Spm. nr. S 230

4) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) :

Er ministeren enig i, at ansigtsgenkendelse vil være et effektivt politifagligt redskab til at opklare forbrydelser, og vil ministeren i lyset af eksplosionerne i hovedstadsområdet igangsætte et forsøg med ansigtsgenkendelse?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Og spørgsmålet lyder sådan her: Er ministeren enig i, at ansigtsgenkendelse vil være et effektivt politifagligt redskab til at opklare forbrydelser, og vil ministeren i lyset af eksplosionerne i hovedstadsområdet igangsætte et forsøg med ansigtsgenkendelse?

Ministeren.

Jeg er generelt, som jeg også tilkendegav i mit skriftlige svar til spørgeren, S 190, positiv over for tiltag, som kan styrke politiets muligheder for at forebygge og opklare kriminalitet. Ansigtsgenkendelsesteknologi er ét af flere redskaber, der effektivt kan lette politiets arbejde, og jeg har derfor forståelse for, at politiet ønsker at gøre brug af teknologien. Jeg lytter faktisk opmærksomt, når politiet siger, at her har vi brug for nye redskaber. Men når vi snakker om ansigtsgenkendelsesteknologi, må vi også forholde os til de principielle spørgsmål, som brugen af den teknologi ville rejse. Det gælder, uanset om vi drøfter mulighederne for at iværksætte et forsøg, eller om vi drøfter en permanent ordning.

Det er sådan, at kriminalitetsbilledet udvikler sig hele tiden, og myndighederne skal følge med den udvikling, og derfor har vi jo, som spørgeren også er bekendt med, fra regeringens side lanceret en ambitiøs trygheds- og sikkerhedspakke med rigtig mange gode initiativer, bl.a. markant mere tv-overvågning. Jeg glæder mig til, at den pakke bliver implementeret.

Vi bliver nødt til at tage hårde midler i brug mod de kriminelle, som undergraver og ødelægger vores frie og åbne samfund. Det gælder også midler, som måske ikke tidligere har været brugt. Derfor er det en vigtig debat, og jeg har en forventning om, at vi på et tidspunkt kommer til at drøfte ansigtsgenkendelse. Men lige nu synes jeg, at vi skal fokusere på at få gennemført de initiativer, som ligger i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for besvarelsen. Der er ingen tvivl om, at ansigtsgenkendelse er et af de værktøjer, der har meget, meget stor effekt, hvad vi jo også ser fra andre lande, ikke mindst i terrorsager, drabssager, tidspunkter, hvor man følger en person meget intensivt for at få fat i vedkommende. Derfor er det noget, som Dansk Folkeparti ikke har nogen indvendinger imod, altså at politiet, når nu også politiet siger, at det er et vigtigt værktøj, får det. Jeg lagde mærke til, at ledende folk inden for Københavns Politi her forleden sagde, er det faktisk kunne være en rigtig god ting.

Derfor er spørgsmålet til justitsministeren jo egentlig – jeg synes ikke sådan helt, at vi får svar på det her; der var lidt meget politikersvar, vil nogle sige, i det, ministeren sagde: Hvad er egentlig holdning hos regeringen? For det har været lidt svært at finde ud af. Jeg har forstået det sådan på nogle af de gode journalister, som har været lidt efter regeringens ministre for at høre forskellige holdninger til tingene, at det har været svært at finde ud af. Derfor vil jeg gerne give ministeren lejlighed til sådan meget klart her i Folketingssalen at fortælle, om regeringen ønsker at give politiet det redskab, som de ønsker sig her, altså ansigtsgenkendelse.

Det er jo en vigtig del af videoovervågning, kan man sige, og det er videoovervågning, der egentlig giver muligheden for, at man kan tage det her redskab i anvendelse. Ønsker man det, eller ønsker man det ikke? Jeg synes egentlig, det ville være godt med et klart svar. Noget andet er tidsperspektivet – hvornår det skal være og sådan noget. Men ønsker regeringen det, eller ønsker regeringen det ikke? Og ønsker regeringen at igangsætte forsøg, så man kan teste, hvordan det virker, hvordan det kan bruges, om det er godt eller skidt. I Dansk Folkeparti mener vi altså, at det er godt.

Ministeren.

At man har svært ved at finde regeringens position, synes jeg ikke rigtig er en fair udlægning. Vi har været meget, meget klare i forbindelse med fremlæggelsen af trygheds- og sikkerhedspakken, nemlig at de værktøjer, som politiet har bedt om, er vi villige til at imødekomme dem med hensyn til, herunder jo øget videoovervågning, herunder registre, hvor man kan registrere, hvor kameraerne er, sådan at politiet, når de står i en situation, hvor der er brug for det, faktisk ved, hvad det er for nogle kameraer, de kan hente oplysninger ned fra. Så jeg synes, at vi med trygheds- og sikkerhedspakken har taget et langt skridt i retning af at bekæmpe kriminalitet.

Hr. Peter Skaarup.

Det er fuldstændig rigtigt, at regeringen har været meget klar i spyttet – her på det seneste i hvert fald – med hensyn til, at man gerne vil give mulighed for, at der bliver sat flere videokameraer op, og at man også, i nogle tilfælde i hvert fald, vil lave noget grænsekontrol til Sverige som led i den her sikkerhedspakke.

Det, som jeg spørger til her i dag, er: Vil man også give politiet den mulighed, at de kan bruge ansigtsgenkendelse for at kunne finde en gerningsmand, f.eks. en gerningsmand, som man jo netop har søgt efter i forbindelse med de her sprængstoffer, der er blevet sprængt i København? Vil man give politiet den mulighed, eller vil man ikke?

Ministeren.

Jamen som jeg sagde indledningsvis, har jeg bestemt en forventning om, at det her er noget, vi kommer til at drøfte. Jeg synes, at vi sådan i oplysningens navn bør konstatere, at det principielle spørgsmål er en afvejning af, at det her kan give mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse, hvilket er supervigtigt. Over for det står så nogle hensyn til, hvor indgribende vi er over for borgerne, og ved siden af det står der et spørgsmål om, om teknikken er udviklet godt nok til, at den kan anvendes både til verifikation og til genkendelse. Så der er sådan nogle spørgsmål, som jeg synes vi kommer til at diskutere.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen jeg er da ked af, at jeg skal være så stædig og blive ved med at spørge om det samme, men det kan jo godt være nødvendigt nogle gange, når ministeren ikke rigtig byder til og siger, hvad regeringens holdning egentlig er. For der er noget, ja, politikersnak, vil jeg sige, ved at sige: Ja, men vi skal måske også overveje og undersøge, og det er ikke så enkelt og sådan noget. Men jeg er egentlig ikke så meget ude efter at finde ud af, hvordan teknikken er i det. Jeg er mere interesseret i at få at vide, hvad regeringen vil. Når nu Københavns Politi siger, at vi har et godt redskab, så skal vi bruge det, for det er godt i forhold til terror og sprængstofkriminalitet, som vi ser rigtig meget i øjeblikket, men vil regeringen så give det redskab?

Ministeren.

Når spørgeren så er utilfreds med det svar, som jeg har givet, og jeg så bliver spurgt om det samme igen, så falder utilfredsheden næppe, for mit svar er det samme, som det også var på spørgsmålet før, nemlig at jeg har en forventning om, at vi kommer til at diskutere ansigtsgenkendelse. Jeg ser meget gerne, at politiet har de mest effektive værktøjer til at bekæmpe kriminalitet så effektivt som muligt. Jeg synes, der er nogle hensyn, noget teknik – nogle hensyn, som vi også bliver nødt til at tage ind i den ligning.

Spørgsmålet er slut. Vi siger tak til justitsministeren.

Så går vi videre til social- og indenrigsministeren til spørgsmål af Stén Knuth.