Spm. nr. S 150

9) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V) :

Hvad mener ministeren om at skyldige kan være gået fri og uskyldige kan være blevet dømt, fordi der har været fejl i myndighedernes teledata?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Hvad mener ministeren om, at skyldige kan være gået fri og uskyldige kan være blevet dømt, fordi der har været fejl i myndighedernes teledata?

Ministeren.

Nu fik jeg så fat i det svar, som var tiltænkt Morten Dahlin, som har trukket spørgsmålet tilbage, så jeg må lige ... (Første næstformand (Karen Ellemann): Naturligvis. Det er spørgsmål nr. 9, og det er fra hr. Karsten Lauritzen, og det er § 20-spørgsmål nr. S 150). Ja, det ser jeg. Jeg beklager, men det var for sent, at jeg begyndte at kigge ned over det og kunne se, at det ikke rigtig svarede på det spørgsmål, der blev stillet. (Første næstformand (Karen Ellemann): Det er helt forståeligt. Værsgo til ministeren).

Som jeg sagde i forbindelse med besvarelsen af det foregående spørgsmål fra samme spørger, nemlig spørgsmål nr. S 149, er det grundlæggende for tilliden til retssystemet, at vi kan stole på, at uskyldige ikke dømmes, og at vi kan regne med, at skyldige ikke går fri. Derfor er sagen meget alvorlig. Der er tale om et uskønt forløb – det har jeg også sagt ved flere lejligheder – som potentielt har haft alvorlige konsekvenser for tilliden til vores retssystem, og det er derfor også afgørende, at offentligheden bliver bibragt tillid til, at vi kan stole på det. Det sker fremadrettet, men det sker også bagudrettet med gennemgangen af de mange, mange sager, hvor teledata har indgået, som foretages af den uafhængige kontrol- og styregruppe, sådan at vi er sikre på, at der er en armslængde, sådan at alt er i orden. Så det sker bagudrettet; det arbejde pågår nu, og det var vi inde på før.

Hvad sker der så fremadrettet? Jamen der er iværksat 16 tiltag, som samlet set skal medvirke til at genskabe tilliden. 12 af tiltagene er anbefalet af Rigspolitiet og Rigsadvokaten i deres redegørelse. De yderligere 4 tiltag drejer sig kort fortalt om, at der skal etableres et nyt, uafhængigt tilsyn, som skal føre tilsyn med tekniske efterforskningsmidler og beviser hos politiet. Det er jo ikke bare i forbindelse med teledata; der kan jo også være brug for tilsyn med dna og andre af vores bevismidler.

Så skal vi have en kulegravning af politiets og anklagemyndighedens it-systemer, hvilket kan lyde som en smal sag, men det er det ikke, når man skal gennemgå it-systemer – overhovedet ikke. Endelig skal vi have en grundlæggende omorganisering af Rigspolitiet, så vi får et nyt Rigspoliti, og så skal der jo i hele koncernen tages ved lære af den her sag, som vi har været igennem.

Spørgeren.

Tak til justitsministeren for svaret. Jeg spurgte jo om, hvad ministeren mener, og det fik ministeren også nævnt, men han fik også nævnt en masse andre ting. Så jeg tror, at mit opfølgende spørgsmål, som det indlæg så fører hen til, vil være det samme: Hvad er ministerens holdning til, at skyldige kan være gået fri og uskyldige kan være blevet dømt, fordi der har været fejl i myndighedernes teledata? Og jeg er fuldt ud klar over, at det her ikke er sket i den tid, hvor justitsministeren har været justitsminister, men sådan er det jo, når man bliver minister for et stort driftsområde; så vedstår man sig arv og gæld, også selv om der nogle gange forvaltningsmæssigt er mere gæld end arv.

Det er jo en dybt, dybt problematisk og meget, meget pinlig sag for politiet og anklagemyndigheden og Justitsministeriet og i særlig grad departementet, og det har justitsministeren også været inde på; det svækker jo i den grad tilliden til vores retssystem, særlig i en tid, hvor jeg ved der, både politisk, men også administrativt, er ønsker om, at man faktisk kan bruge teledata i et større omfang, end lovgivningen giver plads til. Derfor er det meget, meget vigtigt, at man hurtigt kommer til bunds i den her sag, og det bliver så justitsministerens opgave.

Men mit spørgsmål er egentlig af politisk karakter, nemlig: Hvad er ministerens politiske holdning til den situation, vi befinder os i, hvor skyldige kan være gået fri og uskyldige kan være blevet dømt, fordi der har været fejl i myndighedernes teledata?

Ministeren.

I virkeligheden kunne jeg svare ved bare at henvise til det, spørgeren lige selv har sagt. For spørgeren redegjorde jo i forlængelse af at have stillet spørgsmålet på så fremragende vis for, hvad spørgeren anser som problemet ved det, at vi har den her situation med den retsfølelse, der stødes – hvor forfærdeligt det er, at man i et retssamfund som vores kan risikere, at vi har nogle mennesker, som har begået en forbrydelse, og som ikke bliver retsforfulgt, eller endnu værre, at vi har nogle, som måtte have siddet i fængsel, dømt for en forbrydelse, som de ikke har begået. Så det piller jo ved noget af det, der er fundamentet i vores samfund.

Spørgeren.

Tak. Jeg kan så spørge ministeren igen, for jeg synes ikke, justitsministeren siger meget klart, at det her er en skandale. For vores retsvæsen, for politiet, for Justitsministeriet er det her meget, meget beklageligt. Hvilket ord vil justitsministeren sætte på det faktum, at skyldige kan være gået fri og uskyldige kan være blevet dømt, fordi der jo altså har været fejl i myndighedernes teledata? Og det er i øvrigt fejl, der tilsyneladende har været en bred viden om i systemet i alt for lang tid.

Ministeren.

Efter således at være blevet vejledt af spørgeren i retning af et svar vil jeg sige, at det her – hvis man skal kvantificere det helt kort – er en vaskeægte skandale.

Spørgeren.

Det er jeg enig med justitsministeren i, så jeg har ikke noget opfølgende, afsluttende spørgsmål til ministeren.

Tak til spørgeren, og tak til justitsministeren for besvarelsen af en række spørgsmål.

Der er forløbet 1 time, og dermed går vi videre i spørgerækken. Der er nu spørgsmål til social- og indenrigsministeren, og det er spørgsmål nr. S 147 stillet af fru Anni Matthiesen fra Venstre.