Beskæftigelsesudvalget 2019-20
S 117
Offentligt
2089993_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingsmedlem Torsten Gejl (Alternativet) har den d. 9. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. S 117, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 117:
”Hvad
er ministerens holdning til, at flere eksperter kalder det ulovlig praksis, når
jobcentre bruger oplysninger om arbejdsløses herkomst til at tilrettelægge jobind-
sats, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at jobcentre ikke diskriminerer og
stigmatiserer borgere?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er frivilligt for borgeren at anvende pro-
filafklaringsværktøjet ved opstarten af deres ledighedsforløb. Det er et hjælpered-
skab for sagsbehandleren og borgeren, og der bliver
ikke
truffet automatiske afgø-
relser i de lediges sager på baggrund af resultatet. Det er derimod et redskab, som
jobcenteret eller a-kassen og den ledige sammen kan tage udgangspunkt i, når de
skal vurdere, hvilken indsats der er den bedst egnede til at få den enkelte ledige i
job. Værktøjet har således ikke en direkte indflydelse på borgerens ydelse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst mig om, at der er forsk-
ningsmæssige resultater, som uafhængigt af hinanden viser, at visitering til indsat-
ser med input fra profilering har signifikante positive beskæftigelseseffekter sam-
menlignet med visitering på baggrund af en sagsbehandlervurdering alene.
Jobcentrenes erfaring med værktøjet er blandt andet, at profilafklaringen, og især
svarene på forberedelsesskemaet, giver sagsbehandleren et bedre udgangspunkt for,
at målrette sin forberedelse forud for den første samtale. Hertil er erfaringen også,
at værktøjet skaber værdi, for både borger og sagsbehandler, som dialogværktøj i
samtalen.
Styrelsen har endvidere oplyst mig om, at det for kort tid siden er blevet gjort mere
tydeligt på Jobnet, at det er frivilligt at anvende værktøjet. Det fremgår således
klart, at der er tale om et frivilligt redskab og også, at udfyldelsen ikke har indfly-
delse på borgerens ret til ydelse. Af den tekst, som borgeren møder forud for udfyl-
delsen af forberedelsesskemaet, fremgår således som det allerførste at:
”Brug det
frivillige forberedelsesskema til, at forberede dig til de første samtaler i jobcenter
og a-kasse”.
(…) ”Det er frivilligt om du vil udfylde forberedelsesskemaet og ud-
fyldelsen har ikke indflydelse på din ret til ydelse”.
14. oktober 2019
J.nr.
2019 - 6164
S 117 - 2019-20 - Endeligt svar på S 117: Hvad er ministerens holdning til, at flere eksperter kalder det ulovlig praksis, når jobcentre bruger oplysninger om arbejdsløses herkomst til at tilrettelægge jobindsats, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at jobcentre ikke diskriminerer og stigmatiserer borgere?
I forhold til om det er lovligt at benytte data om herkomst, har styrelsen oplyst mig,
at det har hidtil været styrelsens vurdering, at der er hjemmel til brugen af her-
komstoplysninger i redskabet i dets nuværende udformning. Således er anvendel-
sen af herkomst i forbindelse med profilafklaringen fremgået eksplicit af såvel det
lovforslag som første gang hjemlede redskabet (beskæftigelsesreformen i 2014) og
den politiske aftale herom og af det lovforslag fra foråret 2019, der udmønter den
nye lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. Kammeradvokaten har for styrelsen for
nyligt vurderet, at anvendelsen af begrebet ”herkomst”, som det anvendes i profil-
afklaringsværktøjet, ikke er identisk med eller omfattet af begrebet ”etnisk oprin-
delse” i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.
Styrelsen har noteret sig, at bl.a. Institut for Menneskerettigheder har sået tvivl om
lovligheden af brugen af herkomstbegrebet i profilafklaringsværktøjet. Denne kri-
tik tager jeg og styrelsen selvfølgelig alvorligt, og der er derfor taget initiativ til at
få spørgsmålet belyst nærmere.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2