V 35 Om at fremme udviklingen i landdistriktskommuner.

Samling: 2019-20
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
13-12-2019
Forslag til vedtagelse:
Det må være en vigtig politisk prioritet for Folketinget, at der er gode rammer for vækst og udvikling i landdistrikterne, og at væksten når ud i alle dele af landet. Det forudsætter aktiv politisk handling og opmærksomhed. De danske landdistrikter rummer mange stærke potentialer, og udviklingen i landdistrikterne viser gennem de seneste år positive tendenser. Med øget opmærksomhed kan man opnå store resultater både med hensyn til beskæftigelse og attraktivitet, hvilket er en forudsætning for øget bosætning. Med »Vækst og Udvikling i hele Danmark« fra november 2015 lykkedes det at skabe en positiv dagsorden for landdistrikterne og vores øer, et af virkemidlerne var målrettede tiltag, og det har vist sig at være et nyttigt værktøj. Partierne bag dette forslag til vedtagelse opfordrer regeringen til i alle forhold, at medtænke initiativer, der fremmer vækst og beskæftigelse, og skærmer vores landdistrikter og øer for lovgivning, der trækker i den anden retning.
Fremsat under: