Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 3: Udbudsmateriale og kontrakt vedr. opgravning og transport af nedgravede mink

Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 217 § 24 Bilag 3
Offentligt

Underbilag 2.5 Notat fra Miljøstyrelsen

TILSYN MED OPGRAVNING AF JORD UNDER MINKGRAVE OG MULIG

HÅNDTERING AF DENNE JORD

Projektnavn

Projektnr.

Modtager

Version

Dato

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

Miljøstyrelsen - Mink

1100033606-017

Miljøstyrelsen

26-01-2021

JBM, DHJ, JEAL

DOH, ANRE, AGHI, JH

DOH

Dokumenttype

Notat

INDHOLD

4.1

4.2

4.3

4.4

4.4.1

4.4.2

Indledning og baggrund

Behov for supplerende opgravning af jord under minkgravene

Mængder

Opgravning og håndtering af jord

Opgravning

Midlertidigt oplag og rensning af fugtigt, lugtende jord på lokaliteterne

Bortskaffelse af opgravet jord

Økonomisk overslag

Etablering af behandlingsplads og regnvandsbassin

Bortskaffelse af jord til godkendt modtager

Litteraturhenvisning

Indledning og baggrund

Fødevarestyrelsen har i forbindelse med fare for spredning af COVID19 fra mink, etableret

massegrav med mink på de to lokaliteter i Nr. Felding, Holstebro og ved Kølvrå, Karup.

Udsivning af næringsstoffer, organisk stof og miljøfremmede stoffer fra minkene kan forurene

grundvand og overfladevand i nærområdet. Omfang af denne risiko undersøges på vegne af

Miljøstyrelsen aktuelt af Rambøll på lokaliteten i Holstebro og af COWI/Geo på lokaliteten i Karup.

Politisk er det dog besluttet, at de aflivede mink skal opgraves og bortkøres til forbrænding, uanset

resultat af de pågående undersøgelser i regi af Miljøstyrelsen. Dette arbejde med opgravning og

bortkørsel af mink skal foregå i perioden 25. maj til 15. juli 2021.

Miljøstyrelsen har på denne baggrund bedt Rambøll og COWI/Geo om en beskrivelse af tilsyn ifm.

opgravning af minkene, og samtidig estimater på jorddeponier, alt efter hvor meget jord der skal

afgraves, opbygning af disse osv.

1/6

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 3: Udbudsmateriale og kontrakt vedr. opgravning og transport af nedgravede mink

Rambøll - Opgravning og bortkørsel af aflivede mink

Behov for supplerende opgravning af jord under minkgravene

Opbygning af alle minkgravene er sket med et kalklag i bunden af graven. Tykkelse af dette kalklag

må dog formodes at være af svingende tykkelse, svarende til 5-15 cm. Der er ligeledes udlagt et 5

– 15 cm kalklag over minkene. Kalklaget er vædet med vand for at aktivere den læskede kalk, det

er dog uvist hvor store vandmængder og hvor mættet kalklaget er blevet.

Det formodes, at kalklaget i bunden af gravene har optaget en mindre del af væsken fra minkene,

og at nedsivningen derfor er begrænset lidt i forhold til den naturlige nedsivning. Det kan dog ikke

afvises på det foreliggende grundlag, at der inden opgravningen kan være sivet væske fra mink ud

af gravene til den underliggende jord. Væsentlig udsivning i den umættede jord under gravene vil

kunne konstateres ved fugtig og misfarvet jord, der lugter.

Det bemærkes, at de igangværende undersøgelser på de to minkgrave ved hjælp af skråboringer

ind under gravene og lodrette boringer omkring gravene undersøger, om der pt er sivet væsker ud

af gravene til det underliggende sand og grundvand. Undersøgelsesresultaterne foreligger 28.

februar 2021. Det skal dog nævnes allerede nu, at der er konstateret rådden lugt i en

undersøgelsesboring nedstrøms massegraven i Karup.

Det er Rambølls og COWI/Geo’s anbefaling, at jord/sand under det etablerede kalklag i alle

minkgrave bortgraves, hvis det fremstår fugtigt, misfarvet eller lugter, som følge af nedsivning fra

minkene. Det anbefales, at der udføres et løbende miljøtilsyn i forbindelse med udgravningen, som

sikrer at jorden bortgraves i det omfang det er muligt under hensyntagen til udgravningens

stabilitet. Vi har generelt forudsat, at der ikke opgraves under grundvandsspejlet og i større dybde

under gravene (i Nr. Felding er der nogle steder 8 m til grundvandsspejlet).

Når mink og kalk er fjernet, skal den blotlagte gravbund inspiceres mhp. at afklare ved syn/lugt, om

der er yderligere forurening, der skal fjernes.

Evt. kan ren bund dokumenteres med udtagning af jordprøver til TOC-analyse (total organisk

kulstof), hvilket dog forinden kræver, at det ved en test er dokumenteret, at den tilførte TOC fra

væsken fra mink kan adskilles fra sandets naturlige indhold af organisk stof. Analyse vil medføre

ventetid, og her bør mulighed for hasteanalyser drøftes med analyselaboratoriet. Er dette en

realistisk mulighed så bør niveauer for TOC svarende til ren bund forinden aftales med

Miljøstyrelsen. Der er i forbindelse med undersøgelserne i Kølvrå udtaget jordprøver over og under

grundvandsspejlet til undersøgelser for indhold af metaller, pH og TOC. Resultaterne vil foreligge om

en uge. Referenceanalyser på ren jord i området bør udføres for at vurdere variationen i det

naturlige indhold af organisk kulstof.

Udover de udførte og planlagte boringer kan udsivning af væske fra mink under gravenes bund

eventuelt undersøges ved stedvise prøvegravninger ved siden af og nedstrøms gravene i maj inden

opgravningen påbegyndes.

Mængder

På nuværende tidspunkt er der ikke kendskab til, hvor langt ned jord/sand vil fremstå fugtigt eller

lugtende, ligesom nedbrydningshastigheden af minkene frem til selve opgravningstidspunkt i maj

ikke er kendt. Det er ligeledes uvist, om sandet under minkene generelt vil være fugtigt og lugtende

eller om problemet vil optræde pletvist i bunden af gravene. Det vurderes som sandsynligt, at

2/6

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 3: Udbudsmateriale og kontrakt vedr. opgravning og transport af nedgravede mink

Rambøll - Opgravning og bortkørsel af aflivede mink

nedsivning af væske er fordelt meget ujævnt, således at den virkelige nedsivningsdybde stedvist er

større end den teoretiske dybde (som forudsætter helt jævn nedsivning).

Der kunne derfor arbejdes med 2 scenarier for opgravning, hhv.:

Scenarie 1: opgravning af yderligere op til 20 cm jord/sand under bund af alle minkgrave

Scenarie 2: opgravning af yderligere op til 50 cm jord/sand under bund af alle minkgrave

I Nr. Felding er minkgravenes længde i alt 1971 m. Bredden på gravene er 3 m. I Kølvrå er

minkgravenes længde i alt 1770 m /1/. Bredden på gravene er her 3 – 4 m.

Nedenfor er et groft estimat over forventede supplerende jord/sandmængder, som ville skulle

håndteres for at hindre en fortsat forurening af grundvand og overfladevand ud fra de to scenarier

ovenfor.

Nr. Felding, Holstebro

5.900 m

1.200 m

Kølvrå, Karup

5.750 m

1.150 m

Areal af anlagte minkgrave

Jordmængde ved scenarie 1

– op til 20 cm under bund

Jordmængde ved scenarie 2

– op til 50 cm under bund

3.000 m

2.900 m

Ved beregning af mængder er regnet med, at der opgraves sand i en bredde, der svarer til

minkgravens bredde i bunden. Der er således ikke taget hensyn til, at der eventuelt kan være sket

en mindre horisontal spredning af væske udenfor gravbredden. Der er endvidere ikke taget hensyn

til, at der skal graves med anlæg, hvilket vil sige, at skråningerne i de oprindelige grave vil blive

flyttet udad, når der graves dybere. Jorden i skråningerne vil også kunne være forurenet.

Viser det sig, at der stedvist findes dybereliggende forurening, kan scenarierne udvides forholdsvist

enkelt. Hvis det f.eks. viser sig, at det er nødvendigt at grave til 2,5 m under gravenes bund på 20

% af arealet, vil det forøge jordmængden med yderligere ca. 3.000 m

Vi har som nævnt antaget, at der ikke skal graves under grundvandsspejlet. Viser det sig, at der

findes væsentlig forurening i aflejringerne under grundvandsspejlet, kan det overvejes, om

grundvandet skal sænkes for at muliggøre udgravning til større dybde. Eller om forureningen her

bedst fjernes ved oppumpning og rensning/bortskaffelse. Dette vil blive yderligere vurderet i

forbindelse med afværgeprogrammet, der leveres 28. februar 2021.

Opgravning og håndtering af jord

4.1 Opgravning

Opgravningen af minkene forventes foretaget i sektioner, hvis størrelse delvis vil være bestemt af

affaldsmodtagers kapacitet.

Minkene er afdækket med 1,3 – 2,5 m rent jord. Indenfor den sektion, der arbejdes i, opgraves den

rene jord fra terræn og ned til overside kalklag. De rene materialer oplægges langs minkgraven,

med henblik på tilbagefyldning. Der føres tilsyn ved opgravningen af den øvre 1,3 – 2,5 m sand/jord

for at sikre, at der ikke er mink i denne jord. Materialerne lægges i en afstand fra graven, der

3/6

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 3: Udbudsmateriale og kontrakt vedr. opgravning og transport af nedgravede mink

Rambøll - Opgravning og bortkørsel af aflivede mink

sikrer, at siderne af graven ikke skrider sammen ved fortsat udgravning. Kalk, mink og den jord,

der uundgåeligt vil følge med opgraves og læsses direkte på enten lastbil eller dumper og

transporteres til affaldsmodtager eller eventuelt først til omlastningsplads.

Efter mink og det nederste kalklag er bortgravet indenfor sektionen besigtiger miljøtilsynet bunden

af udgravningen. Det skal bero på en konkret vurdering, om det er forsvarligt at gå ned i

udgravningen i forbindelse med kontrollen eller om kontrollen skal foretages fra kant af udgravning.

Hvis kontrollen foretages fra kanten, kan gravemaskineføreren på tilsynets foranledning optage

mindre mængder jord, som tilsynet kan inspicere. Tilsynet afgør, om der er behov for at afgrave

vådt, fugtigt, misfarvet og/eller lugtende sand i bunden af graven og til hvilken dybde, der skal

graves. Hvis dette er tilfældet, opgraves sandet og læsses direkte på dumper/lastbil.

Den rene jord oplagt langs minkgraven tilbagefyldes i hullet, når det er godkendt af tilsynet. I

perioden, som beskrives nedenfor, vil der forventeligt være fordybninger på skønsmæssigt 0,2-1,5

m i de opgravede arealer.

4.2 Midlertidigt oplag og rensning af fugtigt, lugtende jord på lokaliteterne

Som drøftet på mødet 22.1.2021 behandles i det følgende den løsning, hvor jorden oplægges on-

site mhp. omsætning af evt. udsivende organiske stoffer og næringsstoffer. Fordelen ved at

behandle sandet på lokaliteterne er, at der spares transport, modtageromkostninger og tilførsel af

erstatningssand til retablering af gravene. Ulempen er at der er omkostninger til etablering af

behandlingsplads.

Jorden transporteres med dumper fra opgravningsstedet hen til en midlertidig oplagsplads, hvor det

oplægges i miler. På hver lokalitet etableres en plads til midlertidigt oplag af opgravet, fugtig og

lugtende jord. Jorden skal henligge på pladsen indtil det organiske materiale i jorden er nedbrudt på

naturlig vis. Princippet for oplægning og behandling af jorden vil være det samme uanset scenarie

jf. ovenfor og uanset om lokaliteten er Nr. Felding eller Kølvrå. I nedenstående eksempel er anvendt

scenarie 2 (0,5 m afgravning) i Nr. Felding.

Sandet oplægges i miler. Milerne foreslås oplagt med en bredde på ca. 4 m i bunden, ca. 2 m høje

og med en bredde på ca. 1 m i toppen. Ved en jordmængde som ved scenarie 2 i Nr. Felding skal

der oplægges 3.000 m

jord, hvilket fx vil svare til 10 stk. 75 m lange miler, der kan rummes på en

plads, der er 50 m x 85 m. På et areal på 50 m x 85 m vil der være plads til kørearealer og der vil

være plads til en ekstra mile, hvilket vil være nødvendigt for at kunne ”rulle” milerne (mile 1

omplaceres på den tomme plads, mile 2 placeres, hvor mile 1 lå osv.). Flytningen (”rulningen”) af

milerne har til formål at få homogeniseret og iltet jorden i milerne således, at nedbrydningen sker

hurtigere. Det forventes som udgangspunkt, at milerne skal rulles hver 4. uge. Flytningen af jorden

i milerne foretages med gravemaskine. Skønsmæssigt forventes jorden at skulle behandles på

pladserne i en periode på op til 1 år. I denne periode vil der forventeligt kunne forekomme

lugtgener i området, især i forbindelse med vending af milerne.

Opbygning og afvanding af oplagspladserne skal godkendes af hhv. Viborg og Holstebro Kommune

og evt. også af grundejer/Forsvaret. Pladserne skal detailprojekteres i forbindelse med udbud af

opgravningsprojektet. Pladserne forventes opbygges af sand og stabil grus og med membran til

hindring af nedsivning af regnvand, der har været i kontakt med den forurenede jord i milerne. I Nr.

Felding og i Kølvrå er det ikke muligt at lede vand fra pladsen til spildevandssystemet. Vandet

forventes derfor at skulle opsamles i tanke og transporteres til renseanlæg. Der må forventes krav

til dokumentation af oprensningseffekt og stofindhold i det opsamlede vand.

4/6

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 3: Udbudsmateriale og kontrakt vedr. opgravning og transport af nedgravede mink

Rambøll - Opgravning og bortkørsel af aflivede mink

Når den kemiske og biologiske nedbrydning af det organiske materiale i jorden på pladserne er slut

og jorden er ren, dvs. lugtfri, transporteres jorden tilbage til minkgravene og der foretages en

endelig afdækning og planering af arealerne.

Pladserne skal efterfølgende sløjfes. Membran skal til deponi. Sand anvendt til beskyttelse af

membran kan formentlig planeres ud. Stabilgruset er visuelt ikke så egnet som slutafdækning. Med

lidt planlægning burde det dog være muligt at indbygge stabilgruset i minkgravene og så afslutte

med det rensede sand.

4.3 Bortskaffelse af opgravet jord

Som alternativ til oplægning og behandling af jorden på de to lokaliteter, kan jorden bortskaffes til

godkendt modtager – enten deponi eller komposteringsplads. Fordelen ved denne løsning er, at den

er hurtig og ikke kræver tilladelser til etablering af midlertidigt oplag.

I eksemplet scenarie 2 i Nr. Felding vil det betyde, at der skal bortskaffes ca. 5.400 tons jord (200 –

300 lastbiltransporter). Jorden vil skulle bortskaffes direkte fra opgravningsstedet eller eventuelt fra

omlastningsplads, hvis det ikke er muligt at køre helt frem til opgravningsstedet med lastbil. Der vil

ikke være mulighed for midlertidig oplægning af jorden og det må derfor antages, at der i et vist

omfang vil forekomme transport af ikke fyldte lastbiler.

Afhængig af kravene til reetablering af arealerne vil det kunne blive nødvendigt at tilføre sand til

lokaliteterne svarende til den bortskaffede jordmængde.

4.4 Økonomisk overslag

I nedenstående er angivet et indledende overslag på omkostningerne til etablering en

behandlingsplads på lokaliteterne og på bortskaffelse af jorden til godkendt modtager. Alle beløb er

eksklusiv moms.

4.4.1

Etablering af behandlingsplads og regnvandsbassin

Der er igen taget udgangspunkt i scenarie 2, Nr. Felding, hvilket vil sige at der skal kunne

behandles 3.000 m

jord. Pladsen skal være ca. 4.500 m

. Pladsen opbygges nedefra af 10 cm

bundsikringsgrus, membran, 10 cm bundsikringsgrus og 20 cm stabilt grus II. Der regnes med en

bentonit lermembran godkendt til deponier. Pladsen indrettes med fald og afvander til et

regnvandsbassin med tæt bund. Bassinet skal ud fra en et årig regnhændelse kunne rumme 100 m

vand. Fra bassinet skal vandet pumpes til tankvogne og bortskaffes til renseanlæg.

Overslagspris for etablering af behandlingsplads: kr. 950.000,-

Overslagspris for etablering af regnvandsbassin: kr. 150.000,-

Hvis kommunerne vil godkende en pvc membran i stedet for bentonitmembran kan prisen for

etablering af pladsen reduceres med ca. kr. 150 - 200.000,-.

Transport af regnvand til renseanlæg og modtageromkostninger er ikke prissat. Omkostninger til 10

– 12 gange ”rulning” af miler, genindbygning af sand/stabil grus og deponering af membran er ikke

prissat.

4.4.2

Bortskaffelse af jord til godkendt modtager

RGS Nordic har oplyst, at de forventer at Holstebro Kommune vil godkende, at de modtager jorden.

Modtager omkostninger vil være kr. 50,- pr. ton jord. Der regnes med 5.600 tons jord (3.000 m

1,8 t/m

). Afstanden fra Nr. Felding til modtager er ca. 40 km. Der regnes med en pris på kr. 2,5,-

5/6

Aktstk. 217 - 2020-21 - Bilag 3: Udbudsmateriale og kontrakt vedr. opgravning og transport af nedgravede mink

Rambøll - Opgravning og bortkørsel af aflivede mink

pr. km pr. ton. Afhængig af krav til reetablering kan det være nødvendigt at tilføre sand som

erstatning for det bortkørte.

Overslagspris modtageromkostninger:

Overslagspris, transport til modtager:

Overslagspris, erstatningssand:

kr. 280.000,-

kr. 560.000,-

kr. 150.000,-

Det forudsættes, at erstatningssandet ikke behøver at have kvalitet som bundsikringsgrus, men kan

bestå af overskudsjord fra projekter i lokalområdet.

/1/

Litteraturhenvisning

Kort over deponiområde, Karup, version 3, med angivelse af data for minkgrave, udarbejdet

af Cowi.

6/6