Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 15-04-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPGSM
Sagsnr.: 2003718
Dok. nr.: 1147786
Medlem af Folketinget Søren Espersen (DF) har den 25. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S 836 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 836:
”
Vil ministeren oplyse, hvorledes han på baggrund af oplysninger i Jyllands-
Posten onsdag den 25. marts 2020 agter at komme det betrængte grønlandske sund-
hedsvæsen til hjælp?”
Svar:
Sundhedsressourcerne i Danmark kan vise sig at være knappe, men vi er fra dansk
side indstillet på, så vidt det er muligt, at der ydes støtte til Grønland og Færøerne,
hvis det bliver nødvendigt. Vi samarbejder og hjælper hinanden i rigsfællesskabet.
Det gælder også i denne situation, hvor der løbende er en tæt dialog både på politisk
niveau mellem regeringen og Naalakkersuisut og landsstyret på Færøerne, herunder
mellem regeringslederne, og mellem myndighederne.
Den Nationale Operative Stab følger udviklingen i hele rigsfællesskabet og er i lø-
bende dialog med de grønlandske og færøske myndigheder, herunder om muligheder
og behov for at iværksætte hjælpeforanstaltninger.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at sundhedsområdet i Grønland er overtaget, og det er såle-
des selvstyret, der har ansvaret for sundhedsberedskabet og håndteringen af ny co-
ronavirus i Grønland.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Gry Midttun