Spm. nr. S 742

2) Til udenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Er udenrigsministeren enig i, at forfølgelsen af kristne rundtom i verden er så alvorlig, at det nærmer sig en karakter af folkemord, og hvilke initiativer vil regeringen da tage for at hjælpe de mange millioner forfulgte kristne?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Er udenrigsministeren enig i, at forfølgelsen af kristne rundtom i verden er så alvorlig, at det nærmer sig en karakter af folkemord, og hvilke initiativer vil regeringen da tage for at hjælpe de mange millioner forfulgte kristne?

Udenrigsministeren.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Jeg deler bestemt bekymringen for angreb på religions- og trosfriheden. Det gælder særlig de alvorlige angreb, der i disse år finder sted over for religiøse mindretal, herunder kristne, samt på ikketroende verden over. Regeringen fremmer aktivt religions- og trosfriheden i det internationale arbejde med at fremme menneskerettighederne.

Når det kommer til spørgsmålet om folkedrab, som spørgeren er inde på, er det et emne, der reguleres, hvilket er spørgeren velbekendt, af FN's folkedrabskonvention. Den lægger vægt på, at den bagvedliggende hensigt er helt eller delvis at ødelægge en national etnisk, racemæssig eller religiøs befolkningsgruppe. Betegnelsen folkedrab har således et specifikt juridisk indhold. Det indebærer bl.a., at en afgørelse af, om bestemte begivenheder kan betegnes som folkedrab i konventionens forstand, skal hvile på en analyse, som det typisk vil være op til domstolene at foretage. Og regeringen er jo ikke en sådan juridisk instans.

Jeg deler fuldstændig bekymringen, men der er særlige forhold omkring, hvornår man kan karakterisere noget som folkedrab, og det ved spørgeren selvfølgelig godt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Okay, og når jeg spørger på den her måde, er det jo selvfølgelig, fordi bl.a. organisationen Åbne Døre, som har beskæftiget sig meget med det, konstaterer, at der er et sted mellem 280 og 300 millioner kristne rundtomkring på kloden, som er forfulgte. De opgør det sådan, at 80 pct. af alle de folk, der rundtomkring i verden er forfulgt på grund af deres tro, er kristne. Og det er jo et ganske betragteligt tal, som jeg synes må kalde på en vis handling fra en dansk udenrigsminister.

Danmark er et kristent land, og det her er vores trosfæller rundtomkring i verden. Selv om vi måske ikke deler nation, er det folk, vi deler en vis form for religionshistorie med. Og derfor bør de forfulgte kristne fylde noget ganske særligt i et ministerium som Udenrigsministeriet.

Jeg konstaterer, at i Storbritannien er man mere opmærksomme på det her, end vi tilsyneladende er i Danmark. Boris Johnson brugte tid på det i sin nytårstale og adresserede netop problemet med forfulgte trosfæller rundtomkring i verden. Og jeg ville da håbe, at den danske udenrigsminister ville gøre det samme. I Storbritannien har man ovenikøbet fået lavet en decideret rapport under udenrigsministeriet, som kortlægger, hvordan forfulgte kristne har det, eller hvordan kristne generelt har det i de lande rundtomkring i verden, hvor de end måtte befinde sig i Storbritanniens vidtforgrenede net af samarbejdslande. Og der ville jeg da håbe, at vi i Danmark kunne gøre det samme.

Så jeg forstår, at udenrigsministeren har svaret på første del af spørgsmålet, nemlig hvorvidt forfølgelsen af op mod 300 millioner kristne kan betragtes som et folkemord. Det kan det måske, måske ikke; det er noget med FN og jura. Fair nok. Men jeg mangler stadig svar på, hvilke initiativer regeringen så vil tage for at hjælpe de mange millioner forfulgte kristne rundtomkring på kloden.

Så går vi fra en taletid på 2 minutter til en på ½ minut.

Værsgo, udenrigsminister.

Tak. Altså, beskyttelsen af menneskerettigheder er jo en prioritet i dansk udenrigs- og udviklingspolitik, og selvfølgelig reflekterer det løbende de udfordringer, vi står i. Jeg deler fuldstændig udfordringen i, at der er kristne mindretal og andre mindretal, der er forfulgt, og Danmark har jo derfor siden begyndelsen af 2018 iværksat en særlig indsats for at fremme religions- og trosfrihed i bred forstand, herunder selvfølgelig for kristne. Og man kan sige – også meget præcist – at de kristne minoritetsgrupper bedst hjælpes ved at hjælpe alle de udsatte.

Hr Messerschmidt, værsgo.

Det er jeg ikke helt sikker på jeg forstår. Altså, Danmark er et kristent land, det er endda indskrevet i grundloven, at den lutheranske kirke har en privilegeret stilling, ja, man skal være enfoldig for ikke at kunne se, hvordan kristendommen har været toneangivende igennem de seneste 1.000 år for at opbygge det danske samfund. Så hvorfor ikke give de forfulgte kristne en privilegeret stilling, når nu 80 pct. af de, der er forfulgt på grund af deres konfession, rent faktisk er kristne?

Udenrigsministeren.

Jamen så tror jeg, at spørgeren har misforstået det, som jeg sagde til spørgeren. Altså, det er rigtig vigtigt for os at videreføre en særlig indsats for forfulgte mindretal, og trosfrihed er noget, som denne regering lægger meget vægt på. Og det er også derfor, at vi har valgt at videreføre den her særlige enhed, som vi faktisk har, for religions- og trosfrihed til beskyttelse af religiøse minoriteter, herunder kristne. Det er en enhed, der blev oprettet i 2018. Det er en, vi har videreført under den nye regering. Og det er jeg glad for.

Hr. Morten Messerschmidt, sidste spørgsmål.

Det er godt. Jeg forstod det første sådan, at man betragtede det som ét fedt, uanset hvad det var for nogle religiøse minoriteter, der var tale om her. Jeg er glad for, hvis det, udenrigsministeren siger, er, at man har et specifikt fokus på dem, som er vores trosfæller. Kunne man så forestille sig, at den danske regering ville samarbejde med den britiske? Altså, når nu man i Storbritannien, i London, har valgt at sætte det her højt på dagsordenen, dels ved at få lavet en selvstændig redegørelse, dels ved at premierministeren faktisk adresserer det i sin nytårstale, kunne man så forestille sig, at Danmark ville alliere sig med Storbritannien for at hjælpe forfulgte kristne rundtomkring på kloden?

Ministeren.

Altså, vi har et godt samarbejde med den britiske regering, også omkring trosfrihed og religiøse mindretal, og jeg vil sige, at jeg tror, at hvis man vil hjælpe religiøse mindretal, herunder de kristne selvfølgelig, så er den bedste måde at hjælpe de kristne minoritetsgrupper på ved at hjælpe alle udsatte. På den måde får man størst effekt og sikrer, at man kommer igennem med sine budskaber. Så det er noget, den her regering står på mål for. Og der er i øvrigt et godt samarbejde med mange andre, både med europæiske regeringer og andre steder i verden.

Spørgsmålet er slut. Tak til udenrigsministeren, og tak til hr. Morten Messerschmidt.

Nu går vi videre til social- og indenrigsministeren med spørgsmål fra Karina Adsbøl.