Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
S 764
Offentligt
2161055_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 2708
Doknr.
218666
Dato
11-03-2020
Medlem af Folketinget Mette Hjermind Dencker (DF) har d. 4. marts 2020 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 764 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 764:
”Hvad
er ministerens holdning til, at Veganerpartiet i en reklame på Facebook lokker
med »gratis hjælp til grøn mad« og »opskrifter til 2 uger«, hvis man skriver under på
en vælgererklæring?”
Svar:
Et parti, der som Veganerpartiet indsamler vælgererklæringer med henblik på at stille
op til valg til Folketinget, skal sikre sig vælgernes samtykke til, at deres e-mailadresser
bliver indlæst i vælgererklæringssystemet som støttetilkendegivelser for partiet.
Der er ingen regler i valglovgivningen, der forbyder, at partiet også udsender opskrif-
ter og lignende til personer, der samtidig har skrevet sig op til at modtage et nyheds-
brev fra partiet.
Dette kan ikke sammenlignes med at betale for en stemme, hvilket som bekendt er
forbudt efter straffelovens § 117, nr. 4, hvoraf det følger, at den, som ved bl.a. valg til
Folketinget yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at stemme
på en vis måde eller til at undlade at stemme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år.
Så længe Veganerpartiet holder sig inden for lovgivningens rammer, har jeg som soci-
al- og indenrigsminister ingen holdning til, hvordan partiet promoverer sig selv over
for potentielle vælgere og støtter gennem nyhedsbreve og lignende.
Med venlig hilsen
Astrid Krag