S 1311 - 2019-20 - Endeligt svar på S 1311: Mener ministeren, at den problemstilling, der er beskrevet i artiklerne »Skansegården solgt til Charles Ginnerskov til spotpris« og »Peter Hansen: I Ragebøl kalder vi det skattefusk« fra JydskeVestkysten den 26. maj 2020 er acceptabel adfærd, og hvad mener ministeren der ville ske, hvis alle gennemførte bolighandler som den beskrevne?

Skatteudvalget 2019-20
S 1311
Offentligt

4. juni 2020

J.nr. 2020 - 5198

Til Folketingets Lovsekretariat

Hermed sendes svar på spørgsmål S 1311 af 29. maj 2020, indleveret af Anne Honoré

Østergaard (V).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

S 1311 - 2019-20 - Endeligt svar på S 1311: Mener ministeren, at den problemstilling, der er beskrevet i artiklerne »Skansegården solgt til Charles Ginnerskov til spotpris« og »Peter Hansen: I Ragebøl kalder vi det skattefusk« fra JydskeVestkysten den 26. maj 2020 er acceptabel adfærd, og hvad mener ministeren der ville ske, hvis alle gennemførte bolighandler som den beskrevne?

Spørgsmål

Mener ministeren, at den problemstilling, der er beskrevet i artiklerne »Skansegården solgt

til Charles Ginnerskov til spotpris« og »Peter Hansen: I Ragebøl kalder vi det skattefusk«

fra JydskeVestkysten den 26. maj 2020 er acceptabel adfærd, og hvad mener ministeren

der ville ske, hvis alle gennemførte bolighandler som den beskrevne?

Svar

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at det for mig som skatteminister er afgørende, at alle bi-

drager til fællesskabet, og at ingen kan snyde sig uden om at betale den skat, man er for-

pligtet til. Det er ikke i orden, hvis nogen indretter sig med særlige ordninger eller sel-

skabskonstruktioner for at undgå at betale skat i strid med lovens hensigt.

I forhold til de to artikler skal jeg bemærke, at jeg som minister ikke kan kommentere på

den konkrete sag, som artiklerne omhandler.

Om lovgivningen på området kan jeg oplyse, at når en fysisk person udøver bestem-

mende indflydelse over et selskab, fx en eneaktionær, så skal transaktioner mellem aktio-

næren og selskabet ske efter det såkaldte armslængdeprincip.

Armslængdeprincippet indebærer, at priser og vilkår for transaktionen skal fastsættes på

markedsvilkår, og dermed hvad der svarer til, hvad uafhængige parter ville kunne have

opnået. Armslængdeprincippet har til formål at sikre, at eksempelvis en eneaktionær ikke

anvender kontrollerede transaktioner med sit eget selskab til at opnå en utilsigtet favora-

bel beskatning.

Er armslængdeprincippet ikke fulgt, vil transaktionen i skattemæssig henseende kunne

korrigeres. Transaktionen kan eksempelvis korrigeres, således at afvigelsen fra markeds-

prisen anses for at udgøre en maskeret udlodning for hovedaktionæren med deraf føl-

gende beskatning. Dette sikrer, at en eventuel skattemæssig fordel i forbindelse med

transaktionen neutraliseres skattemæssigt.

Samlet set er det derfor min vurdering, at lovgivningen er på plads på dette område.

Side 2 af 2