Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 32
Offentligt
2289289_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-9445
MUS
25. november 2020
FIU alm. del
svar på spørgsmål 2. fra Rune Lund (EL) stillet
den 13. november 2020 til ministeren for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange projekter SEFA har støttet opgjort på
ejerformer (forbruger-, stats-, andels-, og privatejet)?
Svar
Jf. svar på spørgsmål 1. fra Rune Lund, støtter SEFA både offentlige og
private projekter. Desuden støttes nye private ejerstrukturer, hvor
lokalsamfundet har ejerskab i projekterne. Endelig har SEFA flere
offentlig-private partnerskabsprojekter under udvikling.
SEFA har finansieret i alt 53 projekter i perioden 2012-2020. SEFA har
oplyst, at de 53 projekter er fordelt som følger:
- 22 projekter er i den offentlige sektor, som hjælper med at
mobilisere private investeringer i vedvarende energiprojekter.
- 25 projekter er i den private sektor, der er gennemført af private
virksomheder, hvoraf 9 er lokale private virksomheder. Herunder
støttes bl.a. private projekter, der aktivt engagerer lokalsamfundet
i ejerstrukturen.
- 6 projekter er blevet implementeret direkte af Den Afrikanske
Udviklingsbank, som både har offentlige og private modtagere. Et
eksempel er markedsudviklingsprogrammet for grønne mini-el-
net, der øger adgang til energi i landdistrikterne gennem teknisk
assistance til private udviklere og den offentlige sektor i forskellige
afrikanske lande.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen