Spørgsmål
Vil ministeren sikre, at bilkøbere fremadrettet betaler samme registreringsafgift til bilfor-
handleren, som bilforhandleren betaler til staten?
Svar
Det er ikke lovligt, hvis en bilforhandler anfører ét afgiftsbeløb i kontrakten, der indgås
med en bilkøber, og indberetter et andet afgiftsbeløb til Skatteforvaltningen.
Det har imidlertid vist sig, at en række bilforhandlere kan have betalt for lidt i registre-
ringsafgift til staten, idet den afgift, bilforhandlerne har oplyst til kunderne, har været hø-
jere end den, forhandlerne reelt har indbetalt til staten.
På baggrund af flere henvendelser fra borgere og virksomheder er Motorstyrelsen nu ved
at foretage en række kontroller om indbetaling af registreringsafgift.
Motorstyrelsen har dog ikke adgang til slutsedler og fakturaer, medmindre det sker som
led i en kontrol hos bilforhandlerne, hvor styrelsen kan bede om at få dokumenterne
fremvist. Motorstyrelsen vil derfor have fokus på problemstillingen i det fremadrettede
kontrolarbejde, ligesom Motorstyrelsen vil udsende en pressemeddelelse, der oplyser bil-
forhandlere og bilkunder om problemstillingen.
Det er vigtigt for mig som skatteminister, at reglerne efterleves, og at statskassen ikke
unddrages indtægter, som skal finansiere vores fælles velfærd. Derfor synes jeg også, det
er positivt, at de forhandlere, som har indbetalt for lidt i afgift, vil få en efteropkrævning,
ligesom der ses på mulige sanktioner alt efter, hvor grov forseelsen er.
Side 2 af 2