Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 32
Offentligt
2289280_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-9445
MUS
25. november 2020
FIU alm. del
svar på spørgsmål 1. fra Rune Lund (EL) stillet
den 13. november 2020 til ministeren for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om og i givet fald hvilke ejerformer SEFA støtter
i arbejdet med at udbrede vedvarende energi i Afrika?
Svar
SEFA’s mandat er at tiltrække private investeringer til vedvarende energi
og energieffektivitetsprojekter i Afrika. Det skal bidrage til at skabe uni-
versel adgang til energi i Afrika inden 2030 (SDG 7).
SEFA støtter både offentlige og private projekter. Desuden arbejder
SEFA med at udvikle nye private ejerstrukturer, hvor lokalsamfundet har
ejerskab i projekterne. Endelig har SEFA flere offentlig-private partner-
skabsprojekter under udvikling.
Størstedelen af
SEFA’s
finansiering til den private sektor er indtil videre
gået til uafhængige elproducenter. Ca. en tredjedel af disse projekter er i
skrøbelige lande eller transitionslande (f.eks. Chad Djermaya Solar, Bu-
rundi Songa Energy Hydropower, DRC Nord Kivu Hydropower, osv.).
SEFA arbejder med at udvikle nye private ejerstrukturer, der aktivt enga-
gerer lokalsamfundet. Det inkluderer et lille hydro-projekt i Kenya, der har
en ejerform, hvor lokalbefolkningen får en del af overskuddet (Mutun-
guru, i Mount Kenya) og et mini-elnet projekt i Lake Victoria, Tanzania
(Jumeme Rural Energy Supply).
SEFA støtter den offentlige sektor med at mobilisere private investeringer
i vedvarende energiprojekter. SEFA støtter landeprogrammer i Gambia,
Aktstk. 32 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om og i givet fald hvilke ejerformer SEFA støtter i arbejdet med at udbrede vedvarende energi i Afrika, til minister for udviklingssamarbejde
2289280_0002.png
2
Niger, Burkina Faso, DRC, Mozambique, Rwanda, og Guinea, der har fo-
kus på at skabe bedre rammebetingelser for vedvarende energi, opbygge
kapacitet hos offentlige aktører og hjælpe regeringer med at udarbejde
vedvarende energiplaner. Derudover bidrager SEFA til at udvikle udbuds-
rammeværket i Nigeria, Etiopien, Angola og Algeriet. SEFA støtter også
den offentlige sektor i at forberede projekter, der efterfølgende skal i ud-
bud til den private sektor, f.eks. Djibouti Lake Assal Geothermal, Guinea
Bissau Saltinho vandkraft og DRC Green Mini-Grid Program.
SEFA har endelig en række offentlig-private partnerskabsprojekter under
udvikling f.eks. i forbindelse med hybridisering af offentligt ejede termiske
solcelleanlæg. Desuden ser SEFA på flere tidlige stadier af offentlig-pri-
vate batterilagringsprojekter.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen