V 48 Om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen.

Samling: 2019-20
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
17-01-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at de fleste udlændinge, der er kommet til Danmark, bidrager til det danske samfund, men at indvandringen fra særligt ikkevestlige lande har udfordret integrationen, sammenhængskraften og skabt parallelsamfund. Folketinget konstaterer, at regeringen har hævet de sociale ydelser til arbejdsløse udlændinge, hvilket vil få en negativ effekt på såvel integrationen som tilstrømningen til Danmark. Folketinget konstaterer, at udgangspunktet for vellykket integration i Danmark er, at udlændinge, der kommer til Danmark, tager danske frihedsværdier til sig, lærer dansk og bidrager til fællesskabet ved at arbejde og uddanne sig. Folketinget har som mål, at der gøres en indsats for at bekæmpe social kontrol af særligt kvinder, og at ingen chikaneres på baggrund af deres tro, seksualitet eller køn. Folketinget ønsker, at der fortsat skal føres en konsekvent og stram udlændingepolitik, der sikrer sammenhængskraften i Danmark.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 36 (V, KF og LA), imod stemte 70 (S, DF, RV, SF, EL og ALT), hverken for eller imod stemte 2 (NB).
Fremsat under: