Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
GDI
Dato
10. november 2020
2020-17097
FIU aktstyk. 18
–
svar på spørgsmål 4 fra Rune Lund (EL)
stillet den 4. november 2020 til ministeren for udviklingssam-
arbejde
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken garanti der er for, at pengene ikke gavner
regeringer, som ikke overholder menneskerettighederne?
Svar
”Danish
Energy Partnership Programme III” har til formål at opbygge
teknisk kapacitet hos partnermyndighederne på energiområdet i Kina, Me-
xico, Sydafrika og Vietnam for at accelerere den grønne omstilling og leve
op til Paris-erklæringen. Dette gøres ved at udsende danske eksperter, og
ved at afholde seminarer og workshops for medarbejdere i lokale myndig-
heder og invitere embedsmænd, fagfolk og beslutningstagere til Danmark
for at se danske løsninger. Der er derfor heller ikke tale om overførsel af
penge fra Danmark til regeringerne i de fire partnerlande.
Vi er generelt meget opmærksomme på, at samarbejde med Danmark ikke
må resultere i overtrædelser af menneskerettigheder. Dette gælder på tværs
af alle områder”.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn