Transportministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
19. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingsmedlem Niels Flemming Hansen (KF) har den 13. april
2021 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1313:
Hvad er ministerens holdning til den igangværende debat i Vejle
Kommune, hvor der stilles spørgsmålstegn ved hele lovligheden i
den pågældende udbudsproces om salg af Posthusgrunden?
Svar:
Salg af statens faste ejendom skal, jf. Budgetvejledningens punkt
2.2.16.1, ske ved indskud i Statens Ejendomssalg A/S (Freja Ejen-
domme A/S). Hvor vægtige grunde taler herfor, kan fast ejendom
dog sælges uden indskud i Statens Ejendomssalg A/S og uden of-
fentligt udbud.
I forhold til salget til NPV A/S er vægtige hensyn, at arealet skal
anvendes til kommunalt vejprojekt i forbindelse med byudviklings-
projektet, at erhvervelsen af arealet i lokalplanen er en forudsæt-
ning for byudviklingsprojektets gennemførsel, samt at det vil
kræve et nyt plangrundlag, såfremt arealet skulle kunne sælges til
anden side. Derfor foreslås salget foretaget uden indskud i Freja
Ejendomme A/S samt uden offentligt udbud.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht