Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 217 § 24 Bilag 4
Offentligt

NOTAT

J.nr. 2020-14-89-00605

Ref. FVST

Dato: 13-12-2020

Beslutningsgrundlag vedrørende nedgravede mink

Resumé

Nærværende rapport belyser mulighederne for genopgravning og bortskaffelse af de

aflivede mink, som i november 2020 er nedgravet på militære arealer ved henholds-

vis Holstebro og Karup. Den endelige mængde nedgravede mink er endnu ikke fuld-

stændigt opgjort, men udgør 10.500-15.000 tons.

En række forhold har betydning for valget af, hvornår minkene opgraves, og hvordan

de bortskaffes:



Miljøstyrelsen vurderer, at de nedgravede mink ikke udgør en akut forure-

ningsrisiko i forhold til en eventuel forurening af søer og vandløb, og der vil

derfor forinden kunne etableres effektive afværgeforanstaltninger



Det vurderes, at det meste af det væskeafløb fra de døde mink, som vil blive

udledt i jorden, allerede er sket eller vil ske i løbet af kort tid. Opgravning og

bortskaffelse af minkkroppene vil efter et stykke tid, således ikke i nævnevær-

digt omfang kunne modvirke forureningsrisikoen



De døde mink vurderes i op til et halvt år at udgøre en smitterisiko ved kon-

takt, og skal i denne periode behandles som klinisk risikoaffald



Der vil kunne bortskaffes omkring 1.000 tons klinisk risikoaffald om ugen,

hvis de nødvendige tilladelser opnås



Når minkene ikke længere udgør en smitterisiko, kan de afbrændes som er-

hvervsaffald på anlæggene, hvormed forbrændingstempoet kan øges væsent-

ligt. Hvis der kan indgås og udnyttes aftaler med forbrændingsanlæg om at

modtage 350 tons minkaffald om dagen, vil der kunne bortskaffes omkring

2.500 tons om ugen

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020



Mellemoplagring af opgravet minkaffald er en mulighed, så det kan forbræn-

des, når det efter et halvt år ikke længere er kategoriseret som klinisk risikoaf-

fald



De fleste relevante løsninger vurderes foreløbigt af miljømyndighederne at

skulle gennem forudgående miljøvurderinger. Derudover vil det kræve en

række lokale tilladelser til midlertidig opbevaring af mink i gylletanke, uanset

om der er tale om brug af nye eller eksisterende gylletanke



Både gennemførelse af miljøvurderinger og dele af logistikopgaven (opgrav-

ning og transport) kan skulle gennem udbud, med mindre der kan findes und-

tagelser, rammeaftaler eller lignende

Rapporten gennemgår en række forskellige tekniske løsninger. Endelig bortskaffelse

på forbrændingsanlæg står tilbage som den mest relevante løsning. Afhængigt af tids-

horisonten for påbegyndelse af opgravning, kan det være relevant at foretage mellem-

deponering i eksempelvis egnede gylletanke samt forbrænde minkaffald som klinisk

risikoaffald, indtil materialet kan nedkategoriseres til erhvervsaffald.

På baggrund af ovenstående og afhængigt af tidshorisonten, herunder afklaring vedr

miljøvurderinger og udbud, tegner sig følgende løsningsmuligheder:

A. Alt forbrændes som klinisk risikoaffald

B. Mellemdeponering og herefter bortskaffelse som erhvervsaffald efter seks

måneder

C. Alt bortskaffes som erhvervsaffald på affaldsforbrændingsanlæg

Omkostningerne til de tre scenarier forventes at være i størrelsesordenen 80 til 140

mio. kr., men afhænger af den konkrete løsning. Afhængig af den valgte løsning vil

bortskaffelse af minkene i bedste fald være afsluttet på mellem 3,5 og 7,5 måneder.

Det forventes, at det for alle løsningsmuligheder vil være relevant at etablere afvær-

geforanstaltninger med henblik på at minimere forureningsrisikoen, jf. at hovedpar-

ten af udledningen fra minkene formentlig er sket, før de kan opgraves. Endelig be-

slutning om afværgeforanstaltninger tages, når Miljøstyrelsens analyser af forure-

ningsrisikoen er gennemført.

1. Problemstilling

Med henblik på bortskaffelse af mink, der er aflivet i forbindelse med COVID19-ud-

bruddet på danske minkfarme i efteråret 2020, er der etableret to nedgravningsom-

råder på militære områder ved henholdsvis Karup og Holstebro. I perioden fra d. 5.

november til d. 19. november blev der aflivet cirka 13,5 millioner mink i Danmark,

heraf ca. 9,6 mio. mink, der var smittede med COVID19 eller fra farme inden for 7,8

km af smittede besætninger. Nedgravning af mink blev vurderet nødvendig på grund

Side 2 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

af tempoet i aflivningerne

–

i alt skønnes omkring 4 millioner mink at være gravet

ned.

I det følgende beslutningsgrundlag beskrives mulige scenarier for genopgravning af

de nedgravede mink med henblik på bortskaffelse på anden vis.

1.1.

Aktuel situation

Inden der blev konstateret COVID19-smitte i danske minkfarme, var der ca. 15,3 mio.

mink i Danmark. Forud for d. 4. november 2020, hvor Regeringen meldte ud, at alle

mink i Danmark skulle aflives, var ca. 1,6 millioner smittede mink aflivet. Dags dato

er der i henhold til de oplysninger, Fødevarestyrelsen (FVST) er i besiddelse af under

200.000 mink tilbage.

Det betyder, at der fra den 5. november indtil cirka den 19.

november i samarbejde med minkavlerne i en fælles myndighedsindsats koordineret

af den Nationale Operative Stab (NOST) under Rigspolitiet blev aflivet ca. 13,5 mio.

mink i Danmark. I NOST-arbejdet deltog ud over Rigspolitiet blandt andet Fødevare-

styrelsen, Forsvarskommandoen, Bredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Derud-

over bistod Miljøstyrelsen med relevant viden i forbindelse med bortskaffelsen.

Samlet set er der aflivet godt 11 mio. mink fra smittede besætninger eller fra besæt-

ninger i de omkringliggende 7,8 km-zoner svarende til omkring 34.200 tons biolo-

gisk materiale, der skulle bortskaffes hurtigst muligt af myndighederne. Bortskaffelse

blev også organiseret i regi af NOST. Det betyder, at strategisk planlægning og logi-

stik blev varetaget i et nært samarbejde mellem de involverede myndigheder.

Der er en klar strategi for, hvordan dyr, der er døde som følge af husdyrsygdomme,

skal bortskaffes i Danmark. Prioriteringen er, at biologisk materiale primært bort-

skaffes via forarbejdningsanlægget Daka og sekundært via forbrændingsanlæg, og

kun hvis disse to muligheder ikke har tilstrækkelig kapacitet anvendes nedgravning

eller afbrænding.

Daka har i perioden håndteret omkring 450 tons døde mink dagligt, uanset at ram-

meaftalen med FVST kun forudsætter behandling af 250 tons materiale pr dag. I af-

faldsforbrændingsanlæg er der samlet set håndteret omkring 1.700 tons i perioden.

Forbrændingsanlæggene har stillet større kapacitet til rådighed, men det var ikke

muligt at udnytte kapaciteten fuldt ud. Det skyldes, at der var udfordringer med at

skaffe flere køretøjer og containere til transport af aflivede mink, og dels at flere af

forbrændingsanlæggene havde særlige krav til tidspunkter for aflevering, at anlægge-

nes kapacitet til at begynde med ikke var så stor og at der i starten især var behov for

at bortskaffe smittede mink, som ikke kunne gå til forbrændingsanlæggene.

Tallene er behæftet med usikkerhed, da det endnu ikke er endeligt opgjort, hvilke besætninger der er ned-

gravet henholdsvis bortskaffet på anden vis.

Tallet er behæftet med usikkerhed, da avlerne ikke er forpligtede til at melde ændringer i besætningsstør-

relsen ind

Side 3 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Mink fra zone 1 og 2 til bortskaffelse

Aflivede mink i zone 1 og 2 = ca. 11,4 mio.

Mink fra besætninger, der har skiftet status fra zone 3 efter bort-

skaffelse af minkene

I alt til bortskaffelse fra zone 1 og 2

Ton

Ca. 34.200

Ca. 2.600

Ca. 31.600

Bortskaffet via:

Daka

Forbrændingsanlæg

Nedgravet i render

Bortskaffet i alt

Ca. 15.000

Ca. 1.700

Ca. 10.500

Ca. 27.200

Rest:

Ca. 4.400 ton

–

bortskaffelsen af disse afdækkes ved kvalificeringen af tallene for

mink forbrændt på affaldsanlæg samt bortskaffede mink i renderne.

Note: Data pr. 13. december 2020.

I regi af NOST blev mange muligheder for bortskaffelse af de aflivede mink under-

søgt, herunder bl.a. om kapaciteten hos Daka kunne øges og mellemoplagring (fx på

fryseskibe, i åbne containere eller i gylletanke mv) inden forbrænding i forbræn-

dingsanlæg. Det blev konkluderet, at det var nødvendigt at tage muligheden for bort-

skaffelse via nedgravning i anvendelse. Kapaciteten hos Daka og på forbrændingsan-

læggene kunne således ikke modsvare det daglige bortskaffelsesbehov på omkring

3.000 tons. Dette havde også været tilfældet, hvis den oplyste kapacitet fra forbræn-

dingsanlæggene var blevet udnyttet fuldt ud.

Kun Daka havde mulighed for under de givne omstændigheder at håndtere bortskaf-

felse af de COVID19-smittede mink. Ingen af forbrændingsanlæggene kunne hånd-

tere bortskaffelse af smittede mink under omstændighederne, hvor der var et klart

behov for meget hurtig bortskaffelse. Derfor blev der i myndighedsindsatsen udeluk-

kende leveret ikke-smittede dyr fra 7,8-km-zonerne til forbrændingsanlæggene.

Der er nedgravet aflivede mink på to lokationer i hhv. det militære øvelsesterræn ved

Nr. Felding (Holstebro) og på et militært område ved Kølvrå (Karup). Det er sket ef-

ter følgende forskrifter:

Prøvegravninger til vurdering af grundvandsstand og andre forhold i jorden

2. Gravning af rende: Bredde (i bunden) på ca. 3 m og en dybde på 2,5 m

Side 4 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

3. Vandret bund for at undgå hældning mod den lave ende af terrænet

4. Tommelfingerregel: Der skal anvendes 100 løbende meter rende á 3 m x 2.5

m pr. 60.000 mink = ca. 12-15 containere med aflivede mink = ca. 300-350

ton mink pr. 100 m

Jorden i renden fugtes og dækkes med brændt kalk

6. Afventer at temperaturen falder til ca. 35 grader C (varmeudvikling fra kalk)

Minkene fyldes på den brændte kalk i en lagtykkelse på 0,5 m-1 m.

8. Minkene dækkes med endnu et lag brændt kalk

9. Afventer at temperaturen falder til max 35 grader C

10. 1,5-2 m jord afhængig af lagtykkelsen på minkkadaverne. Om muligt til-

dække minkene med 1 m kompakt jord (lerjord) og afslutte med ca. 0,3-1 m

muldjord.

11. Efterfølgende kalkes området med hydratkalk

Det er primært nedgravet smittede dyr samt partier af dyr, hvor smittede og ikke-

smittede dyr er blandet. FVST estimerer, at ca. 2/3 af de nedgravede mink er fra

smittede besætninger.

Side 5 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

1.2.

Status på nedgravningsområder

Status for nedgravningsområdet ved Kølvrå (Karup)

På militært område ved Kølvrå (Karup) nedgraves de første mink den 7. november

2020. Der er nedgravet anslået 5.500 tons biologisk materiale. Tallet er fortsat under

kvalifikation og kan blive højere. Der er etableret samlet set 1,9 km rende, hvoraf er

0,2 km er ubenyttet. Der er senest tilført mink den 25. november 2020.

Status for nedgravningsområdet ved Nr. Felding (Holstebro)

I det militære øvelsesterræn ved Nr. Felding (Holstebro) nedgraves de første mink

den 8. november 2020. Der er der nedgravet anslået 5.000 tons biologisk materiale i

området. Tallet er fortsat under kvalifikation og kan blive højere. Der er etableret

samlet set 2,8 km render, hvoraf er 0,5 km er ubenyttet. Der er senest tilført mink

den 20. november 2020.

Tæt ved nedgravningsområdet ligger Boutrup sø. Ved nedgravningens begyndelse var

der ikke særlige krav knyttet til søen. Den 9. november blev Forsvaret, der varetog

gravearbejdet i nedgravningsområderne, orienteret af MST om, at det af forsigtig-

hedshensyn var besluttet at indføre et afstandskrav på 300 meter i forhold til Bout-

rup sø. Nedgravningsarbejdet havde på det tidspunkt pågået i nogle dage, og der var

allerede nedgravet mink nærmere Boutrup sø end 300 meter. Forsvaret har estime-

ret, at der er nedgravet mink i 587 meter gravrender, der ligger nærmere Boutrup sø

end 300 meter. Det kan på den baggrund estimeres, at der ligger mellem 880 og

1.761 tons mink nedgravet nærmere Boutrup sø end 300 meter.

1.3.

Status på økonomi

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har afholdt en række udgifter relateret til ar-

bejdet med nedgravninger af mink i Karup og Holstebro, herunder tilvejebringelse af

det nødvendige materiel til støtte for opgavens løsning. Opgaven indbefatter udgrav-

ning af render, den praktiske håndtering af nedlægning og tildækning af mink under

FVSTs faglige ledelse og retningslinjer. Efter afslutning af udgravnings- og tildæk-

ningsarbejder, skal der foretages nedlukning af pladserne herunder indhegning og

naturgenopretning. Hertil kan der i en længere periode være behov for efterfølgende

tilsyn og eventuelle tiltag i de berørte områder.

Forsvarsministeriet har oplyst, at de vurderer at have udgifter vedr. nedgravning af

mink til estimeret 40 mio. kr

. Udgifterne vedrører primært:



Etablering af nedgravningsområder

Nedtagning og afvikling af nedgravningsområder

Materielrengøring, desinficering samt udbedring af følgepåvirkninger efter

kalkarbejde af anvendte entreprenørmaskiner, teknisk materiel og mand-

skabsfaciliteter

Naturgenopretning samt indhegning

Tilsyn

Forsvaret giver oplysningerne i mail dateret d. 9. december 2020

Side 6 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

FVST vurderer at have udgifter vedr. nedgravning af mink for omkring 15 mio. kr.

Udgifterne vedrører primært:



Bevogtning (efter Forsvarets bevogtning er ophørt). Udgiften afhænger af,

hvornår bevogtningsopgaven ophører. Udgiften estimeres til at udgøre

100.000 kr. ugentligt. Opgaven går ind i 2021

Brændt kalk og hydratkalk, anslået 5 mio. kr.

Udgifter til miljøvurdering, anslået maksimalt 6-8 mio. kr. (forfalder i 2021)

Rengøring af maskinel, ca. 1,1 mio. kr.

Note. Tal i ovenstående tabel skal læses med forbehold for justering, da det er baseret på foreløbige esti-

mater.

2. Præmisser for bortskaffelse af aflivede mink

I det følgende afsnit skitseres generelle forudsætninger og præmisser, som har betyd-

ning for valget af en alternativ bortskaffelse af de aflivede mink.

Animalske biprodukter (ABP)

- Døde dyr er animalske biprodukter, som er re-

guleret i forordningen om animalske biprodukter

og gennemførelsesforordningen

til denne.

I forordningen om animalske biprodukter er der en undtagelsesbestemmelse, der gi-

ver myndighederne mulighed for, at tillade bortskaffelse ved nedgravning eller af-

brænding, under overholdelse af betingelser, der hindrer overførsel af risici for folke-

og dyresundheden. Denne undtagelse kan anvendes i tilfælde af udbrud af en anmel-

depligtig sygdom, hvor kapaciteten på anlæg der er godkendt til bortskaffelse af døde

dyr er overskredet, og det er begrænsende faktor for bekæmpelsen af en sygdom.

FVST har på denne baggrund tilladt nedgravning af mink ved udstedelse af bekendt-

gørelse nr. 1567 af 5. november 2020 om tilladelse til nedgravning af pelsdyr. Efter-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbe-

stemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophæ-

velse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter)

Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter

og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF

for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhand-

let i samme direktiv

Side 7 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

følgende har Miljø- og Fødevareministeriet tilladt nedgravning ved udstedelse af be-

kendtgørelse nr. 1569 af 6. november 2020 om nedgravning af pelsdyr efter miljøbe-

skyttelsesloven.

Hvis de nedgravede mink graves op igen, er de stadig at betragte som animalske bi-

produkter, som skal bortskaffes efter forordningen om animalske biprodukter. I den

forbindelse skal det bemærkes, at på trods af, at der stadigvæk er tale om animalske

biprodukter, vil affaldsdirektivets regler for håndteringen af anvendelse også finde

anvendelse, idet animalske biprodukter kun er undtaget fra affaldsdirektivets anven-

delsesområde, såfremt de ikke er bestemt til forbrænding, deponering eller anven-

delse i biogas- eller komposteringsanlæg, jf. affaldsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b.

Ud over at minkene skal håndteres efter reglerne om animalske biprodukter, vil de

derfor også skulle følge reglerne for tilførelse af affald til forbrændingsanlæg.

Smitterisiko:

I en risikovurdering

fra DK-VET vurderes det, at nedgravede mink

vil være fri for smitte og dermed sikre at håndtere efter seks måneder. Denne risiko-

vurdering følges op af endnu en risikovurdering

fra DK-VET, hvor de vurderer, at

der ved 20

C kan genfindes virus i optil fire uger og ved 5

C kan der gå ”flere måne-

der”.

Opgraves minkene inden for seks måneder vurderes det derfor, at minkene stadig

kan smitte med COVID-19. Det vurderes derfor, at opgravningen i forhold til benyt-

telse af værnemidler skal håndteres efter samme procedure, som ved nedgravning

Udover risici fra viruspartikler og kalk vil der være en risiko for giftige dampe fra for-

rådnelsesprocessen

Klinisk risikoaffald:

MST har oplyst, at smittede mink er at betragte som farligt

affald af typen klinisk risikoaffald

. Denne vurdering bakkes op af de to berørte kom-

muner, Holstebro Kommune og Viborg kommune, der står for klassificeringen af af-

fald.

Transport af opgravede mink, der er klassificeret som klinisk risikoaffald, vil som ud-

gangspunkt skulle følge Transport- og Boligministeriets bekendtgørelse om vejtrans-

port af farligt gods. Transporten af mink har før nedgravning været håndteret som

ABP. Der har i den forbindelse været krav om, at containerne var lækagesikre og

kunne overdækkes, samt at vognmanden var registreret til transport af ABP. Der er

også her krav om rengøring og desinfektion af containere og lastbiler.

Kommunale hensyn:

Holstebro og Viborg Kommune har oplyst Fødevarestyrelsen

om, at der forud for flere af de mulige løsningsforslag kan skulle udføres en miljøvur-

dering, som typisk tager 9-12 måneder.

DK-VET Nedgravning af

døde mink fra smittede og mistænkte besætninger af 6. november 2020

DK-VET Minkgrave af 7. december 2020

Standard Operating Procedure (SOP) for nedgravning af aflivede mink

–

mink fra zone 1, zone 2 og zone

SOP for Tilsyn med nedgravningssteder EFTER at renderne/gravene er lukket

MST sender oplysninger på mail dateret 8. dec. 2020.

Side 8 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Landzonetilladelser:

For opsætning af gylletanke kræves en landzonetilladelse.

Godkendelsesprocessen for en landzonetilladelse skal i høring og kan på den bag-

grund tage lang tid. Klages der over tilladelsen har klagen opsættende virkning. Kla-

gen skal derefter behandles hos Klagenævnet, som også har lange sagsbehandlingsti-

der.

Juridiske forhold i miljølovgivningen

Håndtering af de nedgravede mink, her-

under handlinger som opgravning, transport, bortskaffelse, evt. mellemoplagring mv.

kræver i udgangspunktet, at der gennemføres en miljøvurdering. En miljøvurdering

tager minimum 6-9 måneder at gennemføre. Det er under afdækning i Miljøministe-

riet, om det

–

henset til intentionen med opgravning

–

er nødvendigt at gennemføre

miljøvurdering, og om det i givet fald er muligt at gennemføre miljøvurderingen på

kortere tid. Endvidere afdækkes mulige undtagelsesbestemmelser.

Udbudsregler:

FVST har dialog med Bygningsstyrelsen om, hvorvidt Statens Faci-

lity Management-rammeaftale kan anvendes til at igangsætte opgravning og bortkør-

sel af mink-affaldet uden forudgående udbud, hvis de nedgravede mink er kategorise-

ret som affald. Hvis opgaven skal i EU-udbud, vil det have væsentlig betydning for

tidspunkt for opstart af opgravning. Behovet for at udbyde eventuelle miljøvurderin-

ger forud for igangsættelse heraf vil ligeledes skulle afklares.

Arbejdsmiljøregler

- Arbejdstilsynet skal ikke forhåndsgodkende arbejdet, men

FVST (bygherre/driftsherre) skal have risikovurderet håndteringen gennem hele pro-

cessen for at sikre, at der ikke sker smitte af medarbejdere.

3. Sikring af vandmiljøet

Uagtet om minkene forbliver i renderne eller bortskaffes på anden vis, kan det være

relevant at etablere afværgeforanstaltninger. FVST har bedt MST undersøge behovet

for afværgeforanstaltninger af hensyn til vandmiljøet omkring de nedgravede mink,

dels hvis minkene forbliver nedgravet, og dels hvis minkene opgraves.

MST oplyser, at undersøgelserne af forureningsrisici mv. stadig er i en indledende

fase, og derfor er der stor usikkerhed forbundet med løsningsforslagene.

Igangværende undersøgelser

MST oplyser, at Rambøll og COWI/GEO på nuværende tidspunkt gennemfører un-

dersøgelser i nedgravningsområderne med det formål at få lavet en vurdering af foru-

reningen fra de nedgravede mink og få udarbejdet en risikovurdering. Dette giver

grundlag for at identificere den mest optimale løsning for afværgeforanstaltninger på

den enkelte lokalitet.

GEUS og DTU Miljø har for MST udarbejdet et notat, som beskriver de processer, der

kan tænkes at forekomme i et nedgravningsområde for mink

–

og hvilke stoffer, bak-

terier og vira der potentielt kan udgøre en risiko for overfladevand og grundvand.

Notatet indeholder ligeledes en overordnet vurdering af de geologiske og hydrogeolo-

giske forhold der forekommer i området. Notatet indgår som en del af et kvalifice-

rende grundlag for det videre arbejde med forureningsundersøgelse og forberedelse

af afværgeforanstaltninger.

Side 9 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Den indledende fase har til formål at bedømme grundvandets kemiske sammensæt-

ning i området, strømningsretning og strømningshastighed. Ligeledes bedømmes

geologien i umiddelbar nærhed af renderne samt den lokale geologi i området.

På baggrund af de indledende undersøgelser udføres der efterfølgende en udvidet un-

dersøgelse med henblik på at komme med konkrete forslag til afværgetiltag.

Undersøgelserne vil udmønte sig i en risikovurdering af forureningen, både for ned-

gravningsområdet ved Kølvrå og nedgravningsområdet ved Nr. Felding.

For begge nedgravningsområder gælder det, at de nødvendige undersøgelser i den

udvidede undersøgelse kan igangsættes umiddelbart i det nye år, men planlægningen

af de nye undersøgelser bør afvente resultaterne af de igangværende undersøgelser.

Forureningsrisiko og afværgeforanstaltninger

–

praktisk

Forud for godkendelsen af nedgravningslokationerne i Karup og Holstebro foretog

MST en indledende screening, hvor der blandt andet blev taget højde for områder

med særlig drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til almene vandforsy-

ninger uden for OSD, boringsnære beskyttelsesområder, buffer på 300 meter om bo-

ringer til enkeltindvindere (1-2 husstande) og buffer på 300 meter om boringer til

ikke almene vandforsyninger (3-9 husstande).

Væskeafløb fra minkene

Jordlaget i nedgravningsområderne er relativt sandet, og nedsivning af væsker vil

derfor ske relativt hurtigt. Selv om der i Karup er en umættet zone på 1-2 m over

grundvandsspejlet, vil nedsivende væske sandsynligvis nå grundvandet inden for

uger/få måneder.

MST’s

rådgivere

forventer, at der allerede umiddelbart efter nedgravningen af mink

vil være udsivning af væsker fra de døde dyr. Rådgiverne kan ikke vurdere, hvor lang

tid der går, før alt væske har forladt minkene. Observationer ved nedgravningsområ-

derne tyder på, at de mink, der er kommet op af jorden som såkaldte pop up-mink ef-

ter ca. 2 ugers nedgravning, stadig har fremstået som hele dyr, og de vurderes fortsat

at have et højt indhold af kropsvæsker. Der er dog grund til at antage, at der er sket et

vist afløb af kropsvæsker allerede nu.

Idet væskeafløb fra minkene sker relativt hurtigt, vurderer MST, at hvis minkene ikke

opgraves inden for relativt kort tid

–

dage til få uger fra nedgravningstidspunktet - vil

der være behov for afværgeforanstaltninger.

Mulige afværgeforanstaltninger

På nuværende tidspunkt peger MST’s rådgivere på flere

muligheder for afværgefor-

anstaltninger. Der vil inden afværgemulighederne igangsætte skulle etableres en dia-

log med kommunerne omkring løsning og tilladelser.

En mulighed for at afværge forurening er at pumpe grundvandet op og rense det. Det

oppumpede, forurenede grundvand kan enten renses i lokale mini-renseanlæg, der

etableres på lokaliteterne, eller det kan ledes via en nyetableret spildevandsledning til

et offentligt renseanlæg.

Side 10 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Det rensede vand kan enten re-infiltreres til området, udledes til recipient eller til

nærmeste offentlige kloak afhængig af rensegrad mm.

Hvilken løsningsmulighed rådgiverne i sidste ende peger på, afhænger af resultatet af

de igangværende indledende undersøgelser, jf. ovenfor.

Det kan overvejes at etablere overdækning over nedgravningsområderne hurtigst

muligt for at undgå, at regn fremskynder nedsivning af skadelige stoffer til grundvan-

det. FVST vurderer på det foreliggende grundlag efter kontakt til en virksomhed, der

udlægger membraner, at det er teknisk muligt at etablere en membran over områ-

derne.

Dette afventer dog endelige anbefalinger fra MST’s rådgivere.

Omkostninger

Indledende undersøgelser

De forventede omkostninger forbundet med en udvidet undersøgelse vurderes samlet

set at være 2-3 mio. kr pr. nedgravningsområde.

Afværgeforanstaltninger

På baggrund af den nuværende viden skønner MST’s rådgivere, at

omkostningerne til

etablering og drift af pumpeanlæg inkl. randzonedræn (omfangsdræn) med en

pumpeydelse på i alt 15-30 m

/t at være 2-5 mio. kr. pr. lokation. Hertil kommer en

årlig driftsudgift på 0,5-2 mio. kr.

Note. Tal i ovenstående tabel skal læses med forbehold for justering, da det er baseret på foreløbige esti-

mater.

Etablering af en spildevandsledning til nærmeste spildevandsanlæg anslås af MST at

koste 1-2 mio. kr. ekskl. moms. Afledning til det offentlige spildevandsanlæg vurderes

at medføre en årlig omkostning på ca. 10-15 mio. kr., afhængig af spildevandsafgif-

tens størrelse.

Etablering af simpelt mini-renseanlæg for grundvandmængder på 15-30 m3/t oply-

ses af MST at koste ca. 1-3 mio. kr., inkl. pumpeboringer. Hvis der skal mere end et

rensetrin til, vil udgiften typisk være på ca. 0,5-1 mio. kr. pr. trin afhængig af kom-

pleksitet. Hvis der er pesticider i, så bliver prisen højere. Prisen vil stige med antal

kubikmeter væske, der renses.

Samlet kommer etableringsomkostningerne for minirenseanlæg op på ca. 3-10 mio.

kr.

Hertil kommer den årlige drift, som overslagsmæssigt koster kr. 0,5-1,5 mio. kr., af-

hængig af kapacitet og affald, regenerering mv.

Side 11 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Der vil desuden skulle afholdes årlige omkostninger til monitering af grundvandet og

søvandet for at sikre og måle på, at al forurening er opsamlet.

I nedenstående tabeller opgøres de samlede omkostninger for de to optioner. Om-

kostningerne er samlet pris for de to lokationer.

Note. Tal i ovenstående tabel skal læses med forbehold for justering, da det er baseret på foreløbige esti-

mater.

Membran over arealet

Nedgravningsområderne i Kølvrå og Nr. Felding udgør samlet set 140.000 m

. En

membran estimeres på det foreliggende grundlag at koste 45 kr. pr. m

, svarende til

en samlet udgift på 6-7 mio. kr., såfremt hele arealet skal dækkes til. Dertil kommer

etableringsomkostninger, som det ikke for nuværende er muligt at estimere.

De anslåede omkostninger er forbundet med stor usikkerhed, da resultatet af de ind-

ledende undersøgelser ikke foreligger endnu, og det derfor ikke er muligt at pege på

de præcise afværgeforanstaltninger endnu.

Miljømæssige omkostninger / konsekvenser

Afværgeforanstaltninger forventes at kunne fjerne risici i forhold til overfladevand og

en yderligere spredning af forureningen i grundvandet.

Miljøstyrelsens rådgivere har estimeret, at alle afværgeforanstaltningerne kan være

fuldt funktionsdygtige i løbet af et år. Der kan vise sig behov for at etablere afværge-

foranstaltninger enkelte steder inden udgangen af 2021.

Problemstillinger

På baggrund af jordens karakter i både Karup og Holstebro, og fordi der formentlig

allerede nu er sket et vist væskeafløb fra minkene, vurderes det, at der uanset om

minkene forbliver i renderne eller opgraves og bortskaffes på anden vis, herunder om

en eventuel opgravning sker meget hurtigt eller om den først gennemføres efter en

periode, skal iværksættes afværgeforanstaltninger.

4. Generelle omkostninger ved flytning af aflivede

mink

Når minkene opgraves vil det kræve følgende:



Entreprenørmaskiner

Tipcellevogne og vognmænd

Side 12 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Minkene vil skulle grabbes op med gravemaskiner og overføres til lastbiler med con-

tainere, der kan transportere minkene til forbrændingsanlæg.

FVST har i den forbindelse indhentet følgende overslag på priser fra vognmænd, der

var involveret i flytningen af minkene til gravene, og som på den baggrund kender til

opgavens omfang og præmisser.

Yderligere omkostninger såfremt materialet opgraves og afbrændes i affaldsforbræn-

dingsanlæg som klinisk risikoaffald.

Note. Tal i ovenstående tabeller skal læses med forbehold for justering, da det er baseret på foreløbige esti-

mater.

I ovenstående er forudsat, at opgravningen sker over 100 dage forudsat minkene skal

håndteres som klinisk risikoaffald. Nogle af løsningsmulighederne i afsnit 5 vil

kunne gennemføres hurtigere, mens andre vil tage længere tid. Udgiften vil skulle

skaleres herefter. Konkret vil udgiften til mammutsuger kunne undværes, hvis der

ikke længere er tale om klinisk risikoaffald.

Derudover skal der påregnes udgifter til værnemidler jf.

sundhedsmyndighedernes

anvisninger til transport af døde mink fra zone 1, zone 2 eller zone 3 til bortskaf-

felse,

hvis minkene opgraves inden for seks måneder efter nedgravning.

Der skal ydermere påregnes udgifter til rengøring og desinfektion af alle maskiner,

før de kan forlade udgravningsområdet i henhold til

Fødevarestyrelsens anvisninger

til transport af døde mink fra zone 1, zone 2 eller zone 3 til bortskaffelse.

5. Mulige løsningsmuligheder for bortskaffelse af

aflivede mink

Med udgangspunkt i ovenstående afgrænsninger er følgende scenarier for håndtering

af de nedgravede mink identificeret.

Side 13 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

5.1 Etablering af forbrændingsanlæg eller forarbejd-

ningsanlæg på stedet

I forhold til bortskaffelse af materialet på de to lokationer i hhv. Karup og Holstbro,

er mulighederne for hhv. mobile forbrændingsovne, midlertidige forbrændingsanlæg

eller midlertidige forarbejdningsanlæg blevet undersøgt. I det følgende lægges til

grund, at der vil skulle bortskaffes 15.000 tons materiale fra de to nedgravningerne.

Heri er skønsmæssigt taget højde for, at en del af residual, jf. tabel side 4, må forven-

tes at være nedgravet, at der er sket et vægttag som følge af saftafløb, og at der også

vil blive opgravet jord, sand og kalk med affaldet, som må bortskaffes.

5.1.1 Mobile forbrændingsanlæg på stedet

Beskrivelse af scenarie - praktisk

I forbindelse med bortskaffelse af minkene, er det undersøgt, hvorvidt der kan an-

vendes midlertidige forbrændingsanlæg ved Holstebro og Karup, lokalt efter opgrav-

ning ved opsætning af en stor isoleret tank, hvor indholdet kan forbrændes ved 1.300

Daka har én kremeringsovn i Danmark (p.t. placeret på Læsø) samt ydereligere 3 kre-

meringsovne til rådighed i Sverige.

Erfaringer fra forbrændingen af aflivede mink på Læsø viser, at den mobile kreme-

ringsovn kan klare ca. 500 kg i timen. Erfaringerne er også, at det efterlader ca. 3-4

pct. restaffald i forhold til mængden. Derudover kan jord ikke brænde og det forud-

sætter, at jord skal fjernes efter forbrændingen. Restproduktet kan ikke anvendes til

noget, men skal bortskaffes som deponi. Samlet kan disse kremeringsvogne, reali-

stisk, tage i alt ca. 1,5 tons i timen.

Skulle alle 15.000 tons nedgravet materiale bortskaffes på denne vis vil det, tage

mere end 400 dage

–

eller ca. 14 måneder

. Samtidigt forudsætter det estimat, at

disse kremeringsovne kører i døgndrift, hvilket ikke er realistisk pga. overophedning.

Omkostninger

Note. Tal i ovenstående tabel skal læses med forbehold for justering, da det er baseret på foreløbige esti-

mater.

Dertil kommer udgifter til bemanding af kremeringsvogne

Miljømæssige omkostninger / konsekvenser

Forbrændingsanlæg kan forventes at være yderst generende ift. støj og lugtgener, og

processen sviner meget

Tidshorisont

Levering af anlæg fra Læsø og Sverige, skal transporteres efter aftale.

Leveringstiden hvis der skal bestilles ydereligere mobile forbrændingsanlæg er

10-12 måneder.

jf. mail fra Daka d. 10/12-2020

Side 14 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Indkøbes der nye vogne vil bortskaffelsestiden kunne reduceres.

Problemstillinger

Det skal undersøges nærmere, om ovnen kan anvendes til forbrænding af op-

gravede mink, og vil kræve en prøveforbrænding for at se om det kan lade sig

gøre

Det kræver låneaftale

Kommunale tilladelser

Kremeringsvognene er skabt til en situation med en enkelt besætning,

der smittes, og hvor de smittede dyr kan destrueres på stedet. De er der-

for ikke målrettet en situation med de aktuelle mængder, og der vil være

tale om en længere bortskaffelsesperiode, hvis alle ca. 15.000 tons skulle

bortskaffes på denne vis

De kan ikke forventes at levere til langvarige processer optimalt / i

døgndrift

Udstyret påvirkes af meget slid fra materialet, bl.a. sandjord

5.1.2. Mobile forbrændingsanlæg på stedet #2

Beskrivelse af scenarie - praktisk

Dominion Steelcon - En privat producent af forbrændingsanlæg, kan supplere mobile

forbrændingsovnen, som kan placeres på begge lokationer

Anlæggene skal placeres under beskyttende overdækning som sikrer mod nedbør, og

kan ikke stå under åben himmel. Eftersom at renderne er placeret på åbne arealer, vil

dette kræve ekstra overdækning.

Kremeringsovnene har kapacitet til 150 kg. og kan forbrænde 50 kg. i timen. Det vil

sige, at de forbrænder et læs på tre timer. Det kan ikke forventes, at forbrænding kan

foregå i døgndrift, da anlægget ikke må overophedes. Det vil medføre, at ét forbræn-

dingsanlæg af denne slags, kan bortskaffe 750 kg. i døgnet.

Omkostninger finansielt

Note. Tal i ovenstående tabel skal læses med forbehold for justering, da det er baseret på foreløbige esti-

mater.

Hertil kommer udgifter til bemanding af kremeringsvogne.

Miljømæssige omkostninger / konsekvenser

Ved anvendelse af løsningen er der tale om en ret voldsom proces med ganske

kraftig røg og lugtudvikling.

Jf. tilbud fra Dominion Steelcon d. 13. nov. 2020

Side 15 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Tidshorisont

Leveringstiden er ca. 5-10 uger pr. stk. efter indgåelse af aftale. Selv hvis der indkøbes

100 af disse ovne, vil den samlede mængde nedgravede mink først være forbrændt ca.

et halvt år efter, at ovnene er modtaget.

Problemstillinger

Kremeringsovnene er ikke skabt til håndtering af den aktuelle mængde

Håndtering af klinisk risikoaffald

Det vil kræve kommunale tilladelser

5.1.3. Etablering af lokalt forarbejdningsanlæg på stedet

Beskrivelse af scenarie - praktisk

I forbindelse med bortskaffelse, er det undersøgt, hvorvidt der kan opføres et midler-

tidigt forarbejdningsanlæg i umiddelbar nærhed af renderne.

Minkene skal i så fald graves op med gravemaskine, hvorefter de transporteres til

nærliggende forarbejdningsanlæg og sprøjtes direkte i anlægget.

Det materiale, der bliver behandlet på Dakas nuværende forarbejdningsanlæg

bliver tryksteriliceret ved 130 grader under 3 bar tryk. Det er et anlæg, der kræ-

ver en omfangsrig opførelse pga. krav til massive betonvægge, samt en del ud-

styr og indretning. Jf. afsnit 5.8 om Daka, er forarbejdning i et sådan anlæg ikke

muligt pga. minkenes tilstand.

Omkostninger

Nedenfor er anført udgiften pr. anlæg.

Note. Tal i ovenstående tabel skal læses med forbehold for justering, da det er baseret på foreløbige esti-

mater.

Miljømæssige omkostninger / konsekvenser

Ved opførelse af et forarbejdningsanlæg kræver det miljøvurdering og

–godkendelse

og miljøvurdering for nye anlæg og risikoaffaldshåndtering.

Derudover vil det ifølge Viborg og Holstebro Kommune kræve landzonetilladelse og

godkendelse efter planloven og byggetilladelse at opføre et anlæg

Tidshorisont

Vurderingen er, at

efter

projekterings- og godkendelsesperiode af opsætning, vil

det tage 12 måneder at opføre. En projekteringsperiode vil derved være mini-

mum 1 år

–

og måske op til 2 år. Samlet minimum 2-3 år før bortskaffelsen kan

igangsættes.

Jf. referat fra møde mellem FVST og Viborg Kommune og Holstebro Kommune d. 7. dec. 2020

Jf. telefonnotat fra d. 6. dec. 2020

Side 16 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Problemstillinger



Kræver myndighedsgodkendelser



En projektperiode på minimum 2-3 år



Det vil kræve en miljøvurdering 6-9 måneder



Landzonetilladelser og godkendelse efter planloven og byggetilladelse



Håndtering af anlægget efter brug til bortskaffelse af mink



Håndtering af klinisk risikoaffald



Ifølge Daka er materialet pga. indholdet af sandjord yderst skadeligt for det

udstyr, der anvendes, da det forårsager hurtigt slid.

Øvrigt

Hvis der skal etableres nye lokale forbrændingsanlæg, skal der udarbejdes en kapaci-

tetsberegning og markedsanalyse oplyser Viborg Kommune.

5.1.4. Etablering af lokalt forbrændingsanlæg

Beskrivelse af scenarie -praktisk

Det er muligt at opføre et anlæg til forbrænding af mere end 10 tons/dag farligt affald

i nærheden af renderne, dog udelukkende såfremt, at den kommunale planmyndig-

hed ønsker det og efterfølgende, at miljøvurderingen tillader det.

Såfremt der skal opføres et lokalt forbrændingsanlæg, skal dette være den kommu-

nale planmyndigheds anbefaling, og der skal laves en ansøgning derom.

Det er et anlæg, der kræver massive vægge, samt en del udstyr og indretning, for

at håndtere varmen.

Omkostninger

Baseret på en intern vurdering, antager FVST at opførelse af et lokalt forbræn-

dingsanlæg må forventes at have omkostninger i omegn af omkostningerne ved

opførelse af lokalt forarbejdningsanlæg, dvs 0,5-1,0 mia. kr. pr. anlæg.

Miljømæssige omkostninger / konsekvenser

Ved efterfølgende afvikling af en miljøgodkendt virksomhed er der en række nedluk-

ningshensyn, der skal tages, bl.a. vedr. evt. jordforurening.

Tidshorisont

Baseret på en intern vurdering, antager FVST, at opførelse af et lokalt forbræn-

dingsanlæg må forventes at have en anlægsperiode tilsvarende anlægsperioden

for et forarbejdningsanlæg.

Vurderingen er, at

efter

projekterings- og godkendelsesperiode af opsætning, vil

det tage 12 måneder at opføre. En projekteringsperiode vil derved være mini-

mum 12 måneder

–

og måske op til 24 måneder. Samlet minimum 2-3 år, før

bortskaffelsen kan igangsættes.

Jf. notat fra MST d. 8. dec. 2020

Side 17 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Problemstillinger

- Det vil kræve en miljøvurdering og en miljøgodkendelse fra MST

- landzonetilladelser og godkendelse efter planloven og byggetilladelse

- Det vil kræve kommunale (planmyndighed) anbefalinger om etablering af

anlæg

- Håndtering af anlægget efter brug til bortskaffelse af mink

- Håndtering af klinisk risikoaffald

Øvrigt

Det bør tages i betragtning, at såfremt anlægget efterfølgende skal anvendes til af-

brænding af andet affald end døde dyrekroppe, skal anlægget supplerende godkendes

efter Bekendtgørelse om anlæg der forbrænder affald.

En godkendelse til dette kræver overholdelse af ydereligere miljøkrav om dyrinstru-

mentering og -monitering. Det er MSTs anbefaling, at nedsættelsen af forbrændings-

kapaciteten, der indgår i den politiske aftale om en grøn affaldssektor fra juni 2020,

tages i betragtning her.

Skal der etableres nye lokale forbrændingsanlæg, skal der udarbejdes en kapacitets-

beregning og markedsanalyse.

5.2 Forbrænding i eksisterende

affaldsforbrændingsanlæg

Beskrivelse af scenarie

–

praktisk

Afbrænding af raske mink:

I forbindelse med bortskaffelsen af mink i løbet af november, blev der indgået aftaler

med en række affaldsforbrændingsanlæg, der kunne forbrænde aflivede mink. En af

præmisserne for denne aftale var, at der kun blev sendt raske mink til forbrændings-

anlæggene.

Raske mink blev på forbrændingsanlæggene håndteret som farligt affald, på bag-

grund af de regler der var for håndteringen af minkene på anlæggene. Der var blandt

andet krav til, hvor lang tid minkene måtte ligge i siloerne inden forbrænding og der

var derfor behov for en tættere styring af modtagelse af mink og andet affald. Derud-

over var der behov for en særlig håndtering af minkene i ovnene, så man sikrede en

fuld forbrænding og derved undgik dårlig slagger.

Anlæggene kunne derfor også kun modtage en begrænset mængde mink, da man

skulle overholde de miljøgodkendelser, som anlæggene havde.

Afbrænding af smittede mink:

Smittede mink vurderes af MST

til at være farligt affald af typen klinisk risikoaffald.

Kommunerne har over for FVST bekræftet denne klassificering.

Notat fra Miljøstyrelsen ”

Bidrag til FVST forespørgsel af 4. december

2020” fremsendt til FVST den 8.

december 2020

Side 18 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

For at kunne håndtere klinisk risikoaffald skal affaldsforbrændingsanlæggene have

miljøgodkendelse til at brænde denne type affald. Der findes enkelte anlæg, som er

godkendt til at modtage klinisk risikoaffald, nemlig RenoNord i Ålborg, AVV i Hjør-

ring, Svendborg Kraftvarme, ARC og SWS. Herudover har Fortum A/S i Nyborg en

tilladelse.

Derudover har en række andre anlæg ifølge MST tilladelse til at modtage farligt af-

fald, og vil efter en tillægsgodkendelse fra MST kunne modtage klinisk risikoaffald.

MST oplyser, at klinisk risikoaffald skal tilføres ovnen uden direkte håndtering, og

uden det blandes med andet affald. Dette kan ske ved en separat emballering typisk i

pakker eller ved direkte tilførsel til fødetragt med mammutsuger, hvor det er

teknisk muligt.

Da der er tale om meget store mængder aflivede mink, er der taget udgangspunkt i

en løsning, hvor der anvendes en såkaldt mammutsuger til at tilføre aflivede mink di-

rekte ind i fødetragten.

Gældende for alle affaldsforbrændingsanlæg er, at de skal modificeres før modtagelse

af smittede mink. Denne mulighed til modificering er ikke afprøvet på noget anlæg

endnu. Der er en risiko for at flere anlæg er bygget på en sådan måde, at der er for

langt og for højt til kanten af fødetragten, og at det derfor ikke kan realiseres.

Minkene transporteres til forbrændingsanlægget med lastbil, hvor de suges op af

containeren med en mammutsuger. Herefter sprøjtes de direkte ind i fødetragten til

ovnen på anlægget af selvsamme mammutsuger.

Såfremt bortskaffelsen af de aflivede mink foregår efter 6 måneder, kan de håndteres

på samme måde, som de ikke-smittede mink.

Miljømæssige omkostninger / konsekvenser

Håndteres i forbindelse med de miljøgodkendelser, som affaldsforbrændingsanlæg-

gene har. Anlæggenes miljøgodkendelser forudsættes overholdt.

Tidshorisont

Det vil kræve en screening efter miljøvurderingsloven at godkende forbrændingsan-

læg til at modtage klinisk risikoaffald, hvis de ikke allerede har denne tilladelse. Det

samlede tidsforløb fra modtagelsen af en fyldestgørende ansøgning vurderes af MST

at være minimum 6 uger.

Derudover vil der for alle anlæg være behov for en justering af konstruktionen, og det

er ikke givet, at alle anlæg kan etablere den nødvendige anlægskonstruktion for at

pumpe affaldet direkte ind i fødetragten til ovnen. Tidshorisonten for denne juste-

ring vil afhænge af omfanget på det konkrete anlæg. Hvis de aflivede mink skal bort-

skaffes som klinisk risikoaffald, anslås det efter et forsigtigt skøn, at de relevante for-

brændingsanlæg kan forbrænde 150 tons klinisk risikoaffald om dagen. Det samlede

nedgravede materiale på 15.000 tons kan i så fald forbrændes på 3,3 måneder (100

dage), såfremt der afbrændes 150 tons materiale om dagen.

Side 19 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Problemstillinger

Afhængigt af anlæggenes tilladelser vil de kunne modtage en begrænset mængde kli-

nisk risikoaffald.

Som eksempel kan nævnes RenoNord, der er et anlæg, der vil kunne modtage de op-

gravede mink, hvis den nævnte anlægskonstruktion kan implementeres.

Omkostninger

Omkostninger ved håndtering af mink på affaldsforbrændingsanlæggene

Mink der skal forbrændes er enten karakteriseret som erhvervsaffald eller klinisk ri-

sikoaffald og prisen for forbrænding, vurderes at være på samme niveau.

Når minkene ankommer til affaldsforbrændingsanlægget er der behov for en mam-

mutsuger til direkte indførsel i anlæggenes ovn.

For øvrige generelle omkostninger forbundet med opgravning og transport jf. afsnit

1) Prisen er estimeret ud fra den pris, der var givet til afbrænding af raske mink.

2) ved behov for at bilen er bemandet af to personer adgangen koster det 15.072 kr./døgn oven i prisen

3) Tal i ovenstående tabel skal læses med forbehold for justering, da det er baseret på foreløbige estimater.

4) Det skal bemærkes, at såfremt materialet kan håndteres som erhvervsaffald (ikke klinisk risikoaffald)

vurderes mammutsugeren ikke nødvendig, hvilket samlet set betyder, at den samlede totaludgift reduceres

med 20 mio. kr.

Hertil kommer udgifter til indkvartering til mandskab (2 stk. pr. bil pr. døgn), værne-

midler til brug på forbrændingsanlægget samt rensestation til rengøring og desinfek-

tion af lastbiler.

5.3 Mellemoplagring i nyetablerede gylletanke

Beskrivelse af scenarie

–praktisk

Minkene oplagres i opsatte gylletanke ved renderne. Minkene vil skulle grabbes op

fra renderne med gravemaskiner og overføres til lastbiler med containere, der kan

transportere minkene til gylletanke. Her overføres minkene med enten gravemaskine

eller mammutsuger til disse. Minkene vil efter opgravning opbevares i gylletanke,

indtil de kan forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg. Gylletankene vil skulle bygges

ved de to lokationer i Karup og Holstebro. Opbevaring i gylletanke skal dermed fun-

gere som en midlertidig transitplads.

FVST vurderer, at der skal bruges en samlet kapacitet svarende til ca. 10.000 m

(én

tank, der kan rumme 7.500 m

måler 5 meter i højden og ca. 42 meter i diameter).

Side 20 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Kapaciteten kan opnås ved 1 stor gylletank ved hver rende eller flere små.

Håndtering af minkene vil skulle ske efter gældende retningslinjer i forhold til evt.

covid-19-smitterisiko.

Omkostninger

Note. Tal i ovenstående tabel skal læses med forbehold for justering, da det er baseret på foreløbige esti-

mater.

Etablering af flere mindre gylletanke vil også være en mulighed, men omkostnings-

mæssigt er det formodentlig en smule dyrere end én eller to større (flere fundamen-

ter der skal støbes, mere epoxy, overdækning, m.v.). Dertil kommer udgifter til at få

minkene op af jorden og dernæst transporteret til forbrænding jf. tidligere afsnit om

omkostninger hertil. FVST estimerer derudover merudgifter til ekstra transport,

etablering af gylletanke og efterfølgende bortskaffelse af disse. Det udgør samlet en

merudgift på ca. 40 mio. kr. i forhold til bortskaffelse ved forbrænding af klinisk risi-

koaffald.

Miljømæssige omkostninger / konsekvenser

For landbruget gælder særlige regler for oplagring af gylle. Hvis en gylletank skal an-

vendes til andet formål, skal den godkendes til den konkrete anvendelse. De eksiste-

rende gylletanke (herunder på minkfarmene) er godkendt til gylle og restvand, men

ikke til opbevaring af andet materiale. Etablering af en oplagringsfacilitet til affald

betyder, at der etableres et affaldsdeponi. Det kræver i udgangspunktet en miljøvur-

dering

Tidshorisont

Der er ca. 2-3 måneders leveringstid på elementer til etablering af gylletanke

–

leve-

ringstiden kan muligvis nedbringes ved henvendelse til leverandør.

Proces for etablering involverer udgravning til fundament (ca. 2-2�½ meters dybde

(frostfrit) ca. 7 dage), støbning af bund (hærdetid 10-14 dage afhængig af vejr og

vind), opsætning af sider og faststøbning af disse (1-2 dage), indvendig behandling

med epoxy for at beskytte betonen mod syre/base fra indholdet (hærdetid ca. 5 døgn

(ved 20°C) og overdækkes herefter med dug.

Problemstillinger

- Potentielt problem med lugtgener

- Udfordringer i forhold til håndtering af minkene over tid når konsistensen

ændres

- Miljøvurdering

- Landzonetilladelse

- Byggetilladelser

- Miljøgodkendelser

- Tilladelser til midlertidig oplagring af affald

Side 21 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

Godkendelse for oplagring i gylletank inkl. anmodning af beholderkontrol

(kommunal godkendelse)

5.4 Bortskaffelse i biogasanlæg

Det er en forudsætning for bortskaffelse af mink i biogasanlæg, at minkene in-

den da er forarbejdet på et godkendt forarbejdningsanlæg, hvor de skal behand-

les ved ”metode 1”/tryksterilisering (findeling til 50 mm, opvarmning til 133 gra-

der i 20 minutter ved 3 bars tryk), inden de kan anvendes i biogasanlæg. Det be-

tyder, at de skal forarbejdes på Daka, inden anvendelsen i biogasanlæg. Daka

vurderer, at minkenes tilstand, hvor de er iblandet jord, sand og kalk vil betyde,

at deres udstyr ikke vil kunne håndtere minkene.

5.5 Afbrænding i det fri

I en situation, som ikke længere betegnes som en beredskabssituation, er det MSTs

umiddelbare vurdering, at en løsning ved afbrænding i det fri ikke kan hjemles i lov-

givningen, da der er tale om farligt affald.

MST anser det ikke som en lovlig mulighed, pga. krav til afbrænding af affald på der-

til godkendte anlæg jf. affaldsbekendtgørelsen. En afbrænding i det fri vil formodes at

være en ukontrolleret afbrænding med stor miljøpåvirkning. Det vil sige, at det vur-

deres som en storbrand i naturen, men næret med ekstra brændstof.

Affaldsbehandling, herunder afbrænding i det fri, kræver en miljøgodkendelse. I

følge Viborg Kommune, vil det være usandsynligt, at en miljøgodkendelse vil kunne

meddeles inden for rammerne af den gældende lovgivning. Derudover vurderer Hol-

stebro Kommune, at det miljømæssigt er en ringe løsning, og bør kun overvejes som

en nødløsning efter grundig overvejelse og afklaring af de miljømæssige konsekven-

ser der er forbundet med afbrænding i det fri. Ligeledes vurderer Holstebro Kom-

mune, at afbrænding i det fri vil flytte risikoen for forurening af grundvand, sø og

drikkevand til at blive en luftforureningsproblematik.

Med eksisterende miljømæssige krav til affaldsforbrænding, vurderes det usandsyn-

ligt, at en sådan godkendelse vil kunne meddeles inden for rammerne af gældende

lovgivning.

5.6 Oplagring af opgravede mink i eksisterende gylletanke

Beskrivelse af scenarie

–praktisk

På landbrug, hvor der ikke længere er husdyrproduktion, herunder minkfarme, er

der potentielt kapacitet til at oplagre opgravede mink. Oplagring kan pågå, indtil de

opgravede mink kan forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg, jf. afsnit 5.2

Alle gylletanke på landbrug, hvorpå der har været dyr i 2020 (herunder minkfarme),

er i brug indtil februar-marts måned 2021. Det skyldes, at gylle ikke må udbringes

tidligere end 1. februar. Derefter ligger der potentielt kapacitet til oplagring af opgra-

vede mink på mange landbrug (herunder minkfarme).

Side 22 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

FVST har ikke mulighed for at vurdere, om gyllebeholdere, der ikke har været i brug i

en periode, er anvendelige til sikker og lækagefri oplagring af døde mink. Etablering

af en oplagringsfacilitet til affald betyder, at der etableres et affaldsdeponi. Det kræ-

ver i udgangspunktet en miljøvurdering

. En miljøvurdering vurderes på baggrund

af oplysninger fra relevante kommuner at tage mindst 9 måneder at gennemføre.

FVST kan ikke vurdere sandsynligheden for, at en miljøvurdering på konkrete lokati-

oner vil falde ud på en måde, så de kan anvendes som affaldsdeponi. Det vurderes, at

definitionen af affaldet som klinisk risikoaffald og lugtgener er faktorer, der kan have

væsentlig betydning for muligheden for tilladelse til etablering af deponi. Etablering

af deponier i nærheden af boligområder kan muligvis være særligt problematisk.

Der er krav om godkendelse af virksomheder og anlæg, der forarbejder, håndterer el-

ler opbevarer animalske biprodukter, som udgør en betydelig risiko for folke- og dy-

resundheden. I det omfang faciliteterne egner sig til formålet, vurderes det ikke van-

skeligt at give en sådan godkendelse. Det fordrer dog, at oplagringen kan foregå sik-

kert.

Omkostninger

Minkene skal opgraves og transporteres, og efter mellemopbevaring i gylletanke bort-

skaffes endeligt ved forbrænding. Omkostninger i den sammenhæng er beskrevet i

afsnit herom, derudover tilkommer der omkostninger til transport. Det er ikke muligt

at estimere omfanget, fordi samlet behov for transport ikke er kendt på nuværende

tidspunkt.

Sammenlignet med etablering af nye gylletanke vurderes brug af allerede eksiste-

rende gylletanke at være en billigere løsning end ved nyetablering af gylletanke (ca.

40 mio. kr.). Det er med forbehold for, at der kan forekomme mindre afvigelser ift.

valg af brug af eksisterende eller nyetablerede gylletanke.

Omkostninger til forpagtning af gylletanke vurderes ikke at være en væsentlig faktor,

da gylletankene i mange tilfælde ikke kan anvendes til andre formål. I tilfælde, hvor

gylletankene skal gennemgås og istandsættes, før de kan godkendes til deponi og op-

lagring af animalske biprodukter, tilkommer omkostninger til dette.

Det er uklart, i hvilket omfang opbevaring af minkene i gylletanke kan have skadende

virkning på materialet, som tankene er bygget af pga. pH-værdien af minkene (stærkt

basiske). Det betyder, at der kan tilkomme yderligere omkostninger til re-etablering

af de forpagtede gylletanke, hvis de bliver skadede.

Dertil kommer omkostninger vedrørende miljøvurdering. Da en eventuel oplagring

formentlig skal fordeles over mange lokationer, vil der muligvis være tale om flere pa-

rallelle miljøvurderings-forløb, som hver især kan udløse omkostninger.

Miljømæssige omkostninger / konsekvenser

Det er usikkert, om gylletanke, der ikke har været i brug i en kortere eller længere pe-

riode, fx på bedrifter, hvor der tidligere har været svineproduktion, er i en tilstand,

der gør dem egnede til at oplagre opgravede mink. Denne vurdering kan fx foretages i

forbindelse med en miljøvurdering. For landbruget gælder særlige regler for oplag-

ring af gylle. Hvis en gylletank skal anvendes til et andet formål, fx affaldsdeponi, har

https://mst.dk/natur-vand/miljoevurdering/om-miljoevurderinger/

Side 23 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

de kommuner, Fødevarestyrelsen har været i kontakt med, oplyst, at den skal god-

kendes til den konkrete anvendelse. De eksisterende gylletanke (herunder på mink-

farmene) er godkendt til gylle og restvand, men ikke til opbevaring af andet materi-

ale. Det betyder, at selvom man vil anvende eksisterende gylletanke til oplagring af

opgravede mink, skal der i udgangspunktet indhentes miljøtilladelser og gennemfø-

res miljøvurdering.

Tidshorisont

Det er en forudsætning for etablering af et affaldsdeponi, at der foretages en miljø-

vurdering. På baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige for FVST, vil det tage

mindst 6-9 måneder at gennemføre en miljøvurdering, hvis denne er nødvendig.

Problemstillinger

En miljøvurdering tager minimum 6-9 måneder. Særligt kategorisering af de opgra-

vede mink som klinisk risikoaffald, hvis de skal opgraves indenfor 6 måneder efter

nedgravningen, og lugtgener er væsentlige udfordringer.

Det er uklart, om tilstanden af eksisterende gylletanke er tilstrækkelig til, at oplagring

kan ske sikkert.

5.7 Spredning af mink på landbrugsjord

Det er foreslået at processere de opgravede mink til mindre dele, hvorefter de kan

spredes på marker i det fri

. Materialet skal betragtes som klinisk risikoaffald, og en

affaldsbehandling kræver en miljøgodkendelse. Det er derudover ikke tilladt at

sprede døde dyr direkte på landbrugsjord. Det gælder såvel smittede mink som mink

fra raske besætninger. Derudover er der tale om klinisk risikoaffald, og det skal hånd-

teres i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelse og MSTs vejledning til håndte-

ring af klinisk risikoaffald.

Det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen om animalske biprodukter jf. lov-

givning.

5.8 Vurderet i regi af NOST

En række mulige løsninger blev vurderet i forbindelse med indsatsen i NOST. Gene-

relt var der behov for løsninger, som med sikkerhed kunne tages i brug umiddelbart,

havde betydelig kapacitet og hensigtsmæssig lokalitet. Løsninger med længere tids

proces ift. miljøgodkendelse var ikke mulige scenarier. Nedenfor er listet alternative

løsninger, som blev vurderet ikke at være mulige.

Daka

Daka har genovervejet om minkene fra hullerne alligevel vil kunne behandles på

anlægget i Randers. Det blev overvejet, om fabrikken kunne deles op i to (med

den ene halvdel udelukkende til mink fra gravene). Der er dog visse fælles pro-

cesser, som alt materiale indledningsvist skal igennem i begyndelsen af bearbej-

delsesprocessen. Det udstyr, der anvendes til denne del af processen, er både

Forslag indkommet på områdebeboermøde med Fødevareministeren d. 7. november 2020.

Side 24 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

kostbart og følsomt. Selv en begrænset mængde sandkorn vil kunne ødelægge

det.

Lagring på skib/ pram ved havn

I regi af operationen i NOST blev det undersøgt, om der var mulighed for midlertidigt

at oplagre døde mink på et skib eller pram i en havn. Det har ikke været muligt at

finde et egnet skib eller pram, der vil kunne håndtere opbevaring af minkene.

Oplagring i frysecontainere

I regi af operationen i NOST blev det undersøgt, om der var mulighed for midlertidig

oplagring af døde mink i frysecontainere. Transportkapaciteten var en begrænset res-

source og overordnet set var der udfordringer med at få transporteret minkene til

containerne.

Derudover kan mink med pels ikke stables og ville i det tilfælde skulle placeres indivi-

duelt på paller i containerne. Derudover var en indefrysning af mink med pels esti-

meret til at tage over 60 timer. Ligeledes er der en begrænset mængde egnede fryse-

containere til rådighed. Muligheden er derfor ikke yderligere forfulgt.

Oplagring på frysehuse

I regi af operationen i NOST blev det undersøgt, om der var mulighed for midlertidigt

at oplagre døde mink på frysehus. I lighed med oplagring i frysecontainere var der

udfordringer omkring logistikken samt minkenes tilstand. Herudover var der udfor-

dringer i forhold til den påkrævede rengøring og efterfølgende godkendelse til oplag-

ring af fødevarer ved nedfrysning af zone 1 mink. Muligheden er derfor ikke yderli-

gere forfulgt.

Oplagring på tørdock

I regi af operationen i NOST blev det undersøgt, om der var mulighed for midlertidigt

at oplagre døde mink i tørdock. Det blev vurderet, at der ville være betydelige udfor-

dringer med lugtgener. Muligheden blev derfor ikke yderligere forfulgt.

Kemisk bortskaffelse fx syrebad

I regi af operationen i NOST blev det undersøgt, om der var mulighed for kemisk-

bortskaffelse af døde mink fx i syrebad. Denne mulighed blev ikke forfulgt yderligere,

da det ikke blev vurderet muligt at fremskaffe anvendelige kar, tilstrækkelige mæng-

der syre samt en lokation, der kunne håndtere bortskaffelse af de mængder mink, der

var behov for. Muligheden blev derfor ikke yderligere forfulgt.

Nedsænkning af mink i havet

I regi af operationen i NOST blev det undersøgt, om der var mulighed for at ned-

sænke døde mink i havet. Denne mulighed kræver miljøgodkendelse, hvilket ikke var

realistisk inden for den påkrævede tidshorisont. Derudover er det heller ikke tilladt

efter forordningen om animalske biprodukter. Muligheden blev derfor ikke yderli-

gere forfulgt.

Side 25 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

5.9 Nedgravning

–

status quo

Beskrivelse af scenarie

–

praktisk

Hvis minkene forbliver nedgravet i områderne ved henholdsvis Kølvrå og Nr. Fel-

ding, må det forventes, at der skal laves afværgeforanstaltninger for at sikre nærlig-

gende overfladevand og evt. grundvand, jf. afsnit 3.

Drift af anlæg til afværgeforanstaltninger vil skulle opretholdes i en årrække.

Opgravning af mink nærmere Boutrup Sø end 300 meter

Det vurderes at være praktisk muligt at fjerne de mink, der er nedgravet nærmere

Boutrup Sø end 300 meter, og afbrænde dem, enten i en mobil kremeringsovn på ste-

det eller i et affaldsforbrændingsanlæg. Konkrete forhold omkring afbrænding af af-

faldsforbrændingsanlæg eller mobil kremeringsovn er beskrevet i afsnit 5.1.

På baggrund af vurderingen af, at der ligger mellem 880-1.761 tons mink inden for

300 meter af Boutrup Sø, vil det tage op til 14 måneder at bortskaffe materialet i

Daka’s mobile kremeringsovn på stedet.

MST’s rådgivere har oplyst, at hvis minkene opgraves og nedgraves i større afstand

fra søen, vil der teknisk og økonomisk ikke være den store ændring ift. afværgetilta-

gene. Dog anbefales det, at de geologiske og hydrogeologiske forhold ved den nye pla-

cering bliver vurderet og undersøgt forinden.

Det vil

–

under hensyn til forudsætningerne i afsnit 5.1 og 5.2 vedr. opgravning, mel-

lemdeponering og bortskaffelse i forbrændingsanlæg - være muligt at opgrave de

mink, der er nedgravet nærmere Boutrup Sø end 300 meter. Løsningsmodellen be-

skrevet vil skulle skaleres.

Omkostninger

Se afsnit 4.

Derudover skal det bemærkes, at såfremt minkene forbliver i renderne, vil der være

en udgift på ca. 800.000 kr. til opførelse af hegn omkring arealerne, der skal mind-

ske risikoen for, at dyr opgraver ådslerne. Efter en periode vil hegnene kunne fjernes,

og arealerne vil kunne benyttes på samme måde som i dag. Da der ikke er tilgænge-

lige erfaringer med nedgravning af så store mængder biologisk materiale under til-

svarende forudsætninger, er det ikke muligt at estimere hvornår det vil være tilfæl-

det.

Tidshorisont

Se afsnit 5.1 og 5.2

Problemstillinger

Lokalpolitisk er der et konkret ønske om, at minkene fjernes helt fra områderne.

Dette ønske imødekommes ikke, hvis minkene forbliver nedgravede på de nuværende

lokationer.

Side 26 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

6. Opsummering

Hvis de nedgravede mink skal graves op, estimeres det, at der vil blive opgravet i alt

15.000 tons materiale, inklusiv kalk og jord.

Opgravning af aflivede mink kan gennemføres på ca. 10 dage, forudsat at der opgra-

ves 100 tons i timen i 15 timer om dagen.

Materialet kan bortskaffes ved forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg. Såfremt de

aflivede mink bortskaffes ved forbrænding inden for de næste 6 måneder skal materi-

alet håndteres som klinisk risikoaffald. På nuværende tidspunkt er der få forbræn-

dingsanlæg i Danmark, der kan forbrænde klinisk risikoaffald, og for nogle anlæg er

der behov for konstruktionsændringer og nye godkendelser fra MST, før klinisk risi-

koaffald kan forbrændes. Samlet set forventes det, at der vil kunne skabes en maksi-

mal kapacitet til forbrænding af klinisk risikoaffald på 150 tons om dagen. Om den

fulde kapacitet vil kunne disponeres skal afklares i en konkret dialog med forbræn-

dingsanlæggene.

Det vurderes, at den samlede mængde, der opgraves - 15.000 tons inklusiv jord og

kalk - vil kunne forbrændes på 3,5 måneder, så længe der er tale om klinisk risikoaf-

fald på betingelse af, at der opnås absolut maksimal kapacitetsudnyttelse på lands-

plan. Efter 6 måneder er materialet ikke længere klinisk risikoaffald, men i stedet er-

hvervsaffald, og tempoet i forbrændingen vil kunne øges markant. Formentlig vil af-

brænding herefter kunne afvikles på omkring 1�½ måned, afhængigt af hvor meget

materiale de enkelte værker rent praktisk kan aftage.

Hvis minkaffaldet kan graves hurtigt op, kan der blive behov for at finde en midlerti-

dig deponeringsløsning, fx opbevaring af materialet i gylletanke eller andre deponier,

indtil affaldet kan forbrændes.

Opbygning af nye gylletanke estimeres at tage mindst 3 måneder, forudsat at der er

indhentet byggetilladelser og landzonetilladelser. Såfremt de aflivede mink opgraves

og deponeres i nyetablerede gylletanke, anslås det at kunne ske inden for en periode

på i alt 3,5 måned.

Opbevaring af materialet i eksisterende gylletanke på landbrug er muligt, men det

kan ikke siges med sikkerhed, om gylletanke, der ikke er i brug pt., er af tilstrækkelig

kvalitet til, at der kan opbevares materiale, der udgør en smitterisiko. Egnede gylle-

tankene vil muligvis skulle gennemgå en renovering forud for ibrugtagning. Hvis der

kan findes egnes eksisterende gylletanke, vil det kunne være en hurtigere løsning end

etablering af nye tanke.

Det vurderes som udgangspunkt, at enhver håndtering af de nedgravede mink, her-

under opgravning, transport, midlertidig deponering og forbrænding, kan kræve, at

der foretages en miljøvurdering. Der kan være behov for offentligt udbud af opga-

verne, før de kan igangsættes.

Tidshorisonten for opstart for bortskaffelse afhænger i væsentligt omfang af endnu

uafklarede forhold vedrørende miljøvurderinger, konkrete tilladelser og behov for

udbud af både miljøvurderinger og logistikopgaver. Afhængigt af udfaldet af disse

udeståender tegner sig aktuelt følgende løsningsspor:

Side 27 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 4: Beregningsgrundlag vedrørende nedgravede mink fra december 2020

A. Bortskaffelse som klinisk risikoaffald

B. Mellemdeponering og herefter bortskaffelse som erhvervsaffald efter seks

måneder

C. Bortskaffelse som erhvervsaffald på affaldsforbrændingsanlæg

Nedenstående tabel viser mulige tidsforløb og foreløbige estimater for samlede om-

kostninger. Det skal understreges, at der i forhold til tid er tale om forløb, som beror

på de endnu udestående afklaringer vedr. miljøvurderinger og udbud. Detailplanlæg-

ning må også forventes at afdække yderligere forhold, som vil ændre tidsestimaterne

for forløbet.

Tabel. Estimater for omkostninger og tid på mulige løsningsspor

Note: Hertil kommer udgifter til afværgeforanstaltninger. Udgifter til afværgeforanstaltninger de samme,

uanset hvilken løsning, der vælges.

Fra de nødvendige tilladelser og leverandøraftaler foreligger, vil minkaffaldet i bedste

fald efterfølgende kunne være bortskaffet inden for en tidshorisont på 3,5 måneder.

Hvis bortskaffelse først kan ske, når minkaffaldet kan forbrændes som erhvervsaffald

efter 6 måneder, vil bortskaffelse i bedste fald være afsluttet efter 7,5 måneder.

Der vil være behov for en nærmere kvalificering af valgte løsningsspor, inden det kan

sættes endeligt i værk. Det gælder eksempelvis afsøgning af tilstrækkelig kapacitet af

egnede anlæg til mellemdeponering og muligheder for modificering af affaldsfor-

brændingsanlæg til at modtage klini sk risikoaffald med en såkaldt mammutsuger.

Side 28 af 28

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk