Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
S 348
Offentligt
2116858_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8909
Doknr.
173703
Dato
02-12-2019
Medlem af Folketinget Susanne Zimmer (ALT) har d. 22. november 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 348 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 348:
”Mener
ministeren, at det forsat skal være muligt for kommuner at fastspænde ældre
demente, når nogle kommuner allerede i dag har kunnet afskaffe det som praksis?”
Svar:
Formålet med hjemmelen til at anvende stofseler er at sikre, at plejepersonalet har de
nødvendige redskaber til at hindre, at en borger med f.eks. demens kommer til skade
ved et fald. Det kan f.eks. være en situation, hvor man giver en borger en stofsele på,
når vedkommende sidder med ved middagsbordet i et botilbud, for at forhindre, at
han eller hun falder ned af stolen under middagen.
Anvendelse af stofseler må kun ske som sidste udvej, dvs. når alle socialpædagogiske
metoder forgæves er forsøgt. Og de skal altid anvendes så skånsomt og i så kort tid
som overhovedet muligt.
Det har imidlertid vist sig, at ikke alle kommuner følger reglerne, når de anvender
disse stofseler. Og det tager jeg meget alvorligt. De borgere, vi har med at gøre her, er
nogen af vores allermest sårbare, og dem skal vi passe ekstra godt på.
Det gør ondt at høre om sager, hvor dette ikke lykkes, og derfor har mit ministerium
igangsat en undersøgelse hos Ankestyrelsen af kommunernes anvendelse af stofseler
over for borgere med demens. Undersøgelsen forventes afsluttet i begyndelsen af
2020, og jeg vil kigge nøje på resultatet og derefter tage stilling til, hvad vi skal gøre
videre. Jeg vil i den forbindelse indhente viden fra de kommuner, der helt har afskaffet
brugen af stofseler, om hvad de gør i stedet, og se på, om det er den vej, der er bedst
for de sårbare ældre at gå. Det er vigtigt, at alternativet til brug af stofseler ikke er, at
borgeren deltager mindre i fællesskabet og f.eks. ikke længere er en del af fælles målti-
der.
Med venlig hilsen
Astrid Krag