Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Katrine Robsøe (RV) har den 28. november 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 369 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 369:
"Hvad er ministerens planer for det videre arbejde med læreruddannelsen efter
evalueringen »Kvalitet og relevans af læreruddannelsen« fra januar 2019, bl.a. i
forhold til evalueringens påpegning af, at forskningsviden ikke inddrages systema-
tisk i undervisningen, at læringskulturen på læreruddannelsen ikke er ambitiøs
nok, og at uddannelsen skal udvikles på en række områder for at leve op til må-
lene om høj kvalitet og tydelig relevans for folkeskolen?"
Svar:
Regeringen er meget optaget af at styrke velfærdsuddannelserne. Læreruddan-
nelsen er vigtig for folkeskolen, for den regionale udvikling og for velfærden gene-
relt, herunder i forhold til udsatte børn og unges læring og trivsel.
Jeg er i fuld gang med at sætte mig ind i læreruddannelsen. Jeg taler med stude-
rende, undervisere og ledelser på læreruddannelsessteder rundt i landet. Jeg vil
gerne have en grundlæggende forståelse af udfordringer og styrker ved uddannel-
sen, før jeg tager stilling til, hvordan vi bedst muligt kan tilrettelægge det videre ar-
bejde med at udvikle læreruddannelsen.
Læreruddannelsen er blevet reformeret fire gange inden for 20 år. Af respekt for
studerende og undervisere vil jeg derfor forbeholde mig ret til at sætte mig grun-
digt ind i læreruddannelsen, før jeg træffer beslutning om det videre arbejde med
uddannelsen. Jeg har derfor orienteret kommissionens medlemmer om, at der ind-
til videre ikke vil blive afholdt møder i kommissionen.
6. december 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
83605
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1