Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 14
Offentligt
2278272_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 4 (Aktstykke 14):
I brev af 4. november 2020 har udvalget efter ønske fra Troels Lund
Poulsen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete erhvervsskoler, der har gjort brug
af bevillingen for et ekstraordinært udstyrsløft af skolepraktikcentrene,
og om det har været et krav, at indkøbet skal påtegnes med et revions-
regnskab? Vil ministeren desuden oplyse, hvad der er blevet indkøbt for
bevillingen, når dette er indberettet til ministeriet?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet har i dialog med arbejdsmarkedets
parter udarbejdet en fordelingsnøgle af midlerne, som efterfølgende har
været i høring i Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Idet midlerne først kan udbetales efter aktstykket er tiltrådt, kan det ikke
oplyses, hvilke konkrete erhvervsskoler der har gjort brug af bevillingen.
Der vil i forbindelse med udmøntningen af midlerne ikke blive stillet
krav om specifikt revisionspåtegnet regnskab for disse midler. Midlerne
vil indgå i skolernes samlede reviderede regnskab.
Af aktstykket fremgår det, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ind-
samler information om, hvad skolerne har anvendt midlerne til. Når
dette er sket, oversender Børne- og Undervisningsministeriet gerne in-
formation om anvendelsen af midlerne til Folketinget, såfremt der er et
ønske herom.
Med venlig hilsen
11. november 2020
Sags nr.:20/21
Pernille Rosenkrantz-Theil