Spm. nr. US 21

Tak for ordet. For et par måneder siden tegnede finansministeren et lidt dystert billede af dansk økonomi og sagde, at der var mørke skyer over dansk økonomi med henvisning til brexit og dalende internationale konjunkturer. Dertil kan man jo også lægge betydelige flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked. Nationalbankens direktør fulgte også trop og sagde, at der faktisk var en betydelig risiko for, at dansk økonomi vil befinde sig i recession inden for de næste par år.

Set i det lys kan det jo godt undre, at man ikke har set regeringen gøre så meget som de mindste antræk til at antyde snerten af at have ambitioner om at øge den økonomiske vækst mærkbart, lave reformer, der sikrer, at der er flere, der kommer i arbejde, og at det bedre kan betale sig at arbejde. Tværtimod bevæger det sig lidt i den anden retning, for der er næsten indledt en lang offensiv mod det arbejdende Produktionsdanmark, mod det konkrete Danmark, hvor man siger, at nu tredobler vi arveafgiften, vi tredobler reduktionskravet til dansk landbrug sådan lidt ud af det blå og som en tyv om natten. Tusind tak for de gode arbejdspladser og de gode eksportløsninger fra det røde flertals side, højere ydelser til dem, der ikke laver noget, højere skatter til dem, der laver noget, og en erhvervsminister, der bruger det meste af sin tid på at holde sine embedsmænd i gang med at lave regler og bureaukrati i stedet for at holde hjulene i gang i dansk økonomi. Der savner jeg lidt de socialdemokratiske politikere, der har været der igennem tiden, og som har sagt, at gode tider skal gøres bedre, og at gode tider ikke skal gøres kortere.

Der er selvfølgelig mange måder, hvorpå man kan øge væksten og beskæftigelsen, det anerkender jeg. En af dem er lavere skat, at man så at sige skattepolitisk giver danskerne et Black Friday-tilbud. Derfor er spørgsmålet: Anerkender regeringen, at der faktisk stadig er et stort uforløst potentiale i forhold til skattereformer, der kan gøre os rigere, kan være med til at fremtidssikre velfærdsstaten og de offentlige udgifter, og ville det ikke præcis være udtryk for rettidig omhu, når der er de dystre udsigter, som finansministeren har redegjort for?

Statsministeren.

Spørgeren sagde i hvert fald en ting rigtigt. Det er muligt, der også var flere rigtige elementer, men jeg hæftede mig i hvert fald ved en ting, jeg er enig i, nemlig at der er mange måder at gøre gode tider bedre på, og at der er mange måder at fremme vækst på. Det er jo det, der er den afgørende diskussion. Et tankeeksperiment, og det er jo kontrafaktisk historieskrivning, og det skal man passe på med, men hvis man bare lige forestiller sig, at Danmark ikke var blevet førende på vindenergi, hvis ikke folk før os her og ikke mindst ude i dansk erhvervsliv og i forskningen havde sagt, at vi vil være nogen af de bedste på vindenergi, hvordan havde dansk økonomi så set ud?

Det interessante, når man kigger på dansk økonomi nu, er, at vores nabolandes økonomi klarer sig dårligere end den danske, og en af grundene til, at Danmark klarer sig godt, er på grund af vind. Det er også på grund af livescience og andre ting, vi er dygtige til, men en del af den danske succes i dag er jo sket på baggrund af de beslutninger, der på et tidspunkt er truffet omkring forskning, omkring erhvervspolitik og omkring uddannelse. Det bedste, vi kan gøre nu, er at sikre et stærkt grundlag for Danmark også i fremtiden, og det hviler i mine øjne først og fremmest på at bruge flere penge på forskning, så vi finder de nye løsninger og den nye teknologi, sørge for, at vores børn og unge kommer bedre i vej, får et bedre uddannelsesfundament at stå på.

Den tidligere regering, inklusive spørgerens eget parti, har jo skåret markant ned på uddannelse, og det mener jeg har været en fejlbeslutning og en forkert måde at drive dansk økonomi på, men det er vi i gang med at gøre op med – håber jeg.

Alex Vanopslagh, værsgo.

Jeg tager meget gerne en diskussion om, hvorvidt pso-afgiften endte med at koste flere arbejdspladser, end den har skabt, for det kan vi sagtens lave nogle beregninger på, og jeg skal nok rette ind efter de beregninger. Jeg må jo tolke svaret på spørgsmålet som et nej, og at den her regering faktisk som en af de eneste socialdemokratiske regeringer i nyere tid ud over Anker Jørgensens ikke har nogen ambition om at lave skattereformer. Det er sådan, jeg hører svaret.

Jeg synes, der er en ærgerlig tendens til, at statsministeren glemmer, at statsministeren ikke længere er oppositionsleder, for en ting er, at man, når man er i opposition, sagtens kan sige, at der ikke er behov for reformer, og at vi bare skal øge det offentlige forbrug, men når man så kommer i regering, må der ligesom være en anden ansvarsfølelse. Noget af det, man kunne tage fat på, er i forbindelse med den historie, der også var i Berlingske i går, som fastslog, at den største gruppe af topskatteydere er faglærte og ufaglærte, altså dem, man ville sige er rigtige arbejdere i socialdemokratisk forstand, tusindvis af pædagoger, sosu-assistenter, håndværkere og smede og elektrikere osv. I er jo begunstiget med ikke at have en umulig opposition, så er det ikke med at udnytte det og så sige, at den gruppe af mennesker, de faglærte og de ufaglærte, hæver vi topskattegrænsen for, for det er en sund arbejderpolitik, at de kan arbejde en ekstra time eller to uden at blive flået af topskattens skarpe klo?

Statsministeren, værsgo.

Jeg deler helt grundlæggende ikke spørgerens store begejstring for topskattelettelser, og det har jeg faktisk ikke på noget tidspunkt gjort. Jeg er til gengæld meget, meget optaget af, hvordan vi fører en økonomisk politik, der gør, at Danmark også står stærkt i årene, der kommer, og det handler for mig at se om reformer, men – i al respekt – nogle reformer, der peger mere fremad. Man kunne kalde det reformer 2.0, nemlig dem, der handler om produktivitet, dem, der handler om uddannelse, dem, der handler om vores evne til at udvikle de nye svar på f.eks. den grønne omstilling, der gør, at Danmark kan blive ved med at have høj beskæftigelse. Det er i mine øjne noget af det, dansk økonomi har behov for.

Når det så handler om at fremme beskæftigelsen, så indgår jeg gerne i diskussioner af det – det står i øvrigt også i vores forståelsespapir – og en af de grupper, jeg gerne vil pege på her, er bl.a. nogle af dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, og som jeg synes vi bliver nødt til at sikre en vej ind på vores arbejdsmarked.

Alex Vanopslagh, værsgo.

Jeg er overbevist om, at vi kan være enige om, at der er produktivitetsudfordringer i det danske samfund, særlig i den offentlige sektor. Det håber jeg også er et af de områder, som regeringen vil kigge på i løbet af valgperioden, og skattereformer kan også være med til at løse produktivitetsudfordringer. Altså, hvis man letter selskabsskatten, så vil der blive investeret i ny kapital og nye medarbejdere, som øger produktiviteten, og det øger lønningerne, så det er et eksempel på, at man faktisk kan lave reformer, som statsministeren tidligere har været med til, både på topskat og selskabsskat, som er med til at øge produktiviteten, og som også er med til at gøre, at folk lægger nogle ekstra timer på arbejdsmarkedet.

Jeg synes bare, det ville være ærgerligt, hvis den her regering skulle opleve at være ledet af et socialdemokratisk parti, som sådan glemmer sin egen historie. For I har jo en rig historie i forhold til at lave reformer, herunder skattereformer. Altså, Jens Otto Krag gik til valg på det, jeg tror endda, at Viggo Kampmann lavede topskattelettelser, der var Nyrup og Lykketoft og selvfølgelig også den regering, som statsministeren selv var en del af. Og spørgsmålet er jo så: Vil man helst bare lade sig inspirere af Anker Jørgensen og sige, at vi skal ikke tænke på at fremtidssikre dansk økonomi og skabe massiv vækst, eller vil man lade sig inspirere af de mange socialdemokratiske regeringsledere, som har været med til at lave skattereformer gennem tiderne? Eller vil man bare lægge det helt på hylden?

Statsministeren.

Men det er jo interessant at se på, hvad det var for en politik, der blev ført gennem de senere år. Altså, der havde vi en borgerlig regering, der startede med at skære ned på den grønne forskning. Der var jo ingen ud over regeringen selv, der kunne se ideen i det, al den stund at en af grundene til, at Danmark klarer sig godt i dag, er, at vi er foran på det grønne.

Der har så været, synes jeg, nogle kedelige tendenser til, at man har slækket på de grønne ambitioner. Nu er vi på vej op igen, men en af grundene til, at vi i dag har høj beskæftigelse, er jo, at vi både er innovative, stærke på forskningen, er relativt højtuddannede, og samtidig er dygtige til at producere. Og at uligheden i øvrigt er så lav i Danmark, at vi kan finde ud af at arbejde sammen på arbejdspladsen. Så en af grundene til, at vi står stærkt – jeg beklager over for Liberal Alliances formand – er, fordi Danmark i høj grad er socialdemokratisk inspireret.

Tak til spørgerne, og tak til statsministeren. Hermed er spørgetimen slut.

Om et kort øjeblik skal vi i gang med en række afstemninger, men først er der nogle anmeldelser.