Spm. nr. S 438

26) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der er afsat flere penge i finanslovsaftalen til at betale udlændinges undervisning i dansk, end der er til ældre?

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at der er afsat flere penge i finanslovsaftalen til at betale udlændinges undervisning i dansk, end der er til de ældre?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk synes, at præmissen for spørgsmålet er lidt forkert. Hvis man ser på økonomiaftalen for 2020, er regeringen og Kommunernes Landsforening blevet enige om et løft af kommunernes serviceudgifter på 2,2 mia. kr. i forhold til det, der var udgangspunktet. Det vil de ældre også nyde meget godt af. Så for den enkelte ældre og for medarbejderne ude på plejehjemmene betyder det nok ikke så meget, om pengene kommer fra en finanslovsaftale, eller om de kommer fra en aftale om kommunernes økonomi. Det vigtigste er, at pengene kommer ud, og det gør de, og det kommer de ældre også til at mærke.

Velfærden er meget vigtig for regeringen, og vi har virkelig haft et ønske om, at den skulle løftes. Derfor skal det sikres, at pengene følger med, når der kommer flere ældre og flere børn i de kommende år. Med finansloven og de indgåede økonomiaftaler for 2020 har vi taget første skridt.

Med finanslovsaftalen afskaffes deltagerbetalingen for selvforsørgende kursister, dvs. udenlandske arbejdstagere og studerende, og depositummet for deltagelse i danskuddannelse forhøjes fra 1.250 kr. til 2.000 kr. Samtidig skærpes reglerne for tilbagebetaling, så kursisterne motiveres til at deltage mere aktivt. Aftalen skal bl.a. ses, i lyset af at der efter indførelsen af depositum og deltagerbetaling på danskuddannelse er 56 pct. færre selvforsørgende kursister, der vælger at tage en danskuddannelse. Det er et markant større fald, end den tidligere regering forventede.

Samtidig er der også noget, der tyder på, at reglerne er meget tunge at administrere for sprogcentrene, når vi i dag både opererer med et depositum og en deltagerbetaling for kursisterne. Nu får vi så et system med et lidt højere depositum, som man ikke bare automatisk får tilbage. På den måde har kursisterne fortsat et stærkt incitament til at deltage aktivt og gøre deres danskuddannelse færdig. Samtidig undgår vi, at for mange fravælger dansk på grund af deltagerbetalingen. Vi har jo grundlæggende en interesse i, at de arbejdstagere og studerende, der opholder sig i kortere eller længere tid i Danmark, også tager del i samfundet og lærer vores sprog. Kun på den måde får vi det størst mulige udbytte af de kompetencer, som studerende og arbejdstagere kan bidrage med til det danske samfund.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at aftalen ikke ændrer ved reglerne om danskuddannelse for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Her er der helt uændret en ret og en pligt til at deltage i danskuddannelse. Den undervisning er gratis, men udebliver man fra danskuddannelsen uden gyldig grund, trækker kommunen i ydelsen.

Tak. Spørgeren.

Tak. Jeg kvitterer for svaret. Jeg vil nu gerne sige, at der ikke er noget, der er gratis, heller ikke det store fravær fra undervisningen, der er på landets sprogskoler. Mange steder er der større fravær, end der er deltagelse, med andre ord et fravær på over 50 pct.

Men for at vende tilbage til spørgsmålet vil jeg sige til ministeren – som en kommentar, som jeg har mulighed for her i første runde – at den her KL-aftale, som ministeren nævner, er vi selvfølgelig også bekendt med i Dansk Folkeparti. Men det ændrer bare ikke på præmissen om, at det løft, der kom i forbindelse med kommuneaftalen, jo sådan set alene var et løft i forhold til den demografi, der er, alene i forhold til at der bliver flere ældre. Heldigvis bliver folk gennemsnitligt ældre. Især blandt de 80+-årige vil vi inden for de næste 10-15 år opleve en markant vækst, og vi kan også se det i forhold til udgifterne til medicin og andre ting. Så er det klart, at der skal flere penge til, alene for at honorere det nuværende niveau over for en større gruppe af landets ældre borgere. Det betyder jo ikke, at der er flere penge til velfærd. Det betyder ikke, at der er flere penge til ældreområdet i Danmark.

Så vores præmis er fuldstændig nagelfast korrekt. Og den er altså, at hvis man kigger på finanslovsaftalen, så tilføres ældreområdet 125 mio. kr. i 2020 som et ekstra løft. Hvis man kigger på finansloven for 2019, hvor Dansk Folkeparti var med, var løftet på 1,5 mia. kr. Det er jo faktisk ikke nogen tal, vi har fundet på. Der er faktisk tal, der står i finanslovsaftalerne, så de er uomtvistelige.

Det er jo også derfor, Ældre Sagen har været ude at sige, at det her faktisk er et kæmpe, massivt svigt over for de ældre her i Danmark. Så vil nogle måske sige, at det er noget, som Ældre Sagen skal sige. Men det er jo noget, der er rimelig nemt at måle, netop i forhold til hvad det vitterlig er for nogle beløb, der bliver sat af til at honorere de krav og de forventninger, som de ældre rettelig må have i et velfærdssamfund som det danske. Der prioriterer regeringen jo helt tydeligt meget, meget anderledes, end vi ville have gjort.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, at man altid skal lytte meget alvorligt til Ældre Sagen. Så vil jeg også sige, at det, som Dansk Folkepartis spørger her siger, jo er sød musik i en socialdemokrats ører, nemlig at pengene skal følge med, at der bliver flere børn og ældre. I en ledig stund kunne spørgeren måske også hviske det i ørerne på spørgerens partiledelse, næste gang der skal forhandles finanslov, når der er en borgerlig finansminister. For det er jo nu med en socialdemokratisk regering, at vi faktisk har sikret, at der er økonomi til, at velfærdsstaten kan følge med, og at der kommer et ordentligt serviceløft både på børneområdet og på ældreområdet.

Derfor vil jeg også fastholde, at hvis man sidder ude på et plejehjem og får en ekstra frikadelle på gaflen til næste år, fordi der faktisk er afsat bedre økonomi i kommuneaftalerne, så tror jeg, den ældre er rimelig ligeglad med, om den frikadelle er betalt af en kommuneaftale eller en finanslovsaftale. Bundlinjen er, at regeringen fører en politik, som kommer til at kunne mærkes bedre på plejehjemmene end ellers.

Tak for det. Så er det spørgerens tur.

Det glæder mig, at ministeren åbenbart kan stå her i Folketinget og love billigere frikadeller. Om de så er lavet af kalkun eller svin, er jo ligegyldigt. Men det er jo bare ikke sandheden. Sandheden er jo faktisk, at brugerbetalingen på vores plejecentre og i vores dagkøkkentilbud i rigtig mange kommuner stiger. Det bliver dyrere for de ældre at få vasket deres sengelinned. Det bliver dyrere for de ældre at få deres daglige fornødenheder på plejecentre og på de danske plejehjem, fordi brugerbetalingen bliver større. Så det synes jeg måske ministeren skulle have lidt mere fokus på frem for at diskutere frikadeller her i Folketinget.

Tak. Ministeren.

Et løft på 2,2 mia. kr. i forhold til udgangspunktet er et ret markant løft. Det betyder, at de danske kommuner får markant flere penge, end de ellers var tiltænkt. Det skal man da kunne mærke på plejehjemmene og i ældreplejen. Det skal man da kunne mærke. Derfor synes jeg måske også, at det at sætte det op over for, at man nu ikke mere skal betale gebyr for at gå på en danskuddannelse, og så hævde, at der bruges flere penge på danskuddannelsen end på de ældre, bliver lidt skævt.

Tak. Spørgeren.

Det gør det altså ikke. Finansloven indeholder helt klar tale, i forhold til hvordan pengene bliver prioriteret, og der er det en uomtvistelig sandhed, at ældreområdet bliver tilgodeset med 125 mio. kr., hvor det i sidste finanslov blev tilgodeset med 1,5 mia. kr. i stedet. Det kan hverken ministeren eller jeg lave om på. Det er også tal, som ministeren kan få bekræftet af Ældre Sagen og andre steder.

Vi har 73.000 ældre i eget hjem uden hjælp i dag, og vi har inden for de næste 10 år en mangel på 25.000 ældrevenlige boliger, og vi har medicinudgifter, der stiger, og derfor er det, regeringen gør, ikke nok. I bruger pengene på undervisning af udlændinge i stedet for.

Så er det ministerens tur.

Jeg vil starte med at give spørgeren ret i, at dette ikke er nok. Vi er glade for den finanslovsaftale, der er indgået, men vi er langtfra tilfredse, og jeg vil godt vædde med, at når vi står her i december måned 2020, vil man stadig kunne pege ud i det danske samfund og se problemer i ældresektoren, og det er også problemer, som regeringen har tænkt sig at tage på sig. Vi tager skridt for skridt, og den her finanslovsaftale er første skridt.

Jeg vil også påpege, at i finanslovsaftalen er der også afsat penge til at ansætte ekstra sygeplejersker, og mon ikke også, der er en enkelt pensionist hist og pist, der får gavn af det? Derfor mener jeg heller ikke, at man kan se snævert på de bevillinger, hvor der lige præcis står »ældre« i finanslovsteksten, for man skal se hele velfærdsstatens økonomi samlet set.

Men jeg vil sige mange tak for diskussionen og tak for interessen for de ældre; det er et sted, hvor Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har nogle fælles interesser.

Tak for det, og tak til hr. Hans Kristian Skibby.

Den sidste, der skal stille spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren, er hr. René Christensen.