Spm. nr. S 391

23) Til boligministeren af:

Nils Sjøberg (RV) :

Kan ministeren oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig om de manglende muligheder for, at danskerne kan bo i almene familieboliger som følge af ghettopakken og den heraf følgende nedbringelse af antallet af almene familieboliger?

Spm. nr. S 391

23) Til boligministeren af:

Nils Sjøberg (RV) :

Kan ministeren oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig om de manglende muligheder for, at danskerne kan bo i almene familieboliger som følge af ghettopakken og den heraf følgende nedbringelse af antallet af almene familieboliger?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak. Kan ministeren oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig om de manglende muligheder for, at danskere kan bo i almene familieboliger som følge af ghettopakken og den deraf følgende nedbringelse af antallet af almene familieboliger?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Aftalen om bekæmpelse af parallelsamfund handler ikke om at reducere antallet af almene familieboliger. Det handler om at skabe mere blandede byer og om at forhindre, at Danmark bliver etnisk og socialt opdelt. Derfor stilles der i parallelsamfundsaftalen krav om en mere blandet boligsammensætning i de mest udsatte områder. Kommuner og boligorganisationer bestemmer selv, hvordan de vil nå aftalens mål om 40 pct. almene familieboliger. I de udviklingsplaner, jeg har godkendt, er der valgt forskellige redskaber, som hver især er effektive i de konkrete lokalområder. Det fremgår af planerne, at nybyggeri er det mest anvendte redskab, og at salg og nedrivning primært bliver brugt der, hvor det har et bredere formål i forhold til udviklingen af bydelen.

I Tingbjerg i København skal der hverken sælges eller rives almene familieboliger ned. I stedet bygges der 1.500 nye private boliger, og erhverv og infrastruktur skal udvikles. I alt vil udviklingsplanerne betyde nybyggeri af over 10.000 nye boligenheder, hvoraf cirka en fjerdedel er erhverv. I de store boligområder som Tingbjerg, Gellerup, Bispehaven og Vollsmose vil der blive bygget ca. 6.000 nye boliger. Det er 3.700 flere boliger end i dag, og nettotilvæksten i de 15 mest udsatte boligområder er på 3.645 boliger. Samtidig vil der blive bygget nye almene boliger uden for de udsatte boligområder. F.eks. erstattes de 1.000 almene boliger, der rives ned i Vollsmose, af lige så mange boliger andre steder i Odense. Endelig har Socialdemokratiet med parallelsamfundsaftalen sikret, at en økonomisk gevinst for salget af almene familieboliger kan bruges til byggeri af almene familieboliger andre steder.

Så præmissen om, at parallelsamfundsaftalen har som mål at reducere antallet af boliger, er efter min mening ikke korrekt.

Spørgeren.

Tak, minister. Først og fremmest synes jeg, at det er diskriminerende at anbringe medborgere på en ghettoliste. Det er uanstændigt ifølge radikal opfattelse og i strid med alt, hvad vores danske værdier består af, sådan som vi opfatter det, altså når man uddeler ghettostempler og tvinger mennesker ud af deres hjem. Det er symbolpolitik af værste skuffe. Det løser absolut ingen ghettoproblemer.

Jeg kan konkret nævne en række såkaldte hårde ghettoer, dem, der har stået på listen i 5 år. Det drejer sig om Munkebo og Skovparken, Finlandsparken i Vejle, Stengårdsparken i Esbjerg – bare for at nævne nogle. Hvor skal de mennesker bo henne, når de ikke længere kan få lov til at bo i de såkaldte ghettoområder?

Ministeren.

Jeg er vel opmærksom på, at Det Radikale Venstre er uenige i den her lovgivning, og det er selvfølgelig helt rimeligt. Men jeg vil sige, at om nogle af de eksempler, der bliver nævnt her, må man spørge, hvilke mennesker det er, der bliver spurgt til. Spørgeren nævner Finlandsparken i Vejle. I Finlandsparken i Vejle skal der ikke rives noget ned. Der skal ikke sælges noget. Man skaber et blandet boligområde, ved at man bygger en række nye byggerier, sådan at man nedbringer andelen af almene familieboliger til 68 pct., som der er søgt dispensation til. Der er altså ingen mennesker, der skal flytte ud af Finlandsparken i Vejle.

Spørgeren.

Det er Finlandsparken i Vejle konkret, men hvad med Munkebo og Skovparken i Kolding, spørger jeg? Og vil ministeren konkret love, at der ikke er nogen, som mister deres bolig?

Ministeren.

Der er jo en ret høj fraflytning fra almene boliger, især i udsatte boligområder. I områder som Taastrupgaard flytter hver fjerde beboer inden for det første år, de bor der. Og den almindelige fraflytning har jo vist sig i de eksempler, vi allerede har haft, altså eksempelvis Gellerupparken i Aarhus og Motalavej i Korsør. Når man ser, hvad der er sket der, er det jo, at folk er flyttet af sig selv. Der har ikke været nogen, der skulle tvinges ud. Man har fået tilbud om genhusning i tilsvarende boliger lokalt eller i andre dele af byen, og det har virket ganske rimeligt, sådan som det er foregået indtil nu.

Spørgeren.

Jamen kan ministeren konkret love, at der ikke er nogen, der mister deres bolig?

Ministeren.

Jeg kan love, at der foretages genhusning i alle de kommuner, hvor man har lavet en udviklingsplan, for det er en del af den forpligtelse, der ligger i lovgivningen. Men det er jo klart, at jeg ikke kan garantere, at der ikke ud af de tusinder af mennesker, som bor i boliger, som skal nedrives for at skabe nogle nye boligområder, som er mere blandede, vil være enkelte, som siger: Jeg vil blive boende her. Men indtil videre er det vores erfaring, at man finder nogle mindelige løsninger, hvor der bliver fraflyttet på en fornuftig måde, og hvor alle i virkeligheden er tilfredse med det til sidst.

Tak til hr. Nils Sjøberg.

Den næste, der skal stille spørgsmål til boligministeren, er fru Heidi Bank, og der er en medspørger, og det er hr. Troels Lund Poulsen.

(Talen er under udarbejdelse)