Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
S 1302
Offentligt
2205303_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 5. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. S 1302 stillet den 28.
maj 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. S 1302
Vil ministeren aktivt opfordre erhvervet til at tage del i udfasningen af den hurtigvoksende
kyllingerace, som han har udtalt er den »rigtige retning« i artiklen »Minister afviser forbud mod
særlig kyllingerace« bragt på landbrugsavisen.dk den 30. april 2020?
Svar
Jeg konstaterer med tilfredshed at producenter omlægger produktionen, og detailhandlen
omlægger varesortimentet, til dyrevelfærdsmærkede fødevarer.
Det er i overensstemmelse med intentionen med det statslige dyrevelfærdsmærke, som giver
forbrugerne mulighed for at vælge øget dyrevelfærd til. Dyrevelfærdsmærket er også at finde på
kyllingekød. Jeg er glad for, at vi med denne mærkningsordning kan være med til at hjælpe
forbrugerne i retning af bedre dyrevelfærd. Jeg vil gerne fastholde det fokus, vi nu i flere år har
haft i Danmark, på markedsdrevet dyrevelfærd. Jeg mener, at det er en bæredygtig tilgang til at
fremme dyrevelfærden.
Mogens Jensen
/
Paolo Drostby
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk