Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Peder Hvelplund (EL) har den 1. oktober 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 35 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 35:
Er det ministerens holdning, at det i sig selv udgør et problem, hvis en statsbor-
gerskabsansøger inden for de seneste 12 år er rejst på »ni korte ture til Islama-
bad«, og vil ministeren i givet fald begrunde det?
Svar:
Som hovedregel skal en ansøger have opholdt sig uafbrudt her i landet i en nær-
mere angivet årrække for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse. Hvis man under sit ophold har været ude at rejse
–
hvad enten dette skyldes
arbejde eller ferie
–
så kan det have betydning for, om man kan opfylde opholds-
kravet. Det er også sådan, det skal være.
Efter fast praksis har kortere udlandsophold, herunder weekendture og almindeli-
ge ferieophold i udlandet, som udgangspunkt dog ikke betydning for opholdskra-
vets opfyldelse.
Ni korte ture til Islamabad inden for de seneste 12 år er således ikke i sig selv et
problem. På samme måde vil ni korte ture til London i øvrigt heller ikke udgøre et
problem.
Opfyldelse af opholdskravet handler om, at man viser tilknytning til Danmark.
Derfor er det ikke destinationen, der er det afgørende.
18. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 15030
1051450
Side
1/2