Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 5. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. S 1301 stillet den 28.
maj 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. S 1301
”I
lyset af, at ministeren i svar på spørgsmål nr. S 939 (2019-2020) skriver, at en national pro-
duktion af kød er ønskværdig, fordi vi her kan kontrollere forholdene, som dyrene lever under,
hvordan mener ministeren så, at det stemmer overens med, at produktionen af de hurtigvok-
sende kyllinger har foregået i årevis
–
også under Socialdemokratiets ledelse
–
på trods af de
store dyrevelfærdsmæssige udfordringer?”
Svar
De danske regler for hold af slagtekyllinger trådte i kraft i 2002, hvilket var fem år før EU-direkti-
vet om slagtekyllinger
1
blev vedtaget. På visse områder er dansk lovgivning mere vidtgående end
EU-kravene. De danske regler tager blandt andet sigte på at nedbringe forekomsten af trædepu-
desvidninger (sår eller ætsninger på kyllingernes fødder) og fastlægger også en maksimal belæg-
ningsgrad. De danske regler indeholder krav om overvågning af trædepudesvidninger som et væ-
sentligt redskab til at forbedre velfærden hos slagtekyllinger. Der har været et markant fald i fore-
komsten af trædepudesvidninger hos konventionelle slagtekyllinger fra den tid, hvor lovgivnin-
gen trådte i kraft og frem til i dag. Indførelse af lovkrav har således haft en klar, positiv effekt. Et
velfærdsproblem er også gangbesvær hos hurtigt voksende kyllinger, og trods en stadig høj fore-
komst af unormal gang, er der sket en udvikling af kyllingernes gangegenskaber i den rigtige ret-
ning, idet undersøgelser har vist at sværhedsgraden af gangproblemerne har været støt faldende
over en årrække.
Hurtigt voksende kyllinger er markant billigere at producere, og det medfører en væsentlig pris-
forskel for forbrugerne i forhold til langsomt voksende kyllinger. På den baggrund må der forven-
tes fortsat at være efterspørgsel efter hurtigt voksende kyllinger, også blandt danske forbrugere.
Denne efterspørgsel vil indførsel af et forbud ikke ændre på, og ved indførsel af et forbud vil efter-
spørgslen kunne dækkes af samhandel eller import - det vil sige kød der er produceret under rin-
gere forhold end i Danmark. Dertil kommer, at et forbud i Danmark vil gøre det sværere for dan-
ske producenter at konkurrere på eksportmarkederne, hvormed de kyllinger som for nuværende
opdrættes i Danmark under relativt bedre forhold via et forbud fremover vil blive i udlandet un-
der mindre gode forhold. Det er dog ikke muligt at forudse præcist hvor hurtigt og i hvilket om-
fang dette vil ske.
1
Rådets direktiv 2007/43/EF 0m minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk