Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 7. maj 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 2 i forbindelse med
behandling af aktstykke 217 i Finansudvalget stillet 7. maj 2021 efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 2
”Vil
ministeren oplyse, om det fortsat er vurderingen, at der ikke skal graves under grundvandsspejlet,
hvilket var vurderingen i notat fra Miljøstyrelsen (underbilag 2.5) oversendt i materialet omdelt på
aktstykke 217 bilag 3?”
Svar
Fødevarestyrelsen har modtaget anbefalinger fra Miljøstyrelsen til afværgeforanstaltninger i områderne
ved Nørre Felding og Kølvrå, hvor der er nedgravet mink. Afværgeforanstaltningerne, som
Fødevarestyrelsen iværksætter, følger anbefalingerne fra Miljøstyrelsen, hvor det fremgår, at der ikke
skal opgraves jord under grundvandsspejlet.
Det kan i øvrigt oplyses, at notatet (bilag 2.5) ikke er fra Miljøstyrelsen, men fra Miljøstyrelsens
rådgivere. Miljøstyrelsens anbefalinger er baseret på et afværgeprogram udarbejdet af de samme
rådgivere i marts 2021. Det fremgår af rådgivernes afværgeprogram, at det anbefales, at der ikke graves
under grundvandsspejlet.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk