Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 12-12-2019
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPADL
Sagsnr.: 1910804
Dok. nr.: 1052322
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 5. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. S 417 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 417:
”Hvad
er ministerens holdning til, at vi i Danmark indfører en dispensation for frosne
æg, så man kan beholde dem længere end 5 år?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg i dag kan opbevares i
op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres.
Hvis en enlig kvinde eller den ene part i et ægteskab, et registreret parforhold eller
forhold lider af en alvorlig sygdom, kan den ansvarlige læge dog
–
efter en konkret,
lægefaglig vurdering
–
beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og ind-
til det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år.
Loven giver ikke adgang til at meddele dispensation fra 5-års grænsen i andre tilfælde
end i tilfælde af alvorlig sygdom. En udvidelse af opbevaringsperioden vil derfor
kræve en lovændring og således i sidste ende være op til Folketinget at beslutte.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at 5 års grænsen ikke er sundhedsfagligt begrundet.
Biologisk er risikoen for cellebeskadigelse knyttet til selve nedfrysnings- og optønings-
procedurerne, som er de samme uanset opbevaringstidens længde.
Det er uklart, hvilken form for dispensation der sigtes til i spørgsmålet. Man kan såle-
des både forestille sig en generel udvidelse af opbevaringsperiodens længde, og en
ordning, hvor der
–
på baggrund af en konkret vurdering
–
kan meddeles dispensa-
tion i flere enkeltstående situationer end i dag og dermed en konkret begrundet udvi-
det opbevaringsperiode.
Spørgeren nævner den situation, hvor et par med frosne befrugtede æg i overskud
gerne vil have et barn mere, men lige skal over en fødsel og et nyt barn.
Dette leder umiddelbart tankerne hen imod den situation, hvor en kvinde i privat regi
får opbevaret æg med henblik på at udsætte graviditeten på grund af kvindens soci-
ale situation
–
og ikke på grund af sygdom. Dette understøttes i dag ikke af det of-
fentlige sundhedsvæsen.
Spørgsmålet giver derfor efter min opfattelse anledning til etiske overvejelser om det
ønskelige i at åbne op for en offentlig dispensationsordning, der ikke er sygdomsbe-
stemt.