V 42 Om opfølgningen på krigsudredningen »Hvorfor gik Danmark i krig?«.

Samling: 2019-20
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
19-12-2019
Forslag til vedtagelse:
Som opfølgning på krigsudredningen »Hvorfor gik Danmark i krig?« opfordrer Folketinget den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives. Dertil opfordrer Folketinget den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag. I lyset af karakteren af dansk deltagelse i internationale operationer finder Folketinget, at den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 100 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: