig overensstemmelse mellem de to vejled-

ninger.

Notat

3. marts 2021

J.nr. 2020 - 7080

Kontor:

Budget og Finanslov [BFL]

Initialer:

Skatteministeriets opfølgende bemærkninger til udkast

til ny budgetvejledning

Skatteministeriet har den 23. februar modtaget opfølgende høring af udkast til ny budget-

vejledning fra Finansministeriet.

Skatteministeriet kvitterer for indarbejdelse af en række af de fremsendte bemærkninger i

forbindelse med den indledende høring fra september 2020. Skatteministeriet har på bag-

grund af den opfølgende høring en række yderligere bemærkninger til det reviderede ud-

kast til ny budgetvejledning. Bemærkningerne er anført i numerisk rækkefølge.

Det bemærkes, at Skatteministeriet gerne indgår i nærmere dialog med Finansministeriet

om de enkelte bemærkninger, såfremt der er behov herfor.

Kapitel 1. afsnit 1.3. Bevillingsstyring

Det fremgår, at

”Lovbundne

udgifter og indtægter samt andre udgifter og indtægter, der ikke vedrører

varer, ydelser eller tilskud mv., indregnes så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet.

Et beløb kan opgøres, når et retsligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende.”

Ændringen i teksten, herunder kriterierne, vurderes fortsat ikke fuldt ud at imødekomme

bemærkningen vedr. indregningskriteriet for skatter og afgifter,

jf. nedenstående.

”Ændringen kan umiddelbart medføre, at eksempelvis frivillige indbetalinger ikke kan

indtægtsføres, før et krav er gjort gældende - også selvom optjenings- og betalingstids-

punkt går forud for Skatteforvaltningens opgørelse af kravet. Dette kan så få den konse-

kvens, at eksempelvis frivillige indbetalinger fra personer eller selskaber modtaget i optje-

ningsåret skal periodiseres til det efterfølgende angivelsesår, hvor kravet først opgøres.”

Det bør fortsat vurderes, om teksten bør justeres eller der alternativt kan indsættes et spe-

cifikt afsnit om kriterier for indtægtsførsel af skatter og afgifter.

Ændringen ovenstående synes desuden fortsat ikke på samme måde at være indarbejdet i

afsnit 2.2.4.2.

Periodisering efter udgiftsprincipper.

Kapitel 2. afsnit 2.2.18.1. It-projekter

JGr

Det fremgår, at

”It-projekter

er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning

af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger. En reinve-

stering i en it-løsning udgør et it-projekt, såfremt reinvesteringen er forbundet med et væsentligt omfang af

nyudvikling. Ved it-projekter forstås endvidere planlagte større sammenhængende it-udviklingsaktiviteter,

uanset at de ikke benævnes som it-projekter.”

Den sidste sætning i ovenstående vurderes at kunne skabe tvivl om definitionen af et it-

projekt

i forhold til forståelsen af ”planlagte større sammenhængende it-udviklingsaktivi-

teter”. For at præcisere

dels at sådanne it-udviklingsaktiviteter er omfattet af kriterierne

anført i den indledende sætning, og dels at sammenhængende it-udviklingsaktiviteter er

defineret ved at have en gensidig afhængighed, foreslås det, at afsnittet udformes på føl-

gende måde:

”It-projekter

er investeringsprojekter eller planlagte større gensidigt afhængige it-udviklingsaktiviteter, der

omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning

af allerede eksisterende it-løsninger. En reinvestering i en it-løsning udgør et it-projekt, såfremt reinveste-

ringen er forbundet med et væsentligt omfang af nyudvikling. Større gensidigt afhængige it-udviklingsakti-

viteter er it-projekter,

uanset at de ikke benævnes som sådanne.”

Kapitel 2. afsnit 2.4.6. Nedskrivning af fordringer

Det fremgår, at

”Restanceinddrivelsesmyndigheden

fremsender oplysninger herom til fordringshaver

umiddelbart i forlængelse af, at fordringer er modtaget til inddrivelse. Herudover skal restanceinddrivelses-

myndigheden minimum en gang om året fremsende oplysninger om sandsynligheden for opkrævning inddri-

velse af offentlige restancer til fordringshaverne.”

Det bør præciseres, at det er Økonomistyrelsen, som fremsender oplysninger til for-

dringshaver om værdiansættelsen af fordringer, der er modtaget til inddrivelse samt at op-

lysningerne fremsendes kvartalsvist.

Bilag 2. Standardkontoplan

Der kan fortsat ske præcisering for standardkonto 50:

”Kan

kun anvendes på bevillingslovene

på udgiftsbaserede bevillinger”;

selvom den

–

ligesom standardkonto 51

–

fremgår af finansie-

ringsoversigten.

Side 2 af 2

Sundhedsministeriet

Hermed vores bemærkninger til nedenstående høring.

I forhold til kapitel 2, afsnit 2.2.1. Bevillingsbegrebet bemærkes, at der bør være mulighed for inden for

i isteriets o råde at dispe sere for beste

else o kri g, at ”Budget-

og regnskabsansvar for en

hovedko to altid skal he føres til e virkso hed”.

På sundhedsområdet findes en række hovedkonti for fx større handlingsplaner eller politiske aftaler, der

rummer underkonti med forskellige bogføringskredse (departementet og Sundhedsstyrelsen), hvilket også

bør kunne gøres fremadrettet, da en udskillelse heraf ikke vurderes at være forbundet med mere klarhed

om budget- og regnskabsansvaret.

Forslag til løsning kunne være en disposition inden for eget ressortområde til at afvige i forhold til

hovedkontoen reglen, da ansvaret alligevel ender i departementerne. Det skal så beskrives i

Ministerie/virksomhed og regnskabsinstrukser såfremt det forekommer.

I forhold til kapitel 2, afsnit 2.2.18.1 It-projekter bemærkes, at det vurderes uhensigtsmæssigt, at der ikke

tages højde for (skøn over) renteudgifterne, når disse entydigt vil være til stede i forbindelse med it-

investeringer og således er en del af de faktiske udgifter.

Vi ser en risiko for, at man konsekvent undervurderer de reelle udgifter for it-projekter, hvorfor der som

minimum bør foretages et skøn herfor som led i opgørelsen i projekternes samlede udgifter, som afsnittet

omhandler.

Du må meget gerne kvittere for modtagelsen og sig til, hvis vi skal uddybe.

Finansministeriet

[email protected]

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2020-8304

Doknr.

Dato

11-03-2021

Svar på 2. høring over udkast til Budgetvejledning 2021

Finansministeriet har den 22. februar anmodet Social- og Ældreministeriet om

eventuelle bemærkninger til Budgetvejledning 2021.

Social- og Ældreministeriet har følgende bemærkninger til høringen:

2.2.10 Flerårige dispositioner og 2.2.11 Tilsagn om tilskud

Overgangen til den nye budgetvejledning, herunder de skærpede formuleringer

vedrørende flerårige dispositioner, rejser en række konkrete spørgsmål, som

Social- og Ældreministeriet ønsker afklaret:

På § 15 er der flere konti med permanent bevilling, hvor der er hjemmel til

flerårige dispositioner. FM har generelt tilkendegivet, at eksisterende ordninger

kan fortsætte med den nuværende praksis. Vil det også være tilfældet for de

permanente bevillinger?

Vil det stadig være muligt, at bogføre tilsagn i balancen på puljer med flerårig

bevilling i de efterfølgende år, når det står i Budgetvejledningen, at sådanne

betingede tilsagn ikke kræver hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse?

Social- og Ældreministeriet administrerer projekter, hvor tilskuddet består af

flere bevillinger med en varighed på et år og hvor der aflægges regnskab for

den samlede projektperiode. Kan der aflægges regnskab for den samlede

projektperiode, hvis tilskuddet består at flere på hinanden følgende bevillinger

med en varighed på et år?

2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

Med reglen om, at der skal indregnes profit i prissætningen af en varer/ydelse,

vil indtjeningen overstige omkostningerne. Vil institutionen kunne disponere

over denne merindtægt, eller vil fortjenesten skulle bortfalde?

På konti med indtægtsdækket virksomhed vil udgifter og indtægter opført på

finansloven altid udligne hinanden. Vil det også være tilfældet for varer, hvor

der i prissætningen er indregnet en profit, således at indtægter vil overstige

udgifter?

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner

Orientering om vedtægtsændringer (frem for godkendelse): Dette virker

uhensigtsmæssigt for de institutioner, der er oprettet på statsligt initiativ, og

hvor staten har bestemt formålet med institutionen. En institution vil i så fald

kunne ændre vedtægter og benytte driftstilskuddet til et andet formål, uden at

det kan sanktioneres. Det foreslås i stedet, at der gives rum til, at tilskudsgiver

kan tage stilling til, hvorvidt vedtægter skal godkendes.

Krav om indsendelse af bestyrelsesgodkendt budget i slutningen af

kalenderåret: Det foreslås, at kravet til hvornår på året budgettet skal

indsendes udgår, og der i stedet skrives følgende: ’Tilskudsmodtager skal årligt

indsende et bestyrelsesgodkendt budget’. For nye modtagere af driftstilskud

kan det være en tidsmæssig udfordring at skulle indsende budgettet i

slutningen af kalenderåret.

Indsendelse af regnskab: Det er Socialstyrelsens erfaring, at institutioner ikke

kan nå at indsende reviderede regnskaber inden 1. april. Det foreslås, at fristen

fastsættes til tidligst 30. april.

Med venlig hilsen

Kasper Steenberg

NOTAT

3. marts 2021

2. Høringssvar vedr. udkast til ny budgetvej-

ledning

Transportministeriets departementet har indhentet bemærkninger

fra ministerområdets institutioner til andet høringsudkast til den

nye budgetvejledning. Bemærkninger opsummeres i det følgende:

Banedanmark

2.2.17. Selvforsikring

Det fremgår, at der i følge cirkulære om selvforsikring i staten mv.

ikke må tegnes forsikring, med mindre dette er hjemlet i cirkulæret

eller ved særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærknin-

ger. Det bemærkes, at dette rent formelt også kan fastsættes i med-

før af lov, da lovgiver i princippet kan vedtage love om alt, blot det

ikke er grundlovsstridigt

Bygningsstyrelsen

2.6.8. Indtægtsdækket virksomhed

Der er fortsat et ønske om særskilte underkonti for så vidt angår

indtægtsdækket virksomhed under bevillingstypen

Statsvirksom-

hed,

da det er problematisk at ejendomsvirksomhedernes alminde-

lige virksomhed ikke umiddelbart kan adskilles fra den indtægts-

dækkede virksomhed. Det er således uklart for Bygningsstyrel-

serne, hvilke aktiviteter under ejendomsvirksomhedernes hoved-

konti, der skal forstås som indtægtsdækket virksomhed (og hvor-

vidt det er indtægtsdækket virksomhed, når den almindelige virk-

somhed er indtægtsdækket) og for fremtiden opgøres på særskilt

underkonto.

2.7.4.1. Bygge- og anlægsprojekter

Der er ved en fejl blevet slettet "samt

om-"

i parentesen på 2. linje.

Det er væsentligt at hele formuleringen fremgår, da det herved

præciseres, at der gennemføres ombygninger løbende i porteføljen.

Side 2/4

Bygningsstyrelsen har siden høringen i september udbudt en stra-

tegisk rammeaftale for indkøb af entreprenørydelser for bygge- og

anlægsprojekter, som giver anledning til mindre justeringer i de

tidligere forslåede formuleringer.

Den strategiske rammeaftale medfører at der ofte vil ske inddra-

gelse af entreprenørerne tidligere i processen. Hvorfor den nuvæ-

rende formulering i afsnittet er problematisk:

"Forelæggelse skal senest ske inden accept af tilbud fra entrepre-

nør(er)"

Sætningen foreslås slettet, da det allerede er givet i afsnittet under,

at der ikke må igangsættes byggeprojekter, men udelukkende pro-

jekteres og udbydes projekter inden forelæggelse for Finansudval-

get. Ved sletning af ovenstående sætning undgås uklarheder ift.

den tidlige inddragelse af entreprenører i projekteringen.

Endelig betyder den strategiske rammeaftale, at der ikke altid vil

blive gennemført et egentligt udbud (da rammeaftalen har lavet

udbuddet forinden) og der derfor heller ikke foreligger et egentligt

licitationsresultat. Derfor foreslås, at følgende sætning:

"Der skal senest på licitationstidspunktet foreligge en underskre-

vet lejekontrakt."

Ændres til:

"Der skal senest på forelæggelsestidspunktet foreligge en bin-

dende aftale om huslejebetaling med lejer."

Bemærk, at der ligeledes lægges op til ændring af

underskrevet

huslejekontrakt,

da der først kan indgås og underskrives en endelig

huslejekontrakt når byggeriet ibrugtages.

Overvejelse af beskrivelse af NAB under Bygningsstyrelsens om-

råde:

Bestemmelserne under 2.8. Anlægsbevilling indeholder en beskri-

velse af NAB under Transport- og Boligministeriet. Det bør derfor

overvejes, om der i punkt 2.7.4.1. skal tilføjes en beskrivelse af NAB

under Bygningsstyrelsens område.

Side 3/4

2.7.4.2 Ejendomskøb og -salg

I forbindelse med Bygningsstyrelsens køb af ejendom på Flintholm

blev der i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Finansmi-

nisteriet udarbejdet en fremgangsmåde for håndtering af en

momsreguleringsforpligtelse. Problemstillingen er rejst igen i for-

bindelse med Bedre Balance. Regler for håndtering af momsregule-

ringsforpligtelser bør fremgå af Budgetvejledningen, hvilket også

tidligere er drøftet med Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomisty-

relsen).

Der er foreslås tilføjet følgende afsnit:

"Ved

køb af ejendomme med momsreguleringsforpligtelse kom-

penseres der ved forslag til lov om tillægsbevilling, således at ind-

frielsen af forpligtelsen ikke belaster anskaffelsessummen."

Trafikstyrelsen:

2.3.1 Fastsættelse af taksten for gebyrer

Trafikstyrelsen bemærker fortsat, at udkastet til budgetvejledning

2021 lægger op til, at væsentlige ubalancer mellem indtægter og

omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes

udlignet over en periode på maksimalt fire år fra det år, hvori uba-

lancen opstår. Der gøres i den forbindelse opmærksom på

–

i lig-

hed med høringen i september 2020– at det alene er muligt at ind-

regne ændringer i gebyrsatser fremadrettet, hvorfor afvigelser mel-

lem budgetter og regnskaber i regnskabsåret også fremover i prak-

sis alene vil kunne indregnes i gebyrsatsen i de kommende to bud-

getår. Jo kortere en periode, det er muligt at udligne afvigelser i,

des større udsving i gebyrsatserne vil brugerne (virksomheder og

borgere) opleve fra år til år. Det vurderes i den forbindelse hen-

sigtsmæssigt at tilstræbe, at brugerne oplever så begrænserede ud-

sving i gebyrsatserne fra år til år som muligt.

Det er vanskeligt entydigt at identificere, hvad hensigten er med

den sidste sætning i afsnit 2.3.1: ”Varig

underdækning på gebyr-

ordninger, som ikke sker med henblik på at udligne tidligere års

overdækning, kan kun forekomme med hjemmel i særlig bevil-

lingsbestemmelse eller med Finansministeriets godkendelse.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor udligning af tidli-

gere års underdækning ønskes opgivet.”

Side 4/4

Det foreslås, at den fremhævede del af sætningen præciseres. Så-

fremt det er hensigten at begrænse adgangen til at inddække et vi-

dereført underskud, som kan henføres til en periode ud over den 4-

årige udligningsperiode, angiver budgetvejledningen en model,

hvor brugerfinansierede opgaver i praksis skal inddækkes med be-

villingsmidler med Finansministeriets godkendelse. Da særlovene

typisk definerer, at der kan fastsættes regler om gebyrer til dæk-

ning af omkostninger forbundet med godkendelsesordningerne, vil

den skitserede model stride mod hensigten om fuld omkostnings-

dækning i de respektive særlove. Endelig vil sådan inddækning via

bevilling medføre behov for tilførsel af bevilling til dækning af det

omfattede underskud, i det omfang der ved reglernes ikrafttræden

er bagudrettede underskud, som fremover ikke kan indregnes i ge-

byrsatserne.

Et alternativ hertil er at indføre en overgangsperiode, hvilket vil

muliggøre, at myndigheder, der har gebyrfinansierede områder

med et videreført underskud, som helt eller delvist kan henføres til

en periode ud over regnskabsåret, vil kunne nå at inddække dette

underskud inden de skærpede krav, som budgetvejledningen læg-

ger op til, træder i kraft.

Det bemærkes samtidig, at den 4-årige balanceperiode også indgår

i Vejledning om prisfastsættelse, som delvist regulerer de samme

forhold som udkastet til ny budgetvejledning. Trafikstyrelsen har i

efteråret 2020 været i kontakt med Økonomistyrelsen med henblik

på at drøfte, hvordan reglerne om gebyrregulering kan implemen-

teres i praksis, herunder hvordan bagudrettede underskud ud over

regnskabsåret kan håndteres. Økonomistyrelsen har dog fortsat

ikke besvaret styrelsens henvendelser.

Færdselsstyrelsen

Færdselsstyrelsen tilslutter sig Trafikstyrelsens bemærkninger

ovenfor.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

2.2.17 Selvforsikring

Der må ifølge cirkulære om selvforsikring i staten mv. ikke tegnes forsikring, med mindre dette er hjemlet i cirkulæret eller ved særlig

bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger.

Kommentar: Det lægges til grund, at dette ikke indebærer en ændring af gældende ret. Der kan også i

lovgivning vedr. statsfinansierede selvejende institutioner være givet hjemmel til at tegne forsikringer (se

universitetsloven). Hjemmel i lovgivning kan derfor også med fordel nævnes i afsnittet.

Pkt. 2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

Det akkumulerede resultat bør som udgangspunkt ikke være negativt fire år i træk for hver enkelt type af vare eller ydelse.

Kommentar:

Det fre går af de ye ”Vejled i g o prisfastsættelse” ØAV afs it 2 s. 6 , at ”For

varer og ydelser, der

afsættes på et marked præget af konkurrence, kan indtægterne overstige omkostningerne. Sker

afsætningen som led i indtægtsdækket virksomhed, må det akkumulerede resultat ikke være negativt i fire

år i træk”

ege u derstreg i g .

UFS skal opfordre til, at kravet beskrives med samme ordvalg i BV og Vejledning om prisfastsættelse for at

u dgå tvivl ”bør” hhv. ” å”, og ”hver e kelt type af vare eller ydelse” hhv. ”varer og ydelser”).

Jf. bemærkningerne til pkt. 2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed nedenfor, skal UFS opfordre til, at det

præciseres, fra hvornår det akkumulerede resultat skal opgøres (dvs. hvilken periode det skal opgøres for).

Pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

UFS lægger til grund, at der henvises til den situation, hvor tilskuddet

årligt

udgør 5 mio. kr. eller derover.

Det kan evt. præciseres.

UFS bemærker videre, at de udfoldede krav alt andet lige vil øge det administrative ressourceforbrug hos

både tilskudsmodtager og tilskudsgiver i forhold til de nuværende krav

Pkt. 2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed

Der er i afs ittet i dsat e defi itio af i dtægtsdækket virkso hed: ”Indtægtsdækket

virksomhed dækker

over forretningsmæssige aktiviteter, der er en naturlig udløber af, men adskilt fra statslige institutioners

almindelige virksomhed. Indtægtsdækket virksomhed skal således ses i modsætning til bevillingsfinansieret

virksomhed, samt tilskuds- og gebyrfinansierede aktiviteter”

ege u derstregning).

UFS lægger til gru d, at bruge af ordet ”forret i gs æssige” ale e he viser til, at aktiviteter e

gennemføres mod betaling, og ikke at institutionen skal have en økonomisk interesse i aktiviteten.

Det fremgår videre, at:

Det akkumulerede resultat må ikke være negativt fire år i træk.

UFS har tidligere oplevet uklarhed om, hvordan det akkumulerede resultat skal opgøres. UFS har i den

forbindelse modtaget følgende præcisering fra ØS (daværende MODST):

”Det

er korrekt, at det akkumulerede resultat er akkumuleret siden virksomhedens oprettelse, og dette må

ikke være negativt fire år i træk. Hvis virksomheden er oprettet for mere end 4 år siden, vil der derfor i de

seneste års akkumulerede resultat være summeret mere end fire års resultater. Jeg er derfor af den mening,

at det er en forkert fortolkning, at det summerede resultat over de seneste fire år ikke må være negativt”.

Denne præcisering kan overvejes indarbejdet i BV.

Pkt. 2.11.5.6 Ejendomskøb og salg

UFS lægger til grund, at præciseringerne indebærer, at ressortministeriet ikke skal godkende en

statsfinansieret selvejende institutions salg af ejendom efter offentligt udbud. Dette kunne med fordel

skrives direkte i afsnittet.

Udenrigsministeriet

Tak for muligheden for at komme med bemærkninger. Vi er ved at gennemgå materialet, men kan

desværre ikke nå at give én samlet tilbagemelding inden for fristen. Foreløbigt har vi følgende bemærkning.

Evt. yderligere bemærkninger følger snarest. Vi har tidligere fremsendt bemærkning om lønsum, som vi

genfremsender, da vi umiddelbart ikke har fået tilbagemelding herpå:

Pkt. 2.6.5 Lønsumsoft)

Vi forstår, at det, såfremt BV godkendes i nuværende udkast, fremover vil være

tilladt at hæve lønsumsloftet med nettolønudgifter til nationale eksperter til EU-Kommissionen, EU's

ministerråd og Europa-Parlamentet. For UM er det vigtigt at sikre, at dette omfatter alle EU-institutioner og

-organer, herunder EEAS (European External Action Service). Kan I bekræfte? Ellers kan der være behov for

tilpasning. Vi foreslår, at der tilføjes til teksten:

Ved nettolønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-

kommissionen mv. kan lønsumsloftet forhøjes tilsvarende. Der henvises til Finansministeriets

cirkulære om lønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-

Kommissionen, EU’s Ministerråd,

og Europa-Parlamentet

samt øvrige EU-institutioner og

–

organer, herunder European External Action Service (EEAS).

Vi har nogle enkelte bemærkninger.

Vedrørende annullerede og tilbagebetalte tilsagn.

I afsnittet om dette i punkt 2.2.11 (over midten side 10) foreslår vi indsat føl-

gende formulering efter andet punktum:

”Ge ud ø t i g skal følge sa

e forvalt i gsretlige pri ipper, so opri delig

ud ø t i g.”

Vedrørende tilskud til selvejende institutioner.

De krav, der æv es er levet til et ”skal”.

I første afs it står der, at der ”skal stilles releva te krav”.

I andet afsnit, som gælder en nærmere specificeret delmængde, hvor staten er

hoved idragyder, står der, at der ”skal stilles følge de krav”.

- Bullit 6 er dog ikke et krav, men noget, der skal overvejes nærmere. Det kan

overvejes om den skal flyttes ned efter oplistningen som en supplerende overve-

jelse, eller om det vil svække reglen for meget.

- Bullit 5 svarer ikke helt til det, vi er endt med at skrive i vejledningen om effek-

tiv tilskudsadministration, hvilket særligt handler om, at der er områder, hvor

man faktisk anvender en lavere løn eller anden form for aflønning. Vi vil derfor

foreslå, at der skrives: ”Tilskuds odtager skal forpligtes til at følge ri elige lø i-

veauer svarende til de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde,

…”

Fællesstatslige løsninger

I vejledningen om prisfastsættelse er lavet særlige regler for prisfastsættelse af

fællesstatslige løsninger mv. Jeg har haft drøftelser med både KRT og SAM i for-

hold til, hvordan det skal fortolkes, når der er tale om ydelser, hvor der ikke er en

aftagepligt. Spørgsmålet er om det så bliver til indtægtsdækket virksomhed. Det

gør det nok ikke til statslige institutioner, men hvad så, når der er tale om andre

typer af institutioner. I de særlige bevillingsbestemmelser i FL2021 for både SAM,

SIT og ØS er indføjet en bestemmelse om at man kan sælge de fællesstatslige løs-

ninger til visse andre og til samme pris. Det fraviger i hvert fald reglerne om pris-

fastsættelse, men omfanget vil være beskedent og det vil være vanskeligt at ud-

skille de tilhørende omkostninger, så det kan opføres som IDV.

På den baggrund foreslår vi følgende tilføjelser:

Punkt 2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

Efter andet afsnit (om monopol) indsættes:

”Hvis i stitutio e sælger fællesstatslige løs i ger

v. fastsættes prisen, så der

sker dækning for omkostningerne ved produktion af ydelsen. Det skal fremgå af

a ærk i ger e hvilke ydelser, der sælges so fællesstatslige løs i ger.”

Punkt 2.6.1 Driftsbevilling

–

anvendelsesområde

Efter andet afsnit (om mindre tilskud) indsættes:

”Salg af fællesstatslige løs i ger v., so er ær ere spe ifi eret i a ærk i -

gerne, opføres under den almindelige virksomhed (uanset om der er aftagepligt

eller ej).”

Det kan overvejes om det, der indgår i parentesen skal medtages.

Side 2 af 2

Desuden:

2.4.13 Indkøb

På en række områder indgås centralt koordinerede indkøbsaftaler. De statslige in-

stitutioner har pligt til at anvende disse centralt koordinerede aftaler i forbindelse

med køb af varer og tjenesteydelser, der er omfattet heraf, hvis dette fremgår af

den pågældende aftale.

Institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU-institutioner) kan efter hø-

ring forpligtes til at anvende aftalerne, ogV visse øvrige

selvejende institutioner

kan vælge at anvende de centralt koordinerede indkøbsaftaler. Dette fremgår i gi-

vet fald af den pågældende aftale.

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulære om indkøb i staten, der bl.a.

indeholder regler, der forpligter statsinstitutioner til at anvende andre nærmere an-

givne aftaler end de nævnte centralt koordinerede aftaler.

Commented [AF1]:

Det er måske lidt detaljeret til BV, så

det kan evt. udelades. Siger på den anden side noget om pro-

cessen.

Departementet

Økonomi- og

Koncernafdelingen

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

BUVM's høringssvar over høring af 22. februar over udkast til ny

Budgetvejledning

Generelle bemærkninger til kapitel 1 og 2

BUVM bemærkede i

ministeriets

høringssvar af 12. september 2020 (herefter

høringssvar

), at ”den

nye budgetvejledning forudsættes at træde i kraft den 1. januar

2021, hvorfor ændringerne som følge heraf tidligst vil kunne afspejles på finanslovforslaget for

2022.”

BUVM er fortsat af den opfattelse, at ændringerne som følge af den reviderede

budgetvejledning tidligst vil kunne afspejles på finanslovsforslaget for 2022.

Dertil bemærker BUVM

fortsat

, at der med udkast til ny budgetvejledning ikke

er foretaget større justeringer for så vidt an

går lønsumsstyring og stillings-

kontrol. I lyset af rammestyringen som fastlægges i budgetloven er det

fortsat

BUVM

’

s vurdering, at den centrale styring af lønsum samt stillingskontrol er

unødig bureaukratisk. BUVM opfordrer derfor til, at Finansministeriet overve-

jer at mindske den centrale styring på disse to områder.

BUVM bemærkede herudover i høringssvaret, at ”den

reviderede Budgetvejledning

ikke forholder sig til spørgsmålet om, hvornår/hvorvidt tilskud i form af puljer skal være

reguleret i bekendtgørelse. BUVM vurderer det derfor hensigtsmæssigt, at der som led i den

kommende revision af Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning tages stilling til spørgsmålet

og fastlægges en (vejledende) ramme herfor. Dette skal ses i lyset af, at der pt. vurderes at være

en forskelligartet praksis blandt ministerierne. Ministerier, som udmønter tilskud i form af

puljer, bør naturligvis være involveret i arbejdet med at fastlægge retningslinjer på området.”

BUVM noterer sig, at der flere steder i den det nye høringsudkast fremgår, at

der i ”vejledningen

kan fastsættes obligatoriske fællesregler for administration af tilskud i

statslige ansøgningspuljer.”

BUVM

ser frem til at blive inddraget i arbejde

med at

fastlægge retningslinjerne på området, herunder

i forbindelse med

revisionen

af Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

2. marts 2021

Sags nr.:20/16760

Til punkt 2.2.10 Flerårlige dispositioner

BUVM foreslog i sit høringssvar, at ”det

præciseres, hvad retligt bindende forpligtelser

indebærer, herunder hvilke typer af flerårlige forpligtelser, der, som følge af ændringen, ikke vil

være omfattet af punkt 2.2.10.”

Herudover foreslog BUVM at det præciseres,

”om

der fortsat er adgang til, med

ophæng i en særlig bevillingsbestemmelse til BV 2.2.10, at påtage sig flerårige, retligt binden-

de forpligtelser på

tilskudsområdet

–

som giver til

skudsmodtagerne større sikkerhed for

modtagelse af tilskud i

kommende år. Dette kan eksempel

vis være i forbindelse med ud-

møntning af tilskud til ansættelser i kommuner, hvor midlerne udmøntes ved en ansøgnings-

runde, men gældende for en flerårig periode.”

Omskrivningen

i det nye høringsudkast

af pkt. 2.2.10 indeholder en præcise-

ring af, at flerårige dispositioner kan være nødvendige

"som led i varetagelse af

statslige driftsopgaver"

samt at det kan være

"være relevant i de helt særlige tilfælde, hvor

flerårige dispositioner søges anvendt til andet end driftsmæssige formål."

Endvidere er det præciseret, at "flerårige,

retligt bindende forpligtelser vedrørende pro-

jekttilskud udgiftsføres som tilsagn, jf. punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud og ikke flerårige

dispositioner."

Disse præciseringer samt henvisningen i BV 2.10.4 til pkt. 2.2.10 tolkes

som

, at

BUVM

’

s høringssvar

er i

mødekommet, og at der dermed fortsat er adgang til,

med ophæng i BV 2.2.10, at påtage sig flerårige, retligt bindende forpligtelser på

tilskudsområdet

–

som giver tilskudsmodtagerne større sikkerhed for modtagel-

se af tilskud i kommende år.

Til punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud

Af det

nye høringsudkast

første afsnit

fremgår, at

"[h]

vor det er nødvendigt at

afgive retligt bindende tilsagn om tilskud, der rækker ud over finansåret, udgiftsføres hele

tilsagnsbeløbet i det finansår, hvor tilsagnet gives. Beløb, der ikke udbetales i tilsagnsåret,

hensættes til senere udbetaling på balancen. Udbetalingen i et senere finansår er således ikke

betinget af, at der afsættes bevilling i dette finansår."

For at forebygge misforståelser foreslås at det tydeliggøres, at der er tale om

"dette finansår" ved at ordvalget ændres til "det pågældende finansår."

I høringssvaret havde BUVM en række bemærkninger til ændringerne til pkt.

2.2.11, herunder afgrænsningen af adgangen til tilsagn.

Af det reviderede udkast fremgår det af punktets andet afsnit

, at

"[e]

t retligt

bindende tilsagn om tilskud er primært relevant at anvende ved flerårige projekttilskud, og

hvor tilskudsmodtageren har et særligt behov for forudsigelighed vedrørende tilskudsudbetalin-

ger i efterfølgende finansår."

BUVM byder præciseringen af, at retligt bindende tilsagn kan være relevant for

flerårige projekttilskud, velkommen.

For at tydeliggøre, at retligt bindende tilsagn kan anvendes dels ved 1) flerårige

projekttilskud og 2) dels vedtilskud, hvor tilskudsmodtageren har særlige behov

for forudsigelighed, foreslås sætningen ændret

til "…

flerårige projekttilskud, og

tilskud hvor tilskudsmodtageren

…"

I punktets niende afsnit er det præciseret, at tilsagn, der annulleres, og tilskud,

der tilbagebetales, kan indtægtsføres som en negativ udgift uafhængigt af, hvor-

vidt den pågældende tilskudsordning fortsat er åben.

BUVM byder præciseringen velkommen.

Til punkt 2.2.15 Garantier, statsforskrivninger og udlån mv.

BUVM foreslog i høringssvaret at præciseres,

”

hvorvidt ændringen af punktet medfø-

rer, at der skal findes finansiering for det beløb, statsgarantien dækker, om finansieringen

skal findes løbende for allerede indgåede statsgarantiordninger og hvilke bevillingsmæssige

konsekvenser ændringen medfører, herunder om den statslige finansiering skal fremgå af en

given konto.

”

Det er BUVM’s

opfattelse, at der fortsat er behov for en sådan præcisering.

Til punkt 2.2.17 Selvforsikring

BUVM foreslog i sit høringssvar, at den adgang til selvforsikring, der følger af

cirkulære om selvforsikring i staten mv. fremgår i vejledningen.

BUVM kvitterer for, at denne ændring er medtaget i det nye høringsudkast.

Til punkt 2.2.18 It

BUVM har ingen bemærkninger til ændringen men forudsætter fortsat

at un-

derliggende retningslinjer og vejledninger fx Staten it-projektmodel koordineres

med de foreslåede ændringer, således at det fortsat er muligt at gennemføre it-

projekter efter agile udviklingsmetoder på samme måde som i dag.

Til punkt 2.4.9. Tilskud til drift af øvrige selvejende

BUVM foreslog i høringssvar af 12. september 2021 en præcisering af begrebet

”vedvarende”, herunder under hensyn til, at der i finanslovens § 15 Social-

Indenrigsministeriet i anmærkning 4. Særlige bevillingsbevillingsbestemmelser,

Regler der fraviges eller suppleres, BV 2.4.9, fremgår, at ”Social-

og Indenrigsmini-

steriet forvalter en række tilskud til forsknings- og forsøgsvirksomhed samt udvikling og

omstilling mv. inden for det sociale område. Tilskuddene hertil er fortrinsvis opført på hoved-

konti under aktivitetsområderne § 15.26. Udsatte børn og unge, § 15.64. Borgere med

handicap, § 15.71. Civilsamfund og § 15.75. Udsatte voksne. Disse tilskud betragtes først

som omfattet af Budgetvejledningens pkt. 2.4.9, når de er givet ud over en 4-årig periode.

”

BUVM kvitterer for præciseringen, idet det nu fremgår, at tidsperioden er 4 år

eller mere, men BUVM konstaterer, at perioden (4 år) er kortere end den, der

fremgår af § 15 (

”

ud over en 4-årig periode

”

). BUVM finder det mest hensigtsmæs-

sigt, at tidsperioden fortsat fastsættes som værende ud over en 4-årig periode,

herunder fordi en række tilskudsordningen er begrænset til 4 år.

BUVM foreslår derfor, at perioden forlænges således at teksten har følgende

ordlyd:

”…

i en periode på mere end fire år, skal der stilles følgende krav.

”

Herudover

konstaterer BUVM, at ”projektindtægter” ikke modtages i opgørelsen

af tilskudsmodtagerens ordinære driftsindtægter og dermed, hvorvidt tilskuddet

dækker halvdelen af tilskudsmodtagers driftsindtægter.

BUVM foreslår at det præciseres, hvad der skal medregnes i tilskudsmodtage-

rens ordinære driftsindtægter.

BUVM anbefaler herudover, at det alene er statslige projektindtægter fra ek-

sempelvis ansøgningspuljer, som ikke indregnes i opgørelsen. Dvs. at projekt-

midler fra eksempelvis private fonde vægter som eksterne midler i opgørelsen

af, hvorvidt en modtager er omfattet af kravene i 2.4.9.

Til punkt 2.10.4 Flerårige dispositioner (reservationsbevillinger)

BUVM foreslog i sit høringssvar

, at der henvises til muligheden for at benyt-

te tilsagnsmodellen

, jf. punkt 2.2.11, ligesom der henvises til

punkt 2.2.10.

Flerårlige forpligtelser.

Det er BUVM

’s opfattelse, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt med en

sådan henvisning.

Til punkt 2.11.5.3 og 4 Bygningsmæssige forhold og Bygge- anlægs-

projekter

BUVM foreslog i sit høringssvar, at forelæggelsesgrænserne for Finansudvalget

for bygningsforhold og bygge-anlægsprojekter forblev 60 mio. kr. og dermed

ikke hæves til 70 mio. kr.

Det er fortsat BUVM’s

vurdering, at forelæggelsesgrænsen bør forblive 60 mio.

kr.

Til punkt 2.11.5.6 Ejendomskøb og salg

BUVM foreslår i sit høringssvar, at den gældende retsstilling i cirkulære om salg

af statens faste ejendomme præcisres i vejledningen.

BUVM kvittere

for, at præciseringen er medtaget i det nye høringsudkast.

NOTAT

1. marts 2021

2021 - 3353

pln

Nyt høringssvar vedr. Budgetvejledning 2021

Finansministeriet har den 22. februar 2021 sendt udkast til ny Budgetvej-

ledning 2021 i høring. Udkastet har tidligere været sendt i høring den 17.

august 2020. Den ny budgetvejledning forventes at træde i kraft i foråret

2021. Af hensyn til ministeriers og tilskudsmodtageres planlægning lægges

der dog op til, at ændringerne i pkt. 2.4.9. Tilskud til drift af øvrige selv-

ejende institutioner mv. først har virkning fra finansåret 2022.

Erhvervsministeriets bemærkninger til høringen fremgår nedenfor.

Ad. pkt. 2.4.6 Nedskrivning af fordringer

Der bør være en bagatelgrænse ift., at enkelfordringer under fx 50.000 kr.

nedskrives fuldt ud ved overgivelse til inddrivelse. Dermed undgås ned- og

opskrivninger af små fordringer. Ligeledes er der risiko for, at bureaukra-

tiet og ressourceforbruget hos såvel Gældsstyrelsen og de afgivende myn-

digheder klart overstiger formålet, når der løbende skal gives vurderinger

og foretages op- og nedskrivninger efter vurderet kursværdi.

Ad. pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

Det anføres:

”Hvis tilskuddet udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at

dække over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsindtægter

(hvori ikke medregnes projektindtægter) i en periode på fire år eller mere,

skal der stilles følgende krav:”

Ordet ”dække” foreslås

erstattet af ordet

”udgøre”, idet der

ikke er tale om en refusion.

Det anføres:

”Tilskudsmodtageren er forpligtet til senest 1. april at ind-

sende et regnskab for det foregående år samt revisionsprotokol til tilskuds-

giveren.”

Det bemærkes hertil, at al erfaring taler for, at denne frist med

fordel kan ændres til 1. maj, så de pågældende institutioner får den nødven-

dige tid til bestyrelsesgodkendelse af regnskabet.

Forsvarsministeriet har følgende bemærkninger:

Ad pkt. 2.6.5.1:

Det bemærkes blot, at ordlyden ikke er ændret, så den jf. Forsvarsministeriets tidligere afgivne

høringssvar er blevet mere forståelig. Det vil følgelig være ønskeligt, at vi på et senere tidspunkt

får tilsendt en mere klar fortolkning heraf, som vi kan videreformidle til den styrelse, der har

foranlediget spørgsmålet.

Ad bilag 2:

Det fremgår af oversigten over standardkontoplanen, at standardkonto 51, Materielle

anlægsaktiver (anskaffelser), kun anvendes på anlægsbevillinger (Forsvaret, nationalejendom og

infrastruktur) i forbindelse med budgettering på bevillingslovene. Oversigten over standardkonti

og bevillingstyper skal forventeligt stemme overens hermed, hvorfor 50-52 under Driftsbevilling

(udgiftsbaseret) bør rettes tilbage til 50, 52, idet standardkonto 51 jo ikke anvendes ved

budgettering på udgiftsbaserede driftsbevillinger, men kun anlægsbevillinger. Det stemmer også

overens med Forsvarsministeriets hidtidige praksis på området. Det udelukker imidlertid ikke, at

der regnskabsføres på regnskabskonti, der rammer standardkonto 51, såfremt det er den korrekte

kontering

–

eksempelvis ved anskaffelse af hardware på § 12.13.03 (Kapacitetsplan it). Dette

stemmer ligeledes overens med Forsvarsministeriets praksis og i øvrigt også pkt. 2.2.7 i BV 2001,

som fortsat er gældende for vores udgiftsbaserede driftsbevillinger, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

Den angivne specifikation på underkonti og standardkonti er således ikke bindende.

Forsvarsministeriet har ikke umiddelbart yderligere, idet det på dette sene tidspunkt i processen

formodes at være for sent at komme med nye spørgsmål og forslag til Budgetvejledningens

indhold?

NOTAT

Økonomi og Analyse

Ref. IDAOE

Den 2. marts 2021

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris svar på høring

angående udkast til ny Budgetvejledning 2021

Problemstilling

I forbindelse med udarbejdelsen af fælles opdaterede bevillingsregler i staten i en ny Budgetvejledning

2021 har Finansministeriet sendt et udkast i høring i alle ministerier og hos Rigsrevisionen. De nye

regler skal afløse gældende regler i Budgetvejledning 2016. Hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri har Fiskeristyrelsen og Fødevarestyrelsen ingen bemærkninger til udkastet. Der er

bemærkninger til udkastet fra Landbrugsstyrelsen, som fremgår i dette notatet. Udkastet til nye regler

har allerede én gang været i høring i efteråret 2020, hvor Landbrugsstyrelsen ikke fik lejlighed til at

afgive bemærkninger. Derfor indeholder nedenstående bemærkninger, der ikke tidligere har været

fremsat, særligt vedr. salg af landbrugsejendomme.

Baggrund

I nedenstående fremgår en række punkter i udkast til ny Budgetvejledning 2021 i staten, der er

forudsat at træde i kraft i foråret 2021. Høringssvaret er forsøgt opstillet pr. punkt i vejledningen,

eventuelt med uddrag heraf som det er beskrevet i det modtagne udkast, og Landbrugsstyrelsens

bemærkninger og eventuelle forslag til ændring af afsnittet.

For punkter, der ikke er nævnt, har Landbrugsstyrelsen ingen indvendinger hertil.

Tekst i blå tekstbokse er fra udkast til Budgetvejledning 2021.

2.2.16 Salg af fast ejendom mv.

Landbrugsstyrelsen vil stærkt opfordre til væsentlige tilpasninger af reglerne for salg af

landbrugsejendomme, hvor det nuværende udkast ikke tager hensyn til køb og salg af jorder og

ejendomme i jordfordelinger i forbindelse med udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, genetablering

af vådområder og projekter under den multifunktionelle jordfordelingsfond. Såfremt salgsdelen i

jordfordelingerne skal varetages af Statens Ejendomssalg, hvor op mod 70-90 lodsejeres interesser

skal imødekommes under hensyntagen til det samlede projekts gennemførelse og gevinster, vil

jordfordelingsinstrumentet reelt ikke kunne virke. Dette vil fjerne en helt central grundpille i de

kommende års væsentlige klimaindsatser og sandsynligvis reelt fjerne muligheden for at opnå

klimamålsætningerne frem mod 2030 på landbrugsområdet.

Derudover fremstår det stærkt modsætningsfyldt, at andre statslige institutioner kan søge rådgivning

hos Landbrugsstyrelsen om salg af landbrugsejendomme, hvis Landbrugsstyrelsen selv er stærkt

begrænset i at sælge landbrugsejendomme.

Ændring af punkt 2.2.16 Salg af ejendomme er derfor af væsentlig betydning ikke kun for

Landbrugsstyrelsen men også de politiske målsætninger for klima- og kvælstofindsatserne. I den

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

forbindelse skal det fremhæves, at Finansministeriet årligt efter ændring af reglerne for salg i marts

2019 har givet dispensation til, at Landbrugsstyrelsen fortsat kan gennemføre jordfordelinger uden

hensyntagen til de nye regler i stk. 2.2.16.2 Øvrige regler ved salg af fast ejendom. Det har ligeledes

givet en usmidig sagsgang, at Fødevareministeriets departement og Finansministeriet har skullet

godkende salg over forelæggelsesgrænsen ved de konkrete salg over 1 mio. kr. Hensigten med reglerne

for ejendomssalg må være at sikre, at staten opnår de den bedst mulige pris ved salg af aktiver. Her har

Landbrugsstyrelsen gennem årtier opbygget ekspertise i netop køb og salg af landbrugsejendomme,

som ikke nødvendigvis matches i Statens Ejendomssalg. Anerkendelsen heraf er også skrevet ind i

Budgetvejledningen ved henvisning af andre statslige institutioner til Landbrugsstyrelsen ved salg af

landbrugsejendomme.

Det bemærkes endvidere, at Landbrugsstyrelsen kun erhverver landbrugsejendomme med henblik på

midlertidigt ejerskab. Det betyder, at arealer, der f.eks. er erhvervet for at muliggøre genetablering af

et vådområde, sælges igen, når projektet er gennemført.

På den baggrund vil Landbrugsstyrelsen stærkt opfordre til, at nedenstående tilføjelse i gul tekstboks

indarbejdes i forlængelse af dette afsnit i Budgetvejledning 2021:

Tilføjelse:



For Landbrugsstyrelsen kræves der ikke forelæggelse for Finansudvalget,

såfremt salget vedrører landbrugsejendomme, der indgår i jordfordelinger

og magelæg. Handelsvilkår ved Landbrugsstyrelsens salg af

landbrugsejendomme skal ikke godkendes af Vurderingsstyrelsen.

Budgetvejledningen skal endvidere sikre, at Landbrugsstyrelsens salg af landbrugsejendomme i

forbindelse med jordfordelinger er undtaget fra forelæggelsesgrænserne i tabel 2.1 i punkt 2.2.16.1 Salg

af fast ejendom:

Det bemærkes, at hvis ovenstående ikke håndteres og indarbejdes i Budgetvejledningen 2021, vil det

alternativt skulle håndteres som særlige bevillingsbestemmelser for Landbrugsstyrelsen i Finansloven.

2.2.10 Flerårige dispositioner

Følgende formulering foreslås justeret eller uddybet:

Landbrugsstyrelsens forslag:

”Flerårige, retligt bindende forpligtelser vedrørende projekttilskud på

tilskudsområdet udgiftsføres som tilsagn, jf. punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud

og ikke

flerårige dispositioner.”

2.2.11 Tilsagn om tilskud

Landbrugsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt, at ansøgere, der har behov for flerårig sikkerhed for

tilsagn til projektudgifter, udvides, så disse ikke kun omfatter private tilskudsmodtagere. En række af

Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger søges af kommuner, Naturstyrelsen, universiteter, foreninger

mv., hvor en forudsætning for igangsættelsen af projekterne er sikkerhed for f.eks. lønudgifter.

Ligeledes vil aktiviteten i et enkelt projektår for mange projekter ikke i sig selv have nogen værdi men

kræver det fulde projekts gennemførelse.

For så vidt angår afsnittet om ”øvrige tilsagn”, hvor tildelingen skal ske årligt på baggrund af de

vedtagne finanslove, er det for Landbrugsstyrelsen uklart, hvilke tilskud dette vil omfatte. En række af

Landbrugsstyrelsens arealbaserede tilskudsordninger har f.eks. ikke nødvendigvis karakter af at være

egentlige projekter, men der kan her i stedet være en række transaktionsomkostninger og

investeringer forbundet med aktiviteten. Her kan der være risiko for, at ansøgere afholder sig fra at

søge, hvis den økonomiske risiko bliver for høj.

Har ”øvrige tilskud” karakter af årlige driftstilskud til institutioner ol. vil det være Landbrugsstyrelsens

vurdering, at disse lige så godt kunne tildeles direkte via udbetaling, eventuelt a conto, dvs. uden

forudgående tilsagn. Uden en ansøgningsrunde for tilsagn spares dermed også en sagsgang for ansøger

og for sagsbehandlingen.

Angående tilføjelsen i sidste afsnit om potentielle ”obligatoriske fællesregler for administration af

tilskud i statslige ansøgningspuljer” er det Landbrugsstyrelsens indtryk, at dette åbner for væsentlige

ændringer i statens regelsæt. Da det er uklart, hvad de administrative konsekvenser kan være af det, vil

Landbrugsstyrelsen foreslå, at det præciseres, hvilke ændringer det kan omfatte, eller at de

obligatoriske fællesregler fastsættes mere konkret i Budgetvejledningen.

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

Ift. afsnit 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv. nedenfor bemærkes, at

landbrugets fonde i denne sammenhæng betragtes som tilskudsgivere (særlige

forvaltningsmyndigheder) og ikke som fonde, der er er tilskudsmodtagere.

De nævnte krav i afsnit 2.4.9 vil i det store hele kunne opfyldes af landbrugets fonde, bortset fra at

fondenes frist for indsendelse af regnskaber til Landbrugsstyrelsen er 1. juni, da de netop skal nå at

have modtaget projektregnskaber fra tilskudsmodtagere og indarbejde disse i fondens samlede

regnskabsaflæggelse.

Fondene er særlige forvaltningsmyndigheder jf. §16 i Bekendtgørelse om administration og revision af

promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugsområdet (BEK 2128 af 17/12/20).

Bekendtgørelsen har hjemmel i Landbrugsstøttelovens kap. 2 omhandlende landbrugets fonde.

Justitsministeriet

Høringen vedrørende budgetvejledning 2021 giver anledning til følgende bemærkning:

I kapitel 2 fre går det: ”It-projekter,

hvis samlede budgetterede udgifter initialt vurderes at udgøre mindre

end 70 mio. kr., men som senere udvikler sig til at udgøre 70 mio. kr. eller mere, skal forelægges

Fi a sudvalget s arest uligt efter, at y dighede er blevet beke dt ed fordyrelse .”

Vi vil a befale, at det gøres ere ko kret, hvad der e es ed ”s arest

ændringer af it-projekter er fristen, som vi forstår det, 3 måneder.

uligt”. Ved væse tlige

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 29 KEFM har de samme bemærkninger som er sendt til jer ved den forrige høring, da de ikke indgår i

udkastet til Budgetvejledningen for 2021.

Notat

3. marts 2021

Ny Budgetvejledning

Problemstilling

Finansministeriet har d. 22. februar 2021 fremsendt ny høring omfattende

Finansministeriets udkast til ny budgetvejledning (BV) fra 2021.

Nedenfor følger de tidligere bemærkninger som er givet fra Kulturministeriet fra

september 2020 til Finansministeriet.

Generelle bemærkninger

Hjemmel via særlige bevillingsbestemmelser

For en række områder angives, at hjemmel til en given disposition opnås ved at optage

en særlig bevillingsbestemmelse på FL. De særlige bevillingsbestemmelser erstatter i

visse tilfælde den hjemmel, som i dag oppebæres via tekstanmærkning.

I sit første høringssvar vurderede Kulturministeriet, at den praktiske udmøntning af

denne ændring vil kunne ske på FFL22. Det er stadig vurderingen.

Det er dog stadig uklart, hvordan Finansministeriet forholder sig hertil.

Hvordan påtænker Finansministeriet generelt, at institutionerne skal forvalte områder,

hvor reglerne ændres i løbet af finansåret, og hvor hjemmel efter hidtidig praksis er

fastlagt på FL21?

Specifikke bemærkninger

2.10.5

Administrationsudgifter

(reservationsbevillinger)

2.12.4

Administrationsudgifter (Anden bevilling)

Overførsel af midler til dækning af udgifter til administration, herunder løn, er et

område, hvor hjemmel fremover skal gives via særlig bevillingsbestemmelse. Det kan

måske give et overgangsproblem i 2021, idet visse overførsler af administrationsbidrag

på FL21 kan være hjemlet i anmærkningstekst i stedet. Samtidig forvente ændringerne

at træde i kraft pr. 1. april 2021, dvs. midt i finansåret. Håndtering skal afklares, jf.

ovenfor.

Jour. nr.

Click here to enter text.

Finansministeriet

dep

J.nr. 2021-3837

Ref. LAGJE

Den 2. marts 2021

Svar på høring vedr. nyt udkast til budgetvejledning

Miljøministeriet har den 22. februar 2021 modtaget høring over udkast til ny

budgetvejledning. Høringen giver anledning til følgende bemærkninger:

Punkt. 2.2.11. Tilsagn om tilskud

Der er indsat følgende formulering:

”Øvrige tilsagn om tilskud udgiftsføres løbende og er således betinget af, at der

afsættes bevilling til formålet i hvert af de pågældende år. Sådanne betingede

tilsagn kræver ikke hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse.”

Denne sætning vurderes umiddelbart at stride mod princippet om, at tilsagn

udgiftsføres i det øjeblik, det gives. Det er jo, når tilsagnsbrevet går ud ad døren, at

staten har forpligtet sig. Det er derfor uklart, hvad det betyder at udgiftsføre et

tilsagn

løbende.

Sætningen synes ikke at bidrage til yderligere forståelse af

tilsagnsbegrebet og kan derfor udgå.

Der hvor man ude i virkeligheden møder problemer med begrebet tilsagn er efter

Miljøministeriets erfaring i sær i afgrænsningen af, hvornår noget er tilsagn om

tilskud, almindeligt tilskud og driftstilskud. Lad mig givet et eksempel:

”Når

et tilskud ikke er flerårigt, er det så pr. definition et tilsagn, når man i et brev

til modtageren kundgør, at man kan få tilskud, hvis man opfylder en række

nærmere betingelser. Det kan man jo godt have behov for, hvor en forening eller

lignende søger en pulje, men først vil igangsætte aktiviteten, når man har vished

for, at man får tilskuddet. Og altså ikke vil have dokumentationsgrundlag i form af

regninger mv. klar i selve tilskudsanmodningen. Det sidste er jo normalt en

forudsætning for at få et tilskud, hvis der ikke er tale om generelle driftstilskud

med hjemmel i en anmærkning eller lignende.

En umiddelbar vurdering er, at der

tale om et tilsagn, selvom tilskuddet

efterfølgende vil blive udbetalt inden for samme finansår, idet der jo indgås en

retlig forpligtigelse. Men denne del kunne god være tydelige i punkt. 2.2.11.

Punkt 2.2.16. Salg af ejendomme mv.

navn

•

adr1

•

adr2

•

adr3

•

postnr by

Tlf. Nr

•

Fax nr

•

CVR nr

•

EAN nr

•

web

Det fremgår ikke tydelig af bestemmelserne i kapitlet, om der skal ske godkendelse af vederlagsfri

overdragelser af FM/FIU, når ejendommen er vurderet til under 1 mio. kr., bestemmelserne om

klausuler følges og det vurderes at være mere fordelagtigt for staten. Det ønskes præciseret.

2.2.16.2 Øvrige regler ved salg af fast ejendom

Ved overdragelse til kommuner samt vederlagsfri overdragelse er den nuværende tekst:

"Ved

salg af en ejendom til en kommune, en region, eller en institution omfattet af bevillingstypen

statsfinansieret selvejende institution, indsættes i salgsaftalen en gevinstklausul om, at staten

modtager halvdelen af differencen mellem den nuværende salgspris og den højere videresalgspris,

såfremt ejendommen videresælges helt eller delvist inden 10 år fra den aftalte overtagelsesdato for

en højere pris end den kontante salgspris. Gevinstklausulen skal tinglyses."

… ”

Ved vederlagsfri

overdragelse af en ejendom, skal det i overdragelsesaftalen fastsættes, at staten skal tilbydes at

overtage ejendommen på samme vilkår som den er overdraget, når modtageren ikke længere vil

gøre brug af ejendommen. Vilkårene for handlen skal tinglyses.”

Det bør ovevejes, om der skal justeres, så klausulerne tager højde for investeringer i forbedringer

fortaget i tidsrummet mellem køb og videresalg. Dette har været efterspurgt af købere ifm. Salg

fortaget af Naturstyrelsen.

Punkt 2.3.1. Fastsættelse af taksten for gebyrer

Helt indledningsvis bemærkes, at begrebet ”afgift” er udgået af budgetvejledningens terminologi her.

Formålsbestemte afgifter af ikke fiskal karakter er udgået. Skal denne omstændighed fortolkes

således, at afgifter fremadrettet har fiskal karakter, mens øvrig betaling for en statslig

myndighedsudøvelse pr. definition er gebyr?

Der er indsat et nyt afsnit:

”Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal

tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår.

Dette omfatter ikke over-

eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance.”

Den tidligere tekst lød:

”Hvis regnskabet for det enkelte gebyrbelagte område afviger fra det budgetterede i et

væsentligt

omfang, skal afvigelsen tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år fra og med

regnskabsåret.”

Erfaringen viser, at gebyrprincipperne i budgetvejledning ofte er noget, der kræver fortolkning, når de

møder virkeligheden. I den nye formulering forstår vi det som at man som såfremt der eksempelvis

laves et underskud på 1,0 mio. kr. i regnskabsåret, skal der som udgangspunkt budgetteres med et

overskud på samlet 1,0 mio. kr. over de tre kommende år (inklusiv F-året). Overskuddet budgetteres

som udgangspunkt med en jævn fordeling over tre år, således at der budgetteres med et overskud på

333.333 kr. i F-året, BO1 og BO2. Såfremt ordningen rammer budgettet med et overskud på 333.333

kr. i F-året skal der som udgangspunkt reguleres efter dette nye regnskabsresultat. Overskud

håndteres som udgangspunkt på samme vis som underskud. Man skal altså ikke hver år justere, hvis

man bare er ved at indhente noget fra tidligere år.

Vi er dog ikke helt sikre på fortolkningen. Et forslag kunne være at indsætte et regneeksempel i et

bilag til budgetvejledningen eller alternativt henvise til en vejledning, hvor beregningsprincippet er

mere foldet ud

–

evt. i den Økonomisk Administrative Vejledning.

Der er indsat en ny bestemmelse om, at løbende justering af gebyrtakster i henhold til ovenstående

retningslinjer kræver ikke Finansministeriets godkendelse. Det hilser Miljøministeriet velkomment.

Men der er vel en øvre grænse for, hvis der er tale om merudgifter hos erhvervslivet for eksempelvis

10 mio. kr. pr. gebyrordning. Eller hvis forhøjelsen skyldes, at man ændrer principper for fordeling af

omkostninger eller lignende.

Punkt 2.4.8. Tilskud

Man kunne med fordel præcisere yderligere, hvilken form for tilskud man må give under

bevillingstyperne ”driftsvirksomhed” og ”statsvirksomhed”? Miljøministeriet bidrager som mange

øvrige ministerier til en række internationale organisationer, konventioner o.lign. der er ikke tale om

tilskud i den forstand og heller ikke et typisk medlemskontingent, så man opererer i en gråzone.

Det foreslås, at kontingent suppleres

med ”bidrag til internationale organisationer, konventioner

o.lign.). Det foreslås ligeledes at det gøres tydeligt, at grænsen på 1 mio. kr. i disse tilfælde gælder

hvert enkelt bidrag og ikke summen af dem.

Det foreslås ligeledes, at man bløder lidt op på formuleringen om, at tilskud under

driftsvirksomheden bør budgetteres på særskilte underkonti. I hvert fald hvis der menes, at hver

tilskud skal have sin egen underkonto og at man ikke kan nøjes med at oprettet en fælles underkonto

til tilskud. Disse tilskud vil pr. definition næsten altid være noget småtteri. Større tilskudsordninger

skal således over på en selvstændig hovedkonto.

Punkt 2.8. Anlægsbevillinger

Miljøministeriet bifalder ændringerne i afsnittet, som bl.a. betyder at grænsen for særskilt

godkendelse af Finansudvalget af anlægsprojekter, ejendomserhvervelser og anskaffelse af materiel

ændres til 70 mio. kr., og at grænsen for forelæggelse af ændringer bliver 10 pct. og ikke 10 mio. kr.

Ministeriet efterspørger dog en præcisering af om ændring og afslutning af projekter, som tidligere er

godkendt under de lavere grænser, fortsat skal forelægges-dvs. en slags overgangsklausul ift. tidligere

budgetvejledning.

2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter

Det kan overvejes at tydeliggøre, at det vil være relevant at stille krav om anvendelse af Ny

anlægsbudgettering i mange større anlægsprojekter f.eks. når de er over 70 mio. kr. (eller en anden

grænse) og er af infrastrukturel karakter, eller hvor der indgår store jorderhvervelser eller

anlægsarbejder.

2.8.4. Ejendomserhvervelse

a) Nuværende tekst:

"Sker

erhvervelsen ved køb eller mageskifte, fastsættes købsprisen i samråd med Skat. I øvrigt

indhentes en udtalelse fra Skat om købsprisens størrelse og vilkårene for handlen."

Miljøministeriet

foreslår, at Vurderingsstyrelsen i stedet for ”i samråd” skal

godkende

købsprisen

under hensyn til handelsvilkårene, så de har det fulde ansvar for at vurdere, hvornår en købspris

ligger inden for den skønsmæssige markedspris (ingen beløbsgrænse). I det hele taget bør ordlyden

vedr. køb justeres, så den svarer til ordlyden ved salg. Det kan også tydeliggøres, at Landbrugss-

tyrelsen har kompetencen til at godkende købs- og salgspriser ved jordfordelinger i medfør at

jordfordelingsloven.

b) Vedr. mageskifte foreslår Miljøministeriet, at det præciseres, at ved ulige mageskifter hvor

Naturstyrelsen modtager penge (svarende til salg) gælder reglerne for salg under 2.2.16.1

c)Sidste linje i afsnit 2.8.4 " Der skal endvidere rettes henvendelse til Bygningsstyrelsen". Denne

ønskes naturstyrelsen generelt undtaget fra i Budgetvejledningen

–

i dag findes kun en undtagelse i

særlig bevillingsbestemmelse under § 24.74.04.

Med venlig hilsen

Lars Gjerrild Jensen

Chefkonsulent

+45 22 46 82 68

[email protected]