Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil oversende det udkast til budgetvejledning som har været sendt i høring og de indkomne høringssvar, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 204
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

14. september 2020

2020 - 6655

Høringssvar vedr. udkast til ny budgetvejledning

Transport- og Boligministeriets departementet har indhentet bemærkninger

fra ministerområdets institutioner til udkastet til den nye budgetvejledning.

Bemærkninger opsummeres i det følgende:

Generelt

Der er indarbejdet et nyt punkt 2.8.5 Anskaffelser af materiel mv., der stiller

krav om forelæggelse af anskaffelser af materielle anlægsaktiver for Folketin-

gets Finansudvalg, hvis anskaffelsesudgiften udgør 70 mio. kr. eller derover.

Der er i forlængelse heraf endvidere indarbejdet et nyt punkt 3.5.2.2 Anskaffel-

ser af materiel mv., hvori fremgangsmåde ved forelæggelse af materielanskaf-

felser for Finansudvalget er beskrevet nærmere.

Der ønskes i denne forbindelse en præcisering af forskellen mellem anskaffel-

sen af materielle anlægsaktiver og anlægsprojekter.

Banedanmark

2.2.11. Tilsagn om tilskud

På baggrund af revisionen af afsnittet vil TBM foreslå tilpasninger af de særlige

bevillingsbestemmelser på § 28.63.07. Banedanmarks tilskudspulje på TÆF21.

2.3.1 Fastsættelse af taksten for gebyrer

Den tidligere formulering om, at afgifter og gebyrer kun kan opkræves med

hjemmel i eller i henhold til lov eller tekstanmærkning, udgår i den nye budget-

vejledning. Finansministeriet bedes præcisere, om der tilsigtes en ændring af

det generelle hjemmelskrav i forhold til i dag, herunder om især gebyrer nu kan

opkræves uden særskilt hjemmel.

2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter

På baggrund af de nye forelæggelsesgrænser vil TBM foreslå tilpasninger af Ba-

nedanmarks særlige bevillingsbestemmelser på TÆF21.

Aktstk. 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil oversende det udkast til budgetvejledning som har været sendt i høring og de indkomne høringssvar, til finansministeren

Side 2/7

Vejdirektoratet

2.8.3 Bygge- og anlægsprojekter

På baggrund af de nye forelæggelsesgrænser vil TBM foreslå tilpasninger af

Vejdirektoratets særlige bevillingsbestemmelser på TÆF21.

Bygningsstyrelsen

BV 2.2.16.1. Salg af fast ejendom

Det bør ekspliciteres, hvornår et salg kræver godkendelse af handelsvilkårene

hos Vurderingsstyrelsen. Umiddelbart indikerer de nuværende formuleringer,

at Vurderingsstyrelsen kun skal godkende handelsvilkårene i tilfælde, hvor der

ikke skal forelægges for Finansudvalget, dvs. ved salg på anden vis end ved ind-

skud i Statens Ejendomssalg A/S.

Det er desuden vanskeligt at udlede intentionen med følgende formulering:

"Krav om godkendelse fra Finansministeriet og forelæggelse for Finansudval-

get gælder også i de tilfælde, hvor der f.eks. sker udstykning, udmatrikulering

eller arealoverførsel, så de udstykkede dele hver især ikke opfylder betingel-

serne herfor, men hvor dette gælder for den samlede ejendom eller grund."

Umiddelbart tolker Bygningsstyrelsen formuleringen således, at det kræver Fi-

nansudvalgets godkendelse, hvis der foretages udstykning, udmatrikulering el-

ler arealoverførsel på grunde eller ejendomme med en samlet værdi over 1 mio.

kr. Hvis det er en korrekt udlægning, vurderes det ikke at være hensigtsmæs-

sigt, da det i praksis betyder, at stort set samtlige udstykninger, udmatrikule-

ringer eller arealoverførsler skal forelægges Finansudvalget. Under alle om-

stændigheder giver ovenstående anledning til at formuleringen ændres, så for-

muleringens hensigt bliver tydeligere.

2.6.8. Indtægtsdækket virksomhed

Der er behov for en afklaring af, hvilke aktiviteter under ejendomsvirksomhe-

dernes hovedkonti, der skal forstås som indtægtsdækket virksomhed, og hvor-

vidt det er indtægtsdækket virksomhed, når den alminidelige virksomhed er

indtægtsdækket og for fremtiden opgøres på særskilt underkonto. Ønsket om

særskilte underkonti for så vidt angår indtægtsdækket virksomhed under bevil-

lingstypen Statsvirksomhed er udfordret af, at ejendomsvirksomhedernes al-

mindelige virksomhed ikke umiddelbart kan adskilles fra den indtægtsdækkede

virksomhed.

Side 3/7

2.7.4.1. Bygge- og anlægsprojekter

I første afsnit anvendes både betegnelsen "aftale med lejer" og "betinget husle-

jekontrakt". Det er Bygningsstyrelsens vurdering, at der generelt kun bør an-

vendes betegnelsen "aftale med lejer", da dette begreb både kan dække over en

aftale og en huslejekontrakt. Det væsentlige er, at der skal foreligge en aftale

med lejer om betaling af husleje svarende til den aftalte totaludgift for projek-

tet. Der skal dog foreligge en huslejekontrakt senest på licitationstidspunktet.

Punktets formuleringer om selve forelæggelsestidspunktet kan læses sådan, at

et byggeprojekt skal forelægges enten på projektforslagstidspunktet eller på li-

citationstidspunktet. Ofte forelægger Bygningsstyrelsen på et andet og tidligere

tidspunkt i byggeprojektets tidsplan. Det kan eksempelvis skyldes køb af ejen-

dom eller grund i forbindelse med byggeprojektet, nødvendighed af gennemfø-

relse af tidlige anlægsarbejder, nedrivninger eller lignende, den valgte entrepri-

seform mv. Det betyder, at Bygningsstyrelsen skal bruge uforholdsmæssig me-

get plads i et aktstykke på at forklare afvigelse ift. de to tidspunkter, selvom det

i virkeligheden overvejende er et udtryk for overholdelse af andre generelle be-

villingsregler i Budgetvejledningen.

Derfor foreslås det, at forelæggelse skal ske senest på licitationstidspunktet,

samtidig med at der indføres en begrænsende præcisering af, hvor mange og

hvilke udgifter der kan afholdes inden forelæggelse. Dette vil ikke ændre på be-

hovet for beskrivelse af den budgetusikkerhed, der er forbundet med budgettet

på det givne forelæggelsestidspunkt.

I forbindelse med tidligere byggeprojekter har der desuden været uklarhed om

tolkningen af hvor mange udgifter, der kan afholdes forud for forelæggelse for

Finansudvalget. Den nuværende formulering kan tolkes således, at der kan an-

vendes mere end 100 mio. kr. i et byggeprojekt med en totaludgift på 100 mio.

kr. eller derover, hvis der ikke er en afklaring af projektet, eller hvis der ikke fo-

religger en aftale med kunden/betinget huslejekontrakt. Dette bør præciseres,

således at det fremgår, at der ikke kan anvendes 100 mio. kr. eller derover

forud for forelæggelse for Finansudvalget. Derudover bør det præciseres, at der

alene må afholdes udgifter til projektering og udbud forud for forelæggelse, og

altså ikke egentlige anlægsarbejder, dog med undtagelse af de destruktive un-

dersøgelser, jf. nedenfor. Dette svarer til andet afsnit under 2.8.3.: "Der

kan in-

den for en institutions driftsbevilling, afholdes udgifter til projektering og ud-

bud forud for forelæggelsen af projektet."

Begrænsningen på de 100 mio. kr.

samt typen af udgifter, der kan afholdes udgifter til, sikrer, at der ikke kan af-

holdes mere end 100 mio. kr., hvorfor der ikke længere er behov for en skelnen

mellem byggeprojekter på 100 mio. kr. og over 500 mio. kr. Baggrunden for be-

grænsningen på 500 mio. kr. og tidlige forelæggelse var netop at sikre, at der

ikke kunne anvendes 100 mio. kr. eller derover i store projekter.

Side 4/7

Endelig kan det ved ombygningssager i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at

udføre destruktive undersøgelser som et led i projekteringen for at kortlægge

projektets risici tilstrækkeligt og for at kunne træffe de totaløkonomisk bedste

løsninger. Da destruktive undersøgelser har karakter af anlægsarbejder, er det

ikke muligt at udføre uden forudgående godkendelse af Finansudvalget iht. til

nuværende formulering.

På baggrund af ovenstående foreslås følgende ændrede formulering af første af-

snit:

"Bygningsstyrelsen har umiddelbart adgang til at igangsætte og afholde ud-

gifter til bygge- og anlægsprojekter (nybygninger, genopretninger og tilbyg-

ninger), når der foreligger en aftale med lejer om projektets budget og afhol-

delse af tilhørende husleje, og når projektets totaludgift ikke overstiger 100

mio. kr. Udgifter til bygge- og anlægsprojekter med en totaludgift på 100 mio.

kr. eller derover forudsætter Finansudvalgets tilslutning. Forelæggelse skal

senest ske inden accept af tilbud fra entreprenør(er). Forud for Finansudval-

gets tiltrædelse kan der afholdes udgifter og kontraheres til forberedende un-

dersøgelser (herunder destruktive undersøgelser der foretages ud fra en for-

udsætning om at kunne minimere risici og totaløkonomi i projektet og under-

søgelserne ikke beløber sig til mere end 5 mio. kr.), rådgivning, udbud, projek-

tering mv. Udgifterne må ikke overstige 100 mio. kr. forud for forelæggelse

for Finansudvalget.

Der skal senest på licitationstidspunktet foreligge en underskrevet lejekon-

trakt."

Harmonisering af 2.8.3. Bygge- og anlægsprojekter og 2.7.4.1. Bygge- og an-

lægsprojekter

For at harmonisere bestemmelserne for bygge- anlægsprojekter under stats-

virksomhed og anlægsbevilling, foreslås tilføjet et nyt afsnit fire svarende til be-

stemmelserne under anlægsbevilling:

"Der kan indgås aftaler, der medfører udgifter i senere finansår, hvis kontra-

heringen er nødvendig af hensyn til den valgte entrepriseform og forudsat, at

den godkendte totaludgift ikke herved overskrides."

Bestemmelsen er en generel bevillingsmæssig regel, men når den fremgår un-

der 2.8. Anlægsbevilling bør den også fremgå under 2.7.4.1.

2.7.4.2 Ejendomskøb og -salg

Bygningsstyrelsen har tidligere forelagt alle købssager for Vurderingsstyrelsen

uanset købssummens størrelse. I forbindelse med køb af ejendomme under

Bedre Balance har Finansministeriet givet Bygningsstyrelsen ret i, at der ikke

Side 5/7

skal ske høring af Vurderingsstyrelsen, hvis købssummen er mindre end 100

mio. kr.

Der ønskes derfor tilføjes et nyt 2. afsnit med følgende forslag til formulering:

"Der indhentes en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen om købsprisens størrelse

og vilkårene for handlen, hvis købsprisen udgør 100 mio. kr. eller derover."

Regler for håndtering af momsreguleringsforpligtelser bør fremgå af Budget-

vejledningen, hvilket også tidligere er drøftet med Moderniseringsstyrelsen (nu

Økonomistyrelsen).

I forbindelse med Bygningsstyrelsens køb af ejendom på Osvald Helmuths Vej

4 blev der i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet ud-

arbejdet en fremgangsmåde for håndtering af en momsreguleringsforpligtelse.

Problemstillingen er rejst igen i forbindelse med Bedre Balance.

Det bør ligeledes overvejes, at fjerne salg fra afsnittets overskrift, da der ikke

længere fremgår særlige bestemmelser for salg under afsnittet.

2.11.5.3. Bygningsmæssige forhold

Det ønskes tydeliggjort, at de selvejende institutioner der er kunder hos Byg-

ningsstyrelsen administreres iht. SEA-ordningen. Det kunne fx tilføjes som

indledning i 2. afsnit under BV 2.11.5.3, således at formuleringen lyder:

"Statsfinansierede selvejende institutioner, som er kunder hos Bygningsstyrel-

sen, administreres iht. huslejeordningen, jf. punkt 2.7.4. En statsfinansieret

selvejende institution kan indgå huslejekontrakt…"

Forslag til konsekvensrettelser som følge af ovenstående

Bilag 3 Tabel Bevillingstype: Anlægsbevillinger. I rækken med Iværk-

sættelse af nye bygge- og anlægsprojekter slettes Bygningsstyrelsen.

I afsnit 3.3.1. konsekvensrettes punktet vedr. Bygningsstyrelsens køb og

salg iht. afsnit. 2.7.4.2.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

2.2.9.1 Bevillingsoverførsler og 2.2.9.2. Interne statslige overførsler

På baggrund af revisionen af afsnittet, hvor der fremover i visse tilfælde skal

hjemles ved en særlig bevillingsbestemmelse mod tidligere tekstanmærkning,

vil TBM foreslå tilpasninger af

TBST’s

særlige bevillingsbestemmelser på

TÆF21.

Side 6/7

2.2.10 Flerårige dispositioner

På baggrund af revisionen af afsnittet, hvor der fremover i visse tilfælde skal

hjemles ved en særlig bevillingsbestemmelse mod tidligere tekstanmærkning,

vil TBM foreslå tilpasninger af

TBST’s

særlige bevillingsbestemmelser på

TÆF21.

2.2.11 Tilsagn om tilskud

På baggrund af revisionen af afsnittet, hvor retligt bindende tilsagn skal være

hjemlet ved en særlig bevillingsbestemmelse, vil TBM foreslå tilpasninger af

TBST’s

særlige bevillingsbestemmelser på TÆF21.

2.3.1 Fastsættelse af taksten for gebyrer

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan konstatere, at der fremover skal regnes

med en balanceperiode på maksimalt 4 år fra og med regnskabsåret

–

hvor der

tidligere blot har skullet regnes med en 4-årig balanceperiode. Da der alene kan

indregnes ændringer i gebyrsatser fremadrettet vil den maksimalt 4-årige ba-

lanceperiode også fremover i praksis alene vedrørende de to kommende bud-

getår.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er desuden opmærksom på henvisningen til

Vejledning om prisfastsættelse, som ligeledes er ændret i 2020, der har resulte-

ret i en række ændringer med væsentlig betydning for styrelsens gebyrfinansie-

rede område. Disse ændringer vedrører isoleret set ikke udkastet til budgetvej-

ledning 2020.

Den ændrede vejledning om prisfastsættelse medfører således, at der fremover

ikke kan indregnes underskud ud over regnskabsåret ved fremadrettet gebyr-

fastsættelse. Styrelsen er i gang med at afdække de økonomiske konsekvenser

heraf, hvori beskrives, hvad der forventeligt vil være af oparbejdet underskud,

som ikke kan afvikles inden for de eksisterende hjemler.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan samtidig notere, at vejledning om pris-

fastsættelse vil medføre, at gebyrfastsættelse fremover vil ske under hensynta-

gen til, at der ikke oparbejdes underskud i tilfælde af utilsigtede hændelser i lø-

bet af et år

–

det fremgår således af vejledning om prisfastsættelse afsnit 2.3.

Kalkulation: ”Det næste trin består i, at institutionen

foretager et ressourceesti-

mat for den enkelte opgave eller ydelse. I dette estimat bør der tages højde for,

at der lejlighedsvis kan være behov for et større ressourceforbrug end det, der

kan forudses. Eksempelvis kan der indtræde fejl eller uforudsete hændelser,

som kan forøge omkostningerne ved enkelte leverancer. Disse omkostninger

bør indregnes sådan, at institutionens udbud af varen eller ydelsen på længere

sigt ikke giver underskud.”

Side 7/7

Dette vil

–

alt andet lige

–

medføre til øgede gebyrsatser, som brugerne skal be-

tale fremover. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har forud for og i forbindelse

med høringen over vejledning om prisfastsættelse forsøgt at komme i dialog

med Økonomistyrelsen om den kommende ændring. Økonomistyrelsen har

dog ikke besvaret Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens henvendelser, heller ikke i

forlængelse af høringen over vejledning om prisfastsættelse.

2.4.8 Tilskud

På baggrund af revisionen af afsnittet, hvor mindre tilskud fremover skal bud-

getteres på særskilte underkonti og ikke længere skal fremgå af tekstanmærk-

ning, vil TBM foreslå tilpasninger af

TBST’s

konti på TÆF21.

2.4.17 Hensættelser

På baggrund af revisionen af afsnittet, hvor budgettering med øvrige hensættel-

ser på udgiftsbaserede bevillinger fremover kræver hjemmel ved særlige bevil-

lingsbestemmelser, vil TBM foreslå tilpasninger af

TBST’s

særlige bevillingsbe-

stemmelser på TÆF21.

NOTAT

15. september 2020

2020 - 1895

kal

Høringssvar vedr. ny budgetvejledning

Finansministeriet har den 17. august 2020 sendt udkast til ny Budgetvej-

ledning i høring. Den ny budgetvejledning træder i kraft den 1. januar 2021.

Erhvervsministeriets bemærkninger til høring fremgår nedenfor.

Ad. pkt. 2.2.15 Garantier, statsforskrivninger og udlån mv.

Det fremgår, at der skal fastsættes en øvre beløbsmæssig ramme og gyldig-

hedsperiode ved udstedelse af ny garanti eller adgang til statsligt genud-

lån.

Bestemmelsen bør nuanceres, så det er muligt at undtage fra disse bestem-

melser. Det kan evt. ændres til, at det skal ske i videst muligt omfang, og

FM skal godkende afvigelser fra denne norm. F.eks. kan en garanti eller en

adgang til statsligt genudlån være givet i en lov, som ikke i sig selv har en

udløbsdato, f.eks. statslig garanti i lov om stormflod og stormfald og senest

lov om en rejsegarantifond. Ligeledes har staten en række internationale

garantiforpligtelser over for Nordisk Investeringsbank, Den Europæiske

Investeringsbank, som ikke er eller kan begrænses i tid. Endelig har staten

få garantiforpligtelser, som ikke er beløbsmæssigt afgrænsende, f.eks. op-

rydningsforpligtelse i Nordsøen.

Det fremgår, at der ved statslige garantier, adgang til genudlån og statslige

kapitalindskud også tilvejebringes finansiering svarende til den beregnede

statsfinansielle risiko.

Bestemmelsen bør suppleres med, at den statsfinansielle risiko kan sættes

til 0 eller kan suspenderes i en given årrække. Statslige kapitalindskud bli-

ver allerede reguleret årligt, og der bør tages højde for såvel opskrivninger

som nedskrivninger. Det virker ikke oplagt, at staten ved et kapitalindskud

på x mio. kr. over tid vil udgiftsføre x + y mio. kr., fordi risikopræmien

akkumulerer. Samtidigt kan staten have fået det fulde kapitalindskud tilba-

gebetalt i form af udbytter, så staten vil have en gevinst, uanset hvad der

sker ud i tid med værdien af kapitalindskuddet.

Flere garantier vil også blive ”vekslet” til statsligt (forrentede) udlån.

F.eks.

er der i lov om en rejsegarantifond stillet en garanti på 1,5 mia. kr., som

skal tilbagebetales på nærmere angivne vilkår. Ved en risikopræmie på 3

2/3

pct. skal der ske en finansiering på 75 mio. kr. årligt. Garantien er ikke

tidsafgrænset og der vil skulle udgiftsføres 75 mio. kr. årligt i al tid. Ved

en nuværende realistisk diskonteringsrente på 1 pct. svarer det til en finans-

politisk engangsudgift på 7,5 mia. kr., uanset om garantien måtte blive

kaldt eller ej, og uanset det forhold, at hele den danske rejsebranche skal

være ikkeeksisterende for at få et tab.

Ad. pkt. 2.3.1 Fastsættelse af takster for gebyrer

Følgende fremgår under pkt. 2.3.1:

"Taksten for gebyrer mv., der ikke har skattemæssig karakter, skal admini-

strativt fastsættes".

Generelt er Erhvervsministeriet tilfreds med ændringen i disse bestemmel-

ser.

Vi forstår revideret bestemmelse som, at ministeriet kan og skal ændre sine

gebyrtakster i overensstemmelse med de ny retningslinjer, og der ikke skal

opnås tilslutning fra dette fra ekstern part, f.eks. Finansministeriet eller re-

geringens økonomiudvalg. Såfremt denne fortolkning ikke er korrekt, vil

vi anmode om en mere præcis retningslinje.

Ad. pkt. 2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

Erhvervsministeriet bemærker, at der ved opkrævning af offentlige gebyrer

generelt er en formodning om, at det offentlige

ikke

her opererer på et mar-

ked præget af konkurrence, hvorfor der ikke skal tillægges prisen urealise-

rede omkostninger, f.eks. udgifter til revision og forsikringer.

Ad. pkt. 2.4.6 Nedskrivning af fordringer

Der bør være en bagatelgrænse ift. at enkelfordringer under fx 50.000 kr.

nedskrives fuldt ud ved overgivelse til inddrivelse. Dermed undgås ned- og

opskrivninger af små fordringer.

Ad pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

Om de krav, tilskudsgiver skal stille, hvis tilskuddet udgør 5 mio. kr. eller

derover og vedvarende forventes at dække halvdelen eller mere af institu-

tionens ordinære driftsudgifter, anføres i næstsidste afsnit af pkt. 2.4.9:

”Hvor særlige hensyn f.eks. vedrørende opfyldelsen af formålet med en til-

skudsordning, kan begrunde fravigelser fra ét eller flere krav, skal dette

konkret aftales med Finansministeriet.”

Som bestemmelsen er affattet, må

den læses som vedrørende samtlige de krav, der er oplistet under pkt. 2.4.9

(angivet ved 8 ”dots”).

Samtidig anføres under ”dot” 5 følgende:

”Skatteministeriet

fastsætter el-

ler aftaler løn- og ansættelsesvilkår for institutionens personale, medmin-

dre andet fastsættes eller godkendes af Skatteministeriet.”

3/3

De to citerede passager er ikke umiddelbart forenelige, og det er således

uklart, om en anmodning

om fravigelse fra kravet under ”dot” 5 skal stiles

til Skatteministeriet eller til Finansministeriet.

En præcisering vedrørende dette spørgsmål vil være ønskelig.

Ad pkt. 2.6.4 Låneramme

Følgende fremgår under pkt. 2.6.4:

Saldoen for virksomhedens langfristede gæld, dvs. finansiering af anlægs-

aktiver og af bygge- og it-projekter under opførelse, samt forpligtelser ved-

rørende donationer, leasing mv., må ikke overstige værdien af virksomhe-

dens materielle og immaterielle anlægsaktiver.

Donationer bør ikke indgå i beskrivelsen, da donationer ikke påvirker den

langfristede gæld (lånerammen).

Ad Bilag 2. Standardkontoplan

Det fremgår af bemærkning til standardkonto 50. Immaterielle anlægsakti-

ver, at kontoen kun kan anvendes på

udgiftsbaserede bevillinger.

Der skal

formodentligt stå, at kontoen kun kan anvendes på bevillingstyperne

drifts-

bevilling

statsvirksomhed.

Bemærkning til flere øvrige standardkonto virker lidt misvisende. Der an-

føres flere steder, at konti ikke anvendes på bevillingslovene (men så for-

modentligt regnskabsmæssigt må det forstås). Kan bilag ikke ændres til en

generel oversigt over standardkonti, uanset om de bliver brugt bevillings-

lovmæssigt eller regnskabsmæssigt. Det kan evt. suppleres med en kolonne

med Anvendelse på bevillingslov

og Anvendelse i regnskab, hvor et ”x”

angiver anvendelse. Der kan så suppleres med en indskrænkende brug af

de angivne anvendelser.

Kære Ane,

Forsvarsministeriet har følgende bemærkninger til udkastet til ny budgetvejledning:

Sidste afsnit i punkt 2.6.5.1 (interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter)

vedrørende hjemmel til afløftning af lønudgifter kunne med fordel omskrives, så det bliver

nemmere at forstå.

Forelæggelsesgrænsen på 70 mio. kr. for materielanskaffelser på såvel drift som anlæg, jf. det

nye punkt 2.8.5, samt for IT-projekter (BV 2.2.18.1.2) vurderes ikke at medføre færre

aktstykker på Forsvarsministeriets område, hvilket kunne være ønskeligt. Det foreslås derfor,

at forelæggelsesgrænsen ud fra betragtninger om væsentlighed, risiko og forenkling hæves til

100 mio. kr. eller mere. En forhøjet forelæggelsesgrænse kunne eventuelt afgrænses til alene

at gælde for Forsvarsministeriets område.

For så vidt angår det nye punkt 3.5.2.2 vedrørende oplysninger i aktstykkernes

sagsfremstilling for anskaffelser af materiel mv. gøres der opmærksom på, at

Forsvarsministeriet antager, at Forsvarsministeriets aktstykker ikke skal indeholde oplysninger

om størrelsen af omkostningerne forbundet med en erhvervelse, idet anskaffelser er et fast led

i Forsvarsministeriets virksomhed.

Jeg beklager den sene besvarelse.

Med venlig hilsen

Agnete Lundstrøm

Specialkonsulent

FORSVARSMINISTERIET

Koncernfinans

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Telefon: +45 7281 0268 / Mobil: +45 4122 7684

E-mail:

[email protected]

/ Fiin:

[email protected]

www.fmn.dk

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

Finansministeriet

Christiansborg Slotplads 1

1218 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. september 2020

Økonomikontoret

Julie Andersen

2020-0092-3046

1626557

Ved e-mail af 17. august 2020 har Finansministeriet anmodet om Justitsmini-

steriets bemærkninger til udkast til ny budgetvejledning.

Justitsministeriet har sendt udkastet til ny budgetvejledning i høring hos myn-

dighederne på JM’s område. Udkastet har givet anledning til følgende be-

mærkninger fra Rigspolitiet:

”I afsnit

2.4.6. Nedskrivning af fordringer bør det præciseres, at reglerne om

nedskrivning og værdiregulering kun gælder for de fordringer, der ikke afreg-

nes til statskassen. Politiet afskriver fordringerne fuldt ud ved oversendelse til

Gældsstyrelsen. Hvis der sker inddrivelse på fordringerne, afregnes de direkte

til statskassen. Der skal alene ske en værdiregulering/nedskrivning af de for-

dringer, hvor politiet skal have de inddrevne midler retur, dvs. de fordringer,

der vedrører politiets driftsbevilling.

I afsnit 2.4.8. Tilskud bør det præciseres, om hvert enkelt mindre tilskud skal

budgetteres på en særskilt underkonto, eller om flere mindre tilskud samlet

kan budgetteres på én særskilt underkonto, jf. politiets nuværende praksis på

underkonto 11.23.01.30. Diverse tilskud. Rigspolitiet anser det for uhensigts-

mæssigt, hvis et tilskud på fx 50.000 kr. skal budgetteres på en særskilt under-

konto.”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Økonomistyrelsen

Center

Center for Styring og Imple-

mentering

Dato

10. september 2020

J nr.

2020 - 3577

/ LONES

Høringssvar til udkast til ny budgetvejledning for 2021 fra Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

I.3 Ændrede regler for fastsættelse af taksten for gebyrer

Det skal skrives mere tydeligt, at underdækning kan fremkomme, hvis det nedbrin-

ger overdækning fra tidligere år. På nuværende tidspunkt fremgår det som om, at

der ikke må ske underdækning i enkelte år, selvom det anvendes til at nedbringe

overdækning fra tidligere år.

Forslag til ændring:

Der kan være underdækning i enkelte år uden Finansministeriets godkendelse, så-

fremt underdækningen anvendes til at nedbringe overdækning fra tidligere år.

I.4 Forhøjelse af forelæggelsesgrænser for Finansudvalget

Forslag til ændring:

Størstedelen af budgetvejledningens forelæggelsesgrænser for Finansudvalget er

forhøjet, således at de omtrentligt afspejler pris- og lønudviklingen, siden græn-

serne senest blev ændret/indført i budgetvejledningen. Det indebærer blandt andet,

at forelæggelsesgrænsen for investeringer i anlægsaktiver over bevillinger af typen

driftsbevilling, statsvirksomhed og statsfinansieret selvejende institution er forhøjet

fra 60 til 70 mio. kr. Herudover er forelæggelsesgrænserne vedrørende indgåelse

af lejeaftaler forhøjet fra 30 til 40 mio. kr.

Endelig er forelæggelsesgrænserne for iværksættelse af nye bygge- og anlægspro-

jekter samt ejendomserhvervelser over anlægsbevillinger forhøjet fra 15 til 70 mio.

kr., hvor der er sket en harmonisering med forelæggelsesgrænserne for omkost-

ningsbaserede bevillinger.

1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning

Domænenavnet skal ændres, så det ikke er Modst mere.

2.2.17 Selvforsikring

Undtagelsen skal stadig fremgå, da det er uklart, om der stadig må tegnes forsikrin-

ger for produktansvar og professionelt ansvar under indtægtsdækket virksomhed,

det står dog stadig beskrevet under 2.6.8.2.

Side 1/3

Forslag til at undtagelsen skrives ind igen:

medmindre dette er hjemlet i cirkulæret eller har hjemmel i lov, herunder finanslov,

aktstykke eller særskilt cirkulære.

2.2.18.1.1 Anvendelse af statens it-projektmodel og risikovurdering ved Statens It-

råd

Det foreslås, at der indsættes en beløbsgrænse, da teksten kan udlægges som, at

der skal etableres et styringsgrundlag svarende til projektgrundlaget i statens it-pro-

jektmodel for alle projekter fra 50.000 kr. til 15 mio. kr. Det vil være relativt omfat-

tende i forhold til de helt små projekter og ikke sparsommeligt.

2.3.1 Fastsættelse af taksten for gebyrer

Det skal skrives mere tydeligt, at underdækning kan fremkomme, hvis det nedbrin-

ger overdækning fra tidligere år. På nuværende tidspunkt fremgår det som om, at

der ikke må ske underdækning i enkelte år, selvom det anvendes til at nedbringe

overdækning fra tidligere år.

Forslag til ændring:

Der kan være underdækning i enkelte år uden Finansministeriets godkendelse, så-

fremt underdækningen anvendes til at nedbringe overdækning fra tidligere år.

2.4.6 Nedskrivning af fordringer

Forslag til ændring pga. stavefejl:

Når restanceinddrivelsesmyndigheden meddeler at inddrivelse er ophørt, skal for-

dringer nedskrives fuldt ud.

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

I kapitel 2 side 28

–

4 bullits står der statsautoriserede / registrerede revisorer, som

nu hedder ”Godkendte revisorer” og dækker begge grupper.

2.4.15 Kantiner

Forslag til ændring:

Kantinevirksomheden bør søges etableret således, at staten bortset fra forpligtelser

i medfør af kantinetilskud mv. ikke pådrager sig noget økonomisk ansvar for kanti-

nens driftsmæssige resultat eller noget erstatningsansvar for skader i forbindelse

med kantinedriften. Dette hensyn skal normalt søges tilgodeset ved med mellem-

rum at udbyde kantinedriften med henblik på bortforpagtning til en selvstændig en-

treprenør eller en forening oprettet af personalet. Hensynet kan også tilgodeses

ved etablering af en catering-baseret kantine. Ved etablering af en catering-baseret

kantine skal der ligeledes holdes et prisniveau, der svarer til niveauet i andre pri-

vate og offentlige kantiner. Hvis det er nødvendigt at yde et tilskud til kantinedriften

for at opnå dette, kan udgiften hertil afholdes af institutionen. Tilskuddet fastsættes

Side 2/3

efter reglerne i vejledningen til virksomheder på Skattestyrelsens hjemmeside, hvor

information om kantineordninger kan findes under punktet personalegoder.

2.4.16 Ministerbiler og andre tjenestebiler

Ministerbiler er overgået til ordningen under Økonomistyrelsen, og afsnittet bør til-

passes den nye arbejdsdeling ift. køb af ministerbil.

2.7.6 Tilskudsfinansierede aktiviteter

Det er uklart, om der kræves særlig rapportering (opstilling af resultatopgørelse),

som det var tilfældet som indtægtsdækket virksomhed tidligere. Det vil være godt,

hvis det blev specificeret klart, at der ikke er særlige krav til rapporteringen (opstil-

ling af resultatopgørelse) i forbindelse med tilskudsfinansierede aktiviteter, da Rigs-

revisionen i forbindelse med revisioner tidligere har stillet krav om dette.

2.6.8.1 Anvendelse og hjemmel

Hvad er størrelsen af mindre salgsindtægter, det bør specificeres.

2.6.8.4 Budget og regnskab

Der beskrives stadigvæk, at overførsel af udgifter til adm. skal ske via en intern

statslig overførsel. Det oppumper institutionens regnskab, hvis dette skal gøres

mellem underkonti.

Hvad er årsagen til, at der ikke anvendes 18.07 og 22.07, hvis det er inden for

samme bogføringskreds?

Med venlig hilsen

Lone K. Sønderskov

[email protected]

Side 3/3

Til Finansministeriet

14. september 2020

Høring af BV21

Finansministeriet har sendt opdatering af den gældende BV16 mhp. udsendelse af

ny BV21 med virkning d. 1. januar 2021.

Kulturministeriet vurderer, at de foreslåede ændringer giver god mening.

Der er dog enkelte forhold, som ministeriet har behov for at få uddybet eller

præciseret.

Generelle bemærkninger

Hjemmel via særlige bevillingsbestemmelser

For en række områder angives, at hjemmel til en given disposition opnås ved at optage

en særlig bevillingsbestemmelse på FL. De særlige bevillingsbestemmelser erstatter i

visse tilfælde den hjemmel som i dag oppebæres via tekstanmærkning.

Kulturministeriet vurderer at den praktiske udmøntning af denne ændring vil kunne ske

på FFL22. Vurderer Finansministeriet, at det skal ske tidligere må det blive på ÆF21?

Specifikke bemærkninger

2.2.7 Betingede bevillinger

Afsnittet lyder: ’I

visse tilfælde er anvendelsen af en bevilling betinget af, at de enkelte

dispositioner forudgående godkendes af Finansudvalget. Dispositioner i henhold til

sådanne betingede bevillinger kan først gennemføres, når denne godkendelse foreligger.

Der henvises til punkt 3.3 Tilvejebringelse af ny bevillingsmæssig hjemmel i løbet af

finansåret. For alle betingede bevillinger gælder, at Folketingets Finansudvalg skal

orienteres ved eventuel annullering af godkendte dispositioner’

(egen understregning).

Den understregede del er en tilføjelse ift. den nuværende BV.

Kulturministeriet er usikre på forståelsen af denne ift. hvad der forstås med betingede

bevillinger.

2.2.11 Tilsagn om tilskud

Nyt afsnit er indarbejdet:

’Afgivelse af et retligt forpligtende tilsagn om tilskud kræver

hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse. Et retligt forpligtende tilsagn om tilskud er

primært relevant at anvende over for private tilskudsmodtagere, der kan have et særligt

behov for forudsigelighed vedrørende tilskudsudbetalinger i efterfølgende finansår’.

Kulturministeriet bemærker, at et retligt forpligtende tilsagn i lige så høj grad kan være

relevant over for andre modtagere end private tilskudsmodtagere. Kulturministeriet

Jour. nr. 20/03846-2

tildeler tilskud til kommunale og selvejende institutioner m.fl. som også har behov for

forudsigelighed.

2.4.6 Nedskrivning af fordringer

Andet afsnit lyder:

’Fordringer overgivet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal

nedskrives på baggrund af restanceinddrivelsesmyndighedens oplysninger om, hvor

sandsynligt det er, at fordringer kan opkræves.’

Kulturministeriet vurderer at dette er i uoverensstemmelse

med ØS’ gældende

udmeldinger om restancer (jf. beskrivelse på oes.dk samt brev til departementerne i

2019

https://oes.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2019/januar/om-den-regnskabsmaessige-

haandtering-af-restancer-overdraget-til-inddrivelse-hos-skat-i-2018/).

Jf. denne udmelding fastholdes hidtidige regler og bogføringspraksis, hvilket kort sagt

betyder, at institutionerne fortsat kan afskrive tab fuldt, når fordringer overgives til

Gældsstyrelsen. (Undtaget herfra er kun fem specifikke områder, der er nævnt på s. 1 i

brevet

–

dvs. kun disse er således omfattet af ændringer på området, og kun de skal

løbende bogføre et forventet tab på restante fordringer på baggrund af

oplysninger fra Skatteministeriets kursværdimodel).

Afsnittet bør således afspejle, at institutioner med fordringer, der ikke vedrører

henholdsvis Skatteministeriets område, SU-området, politibøder, underholdsbidrag

eller enkelte ordninger administreret af Udbetaling, kan afskrive det fulde, forventede

tab, når fordringer overgives til Gældsstyrelsen (med mindre specielle omstændigheder

tilsiger en anden afskrivningsprofil).

Kim Nielsen Skals

Side 2

Finansministeriet

[email protected]

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2020 - 8304

Doknr.

305130

Dato

16-09-2020

Svar på høring over udkast til Budgetvejledning 2021

Finansministeriet har ved brev af 17. august 2020 med bilag anmodet Social- og

Indenrigsministeriet om eventuelle bemærkninger til udkast til Budgetvejledning

2021.

Social- og Indenrigsministeriet har nedenstående bemærkninger til høringen.

Centrale pointer

For Social- og Indenrigsministeriet er følgende helt centralt:



At budgetvejledningen 2021 ses i sammenhæng med FFL21 særligt ift.

tilskudsområdet, herunder brug af tekstanmærkning 9 på § 15 vs en ny

bevillingsbestemmelse. Centralt vil det være at vide, om tekstanmærkning 9

skal udskiftes med bevillingsbestemmelse 2.2.10 ifm. ÆF for at sikre vores

hjemmel til flerårige dispositioner.

At flerårige dispositioner fortsat kan anvendes ifm. tilskudsområdet, idet

tilsagn forudsætter front loadede puljer, hvilket sjældent er muligt.

At det afklares, om brugen af retligt forpligtende tilsagn har betydning for,

hvordan betingede tilsagn og flerårige dispositioner kan anvendes?



Finansministeriet anmodes om at rette kontakt til Social- og Indenrigsministeriet

herom.

Ikrafttrædelse af budgetvejledning for finansåret 2021

Overordnet er det behov for stor opmærksomhed på de ændringer, der er til flerårige

projekter og tilsagn om tilskud. Social- og Indenrigsministeriet er uenig i de foreslåede

ændringer, hvis det betyder, at muligheden for at udmønte puljer på én gang

mindskes. Det vil indebære, at det ikke er muligt at efterleve de politiske aftaler og

intentioner i relation til særligt flerårige projekter og tilskud, medmindre

Finansministeriet kan garantere, at alle puljer fremover kan frontloades uden

hensyntagen til den samlede udgiftsramme fx i regi af SSA- og FL-aftaler. Specielt

Socialstyrelsen har en række tilskudsordninger, der ikke vil kunne administreres ved

de foreslåede ændringer.

Fastholdes ændringerne, så må Finansministeriet tydeliggøre, hvilken betydning det

har for finansåret 2021, når det fremgår af høringsbrevet, at den nye budgetvejledning

forventes at træde i kraft d. 1. januar 2021 og dermed være gældende. Prioriteter på

FFL21 sker med afsæt i 2016 budgetvejledningen, så det vil være en meget stor

udfordring, at skifte praksis efter FFL21 er fremsat.

Der er behov for, at det tydeliggøres, hvorvidt ændringerne gælder uagtet, at disse ikke

er indarbejdet på FFL21, idet der vil være behov for at kunne træffe sædvanlige

bevillingsmæssige dispositioner i forhold til praksis i Budgetvejledning 2016 for

eksisterende konti. Senest ifm. regeringens prioriteringsoplæg vedr. SSA-reserven, har

det, som følge af bevillingsprofilen, ikke været muligt at tilrettelægge forslag til

ansøgningspuljer, så hele puljebevillingen placeres i første år i en flerårig

projektperiode (år for udmøntning). Frontloading var således ikke muligt, hvis ikke

der gives hjemmel til flerårige dispositioner vil det kræve en ansøgningsrunde hvert år,

hvilket foruden en stor administrativ byrde vil betyde at en langsigtet strategi

besværliggøres, da foreningerne ikke kan være sikker på at få midler i alle årene.

Anmodning om præcisering og uddybning

Følgende fremgår af udkast til Budgetvejledning 2021, s. 7:

”Når

betalingen finder sted, før der foreligger et krav, indregnes udgiften eller

indtægten dog først,

når kravet er gældende.”

Social- og Indenrigsministeriet finder det uklart, hvad der menes med krav i denne

konkrete kontekst, og foreslår derfor, at teksten herom præciseres.

Følgende fremgår af s. 22:

”Underdækning

på gebyrordninger kan kun forekomme med hjemmel i særlig

bevillingsbestemmelser eller med

Finansministeriets godkendelse.”

Social- og Indenrigsministeriet finder det uklart, hvordan underdækning skal forstås

–

for et givent år eller for en given periode, og foreslår derfor, at teksten herom

præciseres.

Social- og Indenrigsministeriet bemærker, at afsnittet 2.4.6 om nedskrivning af

fordringer er omskrevet til at omfatte de nye retningslinjer, som er gældende fra 2018.

Ministeriet finder det dog uhensigtsmæssigt, at budgetvejledningen ikke forholder sig

til eller nævner håndtering af fordringer, som er overdraget til inddrivelse før 2018.

Høringssvar fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen

Social- og Indenrigsministeriet har til brug for ministeriets besvarelse indhentet

høringssvar fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, som vedlægges.

Med venlig hilsen

Mads Holt

Enhed

Koncernøkonomi

Sagsnr.

2020 - 8304

Social- og Indenrigsministeriets tekstnære bemærkninger til

udkast til Budgetvejledning 2021

Kapitel 1:

Doknr.

305130

Dato

16-09-2020

1.4 Økonomistyring:

Sidste afsnit

–

Danner 3. kvartalsvise koncernopfølgning ikke også grundlag for den

forudgående udgiftskontrol?

1.5 Regnskabsaflæggelse:

Første afsnit (præcisering) tilføj

–

for hver statslig

virksomhed. ”for departementer et

finansielt regnskab”

1.8 Særligt om tekstanmærkninger

Jf. 2.2.10 kræver flerårige dispositioner nu en særlig bevillingsbestemmelse. Hvis FM

vælger at beholde ændringen, som vi er uenige i, om at en tekstanmærkning ikke

længere kan give hjemmel til flerårige dispositioner, så skal der konsekvensrettes her.

Kapitel 2:

2.2.4.1 Periodisering efter omkostningsprincipper

Kan visse driftsbevillinger og statsvirksomheder være undtaget?

2.2.9.2 Interne statslige overførsler

Interne statslige overførsler mellem rammebevillinger i overensstemmelse med

formålet (som er bredt qua rammebevillinger) kræver ikke særlig hjemmel?

”Overførsel af beløb til anden anvendelse end bevillingens formål” –

kan ikke ske med

interne statslige overførsler? Jf. punkt 2.2.9.?

2.2.10 Flerårige dispositioner

Der er behov for at tydeliggøre vores uenighed i den ændring af praksis som fremgår af

ændringsforslagene i BV 2021. En sådan ændring vil fjerne fleksibilitet og øge

administrationsbyrden. SIM mener forsat ikke, at flerårige dispositioner og tilsagn om

tilskud er to side af samme sag i praksis. Ofte har vi på tilskudsområdet brug for både

flerårige dispositioner og tilsagn om tilskud. Se vedlagte dokument ”Puljer med og

uden flerårige dispositioner”,

som forklarer, hvordan muligheden for flerårige

dispositioner er nødvendige, medmindre der gives mulighed for at frontloade puljerne.

FM har i stigende grad holdt tilbage med at give hjemmel til flerårige dispositioner.

Det er oplevelsen, at der særligt siden FL19 fra FMs side har været ønske om, at der

blev anvendt betingede tilsagn frem for tildelt hjemmel til flerårige dispositioner.

Praksis på § 15 har været, at der hjemlen til flerårige dispositioner er sikret via

tekstanmærkning 9 på § 15. Af den ny budgetvejledning fremgår det, at der

fremadrettet i stedet skal optages særlig bevillingsbestemmelse 2.2.10. FM bedes

forklare hvilken betydning det har, at hjemlen til flerårige dispositioner fremadrettet

skal sikres via bevillingsbestemmelse 2.2.10? Herudover gøres opmærksom på at

tekstanmærkning 9 er brugt på § 15 på FFL21. Der vil derfor være behov for, at

tekstanmærkning 9 ændres til bevillingsbestemmelse 2.2.10 for at bevare den allerede

etablerede hjemmel til flerårige dispositioner. Bortfalder hjemlen alternativt?

Derudover er det uklart, om der lægges op til at fjerne muligheden for at anvende

flerårige dispositioner.

SIM vil være uenige såfremt flerårige dispositioner ikke længere er en mulighed. SIM

er uenige i at tilsagn om tilskud, herunder særligt ”betinget tilsagn” kan anvendes i

stedet for flerårige dispositioner på tilskudsområdet. En sådan ændring vil gøre

tilskudsforvaltningen usmidig og ineffektiv, ligesom det ikke muliggør langsigtet fokus

og planlægning for socialpolitikken. Fx forventes kommuner og

civilsamfundsorganisationer at blive stillet dårligere med betinget tilsagn, da de

således kun med forbehold for vedtagelsen af fremtidige finanslove kan vide sig sikre

på at modtage de tilskud, de forpligter sig på via ansøgningspuljer.

2.2.11 Tilsagn om tilskud

Kan det uddybes hvad forskellen er på

–

et retligt forpligtende tilsagn, betingede

tilsagn og flerårige dispositioner. Hvordan anvendes de, og kan betinget tilsagn fx

alene anvendes ift. kommuner?

SIM forstår, at et retligt forpligtende tilsagn kun vil gælde finansårets bevilling.

Således vil der være en udfordring med at udmønte en ansøgningspulje med en

flerårig projektperiode, hvor puljens bevilling ikke er frontloadet og placeret i ét år.

Det skal også ses i sammenhængen med, at FM ser hjemmel til tilsagnsbudgettering og

hjemmel til flerårige dispositioner som gensidigt udelukkende.

Hvorfor er et retligt forpligtende tilsagn primært relevant for private og gælder det

også ift. fx frivillige sociale foreninger?

Betinget tilsagn giver i dag alene en vis sikkerhed for politikerne om, at et projekt kan

gennemføres. Det er også relevant for kommuner, hvis de ikke kan vide sig sikre på

bevillingen, så mindskes incitamentet til at tage del i projektet. Det kan være en

udfordring, hvis betinget tilsagn slet ikke har en forpligtende karakter.

Vil ”beti get tilsag ” i et vist o fa g gøre det ud for de hje ler,

der i dag gives til

flerårige dispositioner. Bare helt uden, at det kræver særlig hjemmel?

Henset, at der ifm. fx aftalen om SSA-reserven ofte er er mange initiativer og politisk

ønske om at igangsætte initiativer hurtigst muligt, kan det ofte være vanskeligt at

afsætte jævne bevillingsprofiler (der er alternativet til de foretrukne frontloadede

puljer), udgør det en udfordring at udgiften udgiftsføres løbende. Det kan betyde

reduceret fleksibilitet ift. udmøntningen af fx puljer målrettet projekter hos

civilsamfundsorganisationer.

2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

Tredje afsnit

–

Skal fortjenesten bortfalde?

2.6.9 Tilskudsfinansierede aktiviteter

Mangler indledende tekst?

2.6.10 Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter

Mangler indledende tekst?

Kapitel 3

3.5.2.6 aktstykker af juridisk karakter, herunder materielle tekstanmærkninger i

aktstykker

Hvad hvis der er tale om bebyrdende tekstanmærkninger, jf. tidligere kommentar?

Enhed

Koncernøkonomi

Dato

17-10-2019

Ansøgningspulje

med og uden

flerårige dispositioner

Problem

Der skal tages stilling til, hvorvidt puljer målrettet civilsamfund og kommuner kan

tildeles flerårige dispositioner i forbindelse med forhandlinger om satsreserven.

Baggrund

Omkring tidspunktet for, at tilskudsområdet delegeres til Socialstyrelsen i 2015,

foretager styrelsen en generel opstramning omkring de bevillingsmæssige hjemler.

Baggrunden er bl.a., at FM resolverer, at det ikke er tilstrækkeligt at tage forbehold

for finanslovens vedtagelse i forhold til civilsamfundene og deres adgang til at

modtage puljemidler (konkret ved en udviklingspulje). Det fører til, at styrelsen må

tilbagekalde tilskudsbreve og genudmelde puljen, hvilket indebar stor kritik fra

civilsamfundet.

Med FL19 besluttede FM yderligere, at stramme adgangen til flerårige dispositioner.

Det skete efter satspuljens ophør. FM understregede (igen), at

”betinget tilsagn”

alene

anvendes i forhold til kommuner.

Den manglende adgang til flerårige dispositioner medfører imidlertid en række

udfordringer i forhold til en smidig og effektiv puljeadministration, ligesom det ikke

muliggør langsigtet fokus og planlægning for socialpolitikken,

jf. boks 1.

Boks 1. Eksempel. Pulje til styrket frivillig økonomi- og gældsrådgivning

Ansøgningspuljen vedr. styrket frivillig økonomi- og gældsrådgivning har en bevillingsprofil, hvor

puljemidlerne fordeler sig over flere år fra 2020-2023. Sigtet med initiativet er, at gældsrådgivning styrkes

og gøres landsdækkende.

Med flerårige dispositioner kan puljen tilrettelægges, så der alene ansøges om midler én gang. Dermed

kan Socialstyrelsen nøjes med at indsamle ansøgninger i 2020. Midlerne kan derefter tildeles de udvalgte

NGO’er for hele perioden 2020-2023. Dermed undgår NGO’en også at skulle udarbejde en årlig

ansøgning. Samtidig ved NGO’en, at den har

midler til et 4-årigt projekt. Idet der er tale om de samme

NGO’er kan der etableres et sammenhængende forløb vedr. gældsrådgivning mv. Endelig lettes

Socialstyrelsens administration af puljen og midlerne til administration mindskes.

Uden flerårige dispositioner skal puljen udmøntes årligt. Det betyder, at ansøgerne skal søge om midler

hvert af årene 2020-2023. Den sene vedtagelse af FL og efterfølgende krav til puljeudmelding mv.

betyder, at NGO’en ved udgangen af 2020 ikke

nødvendigvis ved, om der er penge til 2021, idet

puljeudmelding

og ansøgningsproces mv. først kan ske i løbet af 2021 efter FL21’s vedtagelse. Samtidig

er det ikke sikkert, at de samme ansøgere modtager penge i alle 4 år. Dermed er det ikke muligt at

etablere sammenhængende forløb for hverken NGO eller borger.

Alternativet er, at kun en delmængde at puljen udmøntes. Det går imidlertid mod den politiske intention.

SIM vurderer derfor umiddelbart, at der kan være behov for at justere initiativet til uden hjemmel til

flerårige dispositioner, da det ikke er fagligt meningsfuldt at udmønte puljen årligt. Samtidig bemærkes

det, at satsreservens bevillingsprofil ikke muliggør, at puljerne kan frontloades, hvormed udfordringerne

kan håndteres med adgang til tilsagnsbudgettering.

Det må forventes, at Socialstyrelsen vil være meget skeptiske overfor at anvende

betinget tilsagn fremadrettet, medmindre FM leverer et solidt grundlag for den videre

anvendelse. Det gælder også i forhold til kommunepuljerne.

Indstilling

SIM

indstiller,

at FM tilslutter sig, at ansøgningspuljer tildeles hjemmel til flerårige

dispositioner.

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høringssvar

–

udkast til ny budgetvejledning.

Ankestyrelsens bemærkninger til udkast til ny budgetvejledning

Afsnit 2.3.1 Fastsættelse af taksten for gebyrer:

Reglerne for fastsættelse af taksten for gebyrer ændres således,

’at der

årligt tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med

det pågældende gebyrbelagte område. Mindst en gang årligt vurderes det

på baggrund af seneste års regnskab, om omkostningerne skal reduceres

eller taksten justeres for at sikre balance.’

Dog gælder det som hidtil, at

’Hvis regnskabet for det enkelte gebyrbelagte område afviger fra det

budgetterede i et væsentligt omfang, skal afvigelsen tilstræbes udlignet

over en periode på maksimalt fire år’

Ændringen, hvorefter der

årligt

skal tilstræbes fuld dækning for

omkostninger forbundet med det enkelte gebyrbelagte område, må

forventes at medføre større variation i gebyrerne fra år til år i

Ankestyrelsen. Hidtil har vi over år, hvor antallet af indkomne gebyrbelagte

sager har varieret, søgt at udjævne gebyrudsving fra år til år ved at

tilstræbe balance over en løbende 4-årig periode. Der er således faste

kapacitetsomkostninger, det ikke er muligt at skalere i takt med variation i

antallet af sager på kort sigt. Til illustration har antallet af indkomne

gebyrbelagte sager svinget mellem 10.000 og 15.000 inden for de seneste

fire år.

Udjævning af gebyrer over år vil ikke i samme grad være mulig, hvis der

som noget nyt skal tilstræbes årlig balance. Gebyrerne vil derfor fra år til

år varierer mere i både opad- og nedadgående retning i takt med

9. september 2020

J.nr. 20-37844

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

variationer i antallet af gebyrbelagte sager. Det er uhensigtsmæssigt.

Samtidig kan det være vanskeligt at kommunikere udsvingene til dem, der

pålægges gebyrerne. I Ankestyrelsens situation, vil det primært være

forsikringsselskaber.

Ændringen til tilstræbt årlig balance forslås derfor fjernet.

Venlig hilsen

Morten Starch Lauritsen

Enhed:

Ledelsessekretariat

Sagsnr.:

2020 - 11151

Dato:

4. september 2020

Høringssvar – udkast til ny budgetvejledning

Socialstyrelsen har gennemgået det modtagne udkast til ny budgetvejledning, der er

ændret i forhold til den gældende Budgetvejledning 2016. Der er følgende

bemærkninger til udkastet:

Ikrafttrædelse og betydning for Finanslov 2021

I forbindelse med overgangen til det nye regelsæt er der behov for en særlig

opmærksomhed på, at der sikres de fornødne hjemler på de enkelte konti, således der

er mulighed for at efterleve de politiske aftaler og intentioner i relation til særligt

flerårige projekter og tilskud. Socialstyrelsen har en række tilskudsordninger, der

administreres ved brug af hjemmel til at indgå flerårige forpligtelser via nuværende

tekstanmærkning.

Af Finansministeriets høringsbrev fremgår det, at den nye budgetvejledning forventes

at træde i kraft d. 1. januar 2021 og dermed være gældende fra finansåret 2021. Det

fremgår dog ikke af høringsbrevet, hvilken betydning udgivelse af den ny

budgetvejledning vil få for Finanslov 2021, der er udarbejdet på baggrund af den

gældende Budgetvejledning 2016.

Et konkret eksempel er de ændrede retningslinjer for tilsagn om tilskud og flerårige

dispositioner. På forslag til Finanslov 2021 er der for en række konti sikret hjemmel til

at indgå flerårige forpligtelser via anførelse af tekstanmærkning 9 på § 15. Af den ny

budgetvejledning fremgår det, at der fremadrettet i stedet skal optages særlig

bevillingsbestemmelse 2.2.10. Flerårige dispositioner eller 2.2.11 Tilsagn om tilskud.

Der er behov for, at det tydeliggøres, hvorvidt ændringerne gælder uagtet, at disse

ikke er indarbejdet på forslag til Finanslov 2021, idet der vil være behov for at kunne

træffe sædvanlige bevillingsmæssige dispositioner i forhold til praksis i

Budgetvejledning 2016 for eksisterende konti.

2.2.10 Flerårige dispositioner og 2.2. 11 Tilsagn om tilskud og

Med præciseringerne i 2.2.10 Flerårige dispositioner og 2.2.11 Tilsagn om tilskud

vurderes der fortsat at være et fortolkningsrum til rådighed i relation til at sikre den

nødvendige fleksibilitet. For at sikre ensartethed i anvendelse af de særlige

bevillingsbestemmelser efterspørges, at der enten som bilag til budgetvejledningen

eller i Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsadministration indsættes

eksemplificeringer af i hvilke scenarier, der er behov for hvilke særlige

bevillingsbestemmelser.

Under annullering og tilbagebetaling af tilsagn er der behov for at få præciseret, hvad

der skal forstås med

”… såfremt den pågældende tilskudsordning fortsat er åben for

ansøgninger/ eller tildelinger.”.

Efter Socialstyrelsens opfattelse forstås tildelinger

således, at disse kan ske i efterfølgende finansår. (Naturligvis under hensyntagen til

øvrige bevillingsbestemmelser).

Side 2

2.4.6. Nedskrivning af fordringer

Det er positivt, at der i 2.4.6. Nedskrivning af fordringer præciseres hjemmel til at

foretage nedskrivning af fordringer, når inddrivelse af kravet vil være forbundet med

uforholdsmæssigt store omkostninger, eller er konstateret udelukket.

2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

Det foreslås, at følgende afsnit tilføjes:

Bestemmelserne vedrørende godkendelse af vedtægter og dispositionsberettigede

personer, løn- og ansættelsesvilkår for institutionens personale og de statslige

regnskabsregler finder ikke anvendelse for institutioner oprettet på privat initiativ,

såfremt staten ikke har bidraget til etableringen af institutionen, ved eksempelvis at

fastsætte institutionens formål, målgruppe eller opgavevaretagelse.

Afsnittet foreslås tilføjet, da et sådan vil bidrage til at forenkle tilskudsadministrationen

for frivillige sociale organisationer på socialområdet. I dag tilsiger budgetvejledningens

bestemmelser, at ovenstående undtagelser for BV 2.4.9. skal indskrives som en

særlig bevillingsbestemmelse på finansloven for den enkelte institution, der skal

undtages. En tilføjelse af ovenstående afsnit vil minimere administrationen, da den vil

afskaffe behovet for årligt at skulle opdatere oversigten over konkrete institutioner

omfattet af undtagelserne, såvel på finansloven som i øvrig relevant lovgivning. En

tilføjelse af ovenstående afsnit, vil endvidere kunne eliminere risikoen for, at

institutioner, som kan opnå en undtagelse for ovenstående bestemmelser, for en

periode bliver administreret efter et andet regelsæt end andre lignende institutioner i

det tilfælde, at institutionen ikke har fået tilføjet den særlige bevillingsbestemmelse på

finansloven.

Notat

10. september 2020

J.nr. 2020 - 7080

Kontor:

Budget og Finanslov [BFL]

Initialer:

Skatteministeriets bemærkninger til udkast til ny bud-

getvejledning

Skatteministeriet har den 17. august 2020 modtaget høring af udkast til ny budgetvejled-

ning fra Finansministeriet.

Skatteministeriet har i den forbindelse nedenfor en række bemærkninger til udkastet (an-

ført i numerisk rækkefølge). Det skal hertil bemærkes, at Skatteministeriet gerne indgår i

nærmere dialog med Finansministeriet om de enkelte bemærkninger, såfremt der er be-

hov herfor.

Kapitel 1. afsnit 1.3. Bevillingsstyring

Det fremgår, at

”Lovbundne udgifter og indtægter samt andre udgifter og indtægter,

der ikke vedrører

varer, ydelser eller tilskud mv., indregnes, når der eksisterer et krav, der kan gøres gældende. Det vil sige

så snart beløbet på et krav kan opgøres, og senest på betalingstidspunktet. Når betalingen finder sted, før

der foreligger et krav, indregnes udgiften eller indtægten dog først, når kravet er gældende”.

Ændringen i teksten, herunder kriterierne, vurderes uhensigtsmæssig ift. indregningskrite-

riet for skatter og afgifter. Ændringen kan umiddelbart medføre, at eksempelvis frivillige

indbetalinger ikke kan indtægtsføres, før et krav er gjort gældende - også selvom optje-

nings- og betalingstidspunkt går forud for Skatteforvaltningens opgørelse af kravet. Dette

kan så få den konsekvens, at eksempelvis frivillige indbetalinger fra personer eller selska-

ber modtaget i optjeningsåret skal periodiseres til det efterfølgende angivelsesår, hvor kra-

vet først opgøres. Teksten bør derfor justeres eller der kan alternativt indsættes et speci-

fikt afsnit om kriterier for indtægtsførsel af skatter og afgifter.

Ændringen ovenstående synes desuden ikke på samme måde at være indarbejdet i afsnit

2.2.4.2.

Periodisering efter udgiftsprincipper.

Kapitel 1. afsnit 1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning

Henvisning til Økonomisk Administrativ Vejledning bør justeres til

https://oes.dk/oeko-

nomi/oeav/

Kapitel 2. afsnit 2.2.18.1 It-projekter

Det fremgår, at:

” It-projekter

er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpas-

ning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger. En

JGr

reinvestering i en it-løsning udgør et it-projekt, såfremt reinvesteringen er forbundet med et væsentligt om-

fang af nyudvikling. Ved it-projekter forstås endvidere planlagte større sammenhængende it-udviklingsak-

tiviteter.”

Af hensyn til at vurdere, hvornår it-udviklingsaktiviteter er omfattet af budgetvejlednin-

gens øvrige bestemmelser vedr. forelæggelsesgrænser, opgørelse af udgifter mv., kan føl-

gende elementer med fordel præciseres:

Hvordan skal ”væsentligt omfang af nyudvikling” nærmere forstås?

- Hvornår vil et it-projekt

udgøre ”større sammenhængende it-udviklingsaktivite-

ter”?

Kapitel 2. afsnit 2.2.18.1.1 Anvendelse af statens it-projektmodel og risikovurdering ved Statens It-råd

Det fremgår, at

”Der kan ikke afholdes udgifter til aktiviteter, der knytter sig til gennemførelsesfasen,

før projektet er blevet risikovurderet af Statens It-råd, og der er etableret en baseline for projektet ved Sta-

tens It-råd.”

Der kan med fordel ske en nærmere afklaring af, hvilke specifikke udviklingsaktiviteter

der knytter sig til analysefasen og gennemførselsfasen. I forhold til it-projekter i analysefa-

sen vil det i væsentlig grad kunne forbedre mulighederne for at estimere udgifterne kor-

rekt, såfremt såkaldte

mockups

prototyper

i forhold til enkelte komponenter kan blive ud-

viklet i analysefasen. Skatteministeriet ønsker at gå i nærmere dialog med Finansministe-

riet herom mhp. evt. justeringer i de bagvedliggende vejledninger for it-projekter.

Det fremgår endvidere, at

”Ved gennemførelse af it-projekter,

hvor de samlede budgetterede udgifter

udgør mindre end 15 mio. kr., stilles der ikke krav til anvendelse af statens it-projektmodel. Dog gælder

det, at der som minimum skal etableres et styringsgrundlag tilsvarende projektgrundlaget i statens it-pro-

jektmodel.”

Kravet om udarbejdelse af ”tilsvarende projektgrundlag” for projekter, som ikke skal

følge projektmodellen mindsker fleksibilitet i styringen af sådanne projekter, da kravet

herom lægger op til, at grundlaget har tilsvarende dybde, kvalitet og omfang, hvilket bety-

der, at kravene til dokumentationen i det store hele vil være uændrede. Det bør overvejes

enten også at bløde dette krav yderligere op eller at give rum for at anlægge en friere tolk-

ning af begrebet ”tilsvarende”.

Kapitel 2. afsnit 2.3.1. Fastsættelse af taksten for gebyrer

I afsnittet fremgår, at

”Mindst en gang årligt vurderes det på baggrund af seneste års regnskab,

omkostningerne skal reduceres eller taksten gebyrsatsen justeres for at sikre balance.”

Idet der kan være forhold i det kommende regnskabsår, der gør, at seneste års regnskab

ikke er retvisende til at fastsætte gebyret på baggrund af, foreslås det, at

det tilføjede ”på

baggrund af seneste regnskabsår” udgår.

Side 2 af 5

Det endvidere, at

”Hvis

regnskabet for det enkelte gebyrbelagte område afviger fra det budgetterede i et

væsentligt omfang, skal afvigelsen tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år fra og med regn-

skabsåret”.

Koblingen til det budgetterede må være en fejl. Så længe indtægter og udgifter balancerer

over en periode på fire år, må det være tilstrækkeligt, uanset om der har været afvigelser i

forhold til det budgetterede. Sætningen foreslås at udgå.

I afsnittet fremgår endelig, at:

”Underdækning på gebyrordninger kan kun forekomme med hjemmel

i særlig bevillingsbestemmelser eller med Finansministeriets godkendelse.”

Det forekommer uklart, hvorvidt denne ændring udgør en indholdsmæssig ændring i det

nuværende hjemmelsgrundlag for underdækning på gebyrordninger, eller om der blot er

tale om præciseringer af de nuværende bestemmelser herom i budgetvejledningen. Fi-

nansministeriet bedes give en udmelding herom, såfremt der lægges op til en indholds-

mæssig ændring i det nuværende hjemmelsgrundlag.

Kapitel 2. afsnit 2.3.2. Priser ved salg af varer og ydelser

Følgende justeringer fremgår bl.a. af afsnittet:

”Der skal således medregnes de omkostninger i prisen, som er nødvendige for at sikre lige

konkurrence

med private udbydere, ligesom der skal indregnes en fortjeneste, svarende til hvad der vil være sædvanligt

for en privat udbyder. I de tilfælde hvor det er muligt at identificere en markedspris, udgør denne dog insti-

tutionens minimumspris. Det akkumulerede resultat bør som udgangspunkt ikke være negativt fire år i

træk for hver enkelt type af vare eller ydelse.”

Det kan hertil bemærkes, at der i eventuelle konkrete tilfælde kan være en udfordring at

afklare niveauet for en fortjeneste svarende til en privat udbyders sædvanlige niveau.

Kapitel 2. afsnit 2.4.6. Nedskrivning af fordringer

Det fremgår flere gange, at fordringen

opkræves,

det bør præciseres, at fordringer

inddrives,

når de er oversendt til Gældsstyrelsen, da der foretages inddrivelsesskridt og ikke opkræv-

ningsskridt, mens fordringer, som ikke er oversendt til Gældsstyrelsen, er under

opkræv-

ning.

Det fremgår, at ”Fordringer

overgivet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal nedskri-

ves på baggrund af restanceinddrivelsesmyndighedens oplysninger om, hvor sandsynligt det er, at fordringer

kan opkræves”.

Det bør præciseres, at fordringshaver skal bogføre en hensættelse til forventet tab på bag-

grund af restanceinddrivelsesmyndighedens værdiansættelse af inddrivelsesfordringerne til

kursværdi.

Det fremgår, at

”Restanceinddrivelsesmyndigheden fremsender oplysninger herom til fordringshaver

umiddelbart i forlængelse af, at fordringer er modtaget til inddrivelse”.

Side 3 af 5

Det skal præciseres, at Økonomistyrelsen fremsender oplysninger om inddrivelsesfordrin-

gernes kursværdi kvartalsvis til de statslige fordringshavere.

Det fremgår, at ”Når

restanceinddrivelsesmyndigheden meddeler at inddrivelse er ophørt, skal fordrin-

ger nedskrives fult ud”.

Det bør rettes til at fordringen afskrives, når inddrivelsen er ophørt

og at endeligt tab skal registreres.

Det fremgår at

”For fordringer, som ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigeden, skal udgiften

til nedskrivningen afholdes, når inddrivelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssigt store om-

kostninger, eller er konstateret udelukket f.eks. på baggrund af konkursdekret”.

Det bør præcises, at fordringer, som ikke er oversendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen, er

opkrævningsfordringer, og at kravet opkræves og ikke inddrives. Desuden foreslås det, at

det også tilføjes, at fordringer afskrives, når de ikke længere er retskraftige, herunder når

indregningskriterierne ikke længere er opfyldt.

Derudover

fremgår det, at ”Øvrige

fordringer kan nedskrives, når der er indikationer på, at for-

dringshaver ikke vil modtage det fulde skyldige beløb”.

Det er uklart, hvordan indregningskriteriet for indikationer skal opgøres. Forholdet kan

præciseres.

Det bemærkes i øvrigt, at beskrivelsen i Økonomistyrelsens

Vejledning om den regnskabsmæs-

sige håndtering af tilgodehavender og udlån,

oktober 2018, punkt 2.3 Oplysninger fra Gældssty-

relsen, bør opdateres.

Kapitel 2. afsnit 2.4.15 Kantiner

Det fremgår, at

”Der

henvises i øvrigt til vejledningen til virksomheder på Skattestyrelsens hjemmeside,

hvor information om kantineordninger

kan findes under punktet personalegoder.”

Det bemærkes hertil, at ”Skattestyrelsens” skal ændres til ”Skatteforvaltningens”, da op-

lysningerne fremgår af hjemmesiden skat.dk.

Kapitel 2. afsnit 2.4.17. Hensættelser

Det fremgår, at

”Der kan budgetteres med øvrige hensættelser på udgiftsbaserede bevillinger, såfremt

der er tilvejebragt hjemmel hertil i særlig bevillingsbestemmelse”.

Omfanget af denne tilføjelse bør præciseres. Iht. Økonomistyrelsens

Vejledning om den regn-

skabsmæssige håndtering af tilgodehavender og udlån

fremgår at der under aktiver skal bogføres et

forventet tab på restante fordringer, hvilket regnskabsmæssigt er at betragte som en hen-

sættelse til forventet tab. Derudover kan på det udgiftsbaserede område også indgå hen-

satte forpligtelser eller tilgodehavender som følge af periodiseringer mellem år. Det bør

fremgå, om der for disse typer hensættelser skal foreligge særskilt bevillingsbestemmelse.

Side 4 af 5

Modsat hensættes typisk ikke til eksempelvis verserende sager på det udgiftsbaserede om-

råde, som der gøres på det omkostningsbaserede. Tilføjelsen kan derfor med fordel også

præciseres, så der fremgår nogle overordnede kriterier for, hvornår der skal hensættes på

det udgiftsbaserede område og i givet fald etableres en særskilt bevillingsbestemmelse

herom.

Bilag 2. Standardkontoplan

Bemærkningerne i standardkontoplanen er vanskeligt tilgængelige. Sammenhængen mel-

lem standardkontiene og den fire-cifrede regnskabskontoplan er uklar. Bl.a. fremgår flere

steder

”Kan

kun anvendes på bevillingslovene på udgiftsbaserede bevillinger”,

selvom de underlig-

gende regnskabskonti også anvendes på omkostningsbaserede bevillinger. Det bør over-

vejes, om dette forhold kan fremgå mere tydeligt evt. i den indledende tekst.

Derudover indgår følgende under standardkonto 50:

”Kan

kun anvendes på bevillingslovene på

udgiftsbaserede bevillinger”;

selvom den

–

ligesom standardkonto 51

–

fremgår af finansie-

ringsoversigten.

For driftsbevillinger (omkostningsbaseret) kan det af anmærkning til tabel om standard-

konti og bevillingstyper fremgå, at standardkonto 30 kan anvendes til tjenestemandsbø-

der,

jf. ØAV.

Alternativt kan der opstilles en tabel med regnskabskonti, der anvendes, un-

der de enkelte bevillingstyper - dette kan evt. fremgå af ØAV med en henvisning.

Side 5 af 5

Finansministeriet

Att. Ane Holst Aagaard Madsen

[email protected]

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Børne- og Undervisningsministeriets svar på høring over udkast til

ny budgetvejledning

Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har modtaget Finansmini-

steriets høring af 17. august 2020 over udkast til ny budgetvejledning.

BUVM bemærker følgende til udkast til ny budgetvejledning:

10. september 2020

Sags nr.:20/15676

Generelle bemærkninger til kapitel 1 og 2

BUVM bemærker, at den nye budgetvejledning forudsættes at træde i kraft

den 1. januar 2021, hvorfor ændringerne som følge heraf tidligst vil kunne

afspejles på finanslovforslaget for 2022.

Dertil bemærker BUVM, at der med udkast til ny budgetvejledning ikke er

foretaget større justeringer for så vidt angår lønsumsstyring og stillings-

kontrol. I lyset af rammestyringen som fastlægges i budgetloven er det

BUVMs vurdering, at den centrale styring af lønsum samt stillingskontrol

er unødig bureaukratisk. BUVM opfordrer derfor til, at Finansministeriet

overvejer at mindske den centrale styring på disse to områder.

BUVM konstaterer derudover, at den reviderede Budgetvejledning ikke

forholder sig til spørgsmålet om, hvornår/hvorvidt tilskud i form af pul-

jer skal være reguleret i bekendtgørelse. BUVM vurderer det derfor hen-

sigtsmæssigt, at der som led i den kommende revision af

Vejledning om ef-

fektiv tilskudsforvaltning

tages stilling til spørgsmålet og fastlægges en (vejle-

dende) ramme herfor. Dette skal ses i lyset af, at der pt. vurderes at være

en forskelligartet praksis blandt ministerierne. Ministerier, som udmønter

tilskud i form af puljer, bør naturligvis være involveret i arbejdet med at

fastlægge retningslinjer på området.

Til punkt 2.2.9.2 Interne statslige overførsler

Af punktets første afsnit,

andet punktum fremgår det, at ”[i]nterne

statslige

overførsler bør fremgå af anmærkningerne på finansloven, men kan dog på rammebe-

villinger gennemføres…”

BUVM foreslår at det præciseres, hvad begrebet rammebevillinger inde-

holder, herunder hvilke bevillingstyper, der er omfattet af begrebet.

Til punkt 2.2.10 Flerårlige dispositioner

Af punktets sidste afsnit fremgår det, at ”[f]or

flerårlige, retligt bindende forplig-

telser på tilskudsområdet anvendes tilsagnsbudgettering, jf. punkt 2.2.11. Tilsagn om

tilskud og ikke flerårige dispositioner.”

BUVM foreslår at det præciseres, hvad retligt bindende forpligtelser inde-

bærer, herunder hvilke typer af flerårlige forpligtelser, der, som følge af

ændringen, ikke vil være omfattet af punkt 2.2.10.

Herudover foreslår BUVM at det præciseres, om der fortsat er adgang til,

med ophæng i en særlig bevillingsbestemmelse til BV 2.2.10, at påtage sig

flerårige, retligt bindende forpligtelser på tilskudsområdet

–

som giver til-

skudsmodtagerne større sikkerhed for modtagelse af tilskud i kommende

år. Dette kan eksempel vis være i forbindelse med udmøntning af tilskud

til ansættelser i kommuner, hvor midlerne udmøntes ved en ansøgnings-

runde, men gældende for en flerårig periode.

Til punkt 2.2.11 Tilsagn om tilskud

Af punktets første afsnit fremgår det, at

"Afgivelse af et retligt forpligtende til-

sagn om tilskud kræver hjemmel i særlig bevillingsbestemmelse. Et retligt forpligtende

tilsagn om tilskud er primært relevant at anvende over for private tilskudsmodtagere,

der kan have et særligt behov for forudsigelighed vedrørende tilskudsudbetalinger i efter-

følgende finansår."

BUVM anser en afgrænsning af tilsagnsbestemmelsen med hovedfokus på

modtagertype som uhensigtsmæssig ift. administration af projekttilskud.

BUVM foreslår, at den nye afgrænsning udvides til også at tage afsæt i

aktivitetskarakteristika. Dette skal også ses i lyset af den nye bestemmelse

om brugen af "betingede tilsagn", der i høj grad vurderes at kunne finde

anvendelse ved flerårige tilskud, der har karakter af driftstilskud.

I punktet foreslås første afsnit, andet punktum derfor ændret til:

”Et

retligt forpligtende tilsagn om tilskud er primært relevant at anvende over for private

tilskudsmodtagere, der kan have et særligt behov for forudsigelighed vedrørende tilskuds-

udbetalinger i efterfølgende finansår, samt ved projekttilskud, når der foreligger saglige

grunde herfor."

Forslaget understøttes af følgende betragtninger:

a) Tilsagn ved projekttilskud

BUVM’s projekttilskud ydes typisk til institutioner (statsfinansierede insti-

tutioner og kommuner/folkeskoler) og til aktiviteter, der ligger uden for

tilskudsmodtagernes hovedforpligtelse. Projekttilskuddene har således en

karakter, hvor tilskudsmodtagerne ikke har nogen egeninteresse i at fær-

diggøre projektet, hvis det statslige tilskud pludselig ophører.

Ved førtidig ophør af projekter vil allerede afholdte udgifter og udbetalte

tilskud således ikke have bibragt staten/samfundet nogen merværdi.

Ved flerårige projektforløb vurderes det vigtigt, at tilskudsmodtagerne fra

projektstart har sikkerhed for at kunne modtage det aftalte tilskudsbeløb.

b) Fællesstatslige administrationsregler jf. den kommende revision af Vejledning om

effektiv tilskudsforvaltning

Den foreslåede afgrænsning anses som en betydelig begrænsning ift. de

fællesstatslige administrationsregler på tilskudsområdet, som forventes

indført med revision af Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

Med de nye administrationsregler kan tilskudsyder udbetale tilskud bagud,

forud eller ratevis forud, ligesom der lægges op til, at tilskudsmyndigheden

tilbageholder en del af tilskudsmidlerne, indtil projektet er afsluttet, og

slutrapporteringen er godkendt af tilskudsmyndigheden. Samtidig lægges

der op til fælles regler for projektændringer, der bl.a. kan medføre forlæn-

gelse af projektperioden.

Tilsagnsmodellen muliggøre en forskelligartet brug af udbetalingsmodel-

ler, ligesom den muliggør ændring i udbetalingsprofiler, uden at det påvir-

ker budgetlægningen hos tilskudsyder.

Tilsagnsmodellen giver således stor budgetsikkerhed hos såvel tilskuds-

yder som tilskudsmodtager og anses ved projekttilskud som en nødvendig

forudsætning for effektiv tilskudsadministration.

c) Bevillingsrammer som led i politiske aftaler + budgetstyring

Det opleves ofte i forbindelse med aftaler eller lignende, at bevillingspro-

filen, der afsættes til konkrete tilskudsordninger/-puljer, fastlægges under

hensyntagen til fordelingen af de samlede aftalemidler. Muligheden for at

udmønte tilskudsordninger/-puljer med tilsagn er af den grund ofte en

nødvendig forudsætning for overhovedet at kunne opnå den tilsigtede ef-

fekt af de afsatte puljemidler.

Tilsagnsmodellen blev med Akt 212 af 11. april 2000 indført for

styrke

styringen af statens udgifter, for

give Folketinget mulighed for at tage

stilling til hele bevillingen, for

reducere videreførselsbeholdningerne, for

give et mere retvisende statsregnskab samt

mindske forskellene mel-

lem regnskabsprincipperne i staten og i den private sektor.

En afgrænsning af tilsagnsbestemmelsen til udelukkende at have fokus på

modtagertype vurderes en hindring for effektiv udmøntning af tilskuds-

midler, ligesom den vil medføre stor budgetusikkerhed hos såvel tilskuds-

yder som tilskudsmodtager og dermed være i modstrid med ånden bag

aktstykket fra 2000, der indførte tilsagnsmodellen.

Af punktets fjerde afsnit

fremgår det, at ”udgiftsførelse

ved tilsagn om tilskud

står endvidere i modsætning til udgiftsførelsen i forbindelse med betingede tilsagn om

tilskud, hvor tilsagn om tilskud i efterfølgende finansår gives under betingelse af, at

Folketinget beslutter at afsætte bevilling hertil i de pågældende finansår.”

BUVM byder indførelse af muligheden for at yde

betingede tilsagn om tilskud

velkommen. Der henvises dog til bemærkninger under pkt. 2.2.10.

Af punktets niende afsnit

fremgår det, at: ”Tilsagn,

der annulleres, og tilskud,

der tilbagebetales, kan indtægtsføres som en negativ udgifts under den pågældende konto

(nettokontering), såfremt den pågældende tilskudsordning fortsat er åben for ansøgninger

eller tildelinger. Annulleringer eller tilbagebetalinger, der indtægtsføres som en negativ

udgift kan ikke disponeres til andre formål en den ordning, inden for hvilken tilsagnet

oprindeligt er givet. Forventes annullerede eller tilbagebetalte midler ikke at blive gen-

udmøntet, bør disse konteres som indtægt.”

BUVMs nuværende tilskudsadministrative system muliggør ikke en sådan

differentieret opsætning på tilskuds/ -puljeniveau, hvorfor alle annullerin-

ger og tilbagebetalinger registreres som negative udgifter. En eventuel æn-

dring vil derfor i praksis alt andet lige tidligst kunne implementeres i for-

bindelse med overgang til det planlagte fællesadministrative tilskudsadmi-

nistrative system, hvori BUVM indgår som pilotinstitution. Finansmini-

steriets bedes sikre, at Økonomistyrelsen, som er ansvarlig for det kom-

mende fællesstatslige system, sørger for, at dette system vil kunne under-

støtte den differentierede kontering for annullerede tiltags og tilskud, der

tilbagebetales.

Til punkt 2.2.15 Garantier, statsforskrivninger og udlån mv.

Af punktets andet afsnit fremgår det, at

”der

skal tilvejebringes finansiering sva-

rende til den beregnede statsfinansielle risiko ved garantien/genudlånet. Finansieringen

kan blive tilvejebragt i form af garant-/låneprovision fra modtageren, statslig finansie-

ring inden for det statslige delloft for driftsudgifter eller en kombination heraf. Ved

statslige kapitalindskud skal der også tilvejebringes finansiering svarende til den bereg-

nede statsfinansielle risiko.”

BUVM foreslår at præciseres, hvorvidt ændringen medfører, at der skal

findes finansiering for det beløb, statsgarantien dækker, om finansieringen

skal findes løbende for allerede indgåede statsgarantiordninger og hvilke

bevillingsmæssige konsekvenser ændringen medfører, herunder om den

statslige finansiering skal fremgå af en given konto.

Til punkt 2.2.17 Selvforsikring

Af punktets første afsnit fremgår det, at ”[d]er

må ifølge cirkulære om selvfor-

sikring i staten mv. ikke tegnes forsikring.”

Ændringer medfører, at staten ikke må tegne forsikring, idet der henvises

til cirkulære om selvforsikring. Af CIR nr. 9783 af 9. december 2005 om

selvforsikring i staten mv. fremgår det af § 4, at der

”skal

tegnes forsikringer,

hvor dette kræves ifølge lovgivningen.”,

hvilket udgør en undtagelse til § 1 der

fastslår, at staten ikke må tegne forsikring uden tilladelse efter § 9, jf. dog

§§ 4-8.

Herudover fremgår det af § 9, at

”Finansministeriet

kan i øvrigt efter ansøgning

fra vedkommende departement tillade, at der i konkrete tilfælde tegnes forsikring, hvis

det vurderes at være økonomisk fordelagtigt for staten.”

BUVM foreslår, at den gældende retsstilling præcisres i vejledningen.

Til punkt 2.2.18 It

BUVM har ingen bemærkninger til ændringen men forudsætter at under-

liggende retningslinjer og vejledninger fx Staten it-projektmodel koordine-

res med de foreslåede ændringer, således at det fortsat er muligt at gen-

nemføre it-projekter efter agile udviklingsmetoder på samme måde som i

dag.

Til punkt 2.4.9. Tilskud til drift af øvrige selvejende

Af fjerde afsnit fremgår det, at ”[h]vis

tilskuddet udgør 5 mio. kr. eller derover og

forventes vedvarende at dække over halvdelen eller mere af institutionens ordinære drifts-

udgifter, skal der stilles følgende

krav: …”

BUVM foreslår, at det i vejledningen præciseres, hvad begrebet ”vedva-

rende” indebærer, herunder under hensyn til, at det

i finanslovens § 15

Social- og Indenrigsministeriet i anmærkning 4. Særlige bevillingsbevil-

lingsbestemmelser, Regler der fraviges eller suppleres, BV 2.4.9, fremgår,

at ”Social-

og Indenrigsministeriet forvalter en række tilskud til forsknings- og forsøgs-

virksomhed samt udvikling og omstilling mv. inden for det sociale område. Tilskuddene

hertil er fortrinsvis opført på hovedkonti under aktivitetsområderne § 15.26. Udsatte

børn og unge, § 15.64. Borgere med handicap, § 15.71. Civilsamfund og § 15.75.

Udsatte voksne. Disse tilskud betragtes først som omfattet af Budgetvejledningens pkt.

2.4.9, når de er givet ud over en 4-årig periode.

Til punkt 2.10.4 Flerårige dispositioner (reservationsbevillinger)

Af punktet fremgår det, at

"[r]eservationsbevilling ikke indebærer en bemyndigelse

til at disponere med virkning over forventede bevillinger for kommende finansår, jf.

punkt 2.2.10 Flerårige dispositioner."

BUVM foreslår, at der henvises til muligheden for at benytte tilsagnsmo-

dellen svarende til den henvisning, der er indsat i punkt 2.2.10.

Sætningen foreslå derfor suppleret med:

"For flerårige, retligt bindende forplig-

telser på tilskudsområdet anvendes tilsagnsbudgettering, jf. punkt 2.2.11 Tilsagn om

tilskud, og ikke flerårige dispositioner."

Der henvises dog til bemærkninger under pkt. 2.2.10.

Til punkt 2.11.5.3 og 4 Bygningsmæssige forhold og Bygge- anlægs-

projekter

BUVM bemærker, at forelæggelsesgrænserne for Finansudvalget for byg-

nings forhold og bygge-anlægsprojekter er hævet fra 60 mio. kr. til 70 mio.

kr. For de selvejende institutioner på BUVM’s

område

vurderes et projekt

på 60 mio. kr. som udgangspunkt at være af et så stort omfang relativt til

institutions størrelse, at det vil være hensigtsmæssigt at forelægge projektet

for Finansudvalget.

Derfor foreslår BUVM, at forelæggelsesgrænsen forbliver 60 mio. kr.

Til punkt 2.11.5.6 Ejendomskøb og salg

Af punktets andet afsnit, andet punktum fremgår det, at

”alle

salg uden of-

fentligt udbud skal godkendes af det pågældende ressortministerium. Ved salg efter of-

fentligt udbud gælder de regler, som er fastsat i cirkulære om salg af statens faste ejen-

domme.”

I cirkulære om salg af statens faste ejendomme fremgår det af § 9, stk. 2.,

at ”institutionen

kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndig-

hederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen

omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder,

Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr.

Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at

opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person,

der efter § 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsfor-

midlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillings-

myndighederne, jf. § 12.

Og af cirkulærets § 12 fremgår

endvidere, at ”hvor

vægtige grunde i øvrigt taler

for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende

ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansmini-

steriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finans-

ministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette

findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b,

at der ikke har været foretaget offentligt udbud.”

BUVM foreslår, at den gældende retsstilling præcisres i vejledningen, her-

under at ordlyden af punktet ændres til:

”En statsfinansieret selvejende institution skal sælge fast ejendom efter

offentligt udbud.

Offentligt udbud kan kun undlades, hvor vægtige grunde taler herfor. Alle salg uden

offentligt udbud skal godkendes af det pågældende ressortministerium. Ved salg efter

offentligt udbud gælder de regler, som er fastsat i cirkulære om salg af statens faste

ejendomme med undtagelse af § 9, stk. 2 og 3 samt § 12.”

Generelle bemærkninger til kapitel 3

BUVM foreslår, at principperne for, hvad der er omfattet af Finansudval-

gets beslutningskompetence tydeliggøres, eventuelt med udgangspunkt i

Folketingets sekretariats notat herom af 12. december 2007.

UFM

–

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Kommentarer til udkast til ny Budgetvejledning - SIU-IKO

Pkt. 2.2.17 Selvforsikring

Afs ittet er justeret, så he vis i ge til ”medmindre

dette er hjemlet i cirkulæret eller har hjemmel i lov,

herunder finanslov, aktstykke eller særskilt cirkulære”

ikke

længere indgår. Det lægges til grund, at dette

ikke indebærer en ændring i gældende regler.

Pkt. 2.3.2 Priser ved salg af varer og ydelser

Afs ittet er justeret, så det fre går at, at ”Det

akkumulerede resultat bør som udgangspunkt ikke være

negativt fire år i træk for hver enkelt type af vare eller ydelse”

(egen understregning).

Det fre går af de ye ”Vejled i g o prisfastsættelse” ØAV afs it s. , at ”For

varer og ydelser, der

afsættes på et marked præget af konkurrence, kan indtægterne overstige omkostningerne. Sker

afsætningen som led i indtægtsdækket virksomhed, må det akkumulerede resultat ikke være negativt i fire

år i træk”

ege u derstreg i g .

SIU skal opfordre til, at kravet beskrives med samme ordvalg i BV og Vejledning om prisfastsættelse for at

undgå tvivl

” ør” hhv. ” å”, og ”hver e kelt type af vare eller ydelse” hhv. ”varer og ydelser” .

Jf. bemærkningerne til pkt. 2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed nedenfor, skal SIU opfordre til, at det

præciseres, fra hvornår det akkumulerede resultat skal opgøres (dvs. hvilken periode det skal opgøres for).

Pkt. 2.3.5 Modtagelse af gaver

Det fremgår, at:

”Tilslutning

til modtagelse af private gaver skal dog ikke søges for fuldt eksternt finansierede anskaffelser,

som ikke påvirker institutionens driftsomkostninger uanset beløb, eller hvor der på finansloven er hjemmel

til at udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, jf. punkt 2.6.10 Tilskudsfinansierede

forskningsaktiviteter.”

Formuleringen kan ordret læses som, at institutioner med hjemmel til at udføre tilskudsfinansieret

forskningsvirksomhed generelt ikke skal søge om tilslutning til modtagelse af gaver.

MODST har i 2017 i svar til SIU præciseret bestemmelsen:

”Udspecificeret/præciseret,

kunne bestemmelsen være skrevet med følgende to punkter:

a) Tilslutning til modtagelse af private gaver skal ikke søges for fuldt eksternt finansierede

anskaffelser, som ikke påvirker institutionens driftsomkostninger (uanset beløb)

b) Tilslutning til modtagelse af private gaver skal ikke søges, såfremt institutionen har hjemmel til at

udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, og tilsagnet om en gave vedrører en anskaffelse,

med henblik på anvendelse til ikke-kommercielle forskningsaktiviteter. (uanset beløb)”

Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis denne præcisering blev indarbejdet i BV.

Pkt. 2.4.7. Ikke-fradragsberettiget købsmoms

SIU foreslår at afsnittet gennemskrives og præciseres.

Det kan overvejes at undlade afsnittene om, hvorvidt forskellige bevillinger gives med eller uden

” edtagelse af udgifter til ikke-fradrags erettiget kø s o s”. Det følger vel af refusio sregler e, o

evilli ge skal dække udgifter e hvis de er givet ”ude

edtagelse” og o sudgifte ikke ka afløftes

(fx udenlandsk), skal den jo afholdes af bevillingen)

Der ønskes (nederst d. 43) en præcisering af, at refusionen også gælder hvis udgifterne er dækket af

donationer eller tilskud.

Det ønskes præciseret, at ressortministerierne tilrettelægger refusionsordninger for institutioner omfattet

af reglerne for statsfinansierede, selvejende institutioner med udgangspunkt i bestemmelserne i

budgetvejledningen efter aftale med FM. SIU ønsker at henvisningen til den konkrete bekendtgørelse

fjernes, da vi påtænker at udskille UFMs institutioner fra den og i øvrigt at harmonisere ordningerne med

den statslige.

Pkt. 2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed

Der er i afs ittet i dsat e defi itio af i dtægtsdækket virkso hed: ”Indtægtsdækket

virksomhed dækker

over forretningsmæssige aktiviteter, der er en naturlig udløber af, men adskilt fra statslige institutioners

almindelige virksomhed. Indtægtsdækket virksomhed skal således ses i modsætning til bevillingsfinansieret

virksomhed, samt tilskuds- og gebyrfinansierede aktiviteter”

ege u derstreg i g .

SIU lægger til gru d, at ruge af ordet ”forret i gs æssige” ale e he viser til, at aktiviteter e

gennemføres mod betaling, og ikke at institutionen skal have en økonomisk interesse i aktiviteten.

Pkt. 2.6.8.2 Indtægtsdækket virksomhed

–

disponeringsregler

1) Underretningskravet

Det fre går, at: ”Det

akkumulerede resultat må ikke være negativt fire år i træk. Såfremt dette ikke er

opfyldt, skal Finansministeriet underrettes”.

Man kan ikke umiddelbart ud fra formuleringen læse, om kravet vedr. underretning af Finansministeriet

gælder for institutionens samlede indtægtsdækkede virksomhed, eller om kravet også gælder for de

enkelte IDV-aktiviteter.

Dette kunne med fordel præciseres, idet SIU lægger til grund, at underretningskravet alene vedrører

institutionens samlede indtægtsdækkede virksomhed (men at det akkumulerede resultat af hver enkelt

type af vare eller ydelse i øvrigt ikke må være negativt fire år i træk, jf. i øvrigt bemærkningerne til BV

2.3.2).

2 Opgørelse af det akkumulerede resultat

Det fre går, at: ”Det

akkumulerede resultat må ikke være negativt fire år i træk. Såfremt dette ikke er

opfyldt, skal Finansministeriet underrettes”.

SIU har tidligere oplevet uklarhed om, hvordan det akkumulerede resultat skal opgøres. SIU har i den

forbindelse modtaget følgende præcisering fra MODST:

”Det

er korrekt, at det akkumulerede resultat er akkumuleret siden virksomhedens oprettelse, og dette må

ikke være negativt fire år i træk. Hvis virksomheden er oprettet for mere end 4 år siden, vil der derfor i de

seneste års akkumulerede resultat være summeret mere end fire års resultater. Jeg er derfor af den mening,

at det er en forkert fortolkning, at det summerede resultat over de seneste fire år ikke må være negativt”.

Denne præcisering kan overvejes indarbejdet i BV.

Pkt. 2.6.8.4 Indtægtsdækket virksomhed

–

Budget og regnskab

Det foreslås, at he vis i ge til hå dteri ge af ”ad i istratio s idrag” fra IDV v. so ”i ter statslig

overførsel” tages ud. Begre er e ”ad i istratio s idrag” og ”i ter e statslige overførsler” i de for e

virksomhed giver anledning til usikkerhed om den præcise afgrænsning. Herudover vurderes det, at det er

mere hensigtsmæssigt, at den regnskabsmæssige håndtering er beskrevet

i ØAV’e i stedet for i

budgetvejledningen.

Pkt. 2.11. Statsfinansieret selvejende institution

Det kan overvejes om benævnelsen på bevillingstypen er hensigtsmæssig. Navnet kan give indtryk af, at det

handler om en institutionstype (det gør det kun indirekte

–

det er jo en bevillingstype).

Generelt kan der med fordel skelnes tydeligere mellem bevillingsreglerne (2.11.1.-2.11.4. ministeriets

disposition af bevillingen) og reglerne for institutionernes dispositioner (2.11.5), jf. også bemærkningen

under 2.11.1. således kan det under 2.11.5. gentages, at ministeriet skal fastsætte at institutionerne er

omfattet af bestemmelserne under 2.11.5.

Pkt. 2.11.1. Statsfinansieret selvejende institution - anvendelsesområde

Det er ikke klart, hvorfor der henvises specifikt til de generelle regler for denne bevillingstype:

Budgetvejledningens generelle regler (punkt 2.1 til 2.5) gælder for bevillingstypen statsfinansieret

selvejende institution, med mindre andet fremgår af de specifikke bestemmelser vedr. bevillingstypen

nedenfor.

Der findes ikke en sådan henvisning for de øvrige, og det er relativt få af de generelle regler, der er

relevante for selvejebevillinger.

Hvis der menes, at de statsfinansierede, selvejende institutioner skal pålægges at følge 2.1-2.5 bør det

fremgå i sammenhæng med det tilsvarende krav om 2.11 nederst i afsnit 2.11.1. Ellers foreslås det at

ovenstående afsnittet udgår.

Det bemærkes i øvrigt, at de selvejende institutioner ikke er omfattet af 2.11.1-2.11.4 men alene 2.11.5, jf.

også bemærkninger til 2.11.

Pkt. 2.11.5.6 Ejendomskøb og

–salg

Det fremgår, at (egen nummerering af afsnittene):

”En

statsfinansieret selvejende institution skal sælge fast ejendom efter offentligt udbud. Offentligt udbud

kan kun undlades, hvor vægtige grunde taler herfor. Alle salg uden offentligt udbud skal godkendes af det

pågældende ressortministerium.

(A)

I de tilfælde, hvor en ejendom sælges til varetagelse af samme formål hos en statsfinansieret selvejende

institution af samme type, kan offentligt udbud undlades uden godkendelse af det pågældende

ressortministerium.

(B)

Ved salg af fast ejendom fra en statsfinansieret selvejende institution til en anden statsfinansieret

selvejende institution eller til en statslig institution skal salget ske til den bogførte værdi. Sker salget til en

anden værdi end den bogførte værdi skal salget godkendes af det pågældende ressortministerium”.

(C)

SIU bemærker, at afsnit (B) giver mulighed for at sælge uden offentligt udbud uden godkendelse af

ressortministeriet. Typen af salg nævnt under (B) er imidlertid en delmængde af typerne af salg beskrevet

under (C). Det er derfor med de nuværende formuleringer uklart, hvorvidt kravene til salg under (C) også

gælder for salg under (B)

–

og omvendt.

Det fremstår således uklart, om offentligt udbud generelt kan undlades for salg under (C), jf. at

bestemmelsen i modsat fald vil indebære, at et sådant salg efter offentligt udbud skal godkendes af

ressortministeriet, hvis det resulterer i en anden (dvs. både højere eller lavere) salgspris end den bogførte

værdi.

Videre fremstår det uklart, om salg under (B) skal ske til bogført værdi (hvis det ikke skal godkendes af

ressortministeriet).

SIU antager, at (C) skal forstås således, at denne type salg også kan ske uden offentligt udbud uden

godkendelse af ressortministeriet, og at ressortministeriets godkendelse af denne type salg således vil

afhænge af den forhandlede salgspris.

SIU skal opfordre til, at sammenhængen mellem A-C præciseres.

2.11.5.6 Ejendomskøb og -salg (cirkulære om salg af statens faste ejendomme)

Det er i dar ejdet, at ”Ved

salg efter offentligt udbud gælder de regler, som er fastsat i cirkulære om salg af

statens faste ejendomme. Enkelte institutioner eller grupper af institutioner kan dog helt eller delvist

undtages fra at følge reglerne i cirkulæret efter forudgående aftale mellem pågældende ressortministerium

og Finansministeriet”.

SIU bemærker, at Cirkulære om salg af statens faste ejendomme (CIR nr. 7 af 25/01/2010) som øvrige

cirkulærer alene har administrativ retsvirkning for ministerier og statslige institutioner, og i øvrigt afspejler

dette i formuleringer og indhold, hvilket kan give anledning til tvivl.

SIU finder det derfor mest hensigtsmæssigt, at BV 2.11.5.6 justeres, så der ikke generelt henvises til

Cirkulære om salg af statens faste ejendomme, men at de regler fra cirkulæret, som de statsfinansierede

selvejende institutioner ønskes omfattet af, i stedet skrives direkte ind i BV.

SIU kan pege på følgende usikkerheder ved den nuværende generelle henvisning til Cirkulære om salg af

statens faste ejendomme:

Ressortministeriets godkendelse af salg af ejendom efter offentligt udbud

Det følger af de uvære de este

else i BV pu kt . . . ., at ” E statsfi a sieret selveje de

institution skal sælge fast eje

do efter offe tligt ud ud.”.

De selvejende institutioner skal derfor ikke jf. de nuværende regler indhente ressortministeriets

accept/godkendelse til evt. salg af ejendom, når det sker efter offentligt udbud.

Af cirkulærets §9 fremgår det imidlertid, at institutionen (såfremt det også gælder statsfinansierede

selvejende institutioner) kun kan acceptere det højeste tilbud ved salg efter offentligt udbud, uden

ministeriets accept/godkendelse, såfremt at handelsvilkårene er godkendt af SKAT, og salgssummen max

udgør 5 mio. kr.

§ 9.

Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal

som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde.

Stk. 2.

Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne,

hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum

ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og

Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr.

Stk. 3.

Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et

fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter § 8 i lov om

omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske

salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. § 12.

SIU lægger til grund, at det ikke er tanken, at ressortministeriet skal godkende en statsfinansieret

selvejende institutions salg af ejendom efter offentligt udbud, uanset salgssummens størrelse.

Godkendelse af salg af ejendom uden offentligt udbud

Der vil også være et fortolkningsproblem mht. om de selvejende uddannelsesinstitutioners salg af

bygninger uden offentligt udbud vil være omfattet af cirkulærets §12, idet det vil indebære en betydelig

skærpelse ift. de gældende regler.

Af de nuværende bestemmelser i BV følger det, at et salg uden offentligt udbud alene vil skulle godkendes

af ressortministeriet.

Af cirkulærets §12 fremgår imidlertid følgende:

§ 12.

Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning

herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at

Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget.

Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes

tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været

foretaget offentligt udbud.

Cirkulærets bestemmelse i §12, vil antagelig betyde, at ressortministeriet/UFM ikke længere har

e y digelse til at godke de et salg ude offe tligt ud ud, e at det vil kræve FiU’s

tiltrædelse

–

fori de FM’s a ept.

SIU lægger til gru d, at det ikke er i te tio e at stille krav o FM og FiU’s tiltrædelse af statsfi a sierede

selvejende institutioners salg af ejendom uden offentligt udbud.

Høringssvar fra Udenrigsministeriet

Kære Ane

Tak for muligheden for denne høring. Vi har været materialet igennem og har følgende spørgsmål og

betragtninger:

•

Pkt. . . Lø su soft) Vi Forstår, at det, såfre t BV godke des i uvære de udkast,

fremover vil være

tilladt at hæve lønsumsloftet med nettolønudgifter til nationale eksperter til EU-Kommissionen, EU's

ministerråd og Europa-Parlamentet. For UM er det vigtigt at sikre, at dette omfatter alle EU-institutioner og

-organer, herunder EEAS (European External Action Service). Kan I bekræfte? Ellers kan der være behov for

tilpasning.

•

Pkt. . . Selvforsikri g) Mulighede for afvigelse fra pri cip o , at der ikke å teg es forsikri g via

hjemmel i lov, herunder finanslov, aktstykke eller særskilt cirkulære er fjernet i udkast.Hvad er jeres

overvejelser ift. de tilfælde, hvor der på nuværende tidspunkt gives dispensation? På udenrigsministeriets

finanslovsparagraf, er der afsat bevilling til de to selvejende institutioner § 06.11.13. Institut for

Menneskerettigheder (IMR) og § 06.11.14. Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Begge

institutioner er fritaget Cirkulære om selvforsikring for så vidt angår tjenesterejser, hvilket bl.a. fremgår at

anmærkningstekst, tilskudsaftaler mv. Det vurderes uhensigtsmæssigt, hvis denne dispensation skal

bortfalde.

Når den endelige version foreligger antager vi, at evt. justeringer af anmærkningstekst mv. foretages i

samarbejde med FM ifm. årlige FFL-runder.

Vil der være yderligere involvering af ministerierne inden fremsættelsen i FT?

Vi kan evt. drøfte over telefonen når du har set på vores bemærkninger.

Beklager forsinkelsen.

Vh. Rasmus

Finansministeriet

[email protected]

Høring vedrørende udkast til ny

budgetvejledning 2021

Finansministeriets har i brev af 17. august 2020 anmodet Rigsrevisionen om

eventuelle bemærkninger til det af Finansministeriet fremsendte udkast til

Budgetvejledning 2021.

Rigsrevisionen har følgende bemærkninger:

1. Ad punkt 1.6. side 7 2. afsnit

–

justeringer i relation til Rigsrevisionen.

Der er her muligvis behov for en præcisering omkring § 3. Rigsrevisionen fo-

reslår,

at anden sætning rettes til: …....Rigsrevisionen

gennemfører finansiel

revision af alle paragraffer i statsregnskabet, bortset fra § 3, der revideres af

et privat revisionsfirma. Derudover gennemgås de enkelte ministeriers rede-

gørelser………………

2. Ad punkt

2.2.4.1, 3. afsnit ”fremtidige"

foreslås slettet for at præcisere, at

det kun er inden for regnskabsåret, så der står:……, afskrivninger på anlægs-

aktiver og udgifter for forpligtigelser, der er gældende i finansåret.

3. Ad punkt 2.2.18.1, 5. afsnit. I henhold til hidtil gældende regler skulle

væsentlige ændringer forelægges for Finansudvalget snarest og senest 3

måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en væsentlig

ændring. I udkast til budgetvejledningen 2021 lægges der op til, at væsent-

lige ændringer skal forelægges for Finansudvalget senest tre måneder efter,

at institutionen blev bekendt med, at der er forekommet en væsentlig æn-

dring. Sidstnævnte betyder, at institutionen derfor først vil skulle forelægge

væsentlige ændringer for Finansudvalget, når institutionen bliver bekendt

med, at der er forekommet en forøgelse af de samlede udgifter med 10 pct.

eller derover, eller når en forsinkelse af et projekts idriftsættelse er forekom-

met. Rigsrevisionen foreslår, at væsentlige ændringer forelægges for Finans-

udvalget, når institutionerne bliver bekendt med kommende fordyrelser eller

forsinkelser. 4. afsnit rettes derfor til ”Væsentlige

ændringer undervejs i pro-

jektet forelægges Finansudvalget. Forøgelser af de forventede, samlede ud-

8. september 2020

9. kontor

J.nr.: 20/00005

Kopi:

[email protected];

Rigsrevisionen

Landgreven 4

1301 København K

33 92 84 00

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Side 1 | 2

gifter med 10 pct. eller derover er altid væsentlige ændringer. Forventede for-

sinkelser af projektets idriftsættelse, som har væsentlig betydning for opfyl-

delsen af projektets formål, eller for overholdelse af lovbestemte frister er al-

tid væsentlige ændringer.”

4. Ad punkt 2.5.3 Finansministeriets stillingskontrol og punkt 2.5.4

Personalesammensætning

a) Generelt til 2.5.3 og 2.5.4

Det fremgår af Budgetvejledningen, at det er Finansministeriet, der godken-

der stillingsklassificeringer og individuelle kontrakter. Medarbejder- og Kom-

petencestyrelsen udfører i vid udstrækning opgaven på vegne af Finansmini-

steriet. Rigsrevisionen vurderer, at der kan opstå tvivl om, hvem der har res-

sortansvaret for opgaven, hvis den løses i Medarbejder- og Kompetencesty-

relsen. Rigsrevisionen finder derfor, at ressortansvaret bør præciseres i bud-

getvejledningen.

b) Specifikt til 2.5.4

Ad) pkt. 2.5.4 Vi finder, at der er behov for en præcisering af, hvilke beløbs-

grænser der gælder for godkendelse af individuelle kontrakter og foreslår, at

der sidste afsnit står: ”Ved ansættelse på individuelle lønvilkår skal løn-

ansættelsesvilkår godkendes af Finansministeriet, hvis den samlede løn sva-

rer til eller overstiger

lønrammelønnen

for en tjenestemandsstilling i løn-

ramme 37. Henføring til lønramme foretages af Finansministeriet i forbindelse

med godkendelsen”.

Vedrørende ”den samlede løn”

Videre bør det i tilknytning til pkt. 2.5.4 fremgå, om ”den samlede løn” er inkl.

eller ekskl. pension, idet lønrammeløn er oplyst uden pension i Finansmini-

steriets lønoversigter.

Eventuelle spørgsmål til dette brev kan rettes til undertegnede på tlf.

33 92 84 00 eller pr. e-mail til [email protected] med oplysning om vores

j.nr., 20/00005. Såfremt der er behov herfor deltager Rigsrevisionen ligeledes

gerne i et møde med Finansministeriet.

Med venlig hilsen

Yvan Pedersen

Afdelingschef

Side 2 | 2

Hej Erik,

Her er en samling af budgetvejledningskommentarerne.

1. Det skal læses korrektur. Der er mange steder, hvor der er stavefejl eller mangler ord.

2. I indledningen, på side 7, bliver der beskrevet, hvilke bilag som er vedlagt vejledningen. Bilagene

passer ikke til den nuværende vejledning.

Afsnittet henviser til 5 bilag, men der er kun 3 bilag i den nye BV. Bilagenes numre passer heller

ikke til henvisningen.

3. I forhold til tilskudsadministrative regler kan det noteres, at vores vejledning bliver nævnt med nye

henvisninger i B 2.2.11 (Tilsagn om tilskud) og BV 2.2.13 (Forudbetaling). Derudover er en

eksisterende henvisning i BV 2.4.8 (Tilskud) bevaret.

Dog er der usikkerhed, om det giver vejledningen tilstrækkelig ophæng. Tidligere i forløbet har

Michael Andersen talt med Jakob Baadsgaard om i BV 2.4.8 at tilføje, at der i vejledningen er lavet

fælles regelsæt for tilskudsadministratorer. Dette kunne være hensigtsmæssigt, og et forslag kunne

være følgende tilføjelse til eksisterende henvisning (der samtidig vil være uafhængig af tidspunkt

for den nye vejledning):



”Der he vises til Øko o istyrelse s vejledning

om effektiv tilskudsforvaltning, der er

optaget i ØAV.

I vejledningen kan der fastsættes obligatoriske fællesregler for

administration af tilskud i statslige ansøgningspuljer.”

Med venlig hilsen

Christel C. Christiansen

___________________________

Christel C. Christiansen

Fuldmægtig

Statsregnskab

T 6139 2790

[email protected]