Spm. nr. S 67

30) Til børne- og undervisningsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Hvordan vil ministeren sikre, at mistanken om snyd ved eksamen i gymnasierne som f. eks. omtalt i artiklen »Hver tiende elev bryder reglerne til eksamen« ikke rokker ved tilliden til eksamensresultaterne i studentereksamen?

Skriftlig begrundelse

Artiklen er fra b.dk.

Spm. nr. S 67

30) Til børne- og undervisningsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Hvordan vil ministeren sikre, at mistanken om snyd ved eksamen i gymnasierne som f. eks. omtalt i artiklen »Hver tiende elev bryder reglerne til eksamen« ikke rokker ved tilliden til eksamensresultaterne i studentereksamen?

Skriftlig begrundelse

Artiklen er fra b.dk.

Jeg vil starte med at give ordet til fru Marie Krarup. Værsgo.

Skal det ikke lyse på en eller anden måde? Jeg kan heller ikke se tiden. (Den fg. formand (Bent Bøgsted): Der er ingen tid på oplæsning. Oplæsning af spørgsmålet først. Det er det hele.) Okay.

Hvordan vil ministeren sikre, at mistanken om snyd ved eksamen i gymnasierne som f.eks. omtalt i artiklen »Hver tiende elev bryder reglerne til eksamen« ikke rokker ved tilliden til eksamensresultaterne i studentereksamen?

Så er det børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Og også tak for spørgsmålet om snyd i gymnasiet. Også jeg bliver rystet, når jeg læser den artikel, og vi ved jo godt, at der er også ganske store udfordringer med at få hånd om den her problemstilling.

Det er selvfølgelig spørgsmålet om, at snyd ved prøverne er alvorligt, fordi det underminerer vores eksamenssystem, hvis det er sådan, at eleverne snyder til eksamen. Vi skal kunne stole på, at de resultater, eleverne leverer, også afspejler det faglige niveau, de faktisk har. Prøven og den efterfølgende karakter skal være en objektiv vurdering af det faglige niveau, og alle skal have lige vilkår. Det gælder ikke kun på de gymnasiale uddannelser, det gælder jo sådan set på hele uddannelsesområdet. Resultaterne for prøverne på de gymnasiale uddannelser anvendes ved optaget på de videregående uddannelser, og det har selvfølgelig en slagside, hvis det er sådan, at nogle kan snyde sig til at komme foran i køen.

Vi skal så selvfølgelig også passe på ikke at mistænkeliggøre alle elever på de gymnasiale uddannelser. Der er der jo selvfølgelig en eller anden balance, man skal finde. Langt de fleste vil jo faktisk gerne overholde reglerne og vise, hvad de kan, ved prøven.

Til de få, som snyder med fuldt overlæg, vil vi som regering sende et meget klart signal om, at snyd accepteres ikke. Derfor har vi også allerede i regeringen taget et skridt i den retning. Efter årsskiftet fremsættes lovforslag om at forbyde markedsføring og formidling og/eller salg af opgavebesvarelser m.v. til eleverne. Regeringen vil også gerne se på, om der skal yderligere tiltag til ud over det lovforslag. Det kan f.eks. være tekniske løsninger eller nye prøveformer.

Jeg vil slutte af med at anerkende, at vores institutioner gør et stort arbejde for at sikre gode og sikre prøvesituationer med lokale løsninger, og fra centralt hold skal vi jo så hjælpe dem på de områder, hvor de lokale løsninger ikke slår til.

Fru Marie Krarup.

Tak for svaret. Nu kom der tid på, det var godt, for jeg blev helt bekymret. Jeg er glad for at høre, at ministeren er rystet efter at have læst den her artikel, for det er, synes jeg, også virkelig rystende. Og det er jo noget, som man er nødt til at tage hånd om. Jeg er også glad for, at ministeren vil skride ind over for salg af opgaver og markedsføring af opgaver og den slags. For det er klart, at det er fuldstændig forkert, og det ødelægger vores system med skriftlige opgaver.

Men det her drejer sig bare om noget andet. Det her drejer sig om, at der, hvor man først og fremmest snyder til eksamen, altså er ved skriftlige eksamener, hvor man har adgang til internet. Den mulighed er stadig væk til stede. Der var et arbejde i gang i Undervisningsministeriet, før folketingsvalget blev udskrevet, og jeg vil opfordre til, at det arbejde bliver videreført nu efter regeringsskiftet, hvor man arbejder hen imod at gøre det umuligt at snyde til eksamen.

Jeg mener, at det er det, der bør være målet, for som ministeren også selv sagde, så fordeler vi jo nogle gratis goder til unge mennesker på baggrund af de kvotienter, som de får til studentereksamen. Hvis vi ikke kan stole på, at de resultater er i overensstemmelse med sandheden, hvis der er nogle, der faktisk kan snyde sig til et andet resultat, så bliver det en uretfærdig fordeling. Det kan vi ikke leve med, samtidig med at vi selvfølgelig heller ikke kan leve med, at der er elever, der ikke får det udbytte af undervisningen, som de skal have, fordi de ikke anser det for nødvendigt, fordi de ved, at de kan snyde til eksamen.

Derfor er det nødvendigt at sætte en fuldstændig stopper for det. Det er ikke nok at sige til eleverne: Fy, fy, skamme, det må I ikke. For det ved eleverne jo godt. Når 10 pct. af eleverne oplyser, at de har brudt reglerne – når de selv oplyser det – så tror jeg, at det er toppen af isbjerget. Så tror jeg, der er flere, der gør det, som bare ikke taler om det. Og nu er min tid gået.

Ministeren.

Der er jo flere forskellige lag i det, kan man sige. For en del af dem kommer til at gøre det uforvarende, og det duer jo heller ikke. Der, hvor man har til hensigt at snyde, mener jeg sådan set at hammeren skal falde utrolig hårdt. Der, hvor man ikke har haft det til hensigt, må vi jo både gribe i egen barm, men også forvente af eleverne, at de faktisk kender reglerne for den eksamenssituation, de skal op til. Det kræver både, at systemet kan forklare det godt, men det kræver i sagens natur også, at eleverne slår lyttelapperne ud og faktisk får fundet ud af at få sat sig ind i, hvordan reglerne er. Og så kræver det en kultur på en uddannelsesinstitution om faktisk at have et ønske om at leve op til reglerne.

Men jeg er faktisk fuldstændig enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at det arbejde, der blev igangsat af den tidligere regering på det her område, skal videreføres. Det vil sige, at vi, hvad angår den digitale prøvevagt, afventer at få nogle vurderinger tilbage af, hvad man kan gå videre med, og hvad man ikke kan gå videre med. Men vi er også meget åbne for at diskutere, hvordan det er, man anvender den her digitale nye verden, for det næste problem er jo, at der findes apps, hvor ting slet ikke er online, men ligger inde i appen, og som kan give problemer i forhold til at vurdere, hvad eleven faktisk kan. For det kan være ting, der er indlejret i de digitale redskaber, som de i dag gerne må have med.

Så jeg mener, vi står over for sådan en større udfordring her, hvor jeg kan høre, at vores målsætning for så vidt er den samme.

Tak. Fru Marie Krarup.

Jeg er helt enig i, at det er store udfordringer, vi står over for – også fordi der er mange af den generation, som skal til eksamener, som er bedre til at hacke eller i hvert fald bruge løsninger på internettet, end dem, der skal holde øje med dem, er. Det er jo derfor, vi synes, det er så vigtigt, at man reducerer adgangen til internettet, så man finder en måde, så det er umuligt at snyde. For det er ikke nok at komme med moralprædikener. Man skal også sætte eleverne i en situation, hvor de ikke kan blive fristet til at snyde. Det er os som voksne og som politikere, der har ansvaret for, at situationen ser ud på den måde. Så det er ikke nok med moralske pegefingre.

Børne- og undervisningsministeren.

Det er jeg helt enig i. Der tror jeg så også, at vi skal tage højde for netop det her med, at vi nu har været meget fokuseret på internettet. Men det, der så er næste generation af det her problem, er der jo allerede, i og med at rigtig mange af de ting, der indtil nu har været onlineredskaber, begynder at findes i en offlineversion inde i det program eller i den app, som det unge menneske har med. Det vil sige, at selv en afgrænsning fra internettet ikke afhjælper problemet, for så er der samme hjælpemidler til rådighed, som vi i de senere år har sagt at de ikke skal have adgang til på internettet. Det vil sige, at den begrænsning, vi lægger ind her, utrolig hurtigt vil have outdatet sig selv. Det vil sige, at der simpelt hen også ligger en opgave i at have en ret dynamisk tilgang til, hvordan det er, man får lukket ned for de muligheder for at anvende hjælpemidler, som vi ikke har ment politisk var nogle, man skulle have adgang til, når man gik til prøve.

Så jeg mener, der ligger en stor opgave foran os, og jeg mener, at diskussionen om adgang eller ikke adgang til internettet desværre allerede nu slet ikke er tilstrækkelig.

Tak. Fru Marie Krarup.

Ja, og derfor er det så vigtigt, at man går i gang med et arbejde på det her område. Det vil vi virkelig holde øje med om regeringen gør. For tilliden til hele vores eksamenssystem kan vakle, hvis det viser sig, at man kan blive ved med at snyde, netop med de udvidede tekniske muligheder, der jo kommer. Så vi forventer, at regeringen lever op til de gode hensigter, der har lydt i salen nu – at det skal gøres umuligt at snyde til studentereksamener.

Ministeren.

Jeg er meget glad for den fremstrakte hånd, og jeg er sikker på, at vi får et godt samarbejde om det. Det har jo simpelt hen været et af de første områder, jeg har fremsat et lovforslag på – altså at gøre det forbudt at sælge opgaver og markedsføre salg af opgaver. Jeg bliver simpelt hen decideret provokeret over, at vi som samfund stiller gratis uddannelse til rådighed, hvorefter der er nogle, der laver en forretningsmodel, der går ud på at underminere selve tilliden til det uddannelsessystem, vi har bygget op. Så jeg er helt enig, og jeg glæder mig til samarbejdet.

Så siger vi tak til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti, og til børne- og undervisningsministeren. Tak for det.

Så går vi videre til spørgsmål 31. Det er til uddannelses- og forskningsministeren, og det er et spørgsmål, der er stillet af fru Ulla Tørnæs, Venstre.