Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Rune Lund (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Aktstk. 166 spørgsmål 2
Hvordan er de studerende blevet inddraget og orienteret undervejs i
beslutningsprocessen om flytningen, og hvordan har de forholdt sig til reduktionen
i m2/STÅ?
Svar
10. marts 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Uddannelses- og Forskningsministeriet har indhentet bidrag til besvarelsen fra
Aarhus Universitet (AU).
AU oplyser, at AU har lagt stor vægt på inddragelse af de studerende i
beslutningsprocessen om flytningen, herunder at sikre at alle relevante behov og
ønsker bliver tænkt ind i de fremtidige fysiske rammer i både Universitetsbyen og
Universitetsparken.
Allerede i 2016 afviklede AU en idéindsamlingsproces, hvor bl.a. studerende
kunne komme med forslag til den fremtidige udvikling og anvendelse af
Universitetsbyen, som AU stod til at skulle overtage lejemålet af.
Efterfølgende er der gennemført en række aktiviteter, hvor studerende og
medarbejdere individuelt og via diverse fora og møder har haft mulighed for at
bidrage med input til flytteprojektet, herunder fremsætte ønsker og behov. AU har
løbende orienteret om processen og om de bidrag, AU har modtaget fra både
studerende og medarbejdere.
Ref.-nr.
212043
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1