V 25 Om den øgede overvågning.

Samling: 2019-20
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
06-12-2019
Forslag til vedtagelse:
Danskernes tryghed og sikkerhed er en kerneprioritet, og alle danskere skal kunne færdes frit og trygt alle steder i landet. Folketinget tager særligt afstand fra kriminel adfærd, der spreder utryghed i det offentlige rum. Vi skal aldrig acceptere, at bombesprængninger bliver hverdag i Danmark. Det er vigtigt, at politiet følger med den udvikling, der er i både kriminaliteten og på den teknologiske front. Folketinget understreger vigtigheden af at styrke politiets muligheder for at efterforske kriminalitet i det offentlige rum. Folketinget noterer sig, at politiet har efterspurgt initiativer om øget overvågning, som har stor værdi for politiets efterforskning af alvorlig kriminalitet. Folketinget er bevidst om, at der skal tages hensyn til balancen mellem retten til privatliv og den efterforskningsmæssige nytte.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 71 (S, V, DF, KF og NB), imod stemte 33 (RV, SF, EL, ALT og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: