Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
S 491
Offentligt
2133130_0001.png
Minister tilbageholdt
central regnefejl for Folketinget
i månedsvis
Sine Riis Lund
Andreas Arp
Morten Øyen
| 18. december 2019 kl. 21:38 |
Fødevareminister Mogens Jensen (S) fik i slutningen af august besked om regnefejlen fra Aarhus Universitet, der
betyder, at udledningen af drivhusgasser fra landbruget i mange år er blevet undervurderet. (Foto: Liselotte
Sabroe/Ritzau Scanpix)
KLIMA: Selvom fødevareminister Mogens Jensen (S) i månedsvis kendte til regnefejl om
landbrugets udslip af drivhusgasser, blev oplysningerne tilbageholdt trods klimaforhandlinger.
"Stærkt kritisabelt," lyder det.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) har siden 29. august kendt til den regnefejl, der
betyder, at Danmark i årevis har undervurderet udledningen af drivhusgasser fra
landbruget.
Alligevel blev det besluttet, at Folketinget ikke skulle orienteres.
 S 491 - 2019-20 - Endeligt svar på S 491: Vil ministeren redegøre for, hvorfor han ikke straks har orienteret Folketinget om, at landbruget belaster klimaet langt mere end hidtil antaget, sådan at de justerede beregninger kunne indgå?
2133130_0002.png
Det viser en række interne mailkorrespondancer, notater og ministerorienteringer, som
Altinget har fået aktindsigt i.
"Det er departementets beslutning ikke at orientere Folketinget," skriver en embedsmand
i Landbrugsstyrelsen eksempelvis i en mail til styrelsens direktionssekretariat 5.
september.
CITAT
Ministeren har i den grad svigtet sit ansvar over for Folketinget i den her sag.
Mette Abildgaard
Politisk ordfører, Konservative
TEMA: REGNEFEJL BELASTER KLIMAET
1.
Internt ministernotat sår tvivl om effekten af klimatiltag på finansloven
20. december 2019
2.
Aarhus Universitet fjernede afsløring af regnefejl fra hjemmeside
19. december 2019
3.
Minister skal i samråd efter nølen med regnefejl
19. december 2019
4.
Partier kræver svar fra minister efter tilbageholdt regnefejl
19. december 2019
5.
Minister tilbageholdt central regnefejl for Folketinget i månedsvis
18. december 2019
 S 491 - 2019-20 - Endeligt svar på S 491: Vil ministeren redegøre for, hvorfor han ikke straks har orienteret Folketinget om, at landbruget belaster klimaet langt mere end hidtil antaget, sådan at de justerede beregninger kunne indgå?
Desuden forbereder departementet i september et notat til ministeren om sagen, men
anbefaler ministeren ikke at gå i pressen med regnefejlen.
Regnefejlen betyder, at det bliver sværere for Danmark at nå sit mål om at blive
klimaneutral, men det får offentligheden først kendskab til, da Radikales miljø- og
fødevareordfører Zenia Stampe 20. november på
Facebook
gør opmærksom på fejlen.
Ifølge Zenia Stampe bliver fagordførerne først orienteret om fejlen få dage før opslaget
på Facebook under et møde om udtagning af lavbundsjorde. Under de på det tidspunkt
igangværende forhandlinger om finansloven var netop udtag af lavbundsjorde centralt,
mens forhandlingerne om en ny klimalov også havde landbrugets klimaindsats på
bordet. Begge forhandlinger havde da været i gang i mange uger.
"Regeringen skylder en forklaring på, hvorfor de vælger først at informere os i
november, når de i flere måneder har vidst, at denne her viden kan have ret vidtrækkende
konsekvenser for vores arbejde med klima," siger Zenia Stampe.
Hun bakkes op af Enhedslisten, Venstre og Konservative, der kritiserer Mogens Jensen
for at tilbageholde oplysningen.
Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, kalder det "uærligt", at Folketinget
ikke er blevet orienteret, og mener, det er med til at svække tilliden til ministeren og
ministeriet.
"Ministeren har i den grad svigtet sit ansvar over for Folketinget i den her sag. Som
minister er det vigtigste hensyn det parlamentariske samarbejde med Folketinget og at
holde Folketinget og ordførerne orienteret om de sager, der har betydning på ens
område", siger Abildgaard.
En betydelig fejl
Regnefejlen er begået af Aarhus Universitet og blev opdaget tilbage i august af
Landbrugsstyrelsen. Den handler om de såkaldte lavbundsjorde, som belaster klimaet,
når de bliver dyrket og drænet.
Hidtil har opgørelser vist, at jordene udgjorde omkring 108.000 hektar, men fejlen
betyder, at det reelle areal er 171.000 hektar. De forkerte opgørelser har været anvendt
siden 2011.
I et svar til Folketinget oplyste ministeren tirsdag, at regnefejlen betyder, at udledningen
fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton drivhusgasser. Det fremgår af Altingets
aktindsigt, at ministeriet har været bekendt med samme tal siden oktober.
De 1,6 millioner ton svarer til 3,2 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger.
Til sammenligning vurderer Finansministeriet, at initiativerne i finansloven for 2020
–
 S 491 - 2019-20 - Endeligt svar på S 491: Vil ministeren redegøre for, hvorfor han ikke straks har orienteret Folketinget om, at landbruget belaster klimaet langt mere end hidtil antaget, sådan at de justerede beregninger kunne indgå?
der er blevet kaldt den grønneste nogensinde
–
kun reducerer udledningerne med 0,5
millioner ton.
"Der er ikke tale om en lille regnefejl, som rykker et lille komma. Der er tale om en
betydelig regnefejl, som har ret store konsekvenser
–
for eksempel i forhold til at nå den
aftale, vi lige har lavet om klimaloven," siger Mette Abildgaard, der deltog i
forhandlinger om klimaloven for Konservative.
"Det havde været yderst relevant at lade en sådan viden tilgå offentligheden, når vi
sidder i dybe forhandlinger," tilføjer hun.
"Det bliver et ufuldstændigt grundlag, man i virkeligheden både forhandler klimalov og
finanslov på, fordi problemet med landbrugets udledning viser sig at være endnu større
end antaget," lyder det fra Zenia Stampe.
V og EL: Kritisabelt
Den manglende orientering vækker også kritik fra Enhedslisten, der i
forhandlingsforløbet om finansloven havde udtagning af lavbundsjorde som en
af partiets hovedprioriteter.
"Vi skal have korrekte informationer, når vi skal lave indsatser. Derfor kan jeg slet ikke
forstå, at man holder den slags oplysninger tilbage for politikere," siger fødevareordfører
Søren Egge Rasmussen (EL).
Han kalder forløbet for kritisabelt.
"Man underminerer også en tillid til systemet, og det mener jeg er skadeligt for
demokratiet," siger han.
Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, kalder det ligeledes for "stærkt kritisabelt".
"Diskussionerne bliver taget med udgangspunkt i et ufuldstændigt grundlag. Det er ikke
tilfredsstillende, og vi må forvente, at ministeren nu træder frem og kommer med en
redegørelse af, hvad årsagen er," siger Erling Bonnesen.
Venstre-ordføreren mener desuden, at det er ministerens ansvar, uanset hvad
embedsværket har anbefalet, at orientere Folketinget.
Ministerium: Flere brikker skulle på plads
Altinget har bedt fødevareministeren om en kommentar, men det er Miljø- og
Fødevareministeriet, der er vendt tilbage med svar. I en mail forklarer ministeriet, at det
var vurderingen, at "Aarhus Universitet skulle have lov til at komme til bunds i fejlen og
offentliggøre og forklare den, inden Folketinget blev orienteret".
 S 491 - 2019-20 - Endeligt svar på S 491: Vil ministeren redegøre for, hvorfor han ikke straks har orienteret Folketinget om, at landbruget belaster klimaet langt mere end hidtil antaget, sådan at de justerede beregninger kunne indgå?
"Det er klart, at når ministeriet opdager regnefejl som denne, så er det i Miljø- og
Fødevareministeriets interesse, at fejlen hurtigst muligt bliver offentliggjort og
udbedret," skriver Miljø- og Fødevareministeriet.
Ministeriet påpeger, at fejlen blev fundet i en publikation fra Aarhus Universitet, som
ikke tidligere var fremsendt til Folketinget, og at man fandt det vigtigt, at
Landbrugsstyrelsen havde mulighed for at stille spørgsmål til fejlen, så man kunne
orientere på et oplyst grundlag.
Det fremgår da også af aktindsigten, at Landbrugsstyrelsen tidligt i processen bestiller
flere redegørelser fra Aarhus Universitet.
"Hvorvidt og hvornår Folketinget skal orienteres om for eksempel et justeret tal er en
vurdering, departementet skal foretage. I dette tilfælde var det departementets vurdering,
at det først ville være hensigtsmæssigt at orientere Folketinget, når flere brikker var på
plads. Det kom de 6. december med AU's sidste redegørelse, hvorefter Folketinget blev
orienteret," skriver ministeriet og understreger:
"Det betyder selvfølgelig ikke, at ministeriet har ønsket at hemmeligholde tal eller
oplysninger om lavbundsarealet. Og Aarhus Universitet, som har ansvaret for fejlen, gik
selv ud med nyheden om det opjusterede lavbundsareal 21. november."
Nyheden fra Aarhus Universitet kom ud dagen efter Zenia Stampes Facebook-opslag.
SAGEN KORT
Aarhus Universitet har siden 2011 lavet en fejl i opgørelsen af såkaldte lavbundsjorde i Danmark. Jordene er
klimabelastende, når de bliver drænet og dyrket, og det samlede areal af jordene er derfor vigtigt, når udledningen af
drivhusgasser fra landbruget skal måles.
I august 2019 opdager Landbrugsstyrelsen, at der er sket en regnefejl. Hidtil har man troet, at jordene udgør 108.000
hektar, men i virkeligheden udgør de i alt 171.000 hektar. Det betyder, at udledningen fra landbruget stiger med 1,6
millioner ton drivhusgasser.
Fejlen blev først offentlig kendt i slutningen af november, men en aktindsigt viser nu, at fødevareminister Mogens
Jensen (S) allerede i slutningen af august blev gjort opmærksom på regnefejlen.
TIDSLINJE
På baggrund af oplysningerne fra de mailkorrespondancer, notater og ministerorienteringer, som Altinget har fået
aktindsigt i, følger her en tidslinje over forløbet.
12. august 2019: Landbrugsstyrelsen indkalder til møde, efter at styrelsen har opdaget en uoverensstemmelse i
data fra Aarhus Universitet om udbredelsen af lavbundsjorde i Danmark.
 S 491 - 2019-20 - Endeligt svar på S 491: Vil ministeren redegøre for, hvorfor han ikke straks har orienteret Folketinget om, at landbruget belaster klimaet langt mere end hidtil antaget, sådan at de justerede beregninger kunne indgå?
16. august 2019: På et møde med Landbrugsstyrelsen bekræfter Aarhus Universitet, at der er en regnefejl i
opgørelsen af lavbundsjorde. Fejlen betyder, at det reelle areal af lavbundsjorde udgør 171.000 hektar og ikke
108.000 hektar, som man hidtil har troet.
27. august 2019: Departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard orienteres om regnefejlen.
28. august 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller en redegørelse fra Aarhus Universitet, der skal besvare, hvordan
fejlen er opstået, og hvilke rapporter, analyser og notater der bygger på forkerte oplysninger som følge af fejlen.
29. august 2019: Fødevareminister Mogens Jensen (S) bliver orienteret om regnefejlen og får desuden udleveret
et notat i tilfælde af eventuelle spørgsmål fra pressen.
3. september 2019: Aarhus Universitet afleverer den første redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Her konstateres
det, at 19 publikationer og fem notater fra DCA og DCE, otte nationale emissionsopgørelser rapporteret til
UNFCCC og seks basisfremskrivninger er påvirket af fejlen.
3. september 2019: Regeringen og støttepartierne, Enhedslisten, SF og Radikale, tager hul på forhandlingerne om
en ny klimalov.
6. september 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller formelt en varslet ny redegørelse fra Aarhus Universitet, der
blandt andet skal beskrive fejlens konsekvenser for Danmarks nationale opgørelse af drivhusgasemissioner.
2. oktober 2019: Regeringen præsenterer sit forslag til finansloven for 2020.
21. oktober 2019: Aarhus Universitet afleverer den anden redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Heri konkluderes
det blandt andet, at regnefejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.
24. oktober 2019: Landbrugsstyrelsen udarbejder en ministerorientering, som Miljø- og Fødevareministeriet
modtager senest 30. oktober. I orienteringen fremgår de 1,6 millioner ton i merudledning.
20. november 2019: Zenia Stampe (R) offentliggør regnefejlen på Facebook, efter hun bliver orienteret om den få
dage før på et møde med de øvrige fagordførere.
21. november 2019: Aarhus Universitet bekræfter fejlen over for Politiken og Berlingske.
2. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet bliver enige om en finanslovsaftale for
2020. Finansministeriet vurderer, at initiativerne i aftalen vil reducere drivhusgasudledningerne med 0,5 millioner
ton.
6. december 2019: Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Aarhus Universitet afleverer sin sidste redegørelse.
6. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Konservative, Venstre og Dansk
Folkeparti bliver enige om en aftale om en ny klimalov.
17. december 2019: I et svar til Folketinget oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S), at udledningen af
klimagasser fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton som følge af regnefejlen.
Det bliver et ufuldstændigt grundlag, man i virkeligheden både forhandler klimalov og finanslov på,
fordi problemet med landbrugets udledning viser sig at være endnu større end antaget.
Zenia Stampe
Miljø- og fødevareordfører, Radikale Venstre