Skatteudvalget 2019-20
S 875
Offentligt
2178477_0001.png
20. april 2020
J.nr. 2020 - 3880
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 875 af 15. april 2020, indleveret af Ulla Tørnæs (V).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
S 875 - 2019-20 - Endeligt svar på S 875: Mener ministeren, at det i lyset af coronakrisen er hensigtsmæssigt, at medarbejdere skal beskattes af et gavekort, som virksomheden forærer dem med henblik på øget omsætning i lokale forretninger?
2178477_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det i lyset af coronakrisen er hensigtsmæssigt, at medarbejdere skal
beskattes af et gavekort, som virksomheden forærer dem med henblik på øget omsætning
i lokale forretninger?
Svar
De økonomiske konsekvenser ved COVID-19 vil utvivlsomt blive store. For regeringen
er det helt afgørende, at danske virksomheder og lønmodtagere hurtigt og effektivt hjæl-
pes, så de kommer bedst muligt igennem de nuværende udfordringer.
På skatteområdet gennemførte regeringen allerede i marts måned en forlængelse af virk-
somheders betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og moms, der øger
virksomhedernes likviditet med 165 mia. kr. Regeringen har også indført midlertidige
kompensationsordninger, der har til formål at holde hånden under de mange danske selv-
stændige og små erhvervsdrivende, der mister indtjening som følge af COVID-19 situati-
onen.
Det er efter min opfattelse muligt for virksomheder at bidrage med at afbøde de økono-
miske udfordringer for lokale forretninger uden at ændre de generelle regler for beskat-
ning af personalegoder, som har til formål at beskatte vederlag i kontanter og naturalier
ens.
Virksomhederne kan fx støtte omsætningen i lokale forretninger i forbindelse med aktivi-
teter og indkøb som led i virksomhedens drift. Det er også muligt i et vist omfang at for-
ære naturalier, som er købt i de lokale forretninger, til medarbejderne uden beskatning.
Medarbejderne bliver således ikke beskattet, hvis værdien af en sådan gave og evt. andre
mindre personalegoder i form af naturalier ikke overstiger en bagatelgrænse på 1.200 kr. i
2020.
Jeg mener således ikke, at der er behov for at lovgive om ændrede regler for beskatning af
personalegoder.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at regeringen følger udviklingen af COVID-19 situationen
nøje, og er klar til at se på yderligere tiltag, hvis de initiativer, der allerede er gennemført,
ikke er tilstrækkelige.
Side 2 af 2