Folketingets Lovsekretariat
Karsten Lauritzen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
23. oktober 2019
CVR 10172748
Folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) har den 17. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. S 142, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 142:
”Er
det ministerens ønske, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anlægger en så
streng juridisk vurdering i PTSD-arbejdsskadesagerne hos hjemvendte veteraner?”
Svar:
Jeg er optaget af, at der træffes juridisk korrekte afgørelser inden for de rammer,
som lovgivningen sætter, og at myndighederne tager hensyn til den særlige kom-
pleksitet, der ofte er i veteranernes arbejdsskadesager. Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring prioriterer også veteransagerne ved et veteransekretariat med specialiseret
sagsbehandling og viden, hvor der kan tages hensyn til, at veteraner har arbejdet
under helt særlige forhold under deres udsendelser.
Vi har et ansvar for at hjælpe de veteraner, der er vendt hjem fra deres udsendelser
med ar på krop og sjæl. De har gjort en forskel i verdens brændpunkter, og det
skylder vi dem en stor tak for. Jeg ved, at et bredt politisk flertal er enige i, at vete-
ranerne udgør en særlig gruppe i arbejdsskadesystemet, og støtter den lovgivning,
der danner rammerne for sagsbehandlingen af veteranernes arbejdsskadesager.
Det er også grunden til, at Soldaterlegatets kritik af sagsbehandlingen i veteransa-
gerne gør et stort indtryk på mig, og at jeg tager den alvorligt. Samme dag som Sol-
daterlegatets rapport blev offentliggjort, bad jeg derfor Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og Ankestyrelsen om at forholde sig til rapportens kritikpunkter
punkt for punkt. Jeg afventer nu deres tilbagemelding. Når jeg har det samlede bil-
lede, vil jeg, som jeg orienterede Folketinget om den 7. oktober 2019, invitere Fol-
ketingets partier til en samlet drøftelse af veteranområdet.
J.nr.
20195200482