22. februar 2021
Ny høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning
Vedlagt er udkast til ny Budgetvejledning 2021. Udkastet er tilrettet på baggrund
af de høringssvar, der blev indsendt i efteråret 2020 og udsendes hermed i ny, kort
høring.
Det bemærkes, at ikke alle indsendte høringssvar er imødekommet i vedlagte ud-
kast. Det skyldes blandt andet, at flere af de foreslåede ændringer vil blive håndte-
ret i særskilte vejledninger, samt at visse af forslagene kræver nærmere analyser og
overvejelser. Af indledningskapitlet fremgår, hvilke ændringer der er foretaget i
forhold til den gældende Budgetvejledning 2016.
Det er hensigten, at den nye budgetvejledning skal forelægges Finansudvalget i
foråret 2021 og træde i kraft umiddelbart herefter. Af hensyn til ministeriernes og
tilskudsmodtageres planlægning lægges der dog op til, at ændringerne til punkt
2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv. først har virkning fra
finansåret 2022. Såfremt der vurderes at være udfordringer forbundet med det
forudsatte ikrafttrædelsestidspunkt for Budgetvejledning 2021, kan dette uddybes i
høringssvaret.
Udkastet til ny budgetvejledning sendes hermed i høring i samtlige ministerier og
hos Rigsrevisionen. Jeg vil bede departementerne om i relevant omfang at indhen-
te kommentarer fra ministerområdets institutioner og give én samlet tilbagemel-
ding.
hvem spørgsmål også kan rettes. Fristen for høringssvar er tirsdag d. 2. marts
2021.
Med venlig hilsen
Hanne Lyngesen
Kontorchef