Spm. nr. S 173

18) Til social- og indenrigsministeren af:

Mai Mercado (KF) :

Med henvisning til ministerens partifælle Trine Bramsens løfte om, at Socialdemokratiet ønsker en dispensationsordning i forhold til aflåsning af døre, som beskrevet i artiklen »Ministerbesøg endte i skænderi om indespærring« bragt den 15. maj 2019 i Fyens Stiftstidende, vil ministeren så svare på, hvornår regeringen agter at indkalde til forhandlinger om en løsning, så eksempelvis udadreagerende personer med handicap og deres pårørende kan få den hjælp, som er blevet dem lovet i pressen?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Med henvisning til ministerens partifælles, Trine Bramsens, løfte om, at Socialdemokratiet ønsker en dispensationsordning i forhold til aflåsning af døre, som beskrevet i artiklen »Ministerbesøg endte i skænderi om indespærring« bragt den 15. maj 2019 i Fyens Stiftstidende, vil ministeren så svare på, hvornår regeringen agter at indkalde til forhandlinger om en løsning, så eksempelvis udadreagerende personer med handicap og deres pårørende kan få den hjælp, som er blevet dem lovet i pressen?

Ministeren.

Vi kom jo næsten til at foregribe besvarelsen af dette spørgsmål i mit sidste svar til spørgeren, nemlig at jeg planlægger at holde faste løbende møder med alle socialordførerne, og at jeg regner med, at det næste kommer her i november. Her har jeg tænkt, at denne aflåsningsproblematik skal på dagsordenen, og jeg vil komme med et forslag til, hvad vi kan gøre ved problemet. Og så må vi jo efterfølgende tage en bred drøftelse, for som jeg også sagde tidligere, og som jeg ved at spørgeren ved alt om, kræver en lovændring, at Folketinget er med på det. Det ligger ligesom i grundloven og magtens tredeling, at man som minister er afhængig af et flertal i Folketinget, hvis man skal kunne ændre lovgivningen. Men det helt korte og konkrete svar er, at jeg ville ønske, at jeg havde en dato, men det er i første halvdel af november måned, at det møde er.

Spørgeren.

I den artikel, som der bliver refereret til, kan man se et ganske ophedet skænderi mellem fru Trine Bramsen og mig selv, hvor hun siger, at man som minister bare kan indføre en dispensationsmulighed. Der vil jeg spørge, om ikke det er korrekt, at det kan en minister ikke bare gøre, men at det kræver en lovændring. Det er mit første spørgsmål.

Det næste spørgsmål er: Er det ikke også korrekt, at den lovændring jo sådan set skal på lovprogrammet og også gerne udspringe af enten en politisk aftale eller i hvert fald en politisk forståelse, således at man ikke bare selv som minister kan beslutte sig til, at man vil indføre en dispensationsordning? For magtanvendelsesreglerne giver ikke mulighed for det.

Ministeren.

Jeg må starte med at sige, at jeg ikke var til stede, da den pågældende diskussion fandt sted. Jeg kan også forstå i forbindelse med den artikel, der henvises til, at det var en diskussion, der udspillede sig i over en halv time, og dermed kan jeg jo af gode grunde ikke stå her og forholde mig til, hvilke ord der er faldet eller ikke faldet i den diskussion. (Mai Mercado (KF): Det er heller ikke det, jeg spørger om).

Det, jeg kan sige, er, at vi arbejder på at finde en løsning, og det er vi lige så forpligtede på nu, som vi var før valget. Men det er klart, at det skal være en holdbar løsning i forhold til alle de forskellige etiske dilemmaer, der er, når vi taler om magtanvendelse, og den skal kunne finde bred opbakning her i Tinget.

Spørgeren.

Men jeg fik ikke svar på mit spørgsmål, så jeg vil gerne bede ministeren konkret forholde sig til: Er det muligt, at ministeren egenhændigt kan indføre en dispensationsmulighed, en dispensationsbestemmelse, eller er det korrekt, at en dispensationsbestemmelse skal indføres ved lov?

Ministeren.

Jamen prøv at høre: Jeg kommer jo ikke til at stå her og gå ind i en diskussion pr. stedfortræder om et skænderi, der var engang i foråret, under et besøg mellem en partikollega, som ikke er her, og spørgeren, for jeg kan af gode grunde ikke vide, hvordan den diskussion har udspillet sig. Jeg kan læse i avisen, at det var en diskussion, der forløb over en halv time, og så er der nogle citater, der er gengivet her. Altså, den diskussion kan jeg jo ikke stå og have her i Folketingssalen med hverken troværdighed eller ordentlighed, i forhold til hvad der skulle være blevet lovet og påstået eller ikke lovet og påstået.

Spørgeren for et sidste spørgsmål.

Nej, det bad jeg heller ikke om. Jeg beder slet ikke ministeren om at forholde sig til den disput – overhovedet ikke. Jeg spørger helt stille og roligt i forhold til det faktuelle – og hvis man virkelig ikke ved det, må man jo svare mig skriftligt: Er det korrekt, at en minister ikke bare egenhændigt kan lave en sådan dispensationsmulighed, men bliver nødt til at sikre, at det bliver en lovændring, for at man kan skabe sådanne ændringer?

Ministeren for den sidste besvarelse.

Hvis en løsning på det her problem lå lige for og var noget, den tidligere minister kunne have grebet ud af luften, går jeg ud fra, at den tidligere minister havde gjort det. Altså, det her er et alvorligt og kompliceret emne – det ved den tidligere minister alt om – og derfor bliver vi nødt til at få lavet en ordentlig løsning, der tager højde for alle de etiske dilemmaer, der er her, og det ansvar, vi har, for nogle meget sårbare mennesker, men jo også det ansvar, vi har, for, at der ikke sker et skred, når vi snakker om magtanvendelse. Jeg skal nok inddrage Folketingets partier, og jeg er lige så utålmodig som spørgeren – og nu ved spørgeren så, at når vi når den første halvdel af november, har det møde været afholdt, hvor vi skal drøfte den her aflåsningsproblematik.

Tak til ministeren for besvarelsen af spørgsmålet. Tak til spørgeren for spørgsmålet.

Den næste spørger kigger jeg efter i salen. Det skulle være hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre, og det er også et spørgsmål til social- og indenrigsministeren. Jeg taler langsomt og tydeligt, men da jeg ikke ser spørgeren, vil jeg således konstatere, at social- og indenrigsministeren har besvaret de spørgsmål, der var stillet til ministeren i dagens spørgetid til ministrene.

Dermed skal vi videre til det næste spørgsmål. Ligeledes her skal vi både have en spørger og en minister i salen. Jeg vil ikke bede social- og indenrigsministeren om at agere minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, om end jeg kan anbefale området. Skiftet kan være interessant. Ikke desto mindre prøver jeg lige at trække tiden i langdrag et øjeblik, men i hvert fald tak til social- og indenrigsministeren. Der er udført, hvad der skal udføres her.

Jeg trækker tiden et kort øjeblik og gør klar til det næste spørgsmål.

(Næste spørger og minister afventes).

Tak til ministeren for besvarelsen af spørgsmålet. Tak til spørgeren for spørgsmålet.

Den næste spørger kigger jeg efter i salen. Det skulle være hr. Nils Sjøberg, Radikale Venstre, og det er også et spørgsmål til social- og indenrigsministeren. Jeg taler langsomt og tydeligt, men da jeg ikke ser spørgeren, vil jeg således konstatere, at social- og indenrigsministeren har besvaret de spørgsmål, der var stillet til ministeren i dagens spørgetid til ministrene.

Dermed skal vi videre til det næste spørgsmål. Ligeledes her skal vi både have en spørger og en minister i salen. Jeg vil ikke bede social- og indenrigsministeren om at agere minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, om end jeg kan anbefale området. Skiftet kan være interessant. Ikke desto mindre prøver jeg lige at trække tiden i langdrag et øjeblik, men i hvert fald tak til social- og indenrigsministeren. Der er udført, hvad der skal udføres her.

Jeg trækker tiden et kort øjeblik og gør klar til det næste spørgsmål.

(Næste spørger og minister afventes).