Spm. nr. S 556 (omtrykt)

7) Til transportministeren af:

Marie Bjerre (V) :

Mener ministeren, at ambitionsniveauet for en tredje Limfjordsforbindelse er højt nok, når statsministeren oven på regeringsseminaret udsætter en ny infrastrukturplan fra regeringen?

Værsgo til fru Marie Bjerre.

Mener ministeren, at ambitionsniveauet for en tredje Limfjordsforbindelse er højt nok, når statsministeren oven på regeringsseminaret udsætter en ny infrastrukturplan fra regeringen?

Ministeren.

Tak først og fremmest for spørgsmålet, fru Marie Bjerre. Det er første gang, jeg oplever, at vi to mødes i Folketingssalen, og det er altid en fornøjelse. Det er også sagt med den erfaring, mine 12 år Folketinget har bragt mig. Det er jo nærmest en forpligtelse, at man på et tidspunkt som lokalt valgt også tager sager op, især over for transportministeren. Så det har jeg set frem til. Jeg kan afsløre, at der stadig væk er enkelte folketingsmedlemmer, der ikke har haft den debut endnu, men det er vel nok kun et spørgsmål om tid.

Regeringen har med målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. lagt en meget ambitiøs strategi, som jeg med glæde kan konstatere at store dele af Folketinget har tilsluttet sig. Spørgerens eget parti er et af de mange partier. Det er jeg virkelig glad for. Hvis vi mener disse ambitioner seriøst, og det gør regeringen, så er vi nødt til at se infrastrukturinvesteringer i sammenhæng med klimamålsætningerne. Vi må derfor være længere med klimahandlingsplanerne, inden vi går i gang med infrastrukturinvesteringerne. Ellers risikerer vi at træffe beslutninger i blinde.

I forhold til ambitionsniveau for projektet om en tredje Limfjordsforbindelse er det også værd at være opmærksom på, at den forhenværende regerings plan opererede med en tredje Limfjordsforbindelse, som først skulle stå færdig på den anden side af 2030. Også i det perspektiv synes jeg, at spørgeren er en lille smule for tidligt ude med kritik af regeringens planer for infrastrukturinvesteringerne.

Udfordringerne med kapaciteten over Limfjorden og betydningen af en tredje Limfjordsforbindelse for regionen er velkendte, og det er min forventning, at en tredje Limfjordsforbindelse vil indgå i drøftelserne på linje med andre projekter, som ligeledes adresserer væsentlige udfordringer i forhold til trængsel, kapacitet og mobilitet. Og lad mig i den sammenhæng understrege, at jeg mener, at den tredje Limfjordsforbindelse netop er et projekt, som kan løse udfordringer i forhold til trængsel, kapacitet og mobilitet.

Spørgeren.

Jeg vil også gerne sige tusind tak til ministeren for muligheden for at stille spørgsmål. Det har jeg set meget frem til, og helt korrekt, som ministeren siger, er det her en meget vigtig lokal sag. Jeg bemærker endda, at den tidligere spørger, min kollega hr. Hans Kristian Skibby, også stillede spørgsmål til den tredje Limfjordsforbindelse, og det viser jo, at den tredje Limfjordsforbindelse ikke bare er en vigtig nordjysk sag, men faktisk også er så vigtig og så presserende, at det er en afgørende del af en infrastrukturplan for Danmark.

I Nordjylland har vi debatteret den tredje Limfjordsforbindelse i omkring 40 år, tror jeg. Helt så gammel er jeg ikke selv. Men nu går den bare ikke længere. Vi har brug for den nye, tredje Limfjordsforbindelse, hvis ikke vi vil risikere at koble en hel landsdel af. Det er entydigt i Nordjylland det absolut vigtigste projekt. Det siger samtlige 11 kommuner, inklusive borgmestrene fra ministerens eget parti.

Jeg husker også tilbage fra valgkampen, hvor Socialdemokratiet lovede infrastrukturprojekter, lovede en tredje Limfjordsforbindelse, som også var med i vores infrastrukturaftale fra den tidligere regering, og her lå der i planerne, at man ville starte med anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse i 2024. Nu kan jeg så forstå på ministeren, at man afventer forhandlingerne om en klimahandlingsplan, og det betyder så, at den infrastrukturaftale er taget af bordet, og at man ikke kan give en dato for, hvornår man så påbegynder de nye forhandlinger. Er ambitionsniveauet så lige så højt, som det var hos den tidligere regering?

Ministeren.

Det er jo svært at måle et ambitionsniveau ud fra en forudsætning om, at vi har et andet samlet syn på infrastrukturen, altså at det ikke er nok blot at betragte en grøn mobilitetsplan ud fra, hvilke veje og hvilke cykelstier og hvilke jernbaner man får anlagt, men at man også er nødt til at se på sammenhængen med eksempelvis klima. Og der må man sige, at jeg er glad for, at partiet Venstre også har besluttet sig for at være en del af en ambitiøs klimamålsætning. Der er vi nødt til at tænke infrastrukturinvesteringer sammen med klima, og derfor tror jeg, at vi i fællesskab ender med at have væsentlig større ambitioner på Danmarks vegne.

Tak. Spørgeren.

Jeg håber, at de høje ambitioner fortsætter. Vil det så sige, at man kan nå forhandlingerne, så man kan gå i gang med en anlægsfase på den tredje Limfjordsforbindelse i 2024, som vi havde med i vores infrastrukturplan? Jeg er med på, at ministeren ikke kan give en eksakt dato for, hvornår man påbegynder forhandlingerne, men kan ministeren svare på, om man kan nå et anlæg i 2024, og hvad forventningerne er? Går man i gang med forhandlingerne før sommeren, til efteråret eller til foråret, eller bliver det overhovedet i den her valgperiode?

Ministeren.

Jeg mener, at det er Venstres transportordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, der benytter det meget sigende udtryk, at hvor der er vilje, er der vej og bane. Og jeg tror i øvrigt også, at man til det kan tilføje: og cykelsti. Jeg må sige, at fremkommeligheden og imødekommenheden fra partiet Venstres side, når det handler om at indgå i drøftelser, faktisk har været meget fin, og jeg vil også kvittere for det gode samarbejde, der er i det daglige, også på det niveau. Derfor kan jeg ikke se, at der skulle være noget til hinder for, at et forhandlingsforløb også vil kunne omfatte de tidsmæssige rammer, som den tidligere regering lagde op til i sit valgkampsoplæg.

Spørgeren.

Det svar vil jeg faktisk gerne kvittere for. Jeg er enormt glad for at høre, at det trods alt stadig væk kan lade sig gøre med en anlægsstart i 2024. Derfor håber jeg naturligvis også, at ministeren hurtigst muligt vil indkalde til forhandlingerne om de nye infrastrukturprojekter.

Jeg vil slutte af med mit sidste spørgsmål og spørge ministeren, om man kan forstå de frustrationer, der er fra nordjydernes side, som venter på en tredje Limfjordsforbindelse, og om ministeren kan forstå frustrationerne fra også erhvervslivets side.

Ministeren.

Ja, jeg kan godt forstå, at man er dybt frustreret over, at den tidligere regering valgte at lave det, der vel mere var et valgkampsoplæg end en bred infrastrukturaftale. Man havde alle muligheder for at favne bredt i Folketinget og sikre en infrastrukturaftale, som havde kunnet overleve i en lang årrække frem i tid. Det evnede man ikke at gøre, og derfor er det nu mit ansvar og min opgave at kunne skabe et perspektiv, der rækker mindst 10 år frem i tiden. Det håber jeg selvfølgelig at alle Folketingets partier – eller i hvert fald tæt på alle – vil være med til.

Tak. Dette spørgsmål er slut.

Men vi fortsætter med transportministeren og fru Marie Bjerre.