Spm. nr. US 41

Spm. nr. US 41

Tak. Mit første spørgsmål handler om gensidig forsørgerpligt. Gensidig forsørgerpligt er jo oprindelig en lov fra 1920, som så er blevet justeret nogle gange, og som betyder, at kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister og pensionister bliver trukket i indkomst, hvis deres kæreste eller ægtefælle har et job.

Det sker f.eks. for Maria Rubin Nicolajsen og Kristian Rubin Nicolajsen. De bor i Høje Taastrup; de elsker hinanden; de er gift. Desværre betyder de eksisterende regler, at Maria bliver trukket op til 7.000 kr. om måneden, fordi Kristian arbejder som skraldemand. Maria er førtidspensionist, fordi hun lider af en diskusprolaps. Hendes diske i ryggen smuldrer simpelt hen. Hun har både protese og stativ i ryggen. Og som statsministeren nok kan forestille sig, er det nogle gange en tough hverdag for Maria.

Ekstra hårdt bliver det dog, fordi Maria ligesom mange andre danskere ovenikøbet skal trækkes i indkomst, fordi hendes mand har et arbejde. Det synes jeg ikke er rimeligt. Det synes vi i Alternativet ikke er rimeligt. Men hvad mener statsministeren? Synes statsministeren, det er rimeligt, at folk – heriblandt mange syge, udsatte og fattige danskere – skal trækkes i indkomst, fordi deres ægtefælle eller kæreste har et job?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg da gerne have lov til at byde hr. Torsten Gejl velkommen til de debatter, vi har en gang imellem her i Folketingssalen. Og vi glæder os – tror jeg godt jeg kan sige på vegne af alle – til samarbejdet her.

Jeg vil egentlig gerne sige to ting: Altså, for det første er jeg ikke i tvivl om, at livet kan være svært for Maria på baggrund af det, der er sagt her. Og for det andet vil jeg sige, at gensidig forsørgelse er et gammelt princip i den danske sociallovgivning, som grundlæggende bunder i noget, synes jeg, sådan ret snusfornuftigt, nemlig at vi bygger et land på det princip, at man skal kunne forsørge sig selv. Og hvis ikke man kan forsørge sig selv, har vi et ansvar for hinanden som ægtefæller og samlevende. Og derefter har samfundet et ansvar.

Derfor har vi den gensidige forsørgerpligt. Den går mange år tilbage, og jeg synes, den har en kerne af noget, jeg gerne står på mål for. Det betyder jo ikke, at der ikke kan være eksempler, hvor der er mennesker, der har det svært og kommer i klemme. Det har jeg meget stor forståelse for. Men princippet om gensidig forsørgerpligt mener jeg sådan set vi skal holde fast ved.

Hr. Torsten Gejl.

Tak for den varme velkomst. Folketinget har jo netop behandlet et borgerforslag om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt. Borgerforslaget er faktisk det mest populære forslag nogen sinde, i og med at det nu er det forslag, der har fået allerflest underskrifter. Og på torsdag har jeg indkaldt finansministeren og beskæftigelsesministeren i samråd om sagen, fordi regeringen har afvist borgerforslaget med henvisning til, at det skulle koste 12,3 mia. kr. at afskaffe gensidig forsørgerpligt for pensionister og for førtidspensionister.

Ifølge et svar fra finansministeren er prisen dog 460 mio. kr., hvilket jo må siges at være en del lavere. Jeg vil derfor gerne spørge statsministeren, om de her tal kunne få regeringen til at genoverveje sin holdning. Der findes jo også dynamiske effekter og forskellige afledte besparelser og indtægter, man kunne regne med. Og hvis det ikke er sådan, hvad vil regeringen så gøre for at sikre, at det ikke bliver for dyrt for de her mennesker at forelske sig? For jeg går ikke ud fra, at Socialdemokratiet synes, det er i orden, når det viser sig, at mange syge og udsatte danskere faktisk ikke har råd til at bo sammen med den, som de elsker.

Statsministeren.

Jamen jeg synes, at det, der ligger til grund for spørgsmålet, jo er, at det er dårligt, at vi også har et ansvar over for hinanden – og det synes jeg ikke det er. Og jeg mener jo helt ind i min grundvold, at man skal forsørge sig selv, og at man gerne hver eneste morgen skal vågne op og tænke: Hvad kan jeg bidrage med til det her samfund? For det er den eneste måde, vi kan få et samfund til at fungere på. Så kan man være forhindret i det i perioder, og for meget, meget få menneskers vedkommende vil man igennem et helt liv ikke kunne gøre det. Men udgangspunktet bliver jo nødt til at være, at man arbejder og forsørger sig selv, og at man har et ansvar, når man lever sammen som familie eller som ægtefæller, før vi andre har det ansvar.

Og derfor er argumentet – for os som regering – for ikke at ville afskaffe den gensidige forsørgerpligt ikke først og fremmest et økonomisk hensyn. Sådan et er der i øvrigt også, men det ikke det, der er det primære. Det er egentlig, at jeg synes, det er et grundlæggende sundt princip, at vi indretter vores lovgivning, med henblik på at så mange som overhovedet muligt klarer tingene selv.

Hr. Torsten Gejl for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak. Vi har jo tradition for i Alternativet at spørge vores medlemmer om et spørgsmål til statsministeren, hver gang vi har de her runder. Vores medlemmer forholder sig en del til sprøjtegifte.

I weekenden kunne man læse om, hvordan sprøjtegifte ender i vores grundvand og vores drikkevand. Alternativets medlemmer er meget bekymret for den udvikling. Derfor vil de gerne vide, hvad statsministeren vil gøre for at sikre vores grundvand; f.eks. om regeringen vil støtte forslag, der forbyder eller udfaser brugen af sprøjtegifte.

Statsministeren.

Først og fremmest tak for spørgsmålet, også til medlemmerne, og jeg synes, det er et meget, meget relevant spørgsmål at stille. Det er i mine øjne helt uacceptabelt, hvad vi ser i forhold til bl.a. ulovlige sprøjtemidler, som når vores grundvand. Det er jo en af de vigtigste ressourcer, vi har som samfund, så det skal vi passe bedre på.

Jeg ved, at miljøministeren arbejder videre med det her spørgsmål både i den aftalekreds, der er, bag pesticidstrategien og i samarbejde med Dansk Landbrug. For landbruget skal tage et ansvar for det her; politisk skal vi selvfølgelig også tage et ansvar for at passe bedre på vores grundvand, end hvad tilfældet er i dag. Så tak for også det spørgsmål.

Tak til hr. Torsten Gejl. Spørgsmålet er slut.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.