Spm. nr. S 427

1) Til finansministeren af:

Alex Vanopslagh (LA) :

Mener ministeren, at den forøgelse af uligheden, som sker som konsekvens af finanslovsaftalens forhøjelser af cigaretafgiften, truer sammenhængskraften?

Hr. Alex Vanopslagh for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak skal du have. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at den forøgelse af uligheden, som sker som konsekvens af finanslovsaftalens forhøjelser af cigaretafgiften, er med til at true sammenhængskraften i Danmark?

Ministeren.

Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, at vi har lavet en finanslov, som tværtimod er med til at styrke sammenhængskraften i det danske samfund. Det gælder, fordi vi bl.a. investerer i vores folkeskole, i vores sundhedsvæsen og i det hele taget i den velfærd, som er så afgørende vigtig for, at vi som mennesker kan leve et trygt og godt liv. Der må man bare sige, at den tidligere regering var for optaget af at give skattelettelser i stedet for at investere i velfærd. Under den her regering sætter vi en anden kurs.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet omkring cigaretterne. Der synes jeg, at vi har fundet en balance, hvor vi på den ene side anerkender, at det at sætte cigaretpriserne op har en betydning for mange mennesker, bl.a. hvis man har en lille indtægt og eksempelvis er folkepensionist, eller hvis man tilhører en udsat gruppe, men på den anden side også ved, at prisen er noget af det, der er allervigtigst, hvis vi skal forhindre unge i at begynde at ryge. Derfor synes jeg, det er en rigtig fornuftig landing, vi har lavet, hvor prisen stiger de første 2 år til 55 kr. og derefter til 60 kr. Det er ikke noget, der er med til at underminere sammenhængskraften i det danske samfund.

Hr. Alex Vanopslagh, værsgo.

Tak for det, selv om jeg undrer mig en smule, for samlet er finansloven jo med til at øge uligheden. Den er med til at øge Ginikoefficienten, og vi borgerlige er jo vant til at få at vide, i hvert fald når Socialdemokratiet er i opposition, at det truer sammenhængskraften at øge uligheden. Det er jo lige før, Ginikoefficienten ikke kan rykke sig så meget som en decimal, før den er helt gal og vi skal til at sætte kraftigt ind for at sikre sammenhængskraften i Danmark.

Men jeg kan jo så forstå, at når man øger uligheden ved at ramme dem med de små indkomster, altså de fattigste, som er dem, der bliver særlig ramt af højere cigaretafgifter, så er det åbenbart en god ulighed. Den type ulighed er uproblematisk, den truer ikke sammenhængskraften, det er god socialdemokratisk politik. Men hvis man sænker skatten og gør alle i samfundet rigere, men særlig de rigeste endnu rigere, ja, så er det åbenbart ikke en god ulighed.

Det, jeg lidt prøver at blive klogere på, er, hvornår Socialdemokratiet og regeringen mener, at ulighed er en dårlig ting. For vi kunne forleden læse i Berlingske, at den stigning i uligheden, der er som følge af de højere cigaretpriser, svarer til den stigning i uligheden, der ville være, hvis man sænkede topskatten med 3 procentpoint, hvilket så ville have den gavnlige virkning, at arbejdsudbuddet ville stige med et par tusind personer og bnp-væksten ville stige. Der ville være en masse gavnlige effekter af det. Er det sådan, at regeringen mener, at ulighed er en fin ting, hvis den bare rammer de fattigste, dem med de små indkomster, mens ulighed er en forfærdelig ting, det sekund, den gør de rige endnu rigere?

Ministeren.

Den her regering synes, det er en dårlig idé at skabe ulighed, og derfor investerer vi også i et Danmark, hvor vi giver alle bedre muligheder for at klare sig. En af de vigtigste måder, man kan gøre det på, er at investere i vores folkeskole, og det er noget, vi gør massivt med den finanslovsaftale, vi har lavet. Det gør vi i øvrigt også ved at sige, at når vi har et sundhedsvæsen, hvor der er ulighed, så er der behov for at investere mere. Så siger vi også, at der da er et dilemma, når det gælder cigaretpriser. For når man hæver dem, rammer det nogle mennesker, men det betyder så også, at der er nogle andre, der ikke begynder at ryge, bl.a. de unge, og det synes vi også er vigtigt.

Tak. Jeg glemte at sige, at nu er vi nede på ½ minuts taletid.

Værsgo, hr. Alex Vanopslagh.

Man kan jo næsten få den mistanke, at det er sådan med Socialdemokratiet og uligheden, at hvis det er Socialdemokratiet, der fører en politik, der øger uligheden, så er det fint, men hvis de borgerlige gør det samme, så er det en dårlig ting. Lad os tage fat i et eksempel ude i fremtiden, hvor en borgerlig regering sænker topskatten med 3 procentpoint og øger uligheden lige så meget, som den her regering gør med cigaretafgifterne, men i samme finanslov investerer svarende til, hvad den her regering har gjort, i folkeskolen og i sundhedsvæsenet. Vil Socialdemokratiet så tiljuble det og rose det, eller vil man himle op om, at den øgede ulighed er skadelig?

Ministeren.

Nu håber jeg jo ikke, at der kommer en sådan borgerlig regering lige foreløbig – det må spørgeren have mig undskyldt. Udfordringen her er jo, at man kun kan bruge pengene én gang, og det, man så under den tidligere regering, var, at man hellere ville bruge pengene på skattelettelser end på velfærd. Vi siger meget åbent og ærligt til danskerne, at vi synes, det er vigtigere, at vi har et velfærdssamfund i forhold til vores sundhedsvæsen, i forhold til vores ældrepleje, i forhold til vores børn og unges uddannelse, og at vi investerer i det, før vi begynder at bruge penge på skattelettelser. Sådan som jeg hører det spørgsmål, der bliver stillet, så er der en forudsætning om, at man både kan bruge penge på det ene og det andet, og der må jeg bare sige som finansminister, at så god er verden desværre ikke.

Alex Vanopslagh for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Som finansminister er ministeren også bekendt med det store økonomiske råderum, der er, og som gør det muligt, at man både kan bruge penge på at øge det offentlige forbrug og i øvrigt sænke nogle af de mest skadelige skatter i Danmark. Men nu er jeg jo en pragmatisk mand, en pragmatiker af guds nåde, så måske kan vi lande et sted midtimellem, hvor vi kan blive enige om, at det, der betyder noget for Socialdemokratiet, er at øge det offentlige forbrug og investere i velfærd så at sige, men at man har faktisk erkendt, at ulighed er fuldstændig ligegyldigt, og fremover skal borgerlige politikere ikke høre på det her ulighedsargument, når vi øger uligheden på niveau med den her regering, og sådan som I øger uligheden.

Ministeren.

Det glæder mig, at spørgeren er en pragmatiker af guds nåde efter eget udsagn. Det vil jeg glæde mig til at se i praksis i den kommende tid. Men som jeg startede med at sige og også har understreget i den her diskussion, synes Socialdemokratiet bestemt ikke, at ulighed er en god ting. Vi bekæmper ulighed, og det gør vi bl.a. ved at investere i den folkeskole, der skal give alle børn lige muligheder. Det er måske noget af det allerallervigtigste, vi kan gøre. Så jeg kan love, at hvis man kommer til at se en fremtidig borgerlig regering, der skaber ulighed, så vil vi som Socialdemokrater bekæmpe det.

Tak til spørgeren, og tak til ministeren. Spørgsmålet er slut.

Vi går videre til et spørgsmål (spm. nr. S 318) til udenrigsministeren af hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.