V 80 Om forhandlingerne med andre lande om fængselspladser.

Samling: 2019-20
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
02-06-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget bemærker med bekymring, at indsatte i Danmarks fængsler og arresthuse i stigende grad er udlændinge, og understreger, at udlændinge, der begår kriminalitet, ikke skal optage plads i danske fængsler. Folketinget minder om, at den tidligere borgerlige regering sammen med Dansk Folkeparti igangsatte et arbejde for at etablere eller leje danske fængselspladser i udlandet, men konstaterer samtidigt, at det går meget langsomt med at få sendt flere kriminelle EU-borgere til afsoning af straf i deres eget hjemland. Det er bekymrende, at den socialdemokratiske regering endnu ikke har indgået en sådan aftale, på trods af at der har været forhandlinger længe. Folketinget pålægger derfor regeringen at orientere Folketinget hvert kvartal om fremdriften i arbejdet med at sikre, at udlændinge, der dømmes her i landet, afsoner i deres hjemland eller i et andet land end Danmark.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 39 (V, DF, KF og LA), imod stemte 53 (S, RV, SF, EL, ALT og Sikandar Siddique (UFG)), hverken for eller imod stemte 3 (NB).
Fremsat under: