Folketingets Lovsekretariat
Anne Honoré Østergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingsmedlem Anne Honoré Østergaard (V) har den 21. august 2020 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 1660, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1660:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at regeringen, med sit nye pensionsudspil, i
praksis vil sende raske borgere på pension mens syge og nedslidte fortsat skal ar-
bejde?”
Svar:
Regeringens forslag til ret til tidlig pension gavner i langt overvejende grad ufag-
lærte og faglærte, der under ét lever kortere og dermed har udsigt til færre år med
offentlig pension end andre på arbejdsmarkedet. Samtidig ved vi, at knap hver
tredje ufaglærte eller faglærte mellem 55 og 64 år oplever, at de er begrænset i ar-
bejdet grundet smerter.
I regeringen er vi derfor stolte over, at vi har fremlagt en model for tidlig pension,
der kommer til at hjælpe tusindvis af mennesker på vores arbejdsmarked.
Regeringen vil indføre en ny ret til dem, der har været længst tid på arbejdsmarke-
det. Det er personer, som har betalt til velfærdssamfundet gennem et langt liv, og
som ofte har knoklet i hårde jobs. Der er behov for at give dem en mulighed for en
værdig tilbagetrækning.
En nye ret til tidlig pension er ikke målrettet personer, der før folkepensionsalderen
er blevet helt nedslidt og har mistet meget af arbejdsevnen. Til den gruppe er der
andre ordninger
–
fx førtidspension, fleksjob eller seniorpension.
Venlig hilsen
31. august 2020
J.nr.
2020 - 6254
Peter Hummelgaard