S 566 - 2019-20 - Endeligt svar på S 566: Hvad er ministerens holdning til at lade Straffelovrådet gennemgå de bebudede strafskærpelser i straffelovens kapitel 14 i regeringens nye fremmedkrigerudspil?

Retsudvalget 2019-20
S 566
Offentligt

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. januar 2020

Strafferetskontoret

Camilla Nielsen

2020-0033-0149

1366609

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 566, som medlem af Folketin-

get Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har stillet til justitsministeren den 17.

januar 2020.

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

S 566 - 2019-20 - Endeligt svar på S 566: Hvad er ministerens holdning til at lade Straffelovrådet gennemgå de bebudede strafskærpelser i straffelovens kapitel 14 i regeringens nye fremmedkrigerudspil?

Spørgsmål nr. S 566 fra medlem af Folketinget Karina Lorentzen De-

hnhardt (SF):

”Hvad er ministerens holdning til at lade Straffelovrådet gen-

nemgå de bebudede strafskærpelser i straffelovens kapitel 14 i

regeringens nye fremmedkrigerudspil?”

Begrundelse:

”Tidligere var det kutyme ved mere omfattende eller komplekse

strafskærpelser, at man har brugt Straffelovrådet til at komme

med bud. Når der er tale om hele kapitel 114, synes det at være

en rimelig opgave for dem.”

Svar:

Med initiativerne mod fremmedkrigere og terrordømte vil regeringen

skærpe straffene for terrorisme og terrorrelaterede forbrydelser, så straffene

afspejler, at der er tale om nogle af de allergroveste forbrydelser mod staten

og det danske samfund.

Jeg er enig i, at Straffelovrådet har en helt central rolle som rådgivende or-

gan i forhold til at sikre det bedst mulige strafferetlige grundlag for senere

politiske beslutninger. Det gør sig særligt gældende, når der opstår straffe-

retlige spørgsmål af principiel karakter, hvor vi kan drage meget stor nytte

af Straffelovrådets juridiske ekspertise.

Men når det kommer til spørgsmålet om, hvor hårdt vi som samfund skal

straffe personer, der begår terror og terrorlignende handlinger, har vi for mig

at se at gøre med et spørgsmål af mere politisk karakter.

De sidste 10 år har skiftende regeringer gennemført en lang række skærpel-

ser på rocker- og bandeområdet. Det har været fornuftigt, men det har sam-

tidig betydet, at strafniveauet på terrorområdet halter gevaldigt efter.

Det kan ikke være rigtigt, at vi straffer personer, der f.eks. lader sig hverve

til at begå terror, mildere, end vi straffer et bandemedlem for ulovlig besid-

delse af et skydevåben.

Regeringens forslag om at skærpe straffene for terrorforbrydelser markant

er altså udtryk for, hvordan vi som regering mener, at personer, der vender

Danmark ryggen, bør straffes.

Jeg mener derfor ikke, at der er behov for at anmode Straffelovrådet om at

se på de foreslåede strafskærpelser.