Tak først og fremmest for spørgsmålet, fru Marie Bjerre. Det er første gang, jeg oplever, at vi to mødes i Folketingssalen, og det er altid en fornøjelse. Det er også sagt med den erfaring, mine 12 år Folketinget har bragt mig. Det er jo nærmest en forpligtelse, at man på et tidspunkt som lokalt valgt også tager sager op, især over for transportministeren. Så det har jeg set frem til. Jeg kan afsløre, at der stadig væk er enkelte folketingsmedlemmer, der ikke har haft den debut endnu, men det er vel nok kun et spørgsmål om tid.
Regeringen har med målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. lagt en meget ambitiøs strategi, som jeg med glæde kan konstatere at store dele af Folketinget har tilsluttet sig. Spørgerens eget parti er et af de mange partier. Det er jeg virkelig glad for. Hvis vi mener disse ambitioner seriøst, og det gør regeringen, så er vi nødt til at se infrastrukturinvesteringer i sammenhæng med klimamålsætningerne. Vi må derfor være længere med klimahandlingsplanerne, inden vi går i gang med infrastrukturinvesteringerne. Ellers risikerer vi at træffe beslutninger i blinde.
I forhold til ambitionsniveau for projektet om en tredje Limfjordsforbindelse er det også værd at være opmærksom på, at den forhenværende regerings plan opererede med en tredje Limfjordsforbindelse, som først skulle stå færdig på den anden side af 2030. Også i det perspektiv synes jeg, at spørgeren er en lille smule for tidligt ude med kritik af regeringens planer for infrastrukturinvesteringerne.
Udfordringerne med kapaciteten over Limfjorden og betydningen af en tredje Limfjordsforbindelse for regionen er velkendte, og det er min forventning, at en tredje Limfjordsforbindelse vil indgå i drøftelserne på linje med andre projekter, som ligeledes adresserer væsentlige udfordringer i forhold til trængsel, kapacitet og mobilitet. Og lad mig i den sammenhæng understrege, at jeg mener, at den tredje Limfjordsforbindelse netop er et projekt, som kan løse udfordringer i forhold til trængsel, kapacitet og mobilitet.