Spm. nr. S 176

37) Til boligministeren af:

Heidi Bank (V) :

Er ministeren enig i, at det bliver mindre attraktivt for de 1.770 familier i de udsatte boligområder, der kan se frem til en højere social ydelse som følge af regeringens politik, at tage et arbejde, og at det isoleret set virker negativt på at løse ghettoudfordringen i Danmark?

Værsgo.

Så kan jeg starte med at sige tak for den forrige besvarelse.

Nå, men videre til spørgsmålet: Er ministeren enig i, at det bliver mindre attraktivt for de 1.770 familier i de udsatte boligområder, der kan se frem til en højere social ydelse som følge af regeringens politik, at tage et arbejde, og at det isoleret set virker negativt på at løse ghettoudfordringerne i Danmark?

Ministeren.

Socialdemokratiet er en del af kredsen bag aftalen om initiativer på boligområdet, som bekæmper parallelsamfund. Som boligminister er jeg ansvarlig for at omdanne de udsatte almene boligområder til velfungerende bydele. Jeg er derimod ikke ansvarlig for beskæftigelsesområdet. Det er min kollega beskæftigelsesministeren. Så hvad angår spørgsmålet om konsekvenserne af midlertidig børnetilskud i forhold til de økonomiske gevinster ved at arbejde, må jeg henvise til beskæftigelsesministeren.

Men på boligområdet kan jeg sige, at initiativerne i parallelsamfundsaftalen skal bidrage til at sikre en mere blandet beboersammensætning, og der er også fokus på at nedbringe koncentrationen af beboere uden for arbejdsmarkedet. Derfor er der indført krav om fleksibel udlejning i udsatte boligområder, som giver folk med et fast job eller folk under uddannelse fortrinsret til en ledig bolig. Kommunerne må heller ikke længere anvise boligsøgende på overførselsindkomst til udsatte boligområder. Endelig er der indført forbud mod, at kontanthjælpsmodtagere kan flytte ind i de 15 mest udsatte boligområder.

Jeg er af den opfattelse, at det kan være skadeligt for børns muligheder for en fremtid med uddannelse og beskæftigelse, hvis de vokser op i fattigdom i et udsat boligområde. Afskæres børn fra at deltage i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter, fordi forældrene ikke har råd til at betale selv små beløb for deltagelse eller udstyr, indgår de ikke i fællesskaber med børn fra andre samfundsgrupper, som kunne være gode rollemodeller i forhold til skolegang og uddannelse. Det øger risikoen for udvikling af parallelsamfund, hvilket vi netop arbejder for at bekæmpe.

Spørgeren.

Bekymringen for os er jo stadig væk det her med, at det får en negativ indvirkning på ghettoområderne. Men det, at vi får flyttet flere fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, og at vi får flere børn, der har forældre, der går på arbejde, så man får en rytme, er noget af det, vi ved, når vi hører skolelederne i områderne, virker. Den her rytme, der kommer, når man har en hverdag, hvor man står op til, at mor og far skal på arbejde, betyder noget.

Derfor har jeg brug for at høre ministeren: Hvordan tror ministeren at ghettolisterne kommer til at se ud, når de bliver opdateret? Tror ministeren, at der vil være flere på offentlig forsørgelse i de her områder eller færre?

Ministeren.

Hvis jeg kunne kigge ind i fremtiden, kunne det godt være, jeg skulle ned at købe nogle lottokuponer i stedet for at stå her. Men essensen er, at jeg tror, at når man ser de næste ghettolister, som det hedder, der kommer den 1. december, vil vi se, at der er flere, som er kommet i arbejde – en større procentdel af dem, som bor i udsatte boligområder. Men det er jo bare, hvad jeg tror. Det har jeg ingen viden om.

Men det, vi i hvert fald kan se i bl.a. den kommune, som spørgeren selv kommer fra, er, at hvis man tager til Skovgårdsparken f.eks., som står på det, man kalder den almindelige ghettoliste, så er der flere, der er kommet i arbejde hen over de sidste par år. Det skal vi da være glade for.

Spørgeren.

Det er jeg jo rigtig glad for at ministeren har bemærket. Men samtidig undrer det mig lidt, at man kan have en forventning om, at flere vil være kommet i arbejde. For i regeringens eget finanslovsudspil står der jo netop, at de her ydelser vil have en negativ konsekvens for arbejdsudbuddet. Hvordan hænger det sammen?

Ministeren.

Jeg er jo ikke arbejdsmarkedsforsker, men min helt klare vurdering er da, at grunden til, at der er flere, som kommer i arbejde, også i de udsatte boligområder, er, at der generelt er færre mennesker i vores samfund, der er arbejdsløse, og det har gjort, at der er flere, der er kommet i arbejde nu.

Når vi får rullet de planer, som vi har lavet, ud, og når vi får omdannet de områder, ligesom man har gjort i Gellerupparken, så er det klart, at den samlede sammensætning af de beboere jo også vil ændre sig, fordi man får andre boligformer ind. Men jeg tror da, at en stor del af grunden til, at folk er kommet i arbejde, er, at der også generelt er flere, der kommer i arbejde.

Spørgeren.

Jeg er simpelt hen nødt til at spørge igen. Når I i jeres eget finanslovsudspil nævner, at det vil have en negativ effekt, at man hæver ydelserne, er det så ikke lige præcis de familier, som vi gerne vil have kommer ind og bliver en del af fællesskabet, det arbejdende fællesskab, som bl.a. ikke har det incitament – hvor det måske er nemmere at have et familiemønster, hvor f.eks. kvinden i familien bliver hjemme? Det synes jeg simpelt hen jeg mangler et svar på.

Ministeren.

Jeg er meget imponeret over spørgerens ihærdighed her for at stille det samme spørgsmål hen over to spørgsmål. Men essensen for mig er, at det, der handler om beskæftigelsesindsatser i forhold til kontanthjælp, eller hvad der ellers er, jo ligger under beskæftigelsesministeren. Jeg beskæftiger mig med, hvordan udviklingen er i de udsatte boligområder, og der har vi altså i øjeblikket en tendens til, at der er flere, der kommer i arbejde, og det er godt. Og jeg er sikker på, at vi, når vi får rullet de her 15 udviklingsplaner ud, vil se, at der er en endnu større procentdel af dem, der bor i de her boligområder, som også vil være i arbejde, som vil stå op hver dag kl. 7 og gå ud af døren og passe et arbejde, sådan at deres børn kan se, at det er det, der er det normale at gøre, når man bor her i landet.

Tak til boligministeren og fru Heidi Bank.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er spørgsmål nr. 139. Det er til kulturministeren, spørgeren er hr. Kim Valentin, og medspørgeren er fru Anni Matthiesen.

Tak til boligministeren og fru Heidi Bank.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er spørgsmål nr. 139, og som er til kulturministeren, og spørgeren er hr. Kim Valentin og medspørgeren er fru Anni Matthiesen.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)