S 1610 - 2019-20 - Endeligt svar på S 1610: Vil ministeren vedrørende sagen om, at 42 virksomheder over en årrække er blevet opkrævet milliarder af kroner fra skattemyndighederne på et ulovligt grundlag, tage initiativ til, at virksomhederne får deres penge tilbage?

Skatteudvalget 2019-20
S 1610
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - Bilag 374

Offentligt

Notat

24. juni 2020

J.nr. 2020-2712

Forkert anvendelse af rentereglerne i sager om kilde-

skat af udbytter, renter og royalties

Skattestyrelsen har konstateret, at der i 42 sager om kildeskat af udbytter, renter og royal-

ties, der indgår i det såkaldte i ”Kildeskatte- og kapitalfondsprojekt”,

over en længere år-

række er truffet afgørelser om opkrævning af renter baseret på en forkert anvendelse af

rentereglerne.

Det blev ved afgørelserne lagt til grund, at de ikke-indeholdte kildeskatter kunne kræves

forrentet med virkning fra det tidspunkt, hvor indbetaling af den indeholdte kildeskat

skulle være foretaget, såfremt der havde været foretaget korrekt indeholdelse af kildeskat.

Kammeradvokaten har imidlertid i en udtalelse af 11. maj 2020 vurderet, at der i denne

type sager først kan opkræves renter efter opkrævningslovens § 5 med virkning fra 14

dage regnet fra påkrav.

Forskellen på, hvilket tidspunkt der er afgørende i relation til renteberegningen, kan illu-

streres med følgende eksempel:

Boks 1. Eksempel

1. juni 2010:

X A/S udlodder udbytte til et moderselskab i EU. Der indeholdes ikke kildeskat på udlod-

ningstidspunktet.

1. juni 2015:

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) træffer afgørelse om, at der burde være indeholdt kildeskat,

og at denne skulle have været indbetalt senest den 20. juli 2010.

Renter af den ikke-indbetalte udbytteskat beregnes ifølge den oprindelige afgørelse med virk-

ning fra 20. juli 2010.

Efter en korrekt fortolkning kan renter først opkræves med virkning fra 15. juni 2015 , idet det

lægges til grund, at påkrav er afgivet på afgørelsestidspunktet den 1. juni 2015. Dvs. at ren-

ter opkrævet for perioden fra 20. juli 2010 til 15. juni 2015 er opkrævet uden fornøden lov-

hjemmel.

Kilde: Skatteministeriet

S 1610 - 2019-20 - Endeligt svar på S 1610: Vil ministeren vedrørende sagen om, at 42 virksomheder over en årrække er blevet opkrævet milliarder af kroner fra skattemyndighederne på et ulovligt grundlag, tage initiativ til, at virksomhederne får deres penge tilbage?

Det er blevet vurderet, at Kammeradvokatens fortolkning af opkrævningslovens regler er

korrekt. Skattestyrelsen vil derfor på eget initiativ gennemgå sagerne med henblik på at

sikre en korrekt renteberegning og tilbagebetale eller, hvor indbetaling ikke er sket, nul-

stille de for meget opkrævede renter. Skattestyrelsen vil endvidere sikre, at der med frem-

adrettet virkning sker korrekt beregning og opkrævning af renter i lignende sager.

Om de involverede beløbsstørrelser (alle beløb er cirka-beløb og vil skulle konsolideres)

bemærkes, at der i afgørelserne i de 42 sager er beregnet renter med et samlet beløb på

6,7 mia. kr. Efter en korrekt renteberegning skulle der være beregnet renter med 2,2 mia.

kr., og det for meget opkrævede rentebeløb udgør derfor 4,5 mia. kr. Størrelsen af det for

meget opkrævede rentebeløb skal ses i lyset af dels de meget betydelige hovedkrav i sa-

gerne, dels at kravene vedrører kildeskat, der skulle have været indeholdt adskillige år (op

til 9 år) forud for afgørelsestidspunktet så de ulovligt opkrævede renter vedrører en tilsva-

rende lang periode.

Det skal understreges, at Kammeradvokatens udtalelse ikke giver anledning til en ændret

bedømmelse af de skattekrav, der er rejst i sagerne, jf. herom i øvrigt nærmere nedenfor.

Ud af det for meget opkrævede rentebeløb er 1,5 mia. kr. indbetalt af de berørte virksom-

heder. Hvor indbetaling er sket for mere end 3 år siden, kan der være indtrådt forældelse

af virksomhedernes krav på tilbagebetaling af de for meget opkrævede renter. Hvis der er

sket påklage i skattesagen, og påklagen vedrører kravets grundlag og størrelse, betragtes

dette som en midlertidig afbrydelse af forældelsen. I disse sager vil der ikke være indtrådt

forældelse, medmindre der er truffet endelig afgørelse i sagerne for mere end 1 år siden.

Ved tilbagebetaling af indbetalte renter skal der tillægges rentegodtgørelse fra og med ind-

betalingstidspunktet og frem til udbetalingstidspunktet. Der foreligger på nuværende tids-

punkt ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage et skøn over størrelsen af denne

rentegodtgørelse.

Skattestyrelsen forventer, at arbejdet med at gennemgå sagerne og gennemføre tilbagebe-

taling eller nulstilling af de for meget opkrævede renter i forhold til de enkelte berørte

virksomheder vil kunne være afsluttet inden udgangen af 2020. Gennemgangen vil med-

føre, at de samlede renteindtægter under Finanslovens § 38. Skatter og afgifter i 2020 re-

duceres med et beløb svarende til de for meget opkrævede renter i de foregående år.

Sagernes baggrund og det hidtidige forløb

Efter selskabsskattelovens § 2 er der i en række tilfælde begrænset skattepligt af udbytter,

renter og royalties, som danske selskaber betaler til udenlandske modtagere. Skatten op-

kræves som en kildeskat, idet skatten skal indeholdes og indbetales af det danske selskab.

Når modtageren af renter eller udbytter er et moderselskab, der er hjemmehørende i EU

eller i et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med, er renterne el-

ler udbytterne dog ikke omfattet af den begrænsede skattepligt. Det samme gælder, hvis

modtageren af royalties er et associeret selskab i EU.

Side 2 af 3

Skattestyrelsen, tidligere SKAT, har i en længere årrække haft særlig fokus på opkrævning

af kildeskat på renter, udbytter og royalties i tilfælde, hvor de pågældende betalinger sker

til moderselskaber i EU/EØS eller i lande, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, men hvor den retmæssige ejer af renterne, udbytterne eller royal-

tybetalingerne er skattemæssigt hjemmehørende i lande, som ikke har en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst med Danmark. Dette arbejde har været forankret i det såkaldte Kil-

deskatte- og kapitalfondsprojekt.

Gennemstrømnings-sagskomplekset rejser en lang række retlige problemstillinger, herun-

der vedrørende fortolkningen af EU-retten.

EU-Domstolen afsagde den 26. februar 2019 to domme, hvori Domstolen besvarede en

række præjudicielle spørgsmål forelagt af Vestre Landsret og Østre Landsret i 6 prøvesa-

ger. EU-Domstolen fastslog i dommene navnlig, at EU-retten ikke er til hinder for, at der

opkræves kildeskat på renter og udbytter til moderselskaber, der er skattemæssigt hjem-

mehørende i EU, når det pågældende EU-selskab må anses for indsat i koncernstrukturen

under omstændigheder, hvor der foreligger misbrug.

Om der i de konkrete sager har været tale om misbrug, overlader EU-Domstolen til de

nationale domstole at vurdere, og retssagerne behandles derfor nu på ny ved de danske

landsretter. Der forventes afsagt dom i de første sager i sagskomplekset i løbet af første

halvår 2021.

Spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt de omhandlede kildeskattekrav kan kræves forren-

tet, er ikke blevet rejst af de berørte virksomheder eller deres rådgivere. Det er således

Skattestyrelsen selv, der er blevet opmærksom på, at der kunne rejses spørgsmål om, fra

hvilket tidspunkt renter kan kræves, og som derfor anmodede Kammeradvokaten om den

vurdering, som Kammeradvokaten er fremkommet med i sin udtalelse af 11. maj 2020.

Side 3 af 3